SÅ dårlig jeg er blevet til at blogge!
Og det er bestemt ikke fordi jeg har mindre på hjertet (eller hjernen) jeg er bare total smadret hver evig eneste dag, og oven i det har jeg to andre blogs jeg også skal skrive, den om mit arbejde så jeg kan bevise jeg har været hernede når jeg kommer hjem og den som er it manden og min fælles dagbogsblog til familie og venner.
Jeg prøver at være påpasselig med at skrive hver dag på min arbejdsblog, jeg kan jo stadig huske hvordan visse folk betvivlede mine evner og strabasser på caminoen da jeg kom hjem og jeg kunne jo ikke så godt vise dem denne her blog for at få sandheden frem, som bevis så dét er jeg meget obs på ikke sker denne gang! ERgo skriver jeg under mit eget navn.
Men jeg savner stadig at være herinde, at være Deirdre-Ann og bare skrive som jeg tænker uden at lægge mere i det end som så…
Lige nu har jeg forskanset mig i vores soveværelse, hende den afrikanske trunte vi har lejet huset vi bor i af, har det med at komme “og besøge os” i et par dage afgangen. Dvs. hun syntes naturligvis det er herligt at få en husleje for et hus som hun så stadig kan bruge som det passer hende – hvilket hverken it manden eller jeg syntes! Det er da dybt uforskammet!!!
Tænk hvis jeg også lige kom og sov i min lejlighed mens jeg lejede den ud, eller på gården dengang jeg kunne leje den ud!!! WTF! Det kan man da bare ikke!
I fredags handlede it manden og jeg stort ind, bla. købte vi en hel pakke toastbrød. I dag da vi stod op og skulle ha morgenmad var alt brødet væk….
Og nu, ja nu er vores udlejer her i huset – tror hun er på vej til at køre hjem igen, men jeg orker hende bare ikke. Helt seriøst, jeg er SÅ smadret når jeg får fri at jeg bare gerne vil være alene – ikke at der er meget andet at lave omkring her, men det er faktisk hvad jeg gerne vil.
Bare mig og min dejlige kæreste – som stadig er dejlig!
Her de. 20 Januar er det ét år siden it manden skrev og spurgte om jeg tilfældigvis kunne lege hvis han var i København, det er den dag vi tæller os som kæreste fra – selv om vi eller jeg, faktisk først afkrævede ham et svar d. 5. marts på hvorvidt vi var kærester eller ej, fordi jeg ville være 100% sikker og ikke ende som dengang med Kunstmaleren der efter halvandet år ikke mente vi var kærester og det bare var noget jeg troede…..
Jeg har mange ting at fortælle men jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte – vidste du feks. godt at jordmødre hernede Kenya slår de fødende kvinder mens de er ved at føde? At de klipper deres mellemkød for et godt ord?
Det er HÅRDT at se, det kan jeg lige love dig for – derfor er jeg ualmindelig taknemmelig og glad for at jeg fra starten af fik sagt at jeg ikke arbejder i weekenderne – jeg har bare så meget brug for at ha min alenetid væk fra lugten af det æklige rengøringsmiddel de bruger til alt – og trust me der er ikke særlig rent det til trods!
Her er lidt billeder, kan mærke jeg sidder og er ved at falde i søvn på trods af at klokken kun er 17.55 Kenyansk tid – vi er to timer foran Danmark.
Et dårligt billede af en lille abeunge til højre i billede |
En trillebøre med en død ko i – som løverne og geparden skal ha |
Her bider geparden it manden – men heldigvis ikke alvorligt, tror nu nok han ville ha syntes det var sejt hvis han havde haft et gepard ar på hånden 🙂 |
Hvis du troede at de gammeldags strygejern som oldemor og mormor brugte, dem hvor man fylder varmt kul inden i er gået af mode, så tro om igen. De findes i bedste velgående i Kenya! |
Der kan være meget på en cykel her er en dame med en mega sæk med løg på skødet og en mega sæk med mejs ovenpå |
Her er jeg ved at ofre min undertrøje så it manden kan få et kaffefilter til sin kaffe (P.S: er vores sengetæppe ikke heftigt? Leopard prikker i syntetisk stof…..jow jow) |
Klippe Klippe |
Så hældes der kaffepulver ned i tragten med min afklippet undertrøje… |
Jeg ved jeg har lovet det før men jeg vil virkelig gerne være bedre til at skrive – men om ikke før så når vi kommer hjem i midten af februar, så skal jeg ikke skrive så meget på de andre blogs og så får jeg helt sikkert også mere tid og mere alene tid – det er svært at blogge hemmeligt når it manden er i nærheden, bryder mig ikke om at lyve og hvis han spørger hvad skal jeg så svare?
Forresten drømte jeg den anden nat at han slog op med mig da vi kom hjem fra Kenya, jeg drømte at han sagde: Nu har jeg forsøgt at få følelser for dig mens vi var i Kenya og når de ikke er kommet så er det fordi der ikke er nogen følelser” og så slog han op, i drømmen. Det var SÅ realistisk en drøm at jeg vågnede med våde øjne – og selv om han siger at det bare er en drøm så tænker jeg at han måske faktisk ikke rigtig elsker mig…… måske han bare syntes jeg er sød for now…..puha det vil jeg næsten helst ikke tænke på for jeg er faktisk virkelig virkelig glad for ham – og for hans venner og familie, minus den fede ko af en svigerinde.
Nå, øjene er ikke blevet mindre trætte….
Anonym skriver
hmm ingen påske fortællinger, men så går det vel godt ikk?