…er noget jeg altid tænker rammer andre, jeg giver dem min dybeste medfølelse og så forsætter jeg mit liv.
Nu er det så min twat der er ramt af en, muligvis to cyster i underlivet, jeg er taget til Spanien alligevel som planlagt.
Fik nyheden kl 14.00 i mandags, tog til lufthavnen kl 16.45 mandag. Bedste beslutning ever. Jeg har ikke fortalt det til nogen.
Tirsdag svømmede jeg med pigerne i Normans svømmingpool og havde en af de bedste dage i flere måneder, vandet var sååå lunken og lækkert og Norman? Ham har jeg ikke set eller talt med siden jeg stødte ind i ham (tilfældigt) til Skanderborg. Hans tengtangler i mit liv er visnet.
Her til aften spiste jeg på min venindes berømte sushi restaurent i Marbella, da jeg skulle betale tog hun mit hoved mellem sine hænder og kikkede på mig med sine smukke skrå øjne og sagde at i dag var det gratis fordi jeg altid var så sød ved hende og alle andre. Jeg blev helt rørt.
Nu ligger jeg i min store dobbeltseng og tænker på min twat og på at jeg inderst inde ikke tror på jeg dør selv om der kun er 2% overlevelseschance – det er en type som kun ca. 2% overhoved får, ever = ikke ret meger forskning på området men jeg har set døden i øjene før og det var ikke min tur. Jeg bliver 103 år. Grin bare, det er ikke en fortrængelses illusion, jeg tror fuld og fast på at jeg bliver gammel. Tusse gammel.
Jeg har forresten bollet Kunstmaleren på Skanderborg. I mit telt. Han er gift og har børn. I do not care, helt oprigtigt.
“Roses are red, Violets are blue, I got ass cancer and now you know too…” En framragende quote fra filmen med min yndlings skuespiller Kate Hudson “A little bit of heaven” – jeg må finde på et lige så sejt ordspil…om min twat….
(Skrevet på min iPhone6S via Wordpres Appen)
Hvad har DU på hjertet?