Mor: ….en måde at få det bedre på, er at starte med en god nattesøvn.

Stilhed

Mig: Mor, jeg har maridt hver nat. Ved du hvorfor jeg altid sover med vinduet åbent? Det er fordi jeg skal kunne komme ud. Da jeg boede på gården var vinduet min eneste udvej hvis XX (Gudfar) pludselig stod i soveværelset.

(Græder igen så tårerne løber nedover mine kinder og ømme kæber)

Mor: Ja men nu ved du han er død, så behøver du ikke åbne vinduet. Med mindre du gerne vil. Han er en mand der aldrig kommer igen og det må du fortælle dig selv. Han bevæger sig kun når han falder sammen. Så det er ingen grund til at ha’ maridt eller sove med åbent vindue.

Mor: Den eneste måde at komme videre på er ved at lægge det bag sig. Det skal fylde mindre. Som Kim Walls forældre siger så skal han ikke have lov til at fylde. De vender det til noget positivt.

Mig: Men de har jo årtier med gode minder. Det har jeg ikke.

Mor: Sludder.

Søster:…..de små kendte ham jo slet ikke!!

Mig: Dét gjorde de da! Jeg havde dem endda med derude!

Søster: Ja man kan jo undres over hvorfor du tog dem med ud til en pædofil!!

Mig: (med øjne der løber over)……du skal gå ud af min bil nu……

Søster: *smækker bildøren*

Og sådan endte endnu en dag i et øredøvende inferno af gråd, sorg og (i min optik) manglende forståelse.

Kære Julemand, Kære Hr. Gud: Må jeg ikke godt blive fri for at opleve flere december måneder, Lille Juleaftner og gråd?

*larmende tavshed*