Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har haft hjemve eller savnet min Mor (eller Far for den sags skyld)

I går, i en alder af 41 år og næsten 3 måneder, slog jeg en prut i badet – yes I fart – mens jeg børstede tænder. Hele vægen bag mig var sprøjtet (!) ind i dirrea!! 🤮 Needles to say jeg blev ret overrasket fordi jeg havde det fint, det havde min mave åbenbart ikke.

Usmart som jeg er, forbereder jeg mig til at kører ud til mine Storskraldsting, så jeg kan få sat til salg, taget billeder, sorteret osv.

På vej henover Ringgadebroen, slår jeg en prut – normalt prutter jeg slet ikke, men what an epic fail!!! 🤢 Jeg måtte gribe det nærmeste jeg havde og sætte mig på, da jeg kumme mærke varmt lort sive ud af min krop…. og naturligvis kom jeg til at kører bag Hr. 20-km-i-timen på vej retur gennem Århus og naturligvis stod både tattovøren, pizzamanden og tedamen ude på gaden og snakkede og røg, da jeg lavede en uautoriseret spansk fortorvs-parkering og med min jakke nede om skuldrene og mit lorte-indsmurte-uldtørklæde i hånden, sprang ud af bilen, ind af porten og op af trapperne.

Jeg trådte direkte ind i bruseren og gik i bad mens jeg skyllede mit tøj…

Jeg tog nyt tøj på og min computer under armen og kørte hjem til mine forældre, siddende på et håndklæde, for gæt hvem der skal há renset sæder!! 🤦🏼‍♀️

Knap var jeg kommet inden for døren derhjemme og ville fortælle Mor hvor skidt jeg har det, da hun siger: “Prøv lige og vent lidt…” – og så taler hun med min søster i stedet for som også er syg, ligesom hendes datter er syg.

Jeg bliver simpelthen SÅ frustreret over at jeg igen bliver afbrudt eller viftet væk at jeg siger: ej ved i hvad jeg er simpelthen så træt af altid at blive afbrudt eller lagt på når vi taler! Mit liv er også vigtigt!!

Mor og min bror og søster har sådan en ting med, at hvis andre ringer, så siger de: ej der er lige en der ringer, jeg ringer tilbage og så lægger de på midt i en samtale. Nogle gange sker det 2-3 gange til stor frustration for mig (åbenbart ikke for dem)

Min søsters kommentar til mit udbrud var: Nå, der er nok en som har været på Psykiatrisk Hospital… (min søster sagde i Spanien at man ofte kunne hører på mig, når jeg sagde ting som jeg normalt ikke ville sige, ting som jeg havde fået indprintet på Psykiatrisk Hospital. Jeg var meget forundret

Jeg kører hjem igen og mens jeg kører blusser mine kinder og hele min krop op, og feberen vælter indover mig.

Jeg måtte tage en spand med ind til sengen fordi jeg frygtede jeg skulle kaste op og jeg har ladet lyser være tændt på badeværelset hele natten, hvor jeg er løbet frem og tilbage. Min krop gør SÅ ondt, jeg har sovet med uldsokker, natkjole, uld cardigan og sengetæppe og radiatoren på 6 i nat. Jeg frøs så meget at jeg rystede af kulde og græd lidt.

Kl 19.44 sendte jeg en sms til min mor om hvor skidt jeg havde det – jeg drak endda 2 kopper te (!) og jeg som aldrig drikker varme ting!!

I nat/går aftes er den eneste gang jeg kan huske i mands minde at jeg savnede min Mor og følte jeg havde brug for hende. Hun har ikke svaret retur på min sms og om ca. halvanden time skal jeg lave bestyrelsesarbejde og jeg har det som om jeg har fået tæsk.

Jeg savner ikke min Mor mere.