Bevismateriale

Sidder og sorterer i billederne fra gården som skal bruges i rettsagen mod mine tidligere lejerer – og jeg er stadig helt måløs her 1½ år efter!

Jeg mener, hvordan kunne det gå SÅ galt??

Min advokat siger billederne skal fortælle en historie i sig selv, at jeg skal tænke at der kommer to mænd ned fra månen som aldrig har hørt om min gård, og som faktisk aldrig har set en gård før – de skal så hver især have en mappe med FØR billeder dvs. billeder taget før mine lejere flyttede ind og en mappe med EFTER billeder, dvs. billeder taget efter mine lejere flyttede ud igen.
Med disse billeder og disse mapper i hånden skal de så gennemgå det som er tilbage af gården og så, ud fra de billeder, bedømme om jeg selv er skyld i skaderne eller om skaderne ene og alene er forvoldt af mine tidligerer lejere og deres sindssyge levevis.

Nu, lige NU når jeg sidder med billederne så er der ikke skyggen af tvivl i mit sind om at de selvfølgelig bliver dømt og at det er åbenlyst for enhver hvem det er som er den skyldige i denne her sag – men jeg ved også at det VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE VÆRESTE som findes i mit liv og som man kan præsenterer mig for er UVISHEDEN og der er ALTID en uvished i en retssag – enhver person er pr. defination uskyldig indtil det modsatte er bevist og selv om jeg mener beviserne er klokkeklare så er det jo før sket at en klokkeklar sag er tabt…….

Jeg lyver ikke når jeg siger at mine finger er helt iskolde, mine fødder, som er i et par uldmokkasiner er helt frosne, jeg fryser og fryser og alt mig blod er åbenbart frossen til – sådan får jeg det altid når jeg bliver ked af det og når jeg føler mig presset – jeg er presset lige nu!

TÆNKK NU hvis de går fri……..tænk hvis de bare kan forsætte deres liv og så sidder jeg her uden en gård, uden en indtægt og uden en dom på dem som har gjort så stor skade i mit liv – og i andres liv før mig……

Jeg får det helt skidt og kan lugte lugten fra huset i min næse når jeg tænker mig om, før spise jeg et par “gedelorte” fra Lakritol – ja det kaldte vi dem altså da jeg var barn…..

Jeg fik total kvalme af at have den der stærke salmiak agtige smag i munden – og måtte spytte dem ud og skylle munden og bagefter drikke noget vand for at få smagen til at gå væk!

Jeg ser virkelig frem til hele denne her sag er afsluttet og jeg kan lægge alting bag mig og se mig om efter en køber til min gård – og forhåbentlig gå derfra med skinnet på næsen men jeg ved også at det her er ligesom at bestige O’Cebreiro bjerget i Galicien i Spanien, man ved bare når man kikker på det at vejen på den anden side bliver rigtig dejlig og at målet er lige så skønt som man havde forestillet sig, men for at komme dertil MÅ og SKAL man over bjerget foran en, der er INGEN anden vej……..  Gården er mit virkelig livs O’Cebreiro!

Sådan er det lige nu – jeg VED jeg må igennem denne her sag og jeg VED jeg skal ha laved de billedmapper og jeg VED jeg skal ud og høre hvad syns og skønsmændene siger……….jeg VED jeg skal se mine tidligere lejere i øjene igen – jeg VED det og jeg VED at der ikke er nogen udvej……..

Som et skilt i Texas så godt sagde det……….”There are not shortcuts to anyplace worth going” Så jeg må bare klø på og ikke IKKE give op!

Hr. Højesteret har sine børn (3 styks!!) helt indtil på søndag og jeg er bund  hamrende lækkersøvnig – bliver aldrig rigtig kneppet igennem af ham……….hmmmmmmmmmmmm………dét er ikke i orden, må vist lige ha en snak med ham om kvantitet og kvalitet!

Men så er det jo skønt at Ayal er kommet til Danmark igen – så inden han tager tilbage til sine ejendomme i Miami Beach ja så måtte han nødvendigvis kikke forbi her på 5 sal………ha ha, jeg vidste han ikke kunne holde sig væk, om det så er sexen, pigen eller lejligheden han kommer for at se skal jeg lade stå i det uvisse og dén slags uvished hvor jeg ikke har følelser med, ja den snupper jeg som pice of pie!

Nå………….tilbage til billederne – lortet laver jo ikke sig selv!!