Her til aften har jeg næsten talt min telefon tør for strøm!! Dét er kun sket et par gange før i hele mit “mobiltelefon-liv” – den sidste gang det er sket hvor jeg kan huske det, var da alt det med gården stod på sit højeste hvor journalister, tvstationer, aviser, dyrværnsaktivister og skøre kattefolk ringede og kimede mig ned hele tiden, vi snakker 2-3 uger i træk måtte jeg gå rundt med en oplader i lommen fordi min telefon simpelhen ikke kunne holde strøm nok til alt den kontakt og jeg tror at der er til 6-8 timers taletid på min telefon!!
Men først talte jeg med Annabell i over én time – jeg forstår simpelhen ikke hvordan hun i en alder af 32 kan begynde at studerer og tænke at hun om 5½ år er færdig som psykolog!! Jeg bliver helt stresset ved tanken om at der skal gå så lang tid før jeg har en karriere!
Men på den anden side så må jeg også give Annabell ret, jeg kan jo ikke blive ved med at drømme drømmen om at komme tilbage i radio branchen, hvis ingen vil ansætte mig – krise eller ej, jeg må jo have et job og selv om jeg er parat til at tage hvad som helst så ser det jo bare temmelig sort ud lige i øjeblikket – jeg har snart været arbejdsløs og uden nogen form for økonomisk indtægt i ét år (1. Februar 2011)
Hvis jeg ikke skal være journalist mere og lave radio, hvad skal jeg så lave? Selv om jeg tidligerer i dag var temmelig høj på alt den gode sex jeg har fået i weekenden, så kan jeg alligevel ikke holde op med at tænke på om jeg overhoved egner mig til noget – jeg mener, hvordan kan det være at ingen overhoved ønsker at ansætte mig? Og hvordan kan det være at ingen ønsker at lade mig arbejde gratis for dem?? Jeg har kontaktede mange tvstationer, radiostationer, blade, magasiner og aviser og tilbudt at arbejde gratis for dem mod at jeg får en anbefaling – men kun i lille snollet Danmark siger folk nej til 37 timers gratis arbejdskraft om ugen……så end ikke dét dur jeg til!!
Men selv om Annabell siger at jeg måske skal kikke mig om efter noget andet at lave, og selv om jeg ved hun måske har ret, så ved jeg bare ikke hvad det så ellers skulle være……
Hmmm tænke tænke tænke tænke………
Bagefter smurte jeg mig en af mine “berømte” rugbrødsboller med silkeskåret skinke, agurk og smørost og åbnede en af de Heineken dåseøl som Ayal havde købt i weekenden og efterladt her (Tak for gratis øl Ayal!) og så sad jeg her i sofaen og hyggede mig da Anika ringede……
Vi snakkede om hendes mand som netop er gået på barsel – dét er vist temmelig hårdt for ham so to speak!! Hold da op hvor han bare ikke nyder det selv om det er ham selv som har valgt at være på barsel, men jeg tænker at han bare lige skal have lidt tid, han er næsten lige startede med barsel så for en travl økonomimand tager det nok lidt tid at vænne sig til at sige pulle nulle lyde, lege med rangler og skifte lortebleer! 🙂
Jeg fortalte Anika om at jeg var virkelig frustreret over hvordan mit liv så ud og over at både hendes liv og Barbaras liv bare er så “Ahhhhhhhhhhhhh” lige ud af landevejen – de har begge fået en uddannelse, de har begge fået børn, de har begge fået en mand, de er begge gift og de har begge fået et skønt hus………dét er alle de ting jeg drømme om og jeg, som er ét år ældre end dem alle, har INGEN af de ting og jeg føler at jeg skal nå det hele på de næste 5 år og dét kan jeg lige love dig for, dét stresser mig i en sådan grad at jeg er ved at gå i selvssving!!
Jeg fortalte hende også om Ayal og om at jeg er bange for at jeg ikke kan få følelser for nogen mere, Anika mente at jeg burde blive helt afklaret med Norman så jeg kan komme videre, jeg argumenteret for at det jo er svært, når jeg ringer så tager han ikke telefonen og han vender heller ikke tilbage – skal jeg have ham til at tage telefonen skal jeg ringe fra hemmeligt nummer men dét syntes jeg er lidt at narre ham til at tale med en person som han egentlig ikke ønsker at tale med……og dét syntes jeg ikke jeg kan være bekendt, dels fordi det er ufint men også fordi jeg gerne vil at han selv vælger mig til, frem for at han vælger mig fra og at jeg dermed vælger ham til med tvang……..giver det jeg skriver mening?
Jeg mener, hvad ville du gøre?
Skal jeg ringe ham op fra hemmeligt nummer og argumenterer for at vi SKAL mødes så jeg én gang for alle kan få ham out and gone, eller skal jeg bide tænderne sammen og tage (endnu) en kold tyrker og prøve at sige: Okay Deirdre-Ann, i talte godt sammen ENGANG men han syntes du er straight out a pain in the arse og han har brug for dig på samme niveau som han har brug for en brækket ryg……….sagen er bare den at en sådan ordsætning ikke virker særlig godt på mig – jeg aner ikke hvorfor, men jeg ved det bare.
Min Gudfar har kaldt mig alle mulige grimme ting, han har gramset på mig og være ubehagelig på alle mulige måder og alligevel så tænker jeg stadig gode tanker om ham – I know, der må være noget helt galt i hoved på mig, men sådan tænker jeg bare….og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det!
Jeg ville ønske at jeg ikke altid prøvede, inde i hoved, at finde gode ting ved dårlige ting – jeg ville ønske at jeg kunne se på en ting og sige: Dét der er skidt og så vil det være skidt i mine tanker resten af mit liv – men sådan fungerer min hjerne bare ikke……..det er VIRKELIG sjældent at jeg kan holde et had eller et disslike til en person eller ting ret længe…….den eneste jeg lige nu kan komme i tanke om at jeg ikke kan fordrage og som jeg ikke har kunnet fordrage i flere år er hende koen med en næse som ligner et par røvballer, hun er simpelhen det væreste menneske jeg længe længe har mødt – når jeg ser på hende så ser jeg en aura af dårligdom og ondskab omkring hende, der er intet godt i hende, overhoved!
Jeg tænker at hvis jeg bare kan holde mig fra Norman og fra at kontakte ham intil jeg tager afsted på pilgrimsvandring, ned på min elskede via de la plata til april, så er min lykke gjort………de store vidder vil gøre min sjæl godt! Åhhh så godt…….
Hvad har DU på hjertet?