Tirsdag d. 11. Juni rejste IT manden til Le Mans. Ugen før havde jeg været i Danmark for at ordne ting med min revisor og salget af Gården og mit 2013 regnskab.
I 2012 tjente jeg 49.000 kr efter SKAT. Vildt ikke? Prøv at del det med 365 dage, husleje, mad, forsikringer….. det er så tragikomisk at jeg ikke aner om jeg skal grine eller græde når jeg tænker på det.
Nå, men jeg kom hjem søndag d. 8. Juni kl. 23.55. Næste dag om aftnen droppede IT manden bomben at han havde ændret sine billetter så han efter Le Mans tog på Pilgrimsvandring….. jeg var sådan lidt paf so to speak. Planen var at jeg skulle ha været med til Le Mans en enkelt dag for at se hvordan det var/er når det nu er noget som interesseret ham så meget.
Inden jeg tog afsted havde jeg skrevet et langt brev til ham og sagt at han virkelig skulle til at vågne op, jeg føler ikke at han ser mig, at han høre mig eller elsker mig. At han siger at jeg jo godt ved han elsker mig, er bare ikke nok for mig. Jeg bliver nød til at høre det. Bare i ny og næ. I 2014 har han ikke sagt én gang at han elsker mig.
Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at tage til Le Mans men tænkte at vi jo skulle tale om brevet og om hvad han havde haft af tanker mens jeg var væk, når jeg kom tilbage, og ud fra det ville jeg så beslutte om Le Mans var en god ide.
Det endte med at jeg satte ham af i lufthavnen kl. ca. 08.00 onsdag d. 11. Juni og siden da har jeg ikke set ham. Han kommer måske hjem om en måneds tid. Det er vildt mærkeligt. Specielt den del der gør at han ikke syntes det var nødvendigt at tale med mig om brevet og indeholdet og hans tanker, inden han tog afsted i halvanden måned.
Jeg overvejede om jeg skulle flytte mens han var væk, men det orker jeg heller ikke. Jeg orker ikke at flytte men jeg orker heller ikke at kæmpe mere for mit forhold. Jeg syntes det burde tage to til at få det til at fungere, men jeg føler mig så alene – hvis jeg går har jeg intet ondt at sige om IT manden og når folk spørger hvorfor vi gik fra hinanden kan jeg ikke sige at det er pga. at han er en røv for det er han ikke – jeg kan bare ikke klare at være så alene som jeg er. Så vil jeg hellere være alene alene, single.
I morgen onsdag har jeg en jobsamtale med et af de udlejningssites jeg bruger til at udleje min lejlighed med. Jeg tør næsten ikke håbe på noget – men det er også kun første runde. Jeg plejer bare ikke at være heldig….. som i aldrig men måske, måske det sker i morgen, at jeg går videre og videre og at de ansætter mig? OMG jeg håber! Det ville være drømmejobbet over alle drømmejobs!
– jeg har end ikke sagt noget til IT mande fordi jeg er så nervøs.
Jeg er også begyndt at skrive på min bog, 54 sider er jeg kommet til men det går ikke så godt som jeg godt gad at det skulle. Jeg kan ikke koncentrere mig 100% selv om jeg prøver. For det første er jeg hele tiden træt og så er jeg sulten og så skal jeg tisse.
Tirsdag morgen efter at IT manden havde droppet bomben om at han rejste videre efter Le Mans vågnede jeg op med forkølelsessår i hele hoved, det har jeg aldrig prøvet før. Normalt kan jeg mærke det før det kommer. Siden da har jeg været på pencilinpiller og de har gjort mig tørstig som en i helvede – og ødelagt min mave så jeg næsten har skidt mig selv ihjel, så måske det også er pga. dem jeg er træt hele tiden?
Har meldt mig ind i et nyt fitness center hernede. De åbner kl. 07.30 hvilket er rocker tidligt for Spaniolere, men det er også rasende billigt, så i morgen vil jeg tage ned og løbe 5 km. Basta. Jeg kan godt. I know it. Så er jeg frisk til jobsamtalen og måske med lidt vilje kan jeg både træne og skrive bog mens jeg er alene…… would be nice!
Men nu skal jeg sove – Godnat
Hvad har DU på hjertet?