AFSLUTNINGSNOTAT

….fra min Psykiater-Lærling om mig. Det er et laaangt nota og jeg begyndte at græde da jeg læste det. Det er mega hårdt at sidde og læser hvordan andre ser en, råt for usødt. Normalt ville jeg virkelig sætte pris på at vide hvordan folk ser mig, det er jo den eneste måde jeg kan ændre mig – ret svært at ændre noget man ikke ved noget om.

Men at læse ens eget online journal fra Psykiatrisk Hospital er lidt noget andet, end at drømme om at få klar besked fra feks. Norman eller Anika.

Det her er mit liv, de sidste 40 år beskrevet på relativ lidt plads (taget 40 år i betragtning) og når jeg ser det på dén måde, så er det ikke særlig opmundrende læsning. Det er faktisk ret trist at læse, hvilket liv denne person, som er beskrevet på nettet, har levet – fordi alt i dag er på nettet, glemmer man nemt, at bag nettet, er der et menneske af kød og blod, med følelser og et hjerte. I det her tilfælde er dét menneske mig.

Feks. står der i Juni 2018 sådan her om mig, skrevet af min Psykiater-Lærling:

 

Jeg ved i dag, i slut August 2018, at Far og Mor tror på mig – om end de har svært ved at forstå omfanget af det og svært ved at sætte sig ind i at det fylder så meget hos mig og ikke mindst forstå, at det fylder.

Dét ☝🏻 er naturligvis meget bedre end slet ikke at blive troet på, men det er stadig afsindigt hårdt at navigere i!!

Jeg hører hele tiden ting som “….nu skal du jo hellere ikke gøre dig sygere end du er…” eller som den jeg fik i dag hvor vi talte om at min kusine (åbenbart) er Lesbisk og at både Mor og min søster godt vidste det. Jeg sagde at jeg aldrig nogensinde havde tænkt den tanke, som i virkelig aldrig. Mor sagde, mens hun kikkede på mig: “Ja sådan er det nogen gange, så kan man bare ikke forestille sig det” – jeg blev lidt paf over den ret åbenlyse sammenligning mellem ikke at se at nogen er homoseksuel og ikke at se at nogen bliver seksuelt misbrugt og voldtaget flere gange ugentligt i 30 år. Mor tilføjet desuden, at hun mener jeg er rask nu. Punktum.

Argument for raskmeldelse: Jeg er begyndt til SUP og tog til Fredagsbar i Fredags (hvilket jeg jo som sådan ikke 100% gjorde) og jeg har været til SUP 2 gange…. = Rask.

 

 

 

 

 

De understreget punkter er enten spot on punkter eller sætninger der rører mig dybt.

Samtidig har jeg brugt min aften på at læse en pjece om Personlighedsforstyrrelse – som faktisk er ret informativ på et letlæseligt sprog (hvilket kommer fra en som er super kritisk overfor hvad jeg efterhånden har læst omkring Personlighedsforstyrrelser)

Her er nogle af de sætninger/tekst som rørte mig eller på en måde forklarer hvorfor jeg er mig, hvorfor jeg er som jeg er og hvorfor jeg har fået en, eller har en personlighedforstyrrelse.

Feks. denne her, hvor der står at følelsesmæssige svære eller traumatisske belastningerer i barndommen kan være skyld i at jeg har fået en personlighedsforstyrrelse. Tre faktore som er remset op, rammer spot on. Jeg ved ikke om jeg vil gå så vidt som til at sige at mine forældre har ydet omsorgssvigt (det er et voldssomt ord) for de HAR virkelig været gode forældre og de ER gode forældre men noget har manglet og jeg tror det har været en sammensætning af at min Far har været selvstændig op til Kartoffelkuren, arbejdet hektisk meget, samtidig med at de har haft en stor gård og mange børn og været utrolig unge. Noget som MANGE MANGE andre også har haft og levet fint under, men for mig, var det bare ikke et godt mix.

Dernæst blev jeg slået, derhjemme, når jeg var uartig. Det var måske ikke ofte, men det var nok til at jeg kan huske det i dag. Dernæst blev jeg sparket og slået hos min Gudforældre (af min Gudfar) Jeg blev mobbet HVER  EVIG  ENESTE  DAG i Folkeskolen og jeg gik 2 år i Børnehaveklasse og fik først lov til at slippe for helveds baggård efter 10 klasse = ret mange dage med mobning og så blev jeg udsat for seksuelle overgreb.

Og værs’så god, dér har du en usund opskrift på et lorteliv.

Og så er der den her, som fortælle om fællestrækkene for de forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Jeg kan sætte ✔︎ ved dem alle….

Og slutlig, så er det nok ret nemt for læseren at finde ud af hvilken yderpoler jeg har af nedenstående…. spot on for mig i hvertfald.

Og nu skal jeg sove. Har en travl mandag (det er mandag nu rent dato og tidsmæssigt) I dag var der møde med de andre hvalpe fra kuldet hjemme hos Far og Mor, det var en semi god dag men ikke god nok til at jeg ikke er helt mentalt og psykisk drænet og som kompensation har jeg brugt de sidste 4 timer på at læse mit eget online journal, hvilket ikke ligefrem er gavnligt for mit velbefindende….

Jeg glæder mig til en weekend uden planer. Bare mig og min seng. Så vil jeg sove et helt døgn.

På tirsdag skal jeg til min egen læge og have blodprøveresultater og onsdag er der lægesamtale på Psykiatrisk Hospital. Så min krop tænker at det er perfekt med forkølelsessår, mental nedtur og søvnløse nætter med start Fredagen FØR Onsdage. Fuck dig lorte krop!!