Aflysning Af Julefrokosten

Jeg har truffet en beslutning som jeg virkelig ikke bryder mig om, men som jeg føler at jeg må følge for at komme videre og hele……

Jeg aflyser vores pige-julefrokost her hos mig på Lørdag hvor vi ellers har bord reservation til Karel Van Mander – jeg hverken kan eller vil eller har lyst til at møde Norman derinde og 7-9-13 så tror jeg 100% fast på at han vil være dér, det var han sidste år og jeg tror han lever sin drengerøvs livsstil ud dérinde så snart han kan, hvilket er helt fint og okay med mig, jeg vil bare ikke risikerer at møde ham når jeg er fuld og ikke har 100% styr på mig selv og mine følelser – og slet slet SLET ikke nu efter at jeg har sendt ham brevet som han af en eller anden grund ikke føler sig forpligtet til, om ikke andet så af medmenneskelige årsager, til at responderer på.

Det er lidt ambivilent, for på den ene side så vil jeg rigtig gerne møde ham, men jeg vil ikke møde ham foran alle hans venner på Karel Van Mander og blive helt til grin og se ud – i andres øjne – som om jeg er en af de mange mange piger der bare drømmer om at blive Fru. Norman, for dét gør jeg måske, eller gjorde (fedt at kunne skrive GJORDE!!) jeg engang men jeg ønsker ikke at blive sat i bås med andre piger, for mine grunde er personlige og ja måske i bund og grund nøjagtig de samme som så mange andre – men jeg har været ærlig hele vejen igennem og dét har bestemt ikke gavnet mig!

At jeg så også har været naiv og barnlig er noget andet, men ærlig har jeg altid været!

Det er selvfølgelig ikke fedt at aflyse en julefrokost, hvilket jeg vil gøre i morgen, jeg har tænkt meget på hvilken undskyldning jeg skulle bruge, men er kommet frem til at jeg bare vil sige sandheden, som den er. Jeg har ikke lyst til at møde Norman nu hvor han har en kæreste som han 100% vil tage med i byen og feste med, helt forståeligt men jeg vil bare ikke være vidne til det lige nu hvor jeg stadig er ret så sårbar, næste år vil være noget helt andet og jeg vil være et helt andet sted, både personligt og fysisk og så ser spillepladen jo helt helt anderledes ud – men for 2010, så skal jeg ikke møde Norman med mindre det sker helt tilfældigt (hvilket jeg ikke håber på!!)

Jeg har 7-9-13 kun mødt Norman helt tilfældigt et par gange, ret mange gange da jeg boede på Christianshavn, men det var jo også grunden til at jeg flyttede derfra og så den dag jeg cyklede hjem og vi mødtes og hvor han allernådigst gav mig 47 minutter af sit kostbare liv!! (Up yours!)

Hvad der ærger mig mest er at jeg virkelig virkelig VIRKELIG gerne vil til nytårsaften på Karel Van Mander, jeg trænger sådan til at danse og feste og jeg havde tænkt at jeg måske kunne få stillet lidt af den “sult” ved at tage julefrokosten derinde, men jeg kan bare mærke at jeg ikke tør troppe op med mindre jeg har min enmandshær i ryggen og dén er punkteret og jeg er desuden ikke i krigshumør mere, jeg vil bare have fred – hvor sød smuk og dejlig Norman end KAN være når han vil, så orker jeg bare ikke mere……..

Leave me be!

“Hvilken Nytårsfest drømmer du om?” Gerne en som om ca. 2 år munder ud i en ring, men fakta er at dét ikke sker (men who cares, jeg kan alligevel ikke lide den der princesscut ring som er på billed anyway!!)

Min coaching buddie som jeg passer kat og lejlighed for, havde lagt denne bog til mig i hendes lejlighed – jeg har ikke fået læst den endnu, men måske jeg skulle……..? I’m a sucker for love!

Og appropo min coaching buddie, så skrev hun denne sms til mig for et par minutter siden: “Tak Tak, siger det igen, du er så sej og sjov! Er super glad for at have lært dig at kende!! Nu vil jeg powernappe inden aftenen går igang. NYC er jo et mekka for en 7’er!! :)”

Jeg vil love mig selv at bruge mere tid på at huske og værdsætte de ting som de mennesker der rent faktisk vil mig siger – frem for at bruge tid og ressourcer på at huske de ting som grimme mennesker der ikke vil mig det godt siger!

Nemt at skrive og sige, men dét vil jeg forsøge – aldrig har jeg oplevede så massiv en omgang komplimenter strømme ind som det er sket siden jeg stoppede på coaching uddannelsen – og jeg som gik og trode at ingen holdt af mig og at ingen ville savne mig hvis jeg var væk……….når jeg lige får rettet min tid ud og får ro på, så lover jeg højt og helligt at fortælle om de sidste tre dage på uddannelsen, jeg hader nemlig selv løse ender men lige nu så sejler mit hoved med information og to-do things!

En pose med bordet “budget” skriger til mig at jeg IKKE skal købe den, men da jeg tog den normale pose med mel og kødboller op og tjekkede priserne så kostede den ene pose 26.95,- og denne pose 14,95,- Det var og er jo en stor prisforskel, så jeg tjekkede indholdet – denne pose indeholder 30% mere kød og ingen E-stoffer i modsætning til den dyre…………nasty nok at betale mere for E-stoffer og nul kød!!

Hønsekødssuppe – tænk at jeg har laved aftensmad!! Så lidt har denne her “økonomiske-ram-bunden-hårdt-ondt-og-smertefuldt-krise” da lært mig!

Mit private fråserihjørne – jeg ELSKER ELSKER bare frugt!!! (Men det er ofte ret dyrt)

Jeg kom i dag, da jeg var ude og mysteryshoppe, til at tænke på lidt flere ting som ham min date fra Karel Van Mander, Troels sagde – han var faktisk lidt humor når jeg tænker efter, humor på den lidt kikset måde. På den der måde “jeg er blevet såret før men jeg viser det ikke jeg garderer mig bare….”

Han spurgte feks.:

Har du tatoveringer?
Har du andre piercinger end den i øret? (Jeg har alm. huller i øreflipperne og så har jeg en lille brilliant i targus ved øreindgangen)
Kan du læse en bog på en hel dag? Altså sidde i en stol en hel dag og bare læse til du er færdig?
Kan du lave mad hvis du virkelig skal?

Set i bagklogskabets fantastiske lys så tænker jeg at han ligesom forhørte sig om hvilken “type/slags” pige jeg var/er og om jeg er så forfløjen at jeg ikke kan sidde og læse en bog på en dag, om jeg har kroppen spættet med tatoveringer og piercinger…….hvor morsomt!!

Jeg er nu faktisk meget neutral på de punkter men det kan han jo ikke vide.

Forresten så ringede mor i dag, hun og far skulle havde været til Hansi Hinterseel koncert i Horsens men far gled da han trådte ud af en traktore og knaldet hoved ned i jerntrinbrættet til traktoren og så lå han der på isen og måtte ringe til mor og selvfølgelig ville den stædige gamle hest ikke på hospitalet og mor ville ikke lade ham være alene hjemme!

Han har da fået et ordentlig gok, sådan et jerntrinbræt giver jo ikke rigtig efter – så hvorfor ikke bare tage direkte på hospitalet og få ro på om der er noget galt eller ej??

Jeg krydser fingre for at det ikke er en hjernerystelse af den grumme slags!

Og NU må og skal jeg sove, og så vil jeg se om jeg kan undgå at tænke på Norman…gid han dog ville ringe så vi kan snakke som vi engang var så fantastiske gode til – Norman mit livsleksikon