I 2019 har jeg solgt for 3880 Kroner af brugte ting som jeg har fundet i mine kasser på gården. Det er ting jeg aldrig kommer til at savne og når jeg tænker på hvad det er jeg har solgt, så kan jeg absolut ikke huske det, med mindre jeg kikker i mit elskede Excelark…
Det blå Ikea bord som jeg solgte til 100 kr, tog jeg fra storskrald. De sorte Sofie Schnoor støvler købte jeg engang jeg boede i København, måske i 2005, dengang spidste støvler var på mode (hvilket de er igen nu, men der er måske gået 10 år siden de sidst var på mode. Jeg fandt dem frem fra kælderen, prøvede dem på og blev enig med mig selv at jeg sagtens kunne leve uden, lagde dem til salg for 450 kr og solgte dem til 350 kr (hvilket var hvad jeg tænker de var værd)
Kjolen fra & other stories købte jeg til 30 kr i en genbrugsbutik i sommer, men da jeg har taget så meget på her på det sidste, har jeg aldrig rigtig været i den og nu var jeg træt af at se på en kjole i mit skab som jeg ikke kan passe og ikke aner hvornår jeg kan komme til at passe. Fik den solgt til 130 kr.
Her til aften har jeg solgt et sæt rulleskøjte arm/knæ og håndledbeskytter til 50 kr og dele af Brun Domino som jeg har fået af Far og Mor. Det hele er pakket og klar til at blive sendt i morgen, fredag.
Lørdag omkring kl. 13.00 tager jeg toget med Ella, til København og flyver til Spanien. Far, Mor og de to små fra Sverige kommer på tirsdag og bliver til Lørdag. Selv flyver jeg retur (med Ella) Mandag d. 25. Februar. Det er så mærkeligt at Far og Mor skal med til Spanien. Jeg boede der i 4,5 år og de var der én gang, i maj 2014, lige før Per og jeg flyttede retur til DK og gik fra hinanden. De kom en torsdag aften med 23.55 flyet fra Billund og rejste igen Søndag morgen. Det var et forfærdeligt besøg, vi skændtes og jeg var så ulykkelig inden i.
Meget er sket siden jeg skrev sidst men for lige at fortælle hvad der sker nu og her på det seneste, ting jeg kan huske uden at bruge min kalender, så sidder jeg pt. torsdag aften i min sofa. Min mund gør forfærdeligt forfærdeligt ondt.
Jeg har gjort rent hos min søster i dag og bagefter har jeg afleveret et lampeskærm til en dame, støvsuget min bil fri for hundehår (min ældste lillebror og hans kæreste skal låne den mens jeg er i Spanien og jeg vil ikke aflevere en beskidt bil. Jeg kører den i bilvask Lørdag)
I går gik min søster og jeg på cafe og spiste aftensmad. Det var på et tidspunkt så hyggeligt, at jeg lavede en note i min telefon da jeg var på toilet, om at jeg skulle huske at fortælle mor hvor hyggeligt det var og hvor godt det føltes inden i – jeg synets nemlig selv ret ofte, at jeg kun har negative ting at fortælle, ikke bare om min søster men generelt. Der er ikke så meget positivt i mit liv, så jeg ville huske at fortælle denne positive oplevelse og ikke mindst, følelse.
Det var mega hyggeligt, lige indtil det ikke var hyggeligt mere. Det var ca. dér hvor jeg tror at min søster enten blev træt eller sur over at tjenerne som hun flirtede med, fandt ud af at hun var gravid – jeg ved ikke hvad det var, det kan også være noget helt tredje, men pludselig var desserten ikke god, pludselig var mit navn ikke grafisk pænt og duede ikke til at være et navn man havde hvis man blev kendt (WTF?) og så kørte den ellers derfra…..
Vi sad og talte om børnenavne, eller pigenavne og jeg forsøgte at finde navne med betydning bag, fordi som jeg sagde til min søster, så er det vigtigt (i min optik) at have et navn med styrke bag, sådan at hvis man en dag i sit liv er helt nede, så kan man sidde og tænke på de mange seje kvinder der gik før en i livet og som trods alt muligt, alligevel fik et godt liv.
Min søster tænker feks. på Nora og jeg sagde at det mindede om Dronning Noor af Jordan og at hun var en mega badass kvinde, der kæmper indædt for kvinderettigheder, pigers ret til uddannelse osv. Dét er da noget at blive husket for – og derfor syntes jeg bla. at Nora er et godt navn. Min søster var pisse ligeglad med en Dronning ingen anede hvem er…
Min søster vil have et navn som ser mega godt ud grafisk, på en stor lastbil – jeg mener at det er underordnet hvordan navnet ser ud på en lastbil (!) det som betyder noget, er at det er et godt solidt navn som der er styrke og mening i – og det er jo okay at vi er uenig, plus at det er min søsters barn.
Men så er det at min søster begynder at skyde mod mig, at man feks. ikke kan hedde mit navn, fordi det er så grimt grafisk. Mine to forbogstaver + mit efternavn kan ikke skrives pænt (hvilket jeg naturligvis mener at de godt kan, specielt fordi jeg gik til kalligrafiskrivning da jeg boede i Texas)
Min søster mener desuden at jeg er fejldiagnosticeret fra Psykiatrisk Hospital og at jeg ikke har Borderline men i stedet for er Bipolar. Der er jo milevid forskel på de to diagnoser!!! Bipolar er det som før hed Manio depressiv og jeg syntes ikke selv det lyder som mig, men ifølge min søster, så har Mor og hende talt meget om mig og om Mormor og de mener jeg slægter Mormor på helt vildt og de mener at Mormor var Bipolar og at det er jeg også. De mener at jeg burde få den korrekte medicin hurtigst muligt, for så kunne jeg blive rask…..og normal.
Og nu sidder dén tanke naturligvis i mig og jeg skal ikke se min Nye Behandler før d. 27. Februar!!!!!!
Klokken er blevet mange, jeg faldt i staver over noget andet og glemte at jeg var igang med at skrive og nu orker jeg ikke mere. Har mega meget jeg skal nå i morgen + jeg skal til Psykoedukation, hvilket jeg faktisk (for første gang) ikke har lyst til. Føler mig så dum fordi jeg sidste gang købte kage. Bageren havde fødselsdag og de var billige og lækre og det var bare en impulsiv glad tanke, som endte med at blive en dum tanke, en dum oplevelse og en dum ting. Så jeg føler mig dum med dum på – og dét er mega dumt, for det må aldrig været dumt at tage kage med et sted hen, for at glæde andre mennesker….
Men min Nye Behandler sagde faktisk noget, som jeg aldrig nogensinde før har tænkt over, men nu kan jeg naturligvis ikke få det ud af hoved og føler mig skyldig med skyld på, og flov, bare ved at tænke på det. Hun sagde (ikke ordret) at i min familie og gennem min opvækst, har det været sådan eller er det sådan, at når man har gjort noget, så belønnes man. Man får noget. Det er lidt svært for mig at genfortælle, men da hun sagde det, gav det heller ikke helt mening, det var først da jeg kom hjem og gen-tænkte vores samtale.
Men fordi jeg via psykoedukation, blev en “del” af en relation, så følte jeg (ubevist) at jeg skulle “betale” for det, med noget og for mig var det “noget” at tage kage med. Og hun syntes det var rigtig godt at jeg ikke tog kagen med op (satte den i receptionen og gav den til min(e) behandlere) fordi, som hun siger, så er det og det skal være muligt, at have en relation til andre, uden at skulle “betale” for den.
Nu er det så jeg tænker om jeg er sådan en der køber andre mennesker? Er jeg sådan en som køber venner? I så fald er min valuta fucking inflationsramt, for jeg har jo ingen venner…. men bort med ironien, jeg gav jo også min Psykiater-Lærling en gave da vi stoppede og min Psykolog med den stille stemme og jeg har givet Jonas gaver og jeg har sendt billeder ud til folk da jeg fandt dem og jeg har sendt en fin fødselsdagspakke til Linner i USA (i Oktober og jeg sværter jeg har ikke hørt fra hende siden)
Jeg elsker at at give ting, jeg elsker at gøre folk glade og jeg elsker at overraske – når jeg tænker på hvor meget jeg feks. har gjort for Norman Bach så krøller jeg tær….. specielt nu hvor jeg ved at han har løjet for mig og jeg ved at det måske er min personlighed derforsøger at “købe” ham….
OMG jeg er mere fucked inden i, end jeg trode….. so so so fucked!
Hvad har DU på hjertet?