Jeg har nu sat mig til tasterne efter 5 dage uden nogen former for åbning af blogger.com – og faktisk i realiteten har jeg slet ikke lyst til at skrive lige pt.
Kl. er 14.00 mandag og jeg har 27 minutter tilbage af min frokostpause – mest af alt har jeg lyst til at sove…..min nye hobby her i weekenden har været at sove til kl. 11.45 når Livgarden får forbi nede på gaden og vækker mig med lystig dejlig hornmusik. Så står jeg i vinduet og kikker ned med dynen trukket omkring mig – og tænker om man skulle være en dovenskid og sove videre………
Jeg har dog herefter besluttet mig for at stå op……..hvorfor? Indgroet vane vil jeg tro.
5 dage blev så til 6 dage…..
Det er i dag tirsdag, i morgen er det én uge siden jeg sidst talte med et andet menenske live and in person. Det er mærkeligt at tænke på. Det gør mig ikke ked af det, det er bare en konklution i rækken af konklutioner.
Onsdag i sidste uge var jeg i biografen med Lita og siden da har jeg ikke set et andet menneske, ja bevars it manden skriver stadig på skype (arbejdsmæssigt) og jeg har talt i telefon med min søster og min mor men ellers, så nej.
Jeg har prøvet at ringe til Anabell flere gange men hun tager ikke telefonen, om det så er fordi hun er blevet gravid eller om det er noget andet skal jeg la være usagt, men det er nok også ved at være passe med hende, jeg mener, hvor mange gange skal man ringe før der sker noget? Ringede for at sige Godt Nytår dagen før nytår, så ringede jeg igen på selve Nytårsaftens dag, stadig intet. Så har jeg haft ringet en gang i sidste uge og så en gang i weekenden.
Nu ringer jeg ikke mere. Jeg syntes det er uopdragent ikke at svare eller sende en sms med “Hey So gider ikke snakke” hvis det er dét der er galt – either way, det tager under ét minut at give et andet menneske vished.
Nå, men lad mig skrue tiden tilbage og fortælle om hvad der sker her på 5. sal.
Onsdag var jeg som sagt i biografen med Lita, hun inviteret mig til fødselsdagslagkage på torsdag (d. 12) fordi hun har fødselsdag, men det er kl. 14 og jeg kan ikke bare gå herfra. Jeg ved godt jeg arbejder hjemme og alle siger at jeg bare kan gå, men jeg kan ikke få mig selv til det – tænk hvis det blev opdaget at jeg havde forladt min arbejdsplads midt i arbejdstiden!! Det er helt sikkert fyringsgrundlag. I’m so sure – og selv om jeg helt sikkert ikke har et arbejde 1. April så er der ingen grund til at efterlade et dårligt indtryk. Så desværre, ingen lagkage til mig på torsdag.
Torsdag i sidste uge kan jeg ikke huske som noget specielt………..bum bum? Jeg tror bare jeg arbejdet og det var vist det??
Fredag skulle jeg ha et møde med min chef kl. 10 – det aftalte vi allerede i starten af ugen og efter vores skype møde hvor jeg igen igen og igen blev sat til at lave kundebsøg som min chef så igen igen igen og igen aflyste dagen efter, så jeg rigtig meget frem til det her møde.
Så vi kunne få talt sammen, rensten luften og få orden og ro på PR situationen. Da klokken er 09.30 har jeg stadig ikke hørt fra min chef ang. hvor mødet skal holdes, jeg ved kun at han vil komme til København. Pludselig ud af det blå skriver han: “Vi mødes på Cafe Bjørg kl. 11” Øhhhhhhh?? Skulle mødet ikke være kl. 10?
Åbenbart ikke, og åbenbart var det ikke vigtigt nok for ham at informere mig om at han ændrede mødetidspunktet før lige op over. Jeg tænkte straks “arghhh Cafe Bjørg……” Kan du huske der var der jeg sad, måske for nøjagtig ét år siden, da jeg havde været i Spejdersport og købe min sovepose til Pilgrimsvandringen og bagefter skulle op til Lejernes LO – der var, nøjagtig som sidste år, rocker koldt inde på cafeen og jeg er bare SÅ lidt til alt hvad der er fransk inkl. Franskinspirerede cafeér der stadig på menuskiltet ude på gaden i januar tilbyder “Jule Gløgg……”
Jeg gik derop for at få luft, der går jo dage hvor jeg slet ikke mærker vinden mod min hud…..prøv at tænk på det næste gang du går udenfor en dør. Følelsen af vinden der kærtegner din hud, nabber i kinderne når frosten bider og varmer næsen når solen bager igennem………days goes by like this…
Jeg var der, som altid i god tid. Min chef kom, som altid forsent. Han ankom kl. 11.15 og starter med at proklamere at “XXXX kommer og spiser frokost kl. 12, så går du bare” Okay! Javel. Dét gør jeg. Jeg går bare.
Dvs. det der konstruktive møde min chef og jeg skulle ha haft, det møde han selv henviste til i mandags at vi skulle ha på fredag, det møde blev til max 40 minutters enetale fra min chef, da han for det første kom 15 minutter forsent og hans frokostaftale kom 10 minutter før tid.
Da manden, en af vores kunder, kommer ind giver min chef ham hånden, jeg rejser mig op og giver ham også hånd og præsentere mig selv, hvor til min chef siger “Det er vores PR ansvarlig, hun går nu” Bum. Farvel.
Og så tog jeg mit tøj på igen og gik hjem – uden én eneste løsning på de problemstillinger der er, uden én eneste ny ide og uden at få den lovede sparring. Jeg var igen bare mig. Jeg gav herefter mig selv fri kl. 15 fredag, jeg kan end ikke huske hvad jeg lavede……….tænke tænke……..
Jeg gav mig selv lov til at spise sushi fredag aften, ligesom da jeg arbejde på radioen, det var altid rart at holde weekend med god sushi og en Hoegarden øl i sofaen – jeg ville helst ha haft sushi fra Sticks’n’Sushi men der ligger ikke nogen i nærheden af mig, så enten skal jeg ned i den skumle kælder og hente min cykel og cykel ud og hente det eller også skal jeg køre selv – eller betale Roomservice for at komme med det – jeg elsker Roomservice, men det er for dyrt. Jeg er faktisk slet ikke klar over hvad deres gebyr er, men det er noget med 75 kr eller 89 kr eller sådan og så skal man bestille for min. 200 kr – ergo er det næsten 300 kr før jeg overhoved har spist og det er alt for mange penge.
Jeg besluttet mig derfor for at prøve en sushi restaurant der ligger i Gothersgade, lige i starten ved Bang&Olufssens butikken – OMG hvor en omgang crap sushi!!!
For det første så var personalet overhoved ikke serviceminded, de talte meget internt til hinanden og ignorerede de kunder der stod og ventede, i stedet for at sige “Lige et øjeblik, så er vi klar….” eller noget i den retning. Dernæst så fik jeg bare stukket en pose i hånden, ikke noget med “Vær så god, her er din sushi, ha en dejlig aften og en skøn weekend” nope…….det var bare en pose der blev rakt frem!! Farvel!
Okay, jeg er optimist (nogle gange!!) og tænkte at det jo kunne være sushien var suuuuper god men nej, det var den ikk! Ikke nok med at den ikke var lækker anrettet i æskerne, den så heller ikke lækker ud og jeg syntes ikke den smagte særlig godt. Yderst yderst skuffende!! Please Sticks’n’Sushi, åben en restaurant i midtbyen!!!
Mens jeg spiste ringede min radio journalist veninde, hun fortalte at hun netop havde knaldet endnu en fotograf som har vundet et utal af prise – jeg blev lettere misundelig, ikke på fotografen på men på knaldene – og så siger hun noget tankevækkende eller noget hmmm jow tankevækkende. Hun siger “Vi knaldet 4 gange! Fire gange! Er det ikke vildt!!” Mig: Øhhh jow det er det vel…….eller er det? “Det er det da, for han er 37 år!!” Mig: Okay så fordi han er 37 år så er det stort at I har knaldet 4 gange?? “Jaaaaaaaaa – normalt kan mænd ikke så mange gange når de bliver så gamle!”
Jeg var panikkens rand nær! WTF! Er det virkelig rigtigt? Kan mænd over 35 år ikke komme flere gange på en dag? Har de ikke lyst til sex mere end én gang om ugen når de er 37 år? Okay, den tanke har jeg ligesom aldrig tænkt før………….Ergo, jeg skal til at kikke efter yngre mænd hvis jeg vil ha en viril mand der gider sex ofte??
Ej seriøst, kan det virkelig passe at mænd ikke kan mere end én gang max når de runder 35 år som min veninde siger? Er det helt unaturligt at en mand på 37 år kan komme 4 gange?? I sure as fucking hell hope not!
Oven i det, så fortalte min veninde mig at hun ikke brugte kondom, jeg havde taget det som en selvfølge at det gjore hun sådan som hun knaldet rundt men åbenbart ikke, hun tager p-piller og det er det………jeg tænker på hvor mange kønssygdomme der florere derude og skældte hende lidt ud, dog uden at jeg tiltror at det har den store virkning i fremtiden.
Hvilket bringer mig over til min yngste lillebror som har fået klamydia! Yep, 18 år gammel og smittet med Klamydia! Hans kæreste fik det konstateret og han har længe haft ond i pikken når han tisser, haft lidt blod i underbukserne osv. Altsammen noget han har fortalt mig – jeg har sagt at han SKAL gå til læge men han vil ikke over til mine forældres læger som er nogle af mine forældres venner – I totaly understand.
Jeg ringede derfor til min gamle læge i Århus som også var en rigtig sød mand, han indvilliget i at min bror kom ind med en urinprøve og fik en recept med det samme. Så i går startede han på pillerne.
Jeg kunne slet ikke dy mig for at sige til ham at jeg syntes han har opført sig åndssvagt, JEG HAR ALTID sagt at man ikke må begynde at ha sex med en ny person uden kondom UDEN FØRST at være blevet tjekket for alle mulige sygdomme. Det sagde jeg også til min bror da han fortalte om sin nye kæreste – han undskyldning var at hun jo ikke havde været sammen med så mange……….
Han indrømmet at han havde dummet sig og jeg tilgav ham selvfølgelig for hans dumheder men bad ham huske på at der altså findes værre sygdomme end klamydia out there! En jeg gik i folkeskolen med fik Hiv første gang han var i seng med en – javist han er bøsse men manden var meget ældre og meget mere erfaren end ham og burde ha vist bedre……dybt sørgeligt.
Nå, men fredag aften startede jeg på en bog jeg hapset med hjemmefra mine forældre, faktisk var det en af min Mors julegaver men jeg ved hun aldrig får den læst, eller ikke før jeg har læst den og sat den tilbage i reolen igen! Schyyyyyyyyyyyyyyy!
Bogen hedder “Pigen i den røde frakke” af Roma Ligocka og handler om 2. Verdenskrig og alle dens forfærdeligheder og om hvordan det var at være en lille jødisk pige i Krakow i Polen under krigen. Stærk bog – lige i øjet til mig!
Lørdag hmmm lørdag……..jeg startede dagen med at gå i bad, nej vent, jeg startede dagen med at sove til kl. 11.45 da Dronningens Livgarde vækkede mig med musik nede på gaden – SÅ skønt at vågne til. Så stod jeg op og kørte i Fields og byttede min linseform til en muffinform og i Bilka købte jeg en pakke boller, vaskemiddel og tun – har smovset tun i så store mængder de sidste tre dage at selv min urin lugter af tun! Enjoy!
Da jeg kom hjem gik jeg i gang med at gøre lejligheden ren og fik startede på min vasketøjsbunke, som var enorm! Jeg sværger, jeg kan ikke mindes jeg før har været nede på at ha under 4 par rene trusser i skuffen!! Heldigvis var der ingen andre der ville vaske lørdag, så jeg havde det hele for mig selv……..nice!
Mens jeg vaskede fik jeg også strøget i bund – ELSKER ELSKER ELSKER når det sker!
Så er det tid til at pudse messingtøjet |
Fastgroet sterin går bedst af hvis det hele lægges i varmt vand og efterfølgende skrubbes med en BLØD svamp |
Færdig! 🙂 |
Mine sidste stumper sterinlys indtil jeg får penge igen (næste uges budget eller når de er på tilbud igen) |
Bagefter gik jeg i krig med at pudse mine lysestager som ikke har været pudset siden jeg boede på Vesterbro (marts 2011!!) Hele lejligheden lugtede af brasso!!
Imens jeg sad og fik malerhjerne tænkte min kreative hjerne i løsningsmodeller til min(e) kommende podcast udsendelser – jeg vil ikke fortælle mere om det i dette indlæg, fordi jeg har noget andet jeg også skal ha skrevet om lidt. Det giver mening senere.
Lørdag aften lavede jeg selv mad, en Knorr pakke tilsat extra vilde ris og oksekød, mums mums -jeg frøs resten ned og endte med at ligge og læse i sengen hele aftnen.
Søndag vågnede jeg på samme måde som lørdag, med hornmusik og fløjtespil 🙂 Klokken var igen blevet 11.45 – jeg havde planer om at komme til fitness, det blev aldrig til noget for da jeg endelig fik tøjet på og kom derned, var de ved at lukke……..så jeg gik en lang aftentur (i fitnesstøj – ømt syn!) og købte igen aftensmad til mig selv. En foot long sandwich fra Subway me gusta A LOT! Hvad jeg ellers fik dagen til at gå med kan jeg ikke huske……..bum bum…….nåee jow, jeg satte damen jeg laver PR for, hendes facebook satte jeg op med reklame for hendes firma, hun gav mig bare kontokort nr. og alting og kode til hendes facebook…….vildt nok!
Sikken en tillid – jeg har rykket papirene i stykker og smidt dem i toilettet af to omgange så ingen kan finde dem igen – og det dermed kunne falde tilbage på mig…puha, grim tanke!
Bagefter satte jeg alt hendes uddannelses materiale op i word med billeder og brevpapirslogo osv.
Da jeg var færdig satte jeg mig ned og skrev et brev til min chef – jeg er virkelig ked af det mht. hvordan tingene i firmaet køre, hele hans “det er vores privilegium som aktionære, det er du ikke en del af” bider stadig i mig. Jeg sidder her dag ud og dag ind og det eneste jeg får med nogenlunde sikkerhed er en løn – når den altså endelig kommer.
Jeg har ingen kollegaer, jeg får ingen sparring, jeg får ingen indput og jeg får ingen ros – og igen og igen skal jeg opfinde firmaet og skabe presseomtale, det er bestemt ikke nemt! Jeg klager ikke, men det er hårdt, VIRKLIG HÅRDT og når jeg samtidig ved at jeg ikke har noget job om 3½ måned, så er det ikke super godt for min motivation.
Jeg prøvede virkelig at skrive det i bedste coaching terms og holde mig på min banehalvdel, jeg var meget saglig, ærlig og beskrev også mine egne fejl – da jeg var færdig ville jeg dog lige ha min søster til at læse det igennem, hun er virkelig skarp til sådan noget. Min søster sagde at jeg under ingen omstændigheder måtte sende brevet afsted, fordi hun var ganske sikker på at min chef ville se det som et frontalt angreb på ham!
Ikke at jeg havde skrevet det på en grim måde eller en forkert måde, men som hun pointeret så handlet brevet bare meget om de mangler han havde og igen, som min søster sagde så har ingen mand lyst til at få holdt et spejl op foran sig hvor i han kan se alle de fejl han måske godt ved han har og måske slet ikke ved at han har!!
Min søster lovede at prøve at skrive det om, for som hun sagde så kunne hun godt læse at jeg var utrolig frustreret – og dét har hun ret i. Jeg er helt ude i tovene i øjeblikket rent arbejdsmæssigt!! I got no clue hvad jeg skal gøre for at vende den her skude……
Nå, men jeg har også fået brevet tilbage fra min søster men jeg har end ikke kikket på det, for nu er gassen gået af ballonen og jeg gider ikke mere, jeg orker ikke at kæmpe mere.
I går, som var en laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang dag, endte jeg med at falde i søvn på sofaen kl. 18 – skulle ellers ha været til Zumba kl. 20 men ak, jeg sov og får nu en bøde på 30 kr!! Øv
Da jeg vågnede spiste jeg noget usmagelig mad fra fryseren og læste bogen færdig og så gik jeg i seng igen, jeg er kronisk træt i øjeblikket!!!
I dag stod jeg tidligt op – skønt! Da kokken var 06.45 havde jeg været i bad og fået tøj på og sad i min dejlige rene stue hvor jeg prøvede at lave en slagplan for ugen der ligger foran mig. En af de første ting jeg gjore var at finde ud af hvor meget det koster at leje en kontorplads selv, i et ungt miljø. Jeg ved godt hvor jeg vil sidde hvis jeg selv kan vælge – der er et skønt miljø på Vesterbro og dertil har jeg skrevet – jeg kan få 14 dage gratis før jeg binder mig, sådan at jeg kan se om det er noget for mig. Nu venter (og håber) jeg bare på at de vender tilbage!!
Jeg kan SIMPELHEN IKKE holde ud at sidde alene mere!! Efter sådan en alene weekend, som egentlig var dejlig og tiltrængt så er en alene uge bare en total dræber og jeg kan lige så godt sige det som det er, jeg glæder mig – jeg GLÆÆÆÆDER MIG til det stopper!! Jeg blev ikke ansat til at sidde hjemme……….
Hvis det ikke var fordi den computer de har givet mig er så dårlig at den ikke holder strøm i mere end max én time, så ville jeg sætte mig ned på en cafe, men det kræver at jeg kan finde et sted med en stikkontakt og det har jeg endnu ikke fundet……det er simpelhen noget skrammel. Lorte computer og lorte “kontor” jeg har. Århhh hvad jeg dog ikke ville give for et rigtig arbejde – lige nu er det eneste positive ved mit arbejde, at jeg hver måned får en løn (når den altså kommer) men da jeg bare aldrig har været en person der går efter penge så er det bare ikke en særlig stor motivatore!
Don’t get me wrong, jeg vil MEGET NØDIG tilbage til de tilstande der var før jeg fik fast arbejde hvor jeg måtte vende hver en krone, så selvfølgelig er en løn dejlig, men en løn er jo kun dejlig hvis man vitterlig føler man har arbejdet for den – og igen, don’t get me wrong, jeg føler jeg arbejder for min løn, jeg mener faktisk at jeg til tider knokler for den – men der er bare ingen glæde i mit job og derfor virker hele jobbet, inkl. lønnen som en tam fesen fornøjelse og jeg er bare ikke interesseret i at ha et job kun for pengene!
Jeg vil ha et job som JEG elsker og som elsker MIG tilbage igen – det er ikke hvad der er tilfældet her, selv om jeg stadig, alting til trods (mærkeligt nok) stadig elsker det jeg laver! Jeg syntes jeg har et betydningsfuldt arbejde, hvor jeg hjælper mange mennesker med at få det bedre, det er lige i min ånd men at ha et job der kun er for penge svare vel til kun at ha en kæreste for pengene eller til kun at gifte sig for pengene – det er ikke holdbart i længden.
Hvad har DU på hjertet?