3 dage tilbage…!

Puha – så er der KUN 3 dage tilbage på min pilgrimsvandring!

I morgen torsdag skal jeg gå ca. 25 km, eller dvs. det er mit minimum, hvilket er vildt lidt i forhold til hvad jeg plejer at gå. Jeg har nærmest ikke gået under 32 km på turen, lige med undtagelse af de første 4-5 dage.

Fredag skal jeg min. gå 22 km og lørdag skal jeg min. gå 20 km og så er jeg i hus – jeg vil prøve at holde de antal kilometer, for ellers kommer jeg for tidligt til Santiago og dét sucks! Byen er jo bare en kold våd fugtig overmosset katolsk by med hamper priser og dårlige restauranter – og så er It manden der ikke når jeg kommer 🙁

Jeg må indrømme, mellem os at jeg er VIRKELIG skuffet over at han ikke kommer! Det har simpelhen været det som har holdt mig kørende de sidste mange uger, altså at jeg skulle mødes med ham i Santiago….. men det er noget med at fra Malaga hvor han bor og så til Santiago, der flyver kun fly torsdag og lørdag aften, så han skulle så komme ind torsdag og fordrive tiden fredag indtil jeg kom lørdag…..det er jo også lidt fjollet så jeg gik med til at jeg bare fløj ned til ham lørdag i stedet for.

Men flyet flyver først kl. 21.10!!! Så jeg har en mega laaaaaang dag i Santiago som jeg skal dræbe – og trust me, byen er ikke hyggelig!

Sjovt som alle jeg kender der har gået turen har grædt når de nåede frem, jeg græd ikke i 2010 og jeg tvivler stærkt på at det sker på lørdag……hvad er der at græde over? Desuden har jeg grædt på turen så jeg behøver ikke græde mere.

Nå men lad mig se om jeg ikke kan fortælle lidt om hvad der er sket siden lørdag, det er jo trods alt onsdag i dag…

Well, lørdag altså sidst jeg skrev var jeg jo i Molinaseca, min yndlings spanske by – jeg havde frygtet at mine ben ville strejke dagen efter, da nedstigningen på 15 km var RET HÅRD ved mine led men jeg havde så absolut ingen smerter eller gener næste dag – det kan da kun være et tegn på at jeg er i super form 🙂

Næste dag travet jeg videre til Villafranca gennem fæstningsbyen Ponferrada hvor jeg desperat prøvede at finde en McDonalds – det lykkes ikke 🙁 Havde ellers lovet mig selv ordentlig mad, ja grin bare men spansk mad heroppe er fucking skod! Jeg fatter ikke at spanierne kan spise alt det hvide brød non stop! Jeg elsker et frisk franskbrød men hvis jeg fik det hver dag så ville det jo ikke være en nydelse! Jeg savner i øjeblikket rugbrød med leverpostej og knasende agurk så meget at jeg kan smage det når jeg lukker øjene……jeg savner varmt mad, sovs, kartofler, lækkert kød og ikke sådan noget senet snask som de spiser her oppe – jeg savner at få en sandwich med salat, kød, dressing osv. – her er det bare lufttørret skinke og tørt brød……*yiiiiiikkk!*

Et sted hvor jeg tissede inden jeg gik op af mit hadebjerg, der stod det der ben fra et svin som It manden øsnker sig i fødselsdagsgave liiiige ved indgangen til wc’et………jow da! MEGA LÆKKERT eller NOTTT!!!

Nå men søndag gik jeg som sagt gennem Ponferrada og Villafranca og helt til en by der hedder Trabadelo, det var en lang tur på nogen af 40 km. Men dels så ville jeg igennem byen Pereje, som i bogen er på en rute guiden IKKE anbefaler, men JEG VED fra sidste år at der ligger skønne ting på turen, bla et skønt bageri, og den lille by Pereje hvor jeg havde mit 2010 Camino øjeblik…..

I byen Trabadelo boede jeg på det samme skønne Albergue som i 2010, faktisk lå jeg i samme rum og i samme seng 🙂 Det eneste der manglede var den Bulgariske fotomodel i sengen under mig…..hun var byttet ud med tre tyske kvinder der have hver deres guidebog som de brugte flere timer på at løse højt fra (!) og så troede de ikke jeg forstod tysk så de talte lystigt OM mig i stedet for til mig – det endte med at jeg diskret dækket mit dannebrogsflag på tasken til med mit tørklæde og sad og moret mig indvendigt over deres total mangle på viden, pli, morale og almen dannelse………tænk engang at være SÅ dum i en alder af 50+!!

Nå men alberguet hed Chrispeta og har de lækkreste badeværelser og også private værelser men vi var så få, at jeg ikke gad ha et privat værelse. I alt var vi 4 mennesker på hele Alberguet…… 🙂

Det var også i den by, jeg i 2010 købte mit postkort som jeg sendte til Norman, det var lidt dejavu agtigt at stå dér i butikken og se det samme postkort hænge i stativet – jeg kan ikke huske hvad jeg skrev, men jeg kan huske at jeg aldrig hørte noget tilbage på det. Naturligvis ikke, må jeg hellere skrive.

Her på denne trappesten i byen Perje (som guidebogen viser udenom) havde jeg i 2010 mit bedste Camino Øjeblik 🙂

Og her er vejen ind til Trabadelo hvor jeg sov på det skønneste private albergue, der dufter enormt af træ i byen pga. et lille savværk. Det minder mig om min morfar som var møbelsnedker, sikkert derfor jeg elsker stedet 🙂

Her er så postkassen i byen efter Trabadelo hvor jeg postede mit postkort til Norman, hold nu op hvor var det svært for mig og hvor var det stort at få det afsted – og derfor var tilbagemeldingen også så meget desto større en spand kold vand. Men selv om det var deja-vu så var det også dejligt at gå dér igen og vide at han rager mig en høstblomst! Virkelig! Ja naturligvis håber jeg han har det godt osv. en det ønsker jeg for alle mennesker jeg kan li, men derfra og så til at jeg føler noget for ham, it’s all over 🙂

Her er lige lidt flere sengelus bid – et på siden og tre på ryggen øverst oppe….

Nå men her er toppen af bæbjerget O’cebreiro, stadig lige usympatisk og koldt! Selv maden og stedet er stadig shit!

Så jeg forsatte, ned af bjerget og op igen til et andet højt punkt (og det var SKIDE KOLDT!!)

Videre videre….målet var Triacastella

Alberguet i Fonfria tidlig om morgen….

 Næste dag, d. 24 april var der massiv og kontinuerlig snestorm!!! Du tror det er løgn, så jeg har taget billedere……jeg gik i sne til over skosålerne, jorden var frossen og det var BIDENDE koldt!!

Da klokken var 9 var jeg i Triacastela og sad på en cafe og var ved at tude af kulde og udmattelse – efter et lille sammebrud lagde jeg en plan! Enten kunne jeg tjekke ind på nærmeste Albergue og blive dér resten af dagen, eller også kunne jeg sætte det lange ben foran og gå til solen skinnede….
– jeg tog plan B 🙂

Sne!

 Så jeg vandrede mod Sarria i en rasende fart, i år tog jeg turen via vejen og ikke omkring skod klostret i Samos, turen er nemmere men også længere – jeg tænkte: Hellere en kort hård tur end en lang nem, så jeg gav den gas og kl. 14 var jeg i Sarria
Her så jeg en reklame for mit yndlings Albergue på hele 2010 turen – havde hørt rygter om at det var lukket men valgte at sige til mig selv at jeg tog chancen, nu sneet det jo ikke mere, det blæste kun…

Mit yndlings Albergue!

100 km til Santiago de Compostela!

Her er mit enkeltpersons værelse……med to radiatore som begge køre på 5 for at tørre mit tøj og mine sko til i morgen

Lækkert badeværelse – har dog sprunget badet over fordi jeg simpelhen fryser så sindssygt meget! Ja ja logisk nok ville jeg nok få varmen i badet men nej, jeg bliver i min seng!

Hotellet udefra, det er kun én stjerne men mega lækkert!! Nogle af de 3 stjerner jeg har boet på har slet ikke været så lækkre som dette her!

Og nu er der så kun 65 km tilbage…..til Santiago!