I går aftes lukkede jeg et hold Airbnb gæster ind i min udlejningslejlighed og bagefter gik jeg hjem og i seng. Helt normalt. Ingen drama.
I dag, søndag, er jeg lige vågnet for ca. En tissetår siden. Klokken er 15.21…. WTF!!! 😳
Jeg har end ikke været vågen i mellemtiden!! Og jeg kan alt for godt huske mine drømme (der var flere af dem) og i drømmen drømte jeg at jeg ikke ønskede at vågne fordi det var en god drøm….
Jeg drømte bla. At min Gudfar levede (!) og var sød og forstående, arbejdsom og hjælpsom og sammen (!) gik vi igang med at renoverer stuehuset på min gl. Gård (som jeg jo ikke ejer mere) Han instrureret mig bla. I hvordan jeg skulle gøre toilettet rent. Da alt det med gården skete, var der lort over alt inkl. Oven på toilettet og på siderne.
Nu har det jo siddet længe og er tørret ind, så min gudfar viste mig hvordan jeg skulle vaske det af (som om jeg ikke havde et begreb om det selv…. 🤦🏼♀️) og mens jeg gjorde toilettet rent, fixet han baggangen og sprungne vandrør.
På magisk vis var køkkenet ikke rykket ud, så bagefter vasket jeg køkkenlåger af mens min Gudfar satte den forhadte hønsegård op liiige ude foran hoveddøren, så fluer mv. Nemt kunne komme ind i stuehuset. Pludselig var der høns i hønsegården igen.
På et andet tidspunkt var jeg alene på gården. Den var total ødelagt og der var enorme mængder sne, ligesom den fatale nat hvor jeg så det hele med mine egne øjne for første gang og næsten døde om eftermiddagen.
Jeg var så ødelagt inden i, smerten flået i mit sind og jeg kunne mærke sorgen tynge mig ned. Jeg gik ud i snevejret og stod ved hjørnet af gavlen på stuehuset. Her begyndte jeg at tage mit tøj af. Jeg lagde det pænt i en bunke på vindueskarmen på ydersiden, selv om de vindueskarme skrånede.
Da jeg var helt nøgen kunne jeg mærke smerten fra kulden mod mine fødder. Mit skinneben blev helt rødt og det føltes SÅ virkeligt! Jeg begyndte at tage mine smykker af, min ankelkæde af guld med en lille brilliant, mine diamant ørenringe og endda min Targus stift af guld med en lille brilliant i, tog jeg ud. Det hele lagde jeg pænt på vindueskarmen, fordi jeg vidste nogen ville finde det når jeg var død.
I drømmen var jeg nemlig på vej til at begå selvmord på gården, selv om jeg ikke ejer den mere.
Nu tænker jeg naturligvis på, om vi får en hård Januar fyldt med sne som for 9 år siden og om drømmene er et indblik i én urealistisk og én realistisk drøm?
Og om den realistiske drøm skal føres ud i livet i Januar 2019?
Jeg ligger stadig i sengen med vinduet åbent, det er snart mørkt igen og jeg er klar på at blive her til mandag morgen. Der er kun 16 timer til.
Hvad har DU på hjertet?