Onsdag var ikke bedre end tirsdag og i dag er det torsdag i Vinterferien 2022 og jeg er helt helt punkteret.

Jeg kørte, onsdag ud til den hal mine forældre har på deres byggegrunde, som skal rives ned. Det er dér jeg har haft alle mine storskraldsting og hvor mine forældre har haft opbevaret både min Morfars designer møbler og min Farfars meget gamle antikke møbler. Det er også dér hvor psykoedukationspsykologens bror har bygget hus og hvor jeg nu har set hende flere gange.
Området er en kæmpe byggeplads, der skyder huse op over alt men store dele af området er stadig marker og dér går jeg med Ella, som jeg altid har gjort – jeg genere ikke nogen, jeg taler ikke med nogen, vi graver bare eller Ella graver, jeg står og kigger på.
Jeg kørte ud og hentede resten af mine storskraldsting og de ting fra mit højtelskede lyserøde badeværelse som jeg selv havde sagt jeg ville flytte – men som min Far valgte at flytte. Min Far syntes det er klamt og hans måde at flytte ting på er langt fra nænsomt.
Det som også stresser mig max er at så flytter han et toilet, men tager ikke skruer, cisternelåg mv. med – så nu står nogle ting et sted hvor min Far har valgt at sætte dem og resten står et sted hvor jeg har sat dem – alt inden i mig er max max stresset.
Mens jeg er derude kommer min far kørende, Ella bliver naturligvis glad for at se ham og løber hen til bilen, jeg forsøger at kalde hende til mig men da hun er total pumped pga. graveriet ⬆️ lytter hun ikke og min far, ja han kører som om han ejer hele området (hvilket han egentlig også gør, sammen med os i firmaet) så han er lige ved at bakke en kæmpe buggie trailer henover Ella, jeg råber af ham, men han hører som en døv og reagere først da jeg slår på ruden til bilen – men han reagere ikke sådan at han så bremser eller stopper, han fortsætter med at bakke mens han kigger på mig med et “hvad laver du blik” 🤦🏼♀️
Da han stiger ud af bilen vil Ella naturligvis hilse – hun er pisse beskidt og det er logisk at man ikke gider have beskidt tøj, I get it. Men man kan godt sætte sig på hug, og lige anerkende at man har set hende – men ikke min Far, han sparker først ud efter Ella et par gange og så laver han et kæmpe hug med armen og er milliminer fra at ramme hende.
Ella er som et kuet barn, hun tænker hun har gjort noget galt og løber igen hen til ham og han bliver bare mere arrig. Jeg kan ikke kalde hende til mig, hvilket jeg plejer at kunne og hun bliver mere og mere rundt på gulvet-agtig.
Vi kommer selvfølgelig op og skændes og far siger “det er fandeme da din egen skyld, du blev ved med at kører ud til ham til han døde”…..
Jeg sank lidt inden i og forestillede mig den verden psykiater-lærlingen havde lovet mig, den verden hvor alle ville forstå mig og have empati for mig og være der for mig – så frem de kendte sandheden.
At jeg sidst besøgte min Gudfar i Juni 2013 og han døde 1. december 2014, betyder jo ikke noget i mine forældres verden. Det som betyder noget er, at det hele er min egen skyld. Jeg kunne jo bare lade være med at kører derud – hvilket jeg også ofte gjorde men så fik jeg den der besked: “Har du besøgt XX? / Skal du ikke snart ud og besøge XX?”
Igen, jeg ved det er ord der er sagt af mennesker der ikke kendte sandheden, men når jeg ikke havde lyst til at tage derud, hvorfor var der så ingen opbakning til min manglende lyst? Hvorfor var opbakningen på et menneske jeg tydeligt gav udtryk for jeg ikke ønskede at besøge?
All is lost i min families tanker, de kan slet ikke huske de ting – de kan selektivt huske de ting de vil, resten kan de ikke huske. Og dérfor er det min skyld at jeg blev seksuelt misbrugt, slået og verbalt nedgjort fra jeg var en meget lille pige i lilla fløjelsoveralls frem til 2013. Mor siger jeg var 3-4 år gammel da jeg havde det sæt tøj på. Det var hjemmesyet og jeg ville på en måde ønske at jeg havde det endnu.

Det eneste positive i mit liv lige nu, er at jeg har opdaget at de er gået igang med at kloakere i 2 ud af de 3 kolonihaver jeg står på venteliste til.
Det er sådan, at når du har en kolonihave så koster havelejen XX antal kroner om året. Normalt mellem 1000 og 3000 Kr pr. år, for at have hus på jord som tilhører kommunen. Sådan et beløb kan mange have lagt til betalingsservice og så bare betale uden at tænke nærmer over at bruge haven.
Der står MANGE haver tomme rundt om, forstået på den måde at græsset vokser og huset forfalder og ingen bruger haven – foreningerne kan ikke rigtig gøre noget så længe folk betaler deres haveleje. Der står også hundrevis af mennesker på venteliste. Men nu skal alle haver i Danmark kloakeres inden 2025, så der ikke bare siver lort og pis ned i grundvandet (ret smart ide med det der kloakering….)
Det betyder igen at mange haveforeninger skal ud og tage lån, og man hæfter soledarisk. Forstået på den måde at i de to haver her, skal hver have betale henholdsvis 35.000 kr og 40.000 kr til haveforeningen, der er ca. 200 haver i hver haveforening, så det er mange penge – resten af pengene til kloakering låner de så i banken.
Det betyder igen, at hvis du er en af de haveejere der bare betaler din haveleje år efter år og ikke bruger din have, så vil en regning på 35.000 Kr+ helt sikkert få dig til at overveje om du skal sælge haven eller om du skal igang med at bruge den – min teori er at når du ikke bruger en have til 2000 Kr+ om året så bruger du slet ikke en til 35.000 Kr+ om året.
Ergo vil MANGE (fingers crossed 🤞🏻) sætte deres have TIL SALG!!
Da de her haver er ramponeret vil prisen være ⬇️ og potentialet for en drømme have ⬆️ – og dén kringlede tankegang er pt. min eneste ret hule og ensomme trøst.
Jeg er simpelthen SÅ alene at jeg næsten ikke kan rumme mig selv. Jeg taler med ingen mennesker. Jeg kommer ingen steder. Jeg har ingen steder at tage hen. Hvis jeg gør noget “crazy” så putter jeg Ella i bilen og så kører vi os en tur, spiser på de steder hvor der er drive-in, så vi ikke skal du af vores “tanke” af en bil og så iagtager vi mennesker mens vi kører.
Jeg drømmer om at blive en del af fælleskabet og livet men dét er virkelig svært. Virkelig.
Jeg prøver at tænke på de ting som psykologen med den stille stemme sagde til mig, de ting psykiater-lærlingen sagde men det er som om deres ord ikke har nogen former for “magi” eller hmm tillid eller slagkraft bag sig, det er lidt som når man opdager at nogen har løjet for en længe og så prøver man på bagefter at få hoved og hale i deres ord og gerninger op til at man opdaget de var røvhuller fra samme klub. Eller det her gælder faktisk kun psykiater-lærlingen.
Fede Dorit tænker jeg så godt som aldrig på, hun betød mindre for mig end det at klø mig i øret og der var aldrig nogen form eller følelse af terapi, handlingsplan, fælles fodslag eller bare fælles retning i vores timer sammen. Det var fuldstændig ubrugeligt og om det så skyldes vores manglende terapirammer, manglende resonans, min værermåde eller hendes manglende kompetancer – eller som jeg ofte selv tænker; hendes egne psykiske problemer, ved jeg ikke. Men det var virkelig spild af skattekroner, spild af terapitimer, spild af min tid og mit liv.
Det havde været meget bedre hvis jeg var stoppet i psykiatrien efter min tid med psykiater-lærlingen og startede direkte i teapi hos CSM MidtNord. Dét tror jeg at jeg havde fået noget ud af, det ville havde kunnet hjælpe mig videre derfra hvor jeg var: Mega sårbar, mega blottet og mega alene.
Men nej, jeg fik tildelt en psykolog som på intet tidspunkt havde sat sig ind i hvad jeg kom fra, hvem jeg var og hvad jeg havde brug for. Jeg sværger, jeg vil forevigt heppe på at hun vælter på cykel og får asfalt i såret som aldrig forsvinder. Møgfedekællingesæk.
Jeg sværger, jeg er 100% sikker på at hendes psykiske problemer er større end mine. Men hendes er godt dækket ind under at hun er psykolog. Up my ass, de har fandeme alle sammen psykiske problemer. Har lige fundet ud af – fordi hun FORTALTE MIG DET – at hende psykolog damen jeg hjælper med PR, hendes mor begik selvmord. Trist og synd men kom ikke og sig at dét ikke piller ved øverste etage og så er det hende der er psykolog og skal hjælpe andre? Måske det gør hende mega kvalificert, måske det gør hende pisse uegnet. Jeg er 200% sikker på at Fede Dorit har samme mængde skrammel, hvis ikke mere med i hendes baggage og jeg kan fra første parket sige at hun er PISSE UEGNET som psykolog.
Hvad har DU på hjertet?