1. Juledag + Snot!

SÅ blev det 1. juledag og om 2½ time skal jeg køre til Århus og hjælpe min onkel Oskar med at dække bord i hans store hus som er bygget af min morfar og mormor tilbage i starten af forrige århundred – et mega flot hus som han har sat i stand for mange mange penge – men han er bare så noller til at holde det og en rigtig gnier og ungkarl – han gjore først noget ved huset for 1½ år siden da det var ved at være helt derude hvor  der var sammenstyrtningsfare på balkonen!!

Hvert år vil han gerne holde en julefrokost i mormor og morfars ånd – helt fint og han køber altid de bedste råvare og går meget op i hvor en vin er laved og historien bag osv. Han ved alt om alt hvad der er på bordet, hvor medisterpølsen er laved, hvor æblerne til æbleflæsken kommer fra og hvor de er vokset – alt muligt ved han, han er som et omvandrene leksikon men han kan ikke de simple ting så som at dække bord, sætte ekstra plader i spisestuebordet og stryge en dug!!!

Så det skal jeg gøre………..jeg elsker sådan noget men ikke når jeg bliver dikteret, helt klart jeg har et problem med folk som fortæller mig hvad jeg skal gøre (eller ikke skal gøre!!)

Jeg har tit tænkt på hvor den “prik” kommer fra, altså hvor har jeg fået den ting fra at jeg flipper helt ud når folk fortæller mig, beordre mig eller dikterer mig til at gøre noget……….? Jeg tænker det stammer fra da jeg var lille, da jeg kom hjem fra USA, hvor jeg selv havde krævet at komme over – så var det som om Far og Mor ville have mere hånd i hanke med mig, så de tvang mig på HHx hvilket var fint nok – da jeg var færdig dér ville jeg arbejde ét år i Bilka og så ud og rejse verden rundt, jeg havde jo så meget blod på tanden med hele verden som min arbejdsplads efter mine år i USA, men 3 måneder efter at jeg fik min hue havde mor sendt en ansøgning og fået mig optaget på Akademiet og så måtte jeg derop – min studielyst var på minus 200 og vi skændtes hele tiden og jeg gjore alt for at få merrit så jeg kunne afkorte mine år deroppe og blive “fri” igen – noget jeg jo allerede havde vented på siden jeg kom hjem fra USA 3½ år tidligere!

Så arvede jeg pludselig gården, gik på akademiet og havde nul penge men en masse forpligtelser som jeg ikke kunne rejse fra og så gik det ligesom slag i slag – hvis ikke mine forældre dikterede mit liv så gjore mine gudforældre – hele tiden var der folk over 50 som fortalte mig hvad jeg skulle gøre her og der, plante dér, spise her, gå dér, grave her, køre dér, bo sådan, leve sådan, tænke sådan, være sådan, opfører dig sådan osv osv osv osv osv!!

It was a LIVING NIGHTMARE!!

6 år af mit liv gik med at folk dikterede MIT LIV, mine tanker og mine handlinger og SÅ tog fanden fat i mig og jeg flyttede til København, efter 1½ år havnede jeg i en downside da min guldsmedjen hvor jeg var i lærer gik konkurs og jeg ikke kunne finde en ny lærerplads, så jeg lod dumt nok – altså helt vildt dumt nok – mig selv overtalte til at flytte hjem til Jylland og starte i Bilka igen!!!

Jeg skulle ALDRIG havde forladt hovedstaden og den frihed som stedet giver mig! Ja, der er problemer ved at bo der og jeg kunne godt ønske at livet var nemmere til tider, men jeg har en frihed som jeg overhoved ikke har her i jylland – allerede nu på 3 dagen for mit julebesøg kan jeg mærke at folk dikterer mig!!

Så fik jeg nok igen efter knap 1½ år i Jylland og jeg rykkede til London for at læse, da jeg kom hjem igen tænkte jeg at jeg nok var blevet så voksen og skarp at jeg godt kunne sige fra, så det at bo tæt på min familie, hvilket jeg egentlig et sted inden i gerne vil (på visse dage) var okay – desværre brændte min elskede lejlighed i Århus 2½ uge efter jeg kom hjem, der var (og er) et pizzaria i bunden af ejendommen og det var lige dér hvor alle de der pizzabrænde hærgede både Århus og København, så min lejlighed blev sod og vandskadet og var ubeboelig i over 13 måneder, så jeg endte med at bo 10 måneder hos mine forældre (!!!) efter netop at havde boet 3½ år på 14 kvm i køjesenge med piger på 19 år og fælles bad og lokum på gangen delt med 60 andre!!

I was a wreck!!!

Så fik jeg endelig til sidst en leje lejlighed og med den i hånden og mit drømmejob i baglommen trode jeg at mit liv begyndte at tage form – men aldrig har jeg været på så dårlig en arbejdsplads med så mange onde mennesker der helt åbenlyst bagtalte, løj og råbte af hinanden og aldrig har jeg haft så lidt en nærværende chef – jeg kommunikerede ALT ud hele tiden for at prøve at holde min sti ren og prøve at lade folk forstå at vi skulle tale pænt sammen………intet virkede og jeg måtte kapitulerer og så kom finanskrisen og jeg flygtede på under 14 dage til København, hvor jeg på 3 måneder boede 3 forskellige steder fordi folk snød mig og alligvel havde deres lejligheder til salg selv om de lejet den ud til mig – så fandt jeg min christianshavner lejlighed og fandt ud af at jeg åbenbart boede klods op af Normans kontor, dét fik godt nok min verden til at ramle!!

Derudover var lejligheden kold, altså virkelig virkelig kold – 2 radiatore i hele lejligheden og kun én virkede og vinteren var lange i 2009……..så solgte udlejer den pludselig og jeg flygtede til den anden ende af byen, væk fra Norman og væk fra kulden og væk fra dumme minder som hele tiden blev rippet op i når jeg så ham på gaden – eller i MIN Netto!

Da jeg så flyttede ind i min nye lejlighed her hvor jeg bor nu, så sagde min udlejer mig op igen næste dag fordi hun også havde solgt sin lejlighed men bare liiige skulle have mig til at betale husleje i et par måneder inden salget gik igennem – men på daværende tidspunkt havde jeg bare fået NOK af folk som diktererede mig og snød mig så jeg gik til Lejernes LO (noget der med mine jyske gen er næsten utænkteligt og utilgiveligt at gøre) men jeg måtte bare have RO i mit liv og et HJEM der var MIT!

Og hendes salg gik i vasken og nu ved jeg ikke helt hvad hun vil gøre, altså min udlejer – jeg vil gerne flytte og hjælpe hende med at få solgt, men jeg vil ikke blive ved med at føje mig! Desuden har jeg ingen penge til at flytte for og hvis hun vil have mig ud og væk så må hun betale for min flytning og mit depositum det nye sted, jeg har nemlig ingen penge!

Og i al den tid der er gået har jeg ikke turde få en kæreste fordi jeg tænker at en sådan vil bestemme over mig og tvinge mig til ting jeg ikke vil – jeg vil aldrig have en diktatorisk mand!! Ja han må gerne bestemme og være fast men han skal ikke tvinge mig til NOGET!

Tanken alene gør at jeg heller forbliver single forever!
(også selv om min dejlige coaching buddy siger at jeg ikke må bruge ordene “aldrig” og “forever” da de dækker over fremtiden i så stort et omfange at ingen ved hvad der ligger efter “aldrig”)

Her er lidt billeder fra juleaften – og fra min mors lækkre porcelæn og sølvtøj. Porcelænet hedder “Dagmar” og er fra Den Kongelige Porcelæns Fabrik og laved i 1934, Sølvtøjet hedder Rosenborg og er noget min Morfar købte til min mormor – både min søster og jeg vil gerne have begge dele, så det ender nok med at vi gør som min mor og hendes brødre har gjort i mange år, de har ejet det i fællesksab – for med opdækning til 24 personer i 100% sterling sølv, dét er en dyr fornøjelse!

Da min mors bror, min ældste onkel blev skilt, købte min mor og hendes lillebror (min single onkel) hele hans andel af sølvtøjet så det ikke blev en del af skilsmisse boet – hans kone kommer eller kom fra et fattigt u-land og hun rippede ham TOTALT for alt – her kan jeg så kun med overbærenhed i stemmen sige “særeje særeje særeje, evig og altid særeje!“

Aldrig om nogen igen skal tage røven på mig og dikterer hvordan tingene skal foregå – hvis min mand vælger at forlade mig midt i vores ægteskab så er det mere end rigeligt at han går væk med mit hjerte – han skal ikke også gå væk med min formue og mine ting – at jeg så nu ikke rigtig mere har en formue og at mange af mine ting er solgt er så en anden sag, men en dag vender skuden igen og jeg går stadig, med mine stærkt begrænsede midler ind for 100% særeje i tilfælde af ægteskab!

Nu ER jeg jo lidt af en prinsesse så at der er en Krone på min mors porcelæn er jo bare endnu mere et plus!

De voksenes julebord (Børnenes står liiige bag ved mig hvor jeg tager billed)

Jeg manglede lige sovesen på dette billed (ingen rødkål til mig tak!) men sååååååå fint et bord!

Se lige den kæmpe kæmpe pakke under træet – den er til min bror Norman (ja jeg har en bror som hedder det samme som ham den “forfærdelige” Norman, sad enough) Pakken til højre i baggrunden som er pakket ind i to slags papir er min gave til min bror og hans østrigske kone – den var for stor til rullen så de fik lige to omgange papir på………lidt kikset!

Juletræet fra en anden vinkel…..

Juletræsproducentesn skæve træ med alt alt for lidt pynt og alt alt for få dannebrogs falg på

Vores julesanghæfte – til sidst så tager vi altid “Nu det jul igen” og løber igennem hele huset tre gange med hver af de små som “fører” – bagefter så slipper vi hinandens hænder og spæner rundt om træet indtil der kun er én tilbage – den som er tilbage må vælge først gave, den som giver først op får første gave gave til sidst – i år vandt jeg nææææææsten, jeg blev nr. 2 med min ældste lillebror som nr. 1 – han havde skiftet til løbebukser og taget skoene af så han kunne spæne rundt og rundt til musikken……jeg løb i kjole og høje hæle – 21 omgange på fuld knald, dét gør at juleanden bliver æltet godt igennem i maven!!! Det er altid til stor morskab for dem som giver op hurtigt at sidde og se folk tæske rundt og rundt om træet i fuld fart mens musikken spiller hurtigere og hurtigere…… hihi

Og nu vil jeg pudse næse for kun gud ved hvilken gang og så hoppe i bad og op til min søster og tøsehygge inden jeg skal ind og dække bord………..

Snottede hilsner fra Kvistværelset på 7. roerække i Jylland