Velkommen til (endnu) et nyt år – fatter faktisk slet ikke at jeg sidder her på den anden dag i (endnu) et nyt år og blogger (endnu)….

Jeg sov som altid først langt efter 03.00 i nat, selv om jeg gik i seng ved en 22.00 tiden. Jeg er begyndt at sætte telefonen på flytilstand for at få komplet ro – og nej, at sætte telefonen på nattilstand er ikke nok, jeg vågner stadig når der er aktivitet på den, uanset hovr lidt og lydløst det er!

Det betød at jeg først vågnede da solen bagt ind på mit ansigt og uret viste 11.45….. fuck i helvede…. jeg skal jo ikke sove op af dagen, men på den anden side, da jeg talte efter, så har jeg knap fået 8 timers søvn, så det er jo ikke fordi jeg får sovet meget som i mange timer, det er bare fordi jeg sover de timer på de forkerte tidspunkter af døgnet.

Jeg stod op, gik i bad og fik ryddet helt op i lejligheden. I går fik jeg taget min opvask, som stod fra FØR Jul! 🤢 så min lejlighed ser helt menneskeligog dejlig ud nu. For første gang i måske en måned. Der har altid rodet et sted, en strygebunke, en uredt seng, et nusset gulv, en beskidt håndvask osv. men NU er ALT rent og pænt og ryddeligt.

Jeg gik ned for at købe min medicin på apoteket. Trods mit medicin tilskud kostede det over 1000 kr….det er som om min økonomi bare smuldre hver gang jeg begynder at få lidt penge, måske står det skrevet i stjernerne at jeg bare ikke skal have en sund økonomi? Det er deprimerende aldrig at have nok, bare NOK til at kunne lave (og beholde) en opsparing længe nok til at den kan bruges på ting jeg ønsker mig, som feks. en kolonihave og ikke medicin fordi jeg er personlighedsforstyrret, eller fordi min bil skal laves og synes eller fordi jeg “pludselig” skal afdrage penge til mit SU lån og betale for rengøringsdamen i Far’s firma osv. osv.

Jeg havde en del spørgsmål apotekerdamen da jeg købte min medicin. Både ang. recepter, det forhøjet tilskud osv. Da jeg var færdig og hun står med mine papir med mit fulde navn og cpr. nummer foran mig, siger hun: Sig mig engang, har du ikke en søster der hedder XXX? (Min søsters navn)
Det ryger bare ud af mig: Åhhhh nej!!
Hun forklarer mig at hun er min søsters løbeveninde (!) og at vi faktisk har mødt hinanden til en af hendes fødselsdagsfester. Jeg kan simpelthen ikke huske noget, hverken om en fest eller om hende men jeg følte mig total blottet og DUM. Mest af alt DUM fordi en jeg ikke nødvendigvis havde lyst til skulle vide besked om min diagnose og om psykiatrisk hospital, nu ved besked og samtidig kender mig. Personligt.

Så jeg gik direkte på McDonalds og brugte de obligatoriske 33 kr på en stor cola light og en cheeseburger – hvilket egentlig var mit mål at stoppe med – og forbandet mig selv hele vejen hjem, for valg af apotek. Time to find a new one (again)

Jeg fik også tjekket fitness priser og nogle andre ting som jeg allerede har glemt (demenshjerne??) Og så gik jeg hjem og satte mig ned for at opdatere min Airbnb profil for min lejlighed i Spanien og alle mine dba.dk opslag + Facebook markedsplads og overfører pengene for skærmen jeg solgte for min bror lige før jul.
– og derfor sidder jeg stadig her i sofaen med min computer og skriver og arbejder, og drømmer om et bedre år.

Nytårsaften sad jeg alene hjemme med Ella. Hun gik slet ikke amok over raketterne, men vi gik også en laaaaang tur om formiddagen fra kl. 11.00 til 14.00 i alle 3 kolonihaver hvor jeg er skrevet op til en have. De er lukket for kørsel om vinteren, så Ella løb frit og havde en fest. Jeg mødte mange andre hundeluftere som også luftede deres hunde for at gøre dem naturlig træt, jeg mødte en lille dreng på sin nye sparkcykel med en spiderman cykelhjelm (og hans mor naturligvis) en dreng og hans far som var ved at lave bål fordi de skulle være udenfor hele dagen, en gammel dame der gik tur med hendes nærmest lige så gamle hund og to unge piger med alt for lidt tøj på, som gik og smugdrak de der cider i dåser…….sommersby tror jeg de hedder. Det var en dejlig tur hvert sted, men jeg kan mærke at jeg ikke helt kan lurer mine følelser ang. den haveforening hvor jeg havde en have i før, dengang jeg stadig boede på gården.

Kolonihaven var mit tilflugtsted og et sted hvor jeg har grædt mange mange mange tåre og skreget i frustration og arbejdet så fysisk hårdt at jeg segnede om aftnen. Min hemmelige oase – og jeg er bare virkelig bange for at jeg får flash til min Gudfar hvis jeg køber en kolonihave i dén haveforening igen, men samtidig (naller nok) er det den forening med den bedste beliggenhed i forhold til min lejligheds beliggenhed og som har de billigste priser.

Jeg kan bare ikke komme frem til om det er som at gå tilbage til en fuser at købe en have dér? Far og Mor er generelt imod kolonihaver men helt bestemt imod dét sted.

Da jeg kom ud til den haveforening som ligger tæt på Psykiatrisk Hospital, skulle jeg virkelig tisse, som i VIRKELIG TISSE, så jeg listede ind i en have, sammen med Ella og tissede bag et skur…… yep…..I did that. Jeg mener hvad skulle jeg gøre, jeg var alt for langt hjemmefra til at jeg kunne nå at kører hjem og parkere og løbe og op og tisse, uden at tisse i bukserne og det var en have jeg havde set på selv, så jeg vidste at den stod tom og at der ingen var – og nej det var ikke bare en lille tissetår, det var en PØL af urin men på græs og om lidt er det væk og ingen ved det…….schyyyyyy!

Bagefter kørte vi hjem, Ella og jeg og gik i seng. Eller dvs. det var mest mig som gik i seng. Jeg var SÅ træt – jeg har ikke sovet ordentligt siden før jul. Det er ulideligt – jeg har endda overvejet at ringe til lægen og spørge om jeg må få flere sovepiller. Jeg har 2 tilbage men tør ikke bruge dem før jeg ved om jeg kan få flere – det er min nød-piller til de nætter hvor jeg er ved at dø af træthed men søvnen ikke vil komme.

Så stod vi op og jeg gik i bad og klokken 16.00 hentede vi sushi til mig som jeg bestilte d. 17. december, bare for at være sikker. Og herefter var det så meningne at jeg skulle komme ned til min lillebror og hans italienske kæreste og mine forældre og spise og se nytårstale men jeg kunne faktisk ikke overskue det. Jeg var total smadret af træthed da vi kom tilbage med sushien.

Der var varmt i lejligheden og jeg var nyvasket og træt og maden var klar…. så jeg meldte afbud og holdt mig til min oprindelige plan. Hvis jeg ikke kan være sammen med nogle barnløse på min egen alder og være fin i tøjet og feste, så har jeg ikke lyst til at være sammen med nogen. Jeg ser i forvejen min familie rigtig RIGTIG meget. Og det er ikke altid godt.

Klokken ca. 20 faldt jeg i søvn og vågnede igen kl ca. 22 og klokken ca. 02 faldt jeg i søvn igen og så vækkede Ella mig kl. 06.00 og efter en tissegåtur gik jeg i seng igen, blot for at blive vækket klokken 09.45 igen (af Ella) Søvnmæssigt var jeg smadret, så jeg kørte hende hjem til mine forældre og herefter kørte jeg op til min ældste lillebror for at ønske ham og hans kæreste og min lille niece godt nytår.

Vi kom til at tale om gården, min gudfar og psykiatrisk hospital og jeg stortudet – og så kørte jeg hjem, fik sushi rester at spise og lige som jeg skulle til at tage en lur, ringede min søster. Hun var total i hopla og ville komme over med McDonalds – jeg var ikke sulten men hun kom over og så sad vi og snakkede indtil jeg faldt i søvn – men naturligvis for sent på eftermiddagen til at jeg overhoved burde have sovet – resultatet blev at jeg selvfølgelig ikke kunne sove kl. 22 men først langt efter 03 og nu er vi her, onsdag d. 2. Januar 2019 klokken 22.07 og jeg skal bare sove sove sove i mit rene sengetøj, så jeg kan komme op og på arbejde i morgen (og tjene penge til alle mine udgifter) der kommer en gæst på søndag og tjekker ind i min udlejningslejlighed.

Godnat

P.S: Dét som står ovenover mht. personlighedsforstyrrelse, passer som nærmest 100% på mig….. det er mærkeligt at tænke på at jeg har været sådan hele mit liv, som i HELE MIT LIV uden at nogen har tænkt nærmere over det….