Der var engang, hvor jeg ALDRIG kunne finde på at gå nogen steder uden at børste tænder!!
Jeg har haft den vildeste mundhygiejne hele mit liv og derfor er jeg også snart 41 år og har til dato aldrig haft et hul i mine tænder.
Jeg har brugt tandtråd, “ener” tandbørste og senere da elektriske tandbørste kom frem, købte jeg naturligvis sådan en og skiftede med den hver anden dag, en lang periode brugte jeg også mundskyld, specielt da jeg boede i USA hvor det var et stort hit med alle mulige smag og farver – men så læste jeg at det kunne misfarve tænderne og herefter gik jeg tilbage til at “bare” at børste tænder minimum 3-4 gange om dagen, inkl. tungen.
Og så en dag i Marts 2015, faktisk den dag hvor jeg endelig fik tippet It-manden af i sit nye hjem i Viborg, opdaget jeg at min mund gjore ondt, lang historie kort, en rasende dyr 4000 kroners bideskinne og alle mulige speciallægebesøg senere, lider jeg officielt af BMS (Burning Mouth Syndrom eller på Dansk Brændene Mund Syndrom) hvilket gør tandbørstning til noget jeg helst undgår for alt i verden – med andre ord, jeg går ofte i seng uden at børste tænder…… *svinet Deirdre-Ann!*
Jeg børster stadig altid tænder om morgen, men det er ofte den eneste gang og jeg bruger nærmest aldrig tandtråd – min mund gør så så så så SÅÅÅÅ rasende ondt at jeg slet ikke kan være i mig selv – specielt de sidste 24-30 timer….jeg har faktisk lyst til at græde højlydt bare for at få mine tanker på noget andet!
I nat, altså natten fra Fredag til Lørdag, vågnede jeg kl. 05.00 præcist og kunne ikke finde ud af hvorfor jeg vågnede, indtil det slog mig at jeg vågnede fordi min mund stoppede med at gøre ondt!! Smerten var væk og pga. dét vågnede jeg!
Jeg sov skønt og smertefrit (hvis man ser bort fra snot, feber og konstant hosten) indtil kl. 14.00 – omkring kl. 16.00 begyndte min mund at gøre ondt igen og selv om jeg forsøgte at køle den med både vand, sodavandsis (Austronaut is) cola light og endda Cocio (drikker ellers aldrig rigtig kakao drikke) lykkes det kun kortvarigt og da klokken var ca. 18 faldt jeg i søvn – men så ringede min søster for at spørge om vi skulle spise sushi i min lejlighed om 45 minutter, det havde Far og Mor foreslået.
Jeg kunne slet ikke overskue at have besøg, min lejlighed ligner noget som er bombet, jeg har ikke været i bad siden tirsdag eller onsdag og jeg har det så mega dårligt – fast forward – jeg kan ikke sove og Mor ringer omkring kl. 21 og spørger hvordan jeg har det og da jeg siger jeg har det dårligt, siger hun at jeg kan komme derud og sove …. “og der er stadig Sushi til overst……” Vent hvad?
Min yngste lillebror er kommet hjem fra Sjælland hvor han har besøgt sig (forhåbentlig) kommende drømmejob og som en slags fejring, har mine 3 små søskende, mine forældre og min lille niece Alberte spist sushi til aftensmad (sker ALDRIG i vores familie!!!) hjemme hos Far og Mor….ikke for at lyde knotten, men jeg ville gerne have haft sushi hvis det ikke absolut skulle være i min 30 kvm. lille lejlighed….bum, følte mig lidt skuffet.
Nu er klokken 00.40 og jeg kan ikke sove pga. smerter i min mund. For ca. 1 times tid siden, børstede jeg tænder, gangske forsigtigt i ca. 4 minutter for ikke at stresse tænderne, tandkødet eller få flouren i tandpastaen til at skumme for meget – og i ca. 4 minutter bagefter, var min mund dejlig fri for smerte……
Jeg har forsøgt at massere mine kæber, ligesom min Kranio Sakral dame har vist mig, men det hjælper ikke rigtig. Selv om jeg ikke har spist noget som har “skorper” eller på nogen måder er “skarpt” (suppe, kanelgifler, is) er det som om min gange er blevet “ridset” og når min tunge igen og igen kører henover den, kan jeg mærke et stort sår i toppen af ganen + tandsmerte + kæbesmerter + snot + lidt feber + muskelsmerter i hele kroppen + hosten som føles som om mine lunger er på vej op osv. osv.
Tænk hvis jeg havde nogen jeg kunne ringe til og tale med, en som ikke frygter mine ord og som faktisk bekymrer sig om hvordan jeg har det – og vice versa den anden vej naturligvis. Men der er ingen jeg kan ringe til.
– mon mit liv nogensinde bliver bedre?
Jeg har brugt min smertefrie timer på at tegne mit fremtidige drømmekøkken i Ikea’s køkkenprogram. Køkkenet skal naturligvis være i min kolonihave.
Jeg ved ikke hvilken farve køkkenet skal være, men gulvet skal være gult og malet over med stensils og mine sofaer skal være røde og da jeg regner med at lave ét stort rum nedenunder (det er billigst) skal det ligesom passe lidt sammen – men ikke på en kedelig måde.
Jeg tror jeg er gået fra de røde døre, ville bare prøve at se hvordan det så ud – tænker at huset skal være pink i forskellige nuancer. Du ved 4 brædder i én pink, de 4 næste brædder i den næste nuance af pink på farveskalaen osv. hele vejen rundt……dét vil være fedt, sjovt og unikt (og glad)
Nu vil jeg spise en sovepille fra mit lager og håbe på at jeg sover natten igennem.