Og jeg har igen forspist mig.
Det er så mærkeligt, for jeg syntes næsten ikke jeg spiser noget og alligevel er min mave helt ødelagt hver gang jeg spiser. I dag feks. startede jeg kl. 07.30 med at gøre rent i min egen udlejningslejlighed. Jeg hørte aldrig tilbage fra Kaos kunderne og har besluttet mig for, ikke at tænke mere på det. Jeg har tilbudt at løse problemet, de har ikke svaret og så kan jeg ikke gøre mere.
Måske det bare ikke er meningen jeg skal drive virksomhed?
Anyway, jeg drak vand til morgenmad, er altid så frygtelig tørstig når jeg vågner, da jeg var færdig i min egen, gik jeg op i mine forældres som ligger på 4 sal. Den som er lejet ud på alm. kontrakt fra i dag. Min bror og hans ven skulle komme, men først kl. 10.30, så jeg slæbte selv en 3 personers sofa, en mega tv skænk, havemøbler og planter ud på gangen, så jeg kunne komme igang med at gøre rent.
De kom, og skiftede vaskemaskinen rundt, så der kom en ny ind, og løftede tingene ned på traileren. Jeg fik gjort rent, med hjælp fra Mor som kom for at aflæse, underskrive kontrakt mv. Og midt i det hele kom min nye lejer i min egen lejlighed og så ind med ham – jeg var fuldstændig kvæsted da klokken blev 14.00, så jeg faldt i søvn og vågnede kl. 16 cirka – Mor ville blive mega sur, så det med at sige højt at jeg har sovet til middag, er ikke noget jeg gør mere. Det gjorde jeg i dagene efter at mine forældre havde haft et møde med min Psykiater-Lærling, det var dejlig befriende at kunne sige det højt. Men nu er jeg jo rask….
Jeg kunne bogstavelig talt ikke mere, og jeg skulle stadig købe ind til SUP sommerfesten i morgen (søndag) og finde blå ting frem som jeg skal have på osv. Jeg har VIRKELIG set frem til at gå til SUP, bruge mine fine nye våddragt og deltage i sommerfesten. Jeg trængte bare til ro, så jeg kunne eller kan, forberede mig selv på at være selskabelig og ikke bange for fordomme og de ansigter jeg skal møde.
Jeg har købt nogle Rib-Eye steaks, en pakke koteletter, 3 poser chips, 2 store 1,5 liter cola light og nogle dumle slikkepinde. Alle skal tage noget med, og jeg ved ikke hvad “noget” dækker over – og jeg har ikke fået lagt blå neglelak eller gjort andet for at forberede mig og det hele starter i morgen kl. 11.00 og jeg har mest lyst til at blive hjemme og ligge i sengen hele hele dagen.
Men lige nu, så sidder jeg i min sofa, og har mega ondt i maven. Da jeg kom hjem i dag kl. ca. 14.00, spiste jeg en rugbrødresbolle med 2 stykker kyllingefilet, 4 skiver rød peber og lidt miracelwip og en halv liter vand og så sov jeg. Kl. ca. 19 bestilte jeg edemam bønner, 3 ruller med 8 stk. sushi – jeg har spist det hele undtaget 3 stykker sushi. Så altså 21 stykker sushi har jeg spist + en pose Mallarco Stjerner med karamelsmag + 200 gram Marabou chokolade med swissnødder og 2 x halv liter vand i mit ølkrus med hank.
Jeg lyder måske blank, men jeg kan ikke finde ud af om det er for meget jeg spiser eller om jeg har ondt i maven fordi jeg spiser for sjældent?
Okay, jeg kan naturligvis godt se, at 200 gram chokolade ikke er sundt, som i aldrig er sundt og det er Stjerne stængerne heller ikke, men én rugbrødsbolle, lidt edemam bønner og 21 stykker sushi med lidt soya og lidt wasabi er vel ikke VIRKELIG usundt er det?? Det er det eneste jeg har spist i dag og jeg føler jeg er ved at dø.
Hele mit liv har jeg fået most mad ned over mit hoved og hele mit liv, specielt da jeg var barn og teenager, har det været skrig og skrål i vores hus, når jeg skulle spise – undtagen når Mormor var der. Hun lyttede til mig, og lod mig spise i mit eget tempo og min egen mad. Feks. Jeg ELSKER tarteletter med hønsekød og hvid sovs, men jeg kunne ikke, da jeg var barn, fordrage de der slatne senet asparges som sad fast i tænderne – jeg kan generelt ikke lide grønsager som er kogte.
Feks. spiser jeg gerne grønne friske asparges, friske gulerødder, dampede grønsager – men IKKE KOGTE. Never ever KOGTE GRØNSAGER!! 🤢
Så i stedet for at tvinge 2-3 tarteletter i mig med asparges, så lavede Mormor en lille gryde med kylling og hvid sovs uden asparges. Jeg kunne heller ikke lide hvis kødet var rød eller havde blod på sig, feks. mørkt kyllingekød. Så min gryde var fri for mørkt kylling og fri for asparges. Jeg sad desuden altid ved siden af Mormor og dermed langt fra min Far og mine onkler og min Mor som altid ville styre min mad og mine spisevaner. Hjemme hos Mormor og Morfar, bestemt Mormor – i hvert fald i køkkenet og når vi spiste. Punktum.
Mormor var mit et og alt. Mormor skar også franskbrødene over på tværs, så jeg fik trekantet franskbrødsmadder i stedet for firkantet. En lille bitte detalje som betød så mega meget for mig som barn.
Jeg har været på toilet så mange gange i dag og min krop er helt slidt og ødelagt. Min lyst til at være klar i morgen kl. 11.00 til SUP og bagefter hygge og grill er lig nul eller minus nul. Jeg kan virkelig ikke navigere i det her liv.
Noget andet jeg også tumler med, det er ligesom maden ikke noget nyt men det er noget nyt at jeg fortæller om det, herinde. Jeg har det seneste år ca. haft problemer med mit underliv når jeg tisser. Jeg syntes det er max max pinligt at fortælle om, meget mere pinligt end at fortælle om min Gudfar – for trods alt hvad han har gjort, så er alt dét i datid og det her, det er nutid og det gør mere ondt.
Jeg har endda ikke fortalt det til min Psykiater-Lærling, fordi jeg syntes det var pinligt at fortælle – jeg forsøgte et par gange men gik i stå, også selv om jeg havde skrevet det ned i min app. Jeg har nu skrevet det ned i min app igen, men denne gang til min nye Behandler.
Jeg håber jeg har modet til at tale om det med hende og gerne inden at jeg begynder at føle sympati for hende, for når jeg føler sympati for nogen, har jeg ikke lyst til at fortælle dem dårlige ting, for så ødelægger jeg måske deres dag, eller liv eller følelser og dét vil jeg blive rigtig ked af at gøre.
Hver gang jeg tisser, eller har tisset, så tisser jeg lige lidt mere, når jeg rejser mig op og tager trusser på. Frygter at det er inkontinens….. Jeg sidder ofte ret op når jeg tisser, for at være sikker på at få tømt blæren helt, jeg rejser mig også op og holder et stykke toiletpapir mod urinrøret, så de dråber der kommer, når jeg rejser mig, løber ud i toiletpapiret. Men det hjælper ikke – så snart jeg har taget trusser på, så løber der et par dråber ud, i trusserne og ned af mit ben.
For et par år siden, da jeg bemærket det første gang, mens jeg stadig talt med Anika og Barbara, købte jeg sådan nogle kugler til at træne underlivet med, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at have dem i eller oppe i mit underliv, det føles helt forfærdeligt. Jeg forsøger at lave underlivs knibeøvelser men jeg syntes ikke det virker og jeg er bange for at min krop er ved at forråde mig og få en masse små skavanker som samlet set giver en dårligere livskvalitet.
Min mund er et flammehav og har været det i flere dage, min mave dør hver dag når jeg spiser, jeg tisser når jeg ikke burde tisse og min pøller sidder enten fast eller vælter ud og min hjerne koger over med tanker, min krop er fysisk øm af at arbejde så meget og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg er så mega mega træt hele tiden og drømmer bare om at give op.
Men hvor skal jeg gå hen, hvis jeg vælger at give op? Hvem vil tage sig af mig? Hvem vil passe på mig, hvis jeg ikke selv kan passe mig selv? Jeg har ikke svaret til nogen af spørgsmålene og min eneste løsning er igen, dét som jeg ikke må tænke så meget på – men som hele mit liv har været den bedste løsning jeg kunne finde.
Døden.
En dejlig befriende tanke, følelse og sted. Hvis bare jeg kunne dø smertefrit, så ville jeg være taknemmelig og ikke kræve mere.