Jeg tror aldrig rigtig jeg fik fortalt om Forældremødet som mine forældre var til, med min Psykiater-Lærling d. 11. Juli. Gjorde jeg?

I så fald kan jeg ikke huske det – så her kommer hvad jeg kan huske, mens jeg kan huske det.

Min Far startede med at sige, at hun ikke havde fortalt noget, som jeg ikke allerede havde fortalt – og at hun desuden var lige så smuk som jeg var. Far mente at vi lignede hinanden og egentlig godt kunne være i familie med de ansigtstræk vi havde og med vores søde runde æblekinder. Det fortalte jeg senere til min Psykiater-Lærling og det fik hende til at smile. Jeg har aldrig tænkt på at vi lignede hinanden.

Jeg er lys og blåøjet (i mere end én forstand men faktisk er mine øjne grønne) og min psykiater-lærling har mørkebrunt hår og måske blå øjne men jeg er faktisk ikke sikker. De kunne også være brune fordi hun er så mørkhåret men jeg mindes at hun engang havde en virkelig flot dybt blå (Bilka Blå) strikket bluse på, en som havde sådan noget Mohair agtigt look i garnet og den fik hendes øjne til at lyse på en helt bestemt måde. Jeg kan huske jeg tænkte at blå var en god farve til hende.

Hun har store bryster og emmer af visdom. Hun ser ikke gammel ud overhoved, hun ligner nøjagtig det hun er. En klog dame. En dygtig læge. En sød mor. En forelsket hustro. Ligner jeg dét? Nej. Ville jeg gerne ligne ovenstående beskrivelse? Ohhh ja!

Og pludselig, nu mens jeg skriver, er jeg total og helt og aldeles blank på hvad det var jeg ville skrive….. ?? Hvad skete der ellers til dét forældremøde? I don’t know…