Til dags dato har jeg i 2016 solgt brugte ting for 13.650 kr. Sindssygt!
Dels er pengene skattefrie, da det er brugte ting. De er også momsfrie da det er transaktioner mellem to privatpersoner.
Derudover har jeg fået 90% af tingene gratis, så der har været næsten lig med 0 kr i udgifter til mig, udover naturligvis tiden til at lægge tingene til salg på Dba.dk og alle mulige Facebook Grupper.

I dag kom en dame her til morgen og købte en brusehylde fra Ikea som jeg har med fra Spanien, til 40 kr. Nu er 40 kr måske ikke alverden, men du kan jo se ud fra mit regnskab at ved at sælge lidt her og dér, så løber det op. Hvis jeg ikke holdt styr på hvad jeg solgte, ville jeg ikke kunne huske det selv – og netop derfor bliver jeg så overrasket hele tiden, over hvor mange penge jeg egentlig genere ud af ingenting.

Jeg fatter simpelthen ikke hvor jeg får energien fra og hvorfra jeg får modet til at forsætte, dag efter dag, uge efter uge, år efter år men det gør jeg åbenbart. Sidste år solgte jeg for 23.076,50 kr – så der er et godt stykke vej derop til at jeg rammer 2015 rekorden og jeg når den nok ikke i år, da jeg sidste år havde en del flere ting jeg kunne sælge, bla. rigtig mange ting fra Anikas forældres oprydsnings dag (total mekka for mig!)

Jeg har endelig taget mig sammen til at skrive til min gl. radioven Jonas, det gjorde jeg i tirsdags da jeg gjorde rent i en lejlighed og trængte til en pause, altså inden min Onkels fødselsdag og inden min egen fødselsdag. Jeg skrev følgende:

Del 1

Del 2

Del 3

Jonas har også svaret – her er hans svar, som jeg så faktisk ikke har svaret tilbage på, for jeg aner helt oprigtigt ikke hvad jeg skal svare – et eller andet sted er det jo en super super sød besked, måske endda sådan en besked man altid ville drømme om at få, når man har mistede en connection i sit liv, som betød meget. Men af en eller anden grund, så preller det af på mig som vand på en ny regnjakke…..

Jeg kan derimod mærke at vreden stiger op i mig når jeg læser hans beskeder – at “vi måske ikke har været helt klare i vores udmeldinger” Vorherre til fucking-hest!!! It manden og jeg flyttede til DK for at træde ind i firmaet sammen med dem, vi havde flere møder fra maj 2014 til Oktober 2014 hvor vi diskuteret måden det skulle foregå på, vi vendte og drejet alting og det eneste jeg kan se som den fatale fejl og hvor vi ikke var enig, var at vi ikke fik det skrevet ned – men der var jeg jo nedstemt, en mod 3 – og det var så dér hele fejlen lå.

Men vi hvar enig hele vejen igennem om hvad der skulle ske, hvornår vi skulle starte, priser, lønninger, ejerskab mv. Oven i det skal du lægge at det her nu ligger 365 dage plus 7 måneder UD I FORTIDEN – og det er først NU han føler behov for at skrive til mig? Er der ikke løbet riiiimelig meget hav under Storebælt siden da?? Hvis han vitterlig har tænkt på mig hver dag (som han skriver) så skal han da ikke beskyldes for at sadle og ride samme dag!!!

Del 1

Del 2

Jeg har egentlig mest lyst til at bede ham om at pisse i havet – men det er jo heller ikke pænt at skrive, så indtil videre har jeg ikke svaret men dét gider jeg heller ikke, for så er jeg ikke ét hak bedre end Norman som jo ser seriøst mærkelig og kropsmulig at få én eneste konkret ting ud af. Det er altid “nok” eller “måske” indblandet i hans måde at tale på. Aldrig konkret.

Jeg skal mødes med It manden i næste uge (forhåbentlig) hvor jeg egentlig har tænkt mig at bede ham om enten at arbejde målrettet i virksomheden, eller også forsvinde – jeg kan simpelthen ikke have en co-founder der tager 2 uger på ferie og ikke giver mig besked, en som ikke tester de ting han skal, en som ikke gør de ting han skal – han er der ALDRIG og dét gider jeg ikke være en del af – og da firmaet er 100% ejet af mig, ja så må han bare ud. Eller ind – men jeg tænker at han nok ikke har lysten til at lægge mere tid i firmaet men at han stadig gerne vil blive, fordi han lugter at det  kan blive stort (hvilket det også kan)

Nå men jeg vil prøve at spørge It manden hvad hans synspunkt er til sms’erne. Bare for at høre hans side, da han jo også har været med hele vejen og hørt og set det samme som jeg.

Men nu vil jeg smutte ud og gøre rent – det er altid i weekenderne at der er travlest og i morgen skal jeg lukke en gæst ind. Jeg har stadig ikke talt med min familie og jeg kan mærke det er okay inden i. Det som irritere mig, er at jeg ikke taler med nogen, mit job er mega ensomt og jeg har 0 veninder i området. Anika er på Fanø og hende ser jeg nok først engang i August igen og ja det er så dét……. min søster er (vist nok) kommet hjem fra sin ferie til Barcelona (kan jeg se på FB) og det er så dét….