For et par dage siden blev jeg Facebook venner med min gl. lærerinde fra da jeg boede i Texas’s søn – eller den ene af sønnerne, den yngste. Hun har tre sønner, den midterste fik et hjertestop på Valtentins dag i sit badekar og drunkede, de fandt ham to dage senere og hun måtte ikke se ham – det taler hun stadig om den dag i dag. Jeg tænker det er sådan noget man som Mor aldrig kommer sig over.
Anyway, min lærerindes søn er et rimelig hunk – det har jeg altid vidst, selv da jeg boede i Texas. Han er 3 år ældre end mig og blev 40 i weekenden – han er en meget anerkendt kok med speciale i carving, altså udskæringer, hvilket er meget populært i USA. Til fester har folk mad og is der er skåret ud som svaner, hunde, børn, ansigter, logoer osv.
Nå men denne her gut er så cowboyagtigt at det kan du slet ikke forestille dig – jeg har siddet og kikket på billeder på hans Facebook, ikke så meget af ham, for selv om han er hot så er han ikke interessant for mig – han er for langt væk og han har en søn fra et tidligere forhold. Jeg kunne dog godt knalde ham hvis det skulle være men må man knalde sin lærerindes søn??
På FB har jeg set så mange billeder af min lærerinde – som også har en FB profil men hun er aldrig online og de her mennesker er åbenbart så SoMe (Social Media) analfabeter at de aldrig tagger hende i noget – det sidste hun er tagget i er de billeder jeg lagde ind i hmm 2010.
De her billeder af min lærerinde og af alle de menneske jeg kender i hendes omgangskreds, har total sendt min hjerne ned af memory lane, til en tid jeg forlængst havde glemt. Jeg var SÅ LYKKELIG i Texas – det er så syrealistisk at tænke på, at da jeg kom hjem røg jeg direkte på HHx, hvilket skolemæssigt faktisk var 2 år bagud, da jeg jo allerede var i College i Texas. Efter HHx endte min ungdom – jeg blev gårdejer, men ikke på den fede Texas måde. Det var på en mere slaveagtig måde, jeg var bomuldsnegeren og min Gudfar var Massi.
I eftermiddags faldt jeg i søvn, eller jeg lagde mig i sengen fordi jeg faktisk stadig er rigtig skidt tilpas, jeg har det ikke særlig godt – feber og snot. Jeg sov i ca. 2 timer og derfor kan jeg ikke sove her til aften, så jeg tog min externe harddisk hvor IT manden har lagt nogle film ind til mig.
Den sidste film på listen hed “The Longest Ride” og er noget nær den bedste film jeg har set længe – også selv om den foregår i North Carolina, hvor jeg faktisk også har boet i ca. én måned for mange mange år siden, dengang boede jeg i Beaufort, lige ud for en ø med vilde heste men det er en helt anden historie.
Nu da jeg har set denne her film, er jeg 100% klar til at tage mine boots på og rejse til Texas for at se dem alle sammen igen – det har været alt for mange år siden sidst.
Jeg kan også mærke, ved at se en sådan film og før jeg så filmen læste jeg et blogindlæg på en blog jeg følger som hedder “Bloksbjerg” – her skriver den selvvalgte enlige Mor at, det at få børn alene er det NÆSTEBEDSTE valg man kan tage – og det er dét jeg kan mærke på mig selv, jeg vil egentlig gerne have børn – jeg er dog kun kommet dertil hvor jeg (næsten) kan indrømme det overfor mig selv – overfor andre og omverden siger jeg at jeg ikke er sikker.
Det er heller ikke helt løgn, jeg er bare ikke sikker på at jeg vil have børn SÅ MEGET at jeg er parat til at give det op, jeg føler jeg er ved at få bygget. Det er jo så mega ironisk, nu hvor jeg har mit lille firma at fokusere på, så har jeg faktisk ikke lyst til noget andet end dét -FIRMAET! Men det er også nu hvor jeg kan mærke at jeg får en mega selvtillid, og jeg er virkelig oprigtig ligeglad med så mange forskellige små og store ting, som før ville have slået mig af pinden – det er et GIANT STEP for mig at tage, jeg har nok aldrig haft så meget selvtillid som jeg har lige nu – og hvis jeg har, så kan jeg ikke huske det – det er så syret at jeg er så cool inden i. Jeg ved hvad jeg vil – jeg vil drive mit firma til det yderste.
– og lige dér begynder mit indre ur så at slå sine først slag….. WTF!?!!
Hvem sagde timing?? Bad timing??
Der er 4 mænd i HELE MIT LIV som jeg har tænkt på at lave børn med (og jeg har mødt mange mænd!) – i dag er ingen af dem på min liste over potentielle fædre. Alle sammen af forskellige grunde men ens for dem alle er, at jeg troede at vi kunne have lavet nogle forbandet flotte børn med nogle virkelige gode gen, men det tror jeg ikke mere – eller det vil sige, det kunne vi helt sikkert stadig, for hverken mine eller deres gen er blevet dårligere – sagen er bare den at jeg ikke har lyst til at få børn med dem (og det mindre faktum at hvis jeg havde, så ville de ikke have børn med mig – I’m quite sure!)
Den ene er min første kæreste, den anden er It manden, den tredje er Kunstmaleren og den fjerde er Norman. To af dem er single i dag og to af dem er gift/optaget. Ingen af dem har min interesse.
Jeg vil have børn med en mand som vil elske mig ligesom i den film jeg lige har set – ikke at mit liv behøver at være baseret på en film, men jeg vil scores, jeg vil forføres og elskes, jeg vil kysses og krammes og holdes af – også på mandag og trælse torsdag og også om 10 år og 50 år.
Jeg ved dog ikke om det nogensinde kommer til at ske, at jeg møder sådanne en mand? Hvis det skal ske, skal jeg jo ud og lede efter ham, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte, for jeg gider faktisk ikke date. Jeg vil bare gerne have sex og så arbejde – og dét ville længe være nok i mit lille forholdsvise simple univers, hvis ikke det var fordi mit indre ur i de her dage har slået deres første slag.
Fuck Fuck Fuck og atter Fuck!
Derfor grinede jeg ekstra meget i dag, da jeg så de her to billeder…
Hvor finder jeg en mand der vil mig ind til knoglerne? Jeg tror ikke en sådan findes, udover i min fantasi og hvis ikke det var for de tunge slag mit indre ur har slået, så ville jeg fint kunne leve med en fantasi mand i mine tanker resten af mit liv – ham og så mit lille firma og en opsparingskonto.
I could have been in heaven….. og ved du hvad? Jeg skal nok komme derop alligevel, jeg skal bare lige lure på hvordan jeg får det dér ur til at stoppe igen, eller finde en måde at ignorere det på.
Godnat