Her er endnu en opdatering efter et stykke tids fraværd – jeg har bare været SÅ træt men efter 6½ times søvn fyldt med 100% energiopladning, så er jeg nu back on track!
Men jeg har laved stikord de sidste par dage for ikke at glemme hvad jeg skal huske at skrive om, så det kan godt være det bliver lidt en rodet blog, sådan rent datomæssigt men i det mindste prøver jeg at få alt med 🙂
Lige i øjeblikket er hele Japan og Asien ramt af en Tsunami katastrofe langt større end den som ramte Thailand, Indonesien mf. tilbage i julen 2004/05, det er helt forfærdeligt, fra jordskælvet som målte 8,9 på Richterskalaen ramte Japan til den første flodbølge på 16 meter ramte land gik der 9 minutter, folk havde ikke en chance – men alligevel er jeg positiv i mine tanker for selv om der meldes om 10.000 døde mennesker så er det alligevel ikke så mange som feks. i Thailand hvor over 200.000 mennesker døde på få minutter…..
Det væreste er helt klart at Japan har Atomkraftværker i flertal, flere af disse har fået defekte reaktore som ikke kan nedkøles, når dét sker så er der fare for at reaktorene overhophedes og dermed lækker radioaktivitet som igen kan føre til en atomkatastrofe – så folk i Asien og Japan som overlevede Tsunamien står nu foran endnu en forfærdelig lurende katastrofe som man næsten ikke kan flygte fra fordi den er luftbåren – jeg syntes det er helt helt forfærdeligt og jeg bliver så trist når jeg læser om sådan nogle alt ødelæggende katastrofer og tænker på alle menneskerne bag.
Netop dérfor gør det mig også SÅ vred når jeg så på nettet kan se at latterlige Amalie (en pige som blev berømt for at deltage i et reality program!) og hendes lige så latterlige familiepakke af en håndværker overskygger visse avisers overskrifter med at de leder efter en sponsore som vil betale for deres nye efternavn som koster 3000 kr………….hvad sker der lige for dét? Noget der også sprang mig i øjene var at der stod at det var deres nye “slægts efternavn….” tror lige dér er en journalist og et nygift par som skal slå ordet “slægts efternavn” op i et leksikon for man kan nemlig ikke have et “slægts efternavn” med mindre navnet har bestået i mere end 3 generationer………….så det de korrekt leder efter er et EFTERNAVN!!
Mit efternavn er flere hundrede år gammelt men jeg glæder mig alligevel til jeg en dag skal skifte det ud, sådan som traditionerne byder sig at en kvinde gør når hun bliver gift – min mor siger at i dag så behøver kvinder ikke skifte efternavn og at hun syntes jeg skal beholde mit navn, men det vil jeg ikke, jeg syntes det ser dumt ud på et dørskilt når der feks. står her bor
Deirdre-Ann Roberts og Troels Bonde
Niklas Roberts Bonde
Fie Roberts Bonde
Osv. Ikke at jeg nogensinde ville kalde mine børn sådanne mærkelige navne men det er mere sammensætningen af navnene jeg hader – hvorfor skal børnene trækkes med begge efternavne hvis forældrene end ikke kan blive enig om at dele dem også?
Enten hedder jeg kun min mands efternavn eller også tager min mand mit efternavn så vi begge to hedder begge vores efternavne, men jeg kan bedst lide den første version – så nu håber jeg bare at min kommende mand hedder noget pænt, min søster har forlængst proklameret at hun fandeme ikke skifter navn men hende om det.
I fredags snakkede jeg med min veninde Natasja over SKYPE, vi snakkede om altmuligt som vi plejer. Natasja blev gift i sommeren 2008 (sidst jeg var ude og rejse) i Mexico hvor hun bor med sin mand i dag. Natasja fortalte at hendes svigerfar nu var – hold fast – 400 milliarder RIGERE END Bill Gates ifølge Forbes Liste over verdens rigeste mænd………..dét er så alligevel en slat penge ikk!
Specielt taget i betragtning at jeg sidder her og kæmper for husleje hver måned!
Da de blev gift i Mexico, i en lille by som hendes svigerfar ejer, var det med den største luksus og pomp og pragt jeg nogensinde har set – jeg spurgte Norman om han ville med som min date da jeg var inviteret med en ledsager, men han vendte – som altid – aldrig tilbage så jeg tog afsted alene og netop dérfor, altså fordi jeg var afsted alene, nød jeg ikke turen så meget som jeg burde ha gjort. Jeg følte mig utrolig ensom….
Natasjas Svigerfar hedder Carlos Slim og har tjent sine penge ved at lave en eller anden dims som er inde i alle mobiltelefoner i Syd Amerika, han tjener også penge på mange andre ting men dét er grundstenen. Jeg har et par billeder af ham fra Bryllupet hvor der stod bevæbnede vagter udenforan hotellet som var en gammel Arena. Der kom en frisør, en som lagde make-up, en som ordnede negle osv. op på hotellet hvor alle os piger fik en luksus behandling af det hele – hvad mændene lavede ved jeg ikke, jeg overvejede at score en af Natasjas mands venner som hed Valentin (!) og som jeg spottede blandt alle de andre pingvingbeklædte mænd fordi han havde et stort beltbuckel på i guld og sølv, altså et cowboy beltbuckel, jeg har selv sådan et i sølv med guldskrift fra da jeg boede i Texas – og dér stod han foran alle de andre mænd og det var dét jeg spottede – samtidig var han helt nydlig klippet i nakken og havde ingen hår i øre og næse, mange mænd som er mørkhåret har jo en kraftig hårvækst, hvilket jeg alt andet lige elsker, men det skal være på den soigneret måde og dét var Valentine…….
Men jeg droppede fortagnet fordi jeg ikke ville være brudens slutty veninde fra Danmark – en handling jeg har fortrudt lige siden specielt efter at Natasja har fortalt at han stadig taler om mig…………hmmmmmmm bommer!! Der er kun få få mænd jeg har fortrudt at jeg IKKE har haft sex med, Valentine står HØJT på den liste! Og jeg har ikke siden haft råd til at komme derover…….
Her bliver jeg så nød til at holde en pause og forlade min computer og mit hjem, jeg skal på McDonalds til tømmermænds mad med min coaching buddy – so I’ll be right back…….
Back! 🙂
Lørdag havde jeg ingen planer og min coaching buddy skulle afholde sin første coaching workshop, så jeg sms’et til min veninde Sofie i Roskilde for at høre om hun (og hendes kæreste) havde brug for en hjælpende hånd i huset lørdag morgen, dét havde de – og da jeg jo ELSKER ELSKER at arbejde (fysisk arbejde) med alt hvad der hører under og til en ombygning eller en renovering så glædet jeg mig faktisk hele fredag til at det skulle blive lørdag!
Jeg var tidligt oppe og kørte fra København mod Roskilde kl. 8 – jeg kom lidt for tidligt og dét hader Sofie så jeg kørte på sightseeing og så dette lille bitte minihus, er det ikke sødt??
Blåt minihus – prøv at se gavlen til højre, den er lavet skæv for at der kan blive plads til to huse…….!! (Bilen er også cool!) |
Sådan et lille bitte hus gad jeg godt eje, men ikke i Roskilde! |
Vi spiste morgenmad sammen og det var rigtig hyggeligt. Sofies kæreste er elektriker, buttet (er alle håndværker egentlig ikke dét?) og med semifuldskæg hvilket jeg ikke er så pjattet med, men han har et stort kruset mørkt hår med lidt krøller i, nøjagtig som Norman (og min far faktisk) og jeg elsker sådan noget hår, men altså jeg priser mig selv lykkelig for at jeg aldrig har haft den mindste mikro flig af at jeg syntes han er hot, det er altid min STORE skræk når det kommer til veninders kærester!
Jeg har ALDRIG NOGENSINDE haft the hots for nogle af mine veninders kærester – heldigvis og 7-9-13 for det, men det er en frygt jeg har inden i – som stammer helt tilbage fra da jeg gik på HHx, min veninde og jeg skulle i min venindes forældres sommerhus på Fanø og da hun kommer og henter mig – til en weekend som KUN skulle ha været mig og hende, så havde hun dels hendes forældres kæmpe klamme hund med (og jeg er jo sindssygt bange for hunde!) og hendes kæreste OG for at JEG ikke skulle føle mig udenfor havde kæresten taget én af hans venner med – men jeg havde jo allerede en kæreste på det tidspunkt, nemlig Uffe som jeg havde været sammen med i hmmm 2½ år eller sådan noget og jeg er indbegrebet af monogam!!
Da vi kommer derned er det bare slet ikke særlig sjovt for min veninde hang op af hendes kæreste og jeg følte mig total i vejen og endnu værre, ensom. Dagen før vi skulle hjem blev min veninde solskoldet og endte med at sidde under bruseren på badeværelset mens jeg prøvede at lave mad. Kærestens ven ville gå til slagteren efter kød så det var bare mig og min venindes kæreste i huset – dagen efter var altid meget mystisk og stemningen underlig og fra dén dag af og til vi blev studenter talte jeg næsten ikke med den her veninde, jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad der var sket men jeg kan huske at jeg på et tidspunkt kørte ud til hende med McDonalds mad og der var kæresten der også og hun inviterede mig slet ikke ind og lidt efter lidt gled vi bare fra hinanden – jeg forstod intet men jeg holdt mig til det jeg havde, mine andre veninder og min kæreste.
MANGE år efter kom vi på én eller anden måde til at tale sammen igen, jeg kan slet ikke huske hvordan, men denne her veninde som er min veninde Anika – hende der er mor til først tvillinger og så trillinger (!) og som har en sindssyg mand, det var hende jeg var på weekendtur til Fanø med. men år efter fortæller hun mig så at hendes daværende kæreste havde sagt til hende om aftnen at jeg havde lagt kraftigt an på ham, kommet med grimme kommentar om Anika og prøvede at kysse ham mens hun sad inde i bruseren og kølet sin solskoldning – og hans ven var jo væk så jeg havde ingen beviser……!!
Og hun valgte at stole på ham fordi hun tænkte at han aldrig ville lyve om sådan noget, men hun valgte også aldrig at spørge mig om sandheden i dét som han sagde, så jeg gik i måske 8 år uden at vide hvad der var sket og da jeg endelig fik sandheden at vide var jeg dybt rystet – dérfor er det meget vigtigt for mig at holde et helt sterilt og nøgteren forhold til alle mine veninders mænd og kærester!
Så da mine twill bukser (som er cirka 5½ år gamle) valgte at revne i måsen, lige under ballen mens jeg var derude, var jeg liiiiige ved at gå i panik, jeg brugte resten af dagen på at gå og hive ned i min bluse for at dække min måseballe eller det var jo bare en revne som blottede min hud så det var egentlig ikke noget frækt overhoved men jeg VED hvor meget folk kan få ud af ingenting – men som om dét ikke var slemt nok, så var det overhoved ikke det væreste som skete lørdag i Roskilde!!
Vi skulle, udover at køre skrald på genbrugstationen også hive en gammel petroliums tank ud fra deres skur, den fylder sindssygt meget og var drøn tung, måske mellem 500 og 800 kg, tanken havde ben og taphane og en luftventil, alle dele som gerne skulle af da mellemrummet mellem døren til skuret hvor petroliumstanken stod og endegavlen på deres hus lige akkurat pr. milimeter passede med at den IKKE kunne komme ud uden at disse ting kom af, så vi fik skruet benene af og vippet tanken ud mod døren, her stod vi så, Sofie og jeg inde i skuret med tanken blokerende mod udgangen og hendes kæreste udenfor, halvt spærret inde i en lille sti korridor som i den ene ende var lukket med gulvbrædder, rockwool og gipsplader som en lastbil havde læsset af og nu på den anden side tanken – kan du se billed?
Anyway, vi skal forsøge at vippe tanken frem og tilbage så vi laver mikro tre-punkts-vendinger, under tanken er der to bjælker som den ruller på – pludselig ryger én af bjælkerne ud fra under tanken og Sofie får sin pegefinger i klemme mellem dørkarmen og tanken og skriger HELT VILDT!
Jeg smider alt min vægt vil venstre (Sofie står til højre) og løfter tanken op fra gulvet af (!) så den igen får det korrekte fald og Sofie kan rykke sin hånd til sig, hun skriger og skriger og hopper op og ned og jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre, så jeg tager hårdt fast i hendes håndled og rykker handsken af hende i ét ryk og ser at fingeren er helt blodig (og jeg ved jo at døren bag os er blokeret, så jeg gør det eneste jeg kan komme i tanke om – nemlig at sikke hendes blodige finger ind i munden for at få blodet væk så jeg kan se hvor slemt det står til – Sofie flipper helt ud fordi jeg “sutter” på hendes finger (som om!!) og sparker mig og løber herefter mod udgangen, som jo stadig er spærret af en sindssyg tung tank. Hun skriger og skriger (altså helt vildt højt som om hun skal dø!) og råber at hun vil ud, jeg giver hende en hestesko så hun kan komme op på tanken og som tak sparker hun mig på kæben, sikkert et uheld men nu har jeg jo mærket hendes finger (inde i munden) og set den, så jeg kan hurtigt se at den overhoved ikke er hverken brækket eller flækket eller noget, det er et voldssomt pres hun har fået på den og huden er flækket men ellers er der ikke sket noget.
Hun løber skrigende ind i huset. Hendes kæreste kan jo heller ikke komme ud og han har ingen til at give sig en hestesko, så han står og kikker lidt og forsøger måske ikke helt ihærdigt nok at komme over tanken, men igen hvad skal han gøre? Nå men jeg får givet ham en hånd og han får hejst sig selv op og er knap kommet ned på den anden side af tanken før Solfie farende ud – stadig skrigende som skulle hun dø – og råber af ham at det faktisk gør helt vildt ondt og at fingeren er helt blå (hvilket ikke passer, den var rød af blod) og at han er en rigtig lort (Øhhhhhhh) og SÅ sker dét jeg ikke lige havde set komme………..
Sofie sparker sin kæreste!! Først sparker hun ham på skindebenet og der var helt sikkert sving i dét spark, så sparker hun ud efter hans skridt (WTF!!!) men rammer heldigvis ikke og da han trækker underlivet tilbage læner han jo automatisk sin overkrop lidt frem hvilket min helt vildt hysteriske veninde udnytter og server ham en knyttede næve liiiige på siden af tindingen, så vender hun sig om og løber – stadig skrigende – ind i huset igen……….!!!!!!
Jeg er HELT måløs, selv om jeg kun lige knap og nap kan se over tanken så stod jeg dér og så min veninde tæve løs på hendes kæreste gennem 11 år – hvad sker der lige for dét??? Havde det været omvendt så havde jeg taget fat sprunget på manden og slået løs på ham, hevet min veninde med ind i min bil og brugt de næste uger på at overbevise hende om at hun ikke skal gå tilbage til sådan et SVIN – men hvad fanden gør man når det er ens veninde der tæver sin kæreste??? Total omvendt verden men ikke desto mindre lige så skræmmende……………..sindssyge ko!!
Sofies kærste kommer over til mig og spørger om vi skal forsætte, jeg kikker på ham og spørger om han er okay og om han måske ikke skal gå ind og tale med hende, han står lidt og kikker ned på jorden og så siger han stille “jow det må jeg nok heller……” og så går han ind i Løvens Hule og dér står jeg så, lukket inde i et lille skur på cirka 10 kvm……..what to do?
Jeg sætter mig først ned men dét virker også dumt og da jeg samtidig kan hører Sofie skrige og råbe inde fra huset (!) tænker jeg at jeg må holde mig i gang, så jeg begynder at stable alt brændet og de muresten som ligger derinde, da alt er stablet begynder jeg at feje – og dér er vist ikke blevet fejet i årevis så det kommer til at se virkelig flot ud (syntes jeg selv)
Så har jeg stablet brænde og muresten…… |
Og fejet i mit lille rum hvorfra jeg ikke kunne komme ud! |
Tiden går og de kommer stadig ikke ud – så jeg hiver et par muresten over til tanken og får hevet mig selv ud, så går jeg over og banker på hos to forskellige naboer og spørger efter en vinkesliber, finder én og går tilbage og skærer benene, tutten og diverse andre ting af – som jeg kan skære af uden at det slår gnister ned i tønden som der jo så kan gå ild i. Jeg afleverer vinkelsliberen igen og siger tak og går tilbage hvor jeg med hjælp fra en stor bjælke får lirket tanken fri af døren og drejet lidt – jeg presser simpelhen min ryg mod muren og bruger begge ben og hele min vægt til at skubbe med – faktisk ligger jeg næsten vandret mellem tanken og muren og sådan får jeg den lidt efter lidt skubbet rundt så den i stedet for at stå på tværs nu står på langs med gangen.
Lukket inde i et lille bitte skur…. |
Lortetung tank – endelig ude!! |
Og så, endelig kommer Sofies kæreste ud, han spørger om jeg vil køre Sofie på skadestuen, da hun ikke vil køre med ham (!) – jeg tænker at det er pjat at hun skal på skadestuen, for fingeren er ikke brækket eller noget, den er bare sindssyg øm – men jeg kører hende og bagefter kører jeg på genbrugsstationen og høre om man må afleverer en sådan tank, på tilbagevejen lejer jeg en trailer (og lægger penge ud!!!) og så køre jeg tilbage til Sofie og hendes kærestes hus og får med hjælp fra hendes kæreste tanken op på traileren, kørt den på genbrugsstationen, smidt ud, afleveret trailer igen (og har stadig lagt ud!) og så tilbage til huset igen…………!!!
Sofie er stadig på skadestuen og det er vildt akavet at gå dér alene med hendes kæreste og med mine sprukne bukser og han siger overhoved ingenting, hvilket vel er meget forståeligt, men jeg aner heller ikke hvad jeg skal sige – så jeg henter deres bil og begynder at støvsuge den og gøre den ren, bagefter støvsuger jeg hele huset – jeg brugte 2 hele støvsugerposer til dé to projekter = sindssygt beskidt hus!!
Endelig skal Sofiehentes og fingeren er som jeg havde forudsagt ikke hverken brækket, flækket eller forstuvet, bare øm og forslået – hun siger ikke ét ord hele vejen hjem……….jeg havde tidliger spurgt hendes kæreste om jeg skulle køre hjem men han sagde at hvis jeg gjore det så ville hun (min veninde) sige at det var hans skyld så han ville gerne hvis jeg blev…………så jeg var lidt fanget følte jeg………… og samtidig havde jeg lovet at de måtte køre med ind til København kl. 17 (og jeg går jo 100% ind for at man holder hvad man lover, ellers skal man ikke love noget…..)
Til sidst sad jeg bare udenfor på en bænk og ventede på at de blev færdige og så kørte vi – i total tavshed – til København, hvor jeg satte dem af og herefter kørte hjem til mig selv mens mine tanker var ved at sprænge mit hoved…………….SIKKE EN DAG!!!
D. 26 Marts 2011, altså om ca. to uger er jeg inviteret til 50 års bryllupsdag i San Antonio, Texas, hvad jeg ikke ville give for at få lov til at være dér……
Indbydelse til 50 års bryllupsdag i San Antonio, Texas…… 🙁 |
Men hvad der endnu mere slår mig ud eller gør mig muggen om du vil, er at nogen JEG KENDER lige NU er i San Antonio, Texas!! Min veninde Lita og hendes kærester tog i Torsdags afsted på en 1½ måneds roadtrip henover USA og starter af alle steder i USA i Texas, i San Antonio – my home town, my crip til en Rockerbilly koncert…………jeg kan slet slet ikke holde tanken ud!
HVORFOR er det ikke mig som er afsted i Texas med min kæreste?? *snøft*
En dag vil jeg også tage en roadtrip med min mand – og jeg kan mærke at jeg ligesom ret snart må finde ham, jeg mener med alle de ting jeg skal nå inden jeg skal have børn så må jeg heller se at få fingeren ud, finde manden og opleve verden, for alle de ting jeg skal se, ja det vil tage år at få tjent penge nok til at opleve dét og så er det først bagefter jeg kan få børn………og blive gift……..og købe mit drømmehus/ombygge/renoverer mit drømmehus…….eller VORES drømmehus……damit, it’s seems like my dreams are far far away!
I fredags mysteryshoppet jeg, hvilket ikke var særlig hyggeligt for det buldret i det fjerne hele tiden – men jeg fik det gjort og netop som jeg trode at NU var jeg færdig og kunne tage hjem og kravle ind i min sofa og aldrig komme ud igen, så sms’er min coaching buddy at det jo er i aften vi skal til fernisering på David Bellemere’s billeder i København………dooooooooo! Dét havde jeg totalt glemt…..
Så hjem og gøre mig klar og så afsted……..Jeg kunne kun lide ét af billederne. Jeg er kommet frem til at jeg ikke syntes billeder hvor jeg kan se bryster, brystvorter, tissekoner eller luderoutfits er mig, jeg vil se noget jeg ikke ser til daglig og da David Bellemere hovedsagelig tager billeder af nøgne kvinder så er det jo begrænset hvad jeg ikke kan se til daglig i mit eget spejl – men der var ét billed som jeg godt kunne lide og som jeg godt kunne leve med hang på mine vægge – ikke at jeg har nogle billeder på mine vægge, det har jeg aldrig haft faktisk – ingen af de steder jeg har boet siden jeg flyttede hjemmefra som 18 årig har jeg haft noget på vægene……..
Der er MANGE mærkelig mennesker til en fernisering…….BUT WHY har han underbukser udenpå sine bukser?? Det er som om det er vigtigere at se mærkelig ud end at være normal |
Sprød ukendt mand til fernisering (ham i den blå bluse med den kæmpe næse) damit han var lækker……*savl savl* selv om hans hår ser ud til at trænge til en grundig vask! |
Bagefter tog min coaching buddy og jeg (igen) ud og spise, vi tog på Wok House i Adelgade, namme nam…….jeg fik resterne med hjem og spiste dem med STOR fornøjelse lørdag aften……..århhh tænk at kunne lave sådan noget smagefuldt mad til dagligt? Dét gad jeg altså godt!
Fredag da jeg mysteryshoppet var jeg bla. på Frederiksberg, da jeg var fædig opdaget jeg at Metroen var lige ved siden af hvor jeg var, det er længe siden jeg har kørt i Metro så jeg hoppet ned i den og brugte ét klip på at køre til Kgs. Nytorv hvor jeg stod af. Lige når jeg kommer op af metroen så kunne jeg se “min” lejlighed, liiige dér lå den, øverst oppe med fin tagteresse – jeg har aldrig nogensinde opdaget eller set at der var lejligheder i den bygning men nu da jeg har været der så tror jeg aldrig jeg igen kan gå forbi uden at drømme om min lejlighed………….og tænk nu hvis jeg ikke får den?
Jeg drømte om den natten til fredag, jeg drømte at jeg fik den og at jeg holde en hyggelig grillaften på min kæmpe altan og at dét blev mit første rigtige hjem nogensinde fordi jeg ikke behøvede at flytte eller at frygte opsigelse………..dét var mit hjem i min drøm men da jeg vågnede var jeg stadig i min lille lejlighed i udkanten af København i dårlig forfatning inde i en baggård………..årghhhhhhhh jeg HÅBER manden ringer tilbage en af de første dage i næste uge!!! Og at dét han siger er positivt, at jeg får den til en ultra billig leje……
Efter at jeg havde stået i ca. 10 minutter og kikked op på “min” lejlighed gik jeg i Netto og købte en flaske vand, en banan og en smurt wrap og satte mig på en bænk i solskin ved kanalerne…..
Min første hyggedag med mad på en bænk i København i 2011………. 🙂 |
Sol! |
Det er egentlig pinligt at indrømme, men i alle de år jeg har boet (on and off) i København så har jeg faktisk aldrig været på en sådan kanalrundfart……..dét burde jeg gøre!! (men gider jeg alene?) |
Snart – meget snart kan vinterstøvlerne komme på ferie!!! (Og forhåbenlig pension, hvis økonomien er til det køber jeg et par nye til næste vinter, de er ved at blive utætte) |
Lørdag aften da jeg kom hjem fik jeg en lille powernap og så mødtes jeg med min coaching buddy hjemme hos hende kl. ca. 22. Først tog vi på noget som hedder “Kassen” – jeg har set på min facebook at det er dér “alle” tager hen fredag eftermiddag/aften, men altså lørdag aften var det bestemt ikke noget at råbe hurra for, alt for mange mennesker til alt for lidt plads og dårlig indretning som gjore at der opstod en flaskehals midt i lokalet, så vi gik hurtigt igen.
Herefter tog vi på noget som hedder “The Office” ved søerne. På vej derned cyklede vi forbi Sortedams Dosseringen og så slog det mig pludselig at dér har jeg sku da også boet!!! Jeg sagde det til min coaching buddy som syntes det var imponerende at jeg har boet så mange steder i København at jeg ligefrem glemmer det! Dét må jeg give hende ret i, jeg syntes også det er imponerende – men altså, dér boede jeg tilbage i starten af 2008 mens jeg var på Radio City (og arbejded sammen med latterlige forfærdelige Nicolaj Steen!)
Anyway, dét sted var meget specielt, der var gynger og plexiglas gulv – total amerikaner agtigt, me gusta!
Copenhagen by Night set fra Sortedams Dossering ud for The Office…… |
I dag mødtes min coaching buddy og jeg så som aftalt til “morgenmad” på McDonalds – jeg havde dog ingen tømmermænd, det var kun min coaching buddy der havde det, men da hun kom fortalte hun om at hendes telefon havde ringet – hold fast 14 gange fra kl. 02.10 i nat og frem til 5 min. før hun kom og mødtes med mig! Det var på hendes amerikanske telefon og fra hemmeligt nummer – det kræver jo ikke en særlig høj IQ at regne ud at det må være ham den colombianske fotografs sindssyge stalker ex-kæreste!!
Jeg sagde straks til min coaching buddy at jeg SÅ gerne ville ha lov til at tage telefonen, hun har ikke taget den én eneste gang af frygt for hvad der mon er i den anden ende – her er jeg HELT anderledes, jeg elsker konfrontationer når jeg ikke har noget i klemme, så bliver jeg total super bitchy!!
Og 3 min. efter at jeg har sagt at jeg SÅ gerne vil svine hende til så ringer telefonen igen – og da min coaching buddy og jeg sjovt nok, faktisk rigtig pudsigt nok hedder NÆSTEN det samme i den virkelige verden, hvilket virkelig ER sjovt for det er total gammeldags navne som nærmest ingen udover dem på kirkegården hedder mere og selv dé grave er ved at blive jævnet med jord (!)…………. hihi men altså vi hedder næsten det samme så det var ikke spor svært for mig at tage telefonen og sige:
This is Deirdre……
Og så er der en skinger kvindestemme som råber ned i røret – jeg siger helt cool og roligt med den største tykkeste sydstatsamerikaner accent:
Excuse me? Excuse me? Please calm down and listen to me your Puerto Rican cunt, if you don’t stop harassing my friend right this minute I’ll personally get on a plain and come to New York and knock you the fuck out – don’t you even think for at minute that just because I’m in Denmark I don’t have any jurisdiction over there – you will be sorry if you don’t get your act together and leave my friend be. This is not a threat, this is a promise. Do I make myself clear?
Herefter var der stille i telefonen i ca. 4 sek. og så blev der lagt på! 🙂 BIG SMILE – og siden har telefonen ikke ringet – jeg sværger jeg vil gøre det til min personlige quest at gøre livet surt for hende hvis hun ikke stopper med sådan noget pjat! Hun har skrevet mails til min veninde (og til alle mulige af hendes venner fra facebook inkl. mig) Kvinden er jo total sindssyg!
Hvad får hun dog ud af at være sådan? Min veninde har jo ikke gjort noget galt! Det er jo hendes ex-kæreste som hun skal lade det her går udover! Bitch!
Men sjovt var det – tænk engang at få lov til at svine et andet menneske som virkelig fortjener det – I’m in heaven baby!
Lørdag aften inden min coaching buddy og jeg tog i byen sad vi hos hende i ca. ½ time lige og snakkede om dagen der var gået, mens vi var dér fik jeg en sms fra et nummer jeg ikke har kodet ind i min telefon, jeg kikkede på nummeret og fik et gys inden i – jeg trode i 3 sek. at det var fra Norman men da jeg lige tjekkede tallene igen kunne jeg se at det var min ex-kæreste, Kunstmaleren – ham og Norman har jo næsten identiske numre og ingen af dem er kodet ind i min telefon.
Min ex-kæreste var i byen og ville høre om jeg også var i byen – han var i byen i Århus og mega stiv, hvordan han kan tro at jeg var i byen i Århus ved jeg ikke men når man er stiv tænker man ikke altid lige klart, det ved jeg selv alt om ! 🙂
Han ringede og talte og talte og det var som altid rigtig hyggeligt men også virkelig dumt, hvorfor ringer han til sin ex-kæreste når han er i byen? Han fortalte at han havde fået Tequila Bom Bom shots, om jeg kunne huske dengang vi var i byen og fik dem sammen…………dét kunne jeg ikke men det må også ha været en engangs forseelse fra hans side af for han såes ikke gerne offentligt med mig og slet ikke til fester så…….. du ved, dét er hyggeligt at snakke med ham men så minder han mig jo også om hvor dum en skid han har været, feks. mht. at han aldrig ville i byen med mig og så er det jeg tænker hvorfor han ringer når han dengang ikke gad mig og brugte oceaner af tid på at fortælle mig det og gøre mig ked af det og pille mig ned og så nu *vupti* så er det som om alt er glemt og alt er godt?
Jeg er jo dum nok til at hoppe på den, men jeg har feks. ingen problemer med at tænke på at han boller sin kone mere så dét er jo helt klart et sundhedstegn fra min side af, jeg har heller ikke ondt i maven når jeg tænker på at Norman boller sin plastik fantastisk frille og når jeg tænker på at de spiser aftensmad sammen, som for mig er en af de ting jeg virkelig virkelig savner, ikke at spise på en cafe men at spise hjemmelaved mad hjemme i en stue – dét er stort i min verden men det gør heller ikke ondt i mig mere når jeg tænker på at det er dét de laver. Det er fakta at de laver sådanne ting og det er fakta at det ikke gør ond på mig mere og det er også fakta at jeg er overbevist om at de ikke bliver sammen til de er 80 år – enen og alene af den grund at han vil dø 20 år før hende pga. aldersforskellen! 🙂 Hi Hi
Hvor er jeg egentlig streng!! Men det var de samme tanker som hjalp mig til at come to termes med at Kunstmaleren valgte mig fra for hans meget yngre plastik fantastisk frille, tror der må være noget om at mænd med meget succes har brug for en anden slags bekræftigelse end den en almindelig jævn kvinde kan give dem……
Dermed ikke sagt at jeg vil have eller leder efter en leverpostej mand, men ligefrem at begynde at date en som er 20 år ældre eller 20 år yngre end mig – naaaaaaaaa dét er ikke min drøm og da det betyder meget for mig hvad min familie syntes om min kommende mand, og AT de syntes om ham, så ved jeg allerede inden jeg kaster mig ud i et sådan eventyr at dét ikke vil skabe succes, så jeg er måske bare mere realistisk og tænker at dét slet ikke kan betale sig at begynde på sådan noget pjat?
Nå, back to mine camino forberedelser – det er jo lige om lidt jeg tager afsted!!! 🙂
Hvad har DU på hjertet?