Det er bla. når Sofie siger “jeg låner lige dit tørklæde med hjem” og går ud og tager sin jakke på – det hun sagde var ikke et spørgsmål men mere en konstatering.
Som om det slet ikke har strejfet hende at jeg måske ikke syntes det er okay at hun tager mit yndlingstørklæde med hjem….
– jeg har så fået det igen, fordi jeg selv bad om det da jeg var derude men stadig.
Det irritere mig helt vildt når Sofie tager det som en selvfølge at jeg gider hente hendes lillebror i den anden ende af byen og lade ham køre gratis med til Roskilde og at jeg for at kunne hente ham skal en halv time tidligere op på en højhellig pinsemandag – som om kl. 8 ikke var tidligt nok!
Og så pisser det mig helt af når min radio journalist veninde ringer for at høre hvad vi skal ha at spise i aften, hvor jeg har inviteret hende til grill på terrassen. Hun vil vide det fordi vejret jo ikke er til at grille i mere (det styrt regner) og jeg ikke lige svarede på hendes sms (var til fitness) Da jeg så siger at jeg ville lave hotdogs så siger hun at dét syntes hun er ulækkert fordi hun ikke kan lide pølser så hun vil heller ha hjemmelavede burger….
Okay…….men ser du min fine ven, jeg har ikke kød i min fryser og jeg har nærmest ingen penge som i faktisk ingen penge, men jeg har pølser og brød i fryseren og det er nu engang hvad jeg havde tænkt mig at vi kunne lave……men det siger jeg naturligvis ikke….. jeg siger blot at jeg kikker på det og finder noget til i aften.
30 sek. senere får jeg en sms hvor i hun remser op hvad jeg kan lave af mad, alt lige fra burgers til pizza til koteletter osv. I’m like WHAT THE BLOODY FUCK??!!
ER DET IKKE MIG der har inviteret her? Ergo er det vel også mig der bestemmer hvad vi skal spise og hvis jeg ikke har råd til alle de ting, så spiser vi hvad jeg har – men nu har jeg fået helt stress over hendes besked(ER!) så nu ved jeg ikke hvad jeg skal lave og har faktisk slet ikke lyst til at have hende på besøg….
Hvad har DU på hjertet?