Med overhængende far for at lyde som en gammel slidt kliche, vil jeg alligevel sige at jeg har det helt fantastisk og at jeg kan overkomme alt……
JA hvor kom dét lige fra hva!
Efter en nat med ikke så forfærdelig mange timers nattesøvn – sad oppe til rent sent og skrev blog og tænkte og så intetsigende tv, så var jeg oppe kl. 06.45 for at mødes med min coaching buddy til fitness.
I dag lykkes det mig at løbe 5 KILOMETER!!
Yahooo! 5 km på 43,09 minutter – ikke nogen ny OL Rekort men det går den rigtige vej! Da jeg startede med at løbe for første gang i mit liv, d. 4 juni 2010 trænede jeg næsten hver dag og 16. juni 2010 løb jeg 5 km på 29.00 minutter – eller sådan noget cirka deromkring, kan ikke huske det nøjagtige minut tal men jeg var ret hardcore taget min relative korte løbekarriere i betragtning!
Og nu er jeg så på vej igen, det er skønt at vide at jeg KAN gøre det, før ville jeg tvivle og tænke “Arghhh kan jeg mon løbe overhoved og hvis jeg kan, er jeg så ikke dum/kluntet/langsom/forkert eller noget andet i forhold til andre som løber?“
Virkelig en latterlig måde at tænke på, for jeg skal jo være total ligeglad med hvad andre tænker, mener, føler og tror omkring mig, hvis jeg har lyst til noget så kan jeg gøre det – ja nemlig!
(Mind mig lige om at jeg har skrevet det!!!) 🙂
Og selv om jeg sidder her og gaber kæberne af led så er jeg super frisk og om lidt vil jeg tage i Fields og mysteryshoppe, hvis jeg er cool kan jeg gøre det på 2 timer og så skal jeg ikke betale for parkering derude…..og så håber jeg at Bilka har tilbud på deres store kasser med sterinlys, jeg har ingen tilbage og det er for dyrt at “klat købe” sterinlys i mindre mængder – lysene hjælper med at holde min lejlighed varm! Så de er ret vigtige for mig, bruger cirka 5 lys om dagen og hvis jeg lukker alle døre og tager en strikbluse på og et uld tæppe over mig så kan jeg lige holde varmen……….!
Vildt at jeg kan fryse så meget på nogle tidspunkter når jeg elsker at sove i frostgrader…..! Jeg må helt klart have et defekt klimaanlæg inden i!
I aften er der coaching møde på skolen, vores aller aller sidste coaching møde, det bliver mærkeligt. Jeg har beslutted at tage med de andre ud og spise, så må jeg gå i krig med havregrøden igen, fik 1 kg i MIN Netto på Holmen i mandags for 10 kr – det kan godt holde 1½ til 2 uger hvis jeg spare.
Så back til dét jeg er bedst til, at spare – men i det mindste er jeg frisk og rask og hvis det bare forsætter sådan så kan det aldrig gå helt helt galt!
Hvad har DU på hjertet?