Når handler bare bliver for mærkelige og mennesker som ham her bare bliver ved og ved og ved med at kontakte mig…dø for helvede!
Jeg har slettet den øvrige korrespondance efter at jeg flere gange bad ham om at stoppe med at kontakte mig. Når folk skriver sms’er er det fordi de har fundet mit nummer på dba.dk og i stedet for at skrive derinde, så sms’er de mig, hvilket er pisse irriterende.
Ham her startede ud med at skrive en laaang sms om hvad han ville købe, hvad han ville byde og hvor han ville have det leveret til – men jeg levere ikke og det står tydeligt i mit opslag. Så forsætter han med at stille 100 forskellige spørgsmål som alle sammen er til at finde svar på i annoncen, som jeg så copy paster og sender til ham men han forsætter og forsætter og spørger ind til private ting osv.
Fra 2015 og frem til 2022 har jeg en nøjagtig liste over hvad jeg har solgt og til hvem og hverken ham eller hans navn er at finde på min liste men ifølge ham selv så har han jo handlet hos mig før og derfor kan han godt tillade sig at spørger om alle mulige private ting.
Han er nu permanent blokeret + at jeg via appen “TrueCaller” har fundet frem til hans navn og blokeret ham på ALT, ligesom jeg igen kan konkludere at jeg aldrig har solgt noget til en ved det (fulde) navn og med det nummer. På mobilpay står kun hans forbogstaver, på TrueCaller står hele hans navn. Man kan få TrueCaller gratis i 3 dage, så hvis du har behov for at vide hvem der ringer, hvem der smser eller bare hvem der genere dig, så download den app, den fåes både til Android og iphone.
I går, da Ella var hos mine forældre lå jeg i sofaen med ryggen til terassen og forsøgte at genuploade mine 500+ annoncer på dba.dk, hvilket er minimum 3 klik pr. annonce før den er aktiv igen.
Spørgsmål: Hvorfor har Dba.dk ikke opfundet en betalende funktion hvor brugere med mange annoncer kan betale sig fra at få dem automatisk fornyet? Ny forretningsmodel/indtjeningsmulighed er hermed givet videre.
Mens jeg ligger dér, ser jeg i min tv, som er foran mig at min trælse nabo står lige ude foran mit vindue, igen og glor ind af mit vindue, igen. Dette er ikke en ny ting og sker nærmest hver dag, men i dag var Ella ikke hjemme til at fortælle mig at der står nogen foran vores vinduer.
Men her hvor jeg bor, er der 0% privatliv. 0%. Vi har en giga have ned til Århus å og det er kun min lejlighed der har et lille bitte stykke græs foran terassen, som alle naturligvis må gå på men når ALLE har adgang til en stor have med fucking dyre havemøbler, som passes af en gartner (der også er fucking dyr) og som kan tilgåes nemt fra deres lejligheder – HVORFOR vælger man så kontinuerligt at stå lige foran mit vindue? Altid. Hele tiden. Det er så ofte at mine naboer (det kvindelige ægtepar med katten som Ella knuselsker) endda har kommenteret på at de syntes det er mærkeligt og ret ofte at hun står foran mine vinduer – men naturligvis ikke foran de andres. Kun mine.
Nu sidder jeg så ved mit skrivebord og forsøger at være konstruktiv og arbejde, skabe noget, flytte mig selv videre til et bedre punkt i livet. Ella sover i vindueskarmen, den som jeg fik lavet bredere så hun kunne ligge der og gå frem og tilbage uden problemer. Ella gider end ikke løfte hoved når damen og hendes hund kommer, for hendes hund gør som en sindssyg hele tiden og det er bare ikke Ellas stil, hun gør ikke bare for at gø, hun gør kun hvis der er noget som ikke er som det skal være, feks. mennesker der står og kigger ind af vinduet.
Er du egentlig klar over hvor forstyrrende og træls det er at der står folk ude foran ens vinduer flere gange om dagen?
Hun går ikke væk før jeg åbner døren og snakker til hende. Pt. er hele mit terasseloft fyldt med små flyvende dyr, jeg ved ikke hvilken slags det er men en slags myg, bare lidt længere. De kan stadig bide så det kløer og danner en lille kugle under huden. Når jeg åbner terassedøren, vælter det ind med de her små flyvende dyr, som kun findes her fordi vi bor så tæt på åen. Så jeg har flere gode valide grunde til at jeg ikke orker at rejse mig, åbne døren og small talke med en dame der helt sikkert er ensom og som bor sammen med hendes 15 år ældre meget syge mand. Jeg er bare ikke den rette til at hjælpe hende, i hendes ensomhed, for jeg er selv ved at kvæles i min egen. Jeg har behov for at omgive mig med mennesker der løfte mig op og fylder mig med energi og livsgnist – mine naboer er så negative på hele verden at jeg skyer dem som vand på en regnjakke.
17. maj, da det var Norges nationaldag, stod jeg og vinkede til optoget der gik forbi her hvor vi bor, sammen med min niece på 2,5 år. Vi råbte i et væk “Vi grattiulere” med norsk accent og klappede og vinkede og havde en fest. 2 timer senere kommer denne her dame og står igen foran mit vindue og hendes kommentar om det fine optog var at “jeg så ikke ét eneste Ukranisk flag i optoget…” og ud fra dét konkluderede hun at Nordmænd er sådan lidt… (fingeren op til hoved som om de er mærkelige eller skøre)
Så fordi der i et norsk optog, med 90% unge under 30 år, som fejre deres nationaldag, ikke er et (synligt) udenlands flag, så kan man konkludere at der er noget galt i hoved på nordmænd generelt….?
Nu er jeg bare den HELT forkerte at diskutere nedgørelse af mennesker, nationaliteter, troesretninger, seksuelle orienteringer mv. med, for jeg er 100% af den stålfast overbevisning at man må være som man er, altid og dét skal man ikke stå til regnskab for hos andre, så længe man ikke skader andre mennesker eller dyr med sin nationalitet, overbevisning, sygdom, seksuelle orientering mv.
Set fra min synsvinkel, så gik min oplevelse med min niece og et fantastiske optog, til at blive til noget træls noget, fordi en ældre dame som jeg ikke gider, tvinger mig til at hører på hendes brækbrok omkring Nordmænd og det Ukraniske flag. Og sådan er det HELE TIDEN, HVER DAG.
Jeg hader hader hader at bo her!
Før Jul sendte jeg denne sms til Mor, som jo er min udlejer her i lejligheden.
Jeg er godt klar over at Far blev indlagt d. 25. december og at Mor siden har været indlagt 2 x og at de, både Far og Mor stadig arbejder fuld tid og har meget at se til med byggegrundene og de 12 rækkehuse som snart er færdigbygget (september 2022) MEN – jeg betaler leje for at bo her og jeg har ikke haft en korrekt fungerende vaskemaskine (+ strøm i soveværelset) siden midten af december 2021.
Det er mere end 5 måneder siden.
Så tænker du naturligvis hvorfor jeg ikke selv har ordnet det eller tilbudt at ordne det og det har jeg også, flere gange. Men mor vil gerne at vi venter (!) med at købe hårde hvidevare indtil hun skal ud og købe dem til de 12 rækkehuse. Ikke fordi min vaskemaskine skal køres på en regning til et andet sted men fordi hun mener at hun kan få den billigere når hun alligevel samtidig køber 12 x andre vaskemaskiner og 12 x tørretumbler mv. – og i dét har hun jo ret.
Men, igen, jeg bor til leje og jeg betaler leje. Havde jeg boet alle andre steder var det blevet fixet. Så i stedet for at fixe det, så går vi snart ind i den 6. måned i et nyt år, hvor jeg ikke har en vaskemaskine der kan vaske varmt. Du kan selv overveje eller tænke dig til, hvad det gør ved ens vasketøj, sure trusser, beskidte håndklæder mv. når de ikke vaskes i varmt vand.
Jeg er SÅ træt af denne her lejlighed!
Tag feks. i nat, jeg kommer nok (selvforskyldt) til at sove lidt sent, omkring kl. 22.40-23.00.
Kl. 04.00 bliver jeg vækket af dao buddet der kommer med Jyllands-Posten, falder heldigvis i søvn igen.
Kl. ca. 05.00 bliver jeg vækket igen, af et andet dao bud der kommer med reklamer (Postkassen sidder jo liiige på muren ud for mit soveværelsesvindue og kan af astetiske grunde ikke flyttes til et mindre generende sted fordi astetisk kommer forud for beboernes søvn…..)
Kl. 05.48 bakker en stor skraldebil ind igennem vores indkørsel, for at tømme de skraldespande de gamle i vores ejendom krampagtigt fastholder at vi skal have. Vi har stadig eksisterende skraldeskagter og de spande trækkes op fra kælderen hver uge og et par gange om måneden bakker dette store lokum af en lastbil ind og tømmer skraldespandene. Har du nogensinde hørt hvordan det lyder når en lastbil bakker? Den bipper. I nattens mørke er det en meget høj bippen kombineret med lyden af en bakkende lastbil som blot er en armslængde fra mit soveværelsesvindue.
Kl. 06.30 kommer bygningens eneste avislæser ned og henter avisen i postkassen og dét kan naturligvis ikke gøres uden at larme.
Kl. 07.00 vil Ella ud og gå tur, tisse af, lave morgen pøller og starte dagen – og jeg drømmer bare om at sove sove sove.
Og sådan er min dag og nat, hver evig eneste dag. Jedens tag. Jeg er aldrig rigtig alene og jeg har aldrig rigtig ro. Det er så stressende inden i, at jeg føler at jeg kan føle min sjæl hænge i laser som et gammelt slidt gardin i en vindue uden rude i.
De sidste par dage har jeg tænkt på om jeg er ved at få det rigtig dårligt igen – jeg kan ikke forklare hvordan og hvorfor de tanker har ramt mig men jeg frygter at jeg står og er tilskuer til at mit vakkelvoren livstårn er ved at ryge i grus igen, og værst af alt, jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen for at få hjælp til at stoppe det kaos af tanker og følelser jeg føler er på vej som en tsunami. Mest af alt frygter jeg at mine selvmordstanker blusser op og bliver til konkrete selvmordsplaner, det var RIGTIG SLEMT sidst og jeg frygter helt inde i mit hjertekul at jeg ikke har kræfterne til at hive mig selv tilbage fra afgrunden igen.
Jeg frygter min egen sorg og mine egne maridt og de grufulde tanker de trækker med sig.
Hvad har DU på hjertet?