Uhhh…. Guess what… der er sket noget helt exceptionelt i mit liv i dag – noget HELT FANTASTISK!
JEG ER ALENE HJEMME!!!
Det er jo slet ikke til at fatte at jeg siden kl. ca. 16.00 har været alene hjemme, altså i helt bom 100% alene på matrikkelnummeret – det er SÅ FAN-FUCKING-TASTISK!!
Jeg har de sidste 3,5 år været sammen med It manden 24/7 – og før det var jeg 99% alene i knap 13 år. Nu er jeg ikke sammen med It manden mere og alligevel har jeg ikke fået den ro og alenetid, som jeg savner så meget, fordi jeg jo bor hos mine forældre.
Her er ALTID masser af mennesker – og det er 99% af tiden også rigtig rigtig dejligt – hos mine forældre er der altid plads til en mere, der er altid mad til en mere og der er altid en seng til en mere, men når man bare gerne vil ha noget alenetid, hvor jeg kan få så meget ro i mine tanker at jeg kan begynde at planlægge, feks. ohhh lad mig vaske min bil fordi jeg selv kommer i tanke om at den er beskidt frem for at få at vide at den er beskidt og skal vaskes – sidstnævnte kan godt give en snært af irritation hos mig, når jeg aldrig har alene tid og altid skal hjælpe nogen eller gøre noget for nogen, så falder projekter som “vask min beskidte bil” i baggrunden og så gider jeg fandeme fiseme ikke mindes om det.
Men når jeg så er alene, så husker jeg det, jeg har også fået støvsuget sandet fra Løkken og Blokhus ud af min bil, fået gjort bilen som jo egentlig er mit eneste hjem, 100% ren inden i. Jeg har fået sat vasketøj over og klippet negle og nu sidder jeg i min seng med vinduet åbent og dyne omkring mig og ømmer mit stakkels ben….
Det ser måske ikke så drabeligt ud, men FUCK I SHIT hvor gør det ondt! Jeg tabte et skab ned over mit skinneben da jeg var ved at slæbe dem hen til traileren fordi de skal på lossepladsen – vel og mærke efter at jeg har skruet lågerne af, for dem skal jeg bruge til bord til Loppemarked, de vejer ingenting.
Jeg sidder i undertøj, rød bh og petroliums blå g-string – begge dele fra Marie Jo men begge dele er også ca. 13 år gammelt (!) og købt i 2006 før jeg flyttede til London for at læse, så ja, hvis man kan ha arbejdstøj, så kan man vel også ha arbejdsundertøj – sagen er bare den at jeg næsten kun har arbejdsundertøj….!!!!
Mit højre ben ser virkelig ikke så pænt ud og da jeg jo også smadrede min højre storetå da jeg var hos It manden i sidste uge da han var syg, så den nu er sort og halvt flækket, ja så ligner jeg en som har sparket til en dør med mit ben.
I dag var jeg også til træning, altså i morges. Jeg syntes ikke der skal mere end 2 dage uden træning til, før jeg føler mig fed igen. Hmmm må vist tænke lidt mere over hvad jeg spiser….
Jeg har fået gjort mine forældres Gæstehus 100% klar til gæsterne som kommer i morgen, 4 håndværkere. Og det sidste el er ordnede. Total Girlpower – sikke en skam at der ikke er nogen mænd som ved hvor cool jeg egentlig er, mænd tror altid at små piger med blond hår er lig total hjælpeløse men det er jeg altså ikke, langt fra. Jeg HADER at være hjælpeløs og jeg ser det ikke som et scoretrick at være hjælpeløs!
Jeg var i Bauhaus for at købe nogle lister og nogle “skjold/kapper/dæksler” til at sætte henover gl. lampeudtag i loftet – dér Bauhaus så jeg min Fødselsdagsgave til mig selv – får nemlig ikke så dyre fødselsdagsgaver af familien hvilket også er okay men derfor ved jeg også at det er noget jeg må købe til mig selv – hvis jeg havde sådan en, så ville jeg ikke blive nød til at efterlade mit værktøj i lejligheden fordi mine arme er som spagettie efter en hel dags arbejde!!!
En værktøjskasse på hjul!!! OMG – I want it!!! Der var flere forskellige modeller, men denne her var smartest og mest praktisk og kunne rumme mere – I love it – men altså, ja der er lang vej til pengene flyder sååå fint at jeg kan købe “frås” som en ny værktøjskasse jo egentlig er.
Plus at der er lang tid til min fødselsdag (juli) så no reason to get excited.
Min Mor har lige ringet, de er på vej hjem igen – kunne godt bruge 2 uger bare helt helt alene men mine forældre HAR proklameret at de ikke skal mere på ferie i år….. *sight*…… hvis alt går vel og jeg har penge nok, så tager jeg en uge til Spanien til Maj, der er et hul i kalenderen og jeg trænger til bare at være MIG – for som tingene ser ud lige nu, så må jeg vinke farvel til min drøm om grus under fødderne og endnu en pilgrimstur.
Hvad har DU på hjertet?