100% ude af min ComfortZone!!

Jeg er i skrivende stund helt ude at skide – jeg er havnet på et privat albergue i en lille by der hedder Vilona de Rioja og jeg kan OVERHOVED IKKE li at være her!!!

Stedet er privatejet og der var derfor jeg valgte det, kunne feks. være stoppet i en by før eller klemt 5 km mere ud af mine stakkels våde fødder og været i en anden by, men jeg valgte dette her sted, fordi der ikke var så mange senge og fordi jeg plejer at ha gode oplevelser med de private alberguer…

Alberguet er lavet/bygget i en gammel kostald (!) og det hele stinker overmeget af brændeovn og røgelse, allerede dér er jeg ude hvor jeg ikke bryder mig om at være, total hippi agtigt! Her er SÅ KOLDT at jeg ikke kunne holde varmen i min vinter sovepose med alt mit tøj på inkl. min fleece bluse!!

Stedet opvarmes med to pejse og mine ting er så våde at jeg kunne hælde vand ud af mine sko, helt bogstaveligtalt! Jeg blev overrasket af et enormt rengskyld på vej mod Santo Domingo de la Calzada men jeg kunne simpelthen ikke sove på de der kæmpe enorme alberguer som har senge til mere end 100 mennesker, så jeg pressede mig selv derud af med plastikposer i skoene (!) og mine sidste tørre sokker på og banede vejen mod det eneste private lille Albergue som lå 15 km (!) udenfor Santo Domingo, dvs. først gik jeg lige 21 km fra Najera til Santo Domingo de la Calzada og så yderlig 15 km på vilje og råstyrke og drømmen om en lige så fantastisk nat som jeg havde i går aftes (mere om det senere) og så havner jeg fandeme her!!!

Der sidder en irsk mand og spiller på guitar med bare tær oppe i sofaen som ligner noget fra et nasty loppemarked mens den enormt 250 kg overvægtige mand som jeg har været så heldig at få som “sengekammerat” sidder og rokker i en anden sofa som knirker så højt at jeg tænker at han må være den ENESTE der ikke kan høre at den snart braser sammen!!

Ved siden af sidder der 3-4 kvinder i overgangsalderen som opfører sig som om de alle enten er høje eller stive eller teenageagtige, total menopause damer – de fniser og griner og seriøst, jeg taler flydende tysk og flydende engelsk, der er INTET morsomt at grine af og alligevel sidder de og fniser og klapper og er helt ustyrlige…..!!!

Jeg er total the outsider fordi jeg sidder ved et andet bord med min computer og ihærdigt forsøger at oplade min telefon til 100% så jeg har en livslinje til omverden – det her er overhoved IKKE mig!
Manden der ejer stedet minder mig om en mand jeg engang har set i en film der hed “From Dusk to Dawn” og da han så samtidig fortalte mig at jeg døren var låst og at vi skulle forlade stedet i morgen I SAMLET FOLK kl. 7.30 så var jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville gå i total panik eller bryde ud i gråd!!!

Det her er simpelthen så langt udenfor min comfortzone som jeg kan komme uden at gå i fuldblown panik og flygte i rædsel!!

Jeg har prøvet at coache mig selv og spørge ind til hvad det er som skræmmer mig, jeg tror det er det der med et presset fællesskab, låste døre i en kostald (vækker utrolig mange ubehagelige minder…!!!) og lugten af vådt tøj, røgelse og brændt træ i en kakkelovn der er lidt utæt, hvis jeg dør af kultilteforgiftning i morgen så har jeg i det mindste efterladt mig noget…!!!!

Jeg sad lige og kikkede i min total våde caminobog for at se hvor langt der var til næste Albergue og der er langt….. fuck og shit jeg er stavsnbundet her! Bare ordet “stavnsbundet” er nok til at jeg skævler!!

Og nu starter den pisse irriterende ire på at synge den samme fucking strofe om igen – hvad sker der for det?? Jeg har 200% lyst til at ringe til It manden og stortude, det her kan jeg nærmest ikke klare men i går aftes lavede vi en aftale om at vi ikke skulle tales ved før fredag aften, fordi vi har talt sammen hver evig eneste dag på turen og jeg i forvejen er total fucked mht. mine følelser, om jeg holder af ham som mere end et giftigt godt knald eller om jeg bare syntes han er sød som en ven – faktisk var det min egen fucking geniale ide og nu sidder jeg så her og kan overveje om jeg vil bryde aftalen eller om jeg vil stand my ground….

Puha……det her er ikke godt for Deirdre-Ann……..!!

Jeg har endda valgt at droppe badet, der er dels så koldt at jeg nærmest ikke kan trække vejret ordentligt og dernæst så skal jeg ikke være nøgen i samme rum som de her mænd, det skriger jo på voldtægt – seriøst, alle de små nakkehår på mig er rejst og jeg er 200% på vagt! Her kan jeg bestemt ikke lide at være, får helt tåre i øjene af at tænke på det – jeg er så meget den der er ude af døren kl. 07.30 i  morgen og jeg stopper ikke før jeg er i Burgos!!!!!

Nå men jeg vil prøve at fortælle om noget andet, om i går da jeg ankom til Najera, det var det mest fantastiske private Albergue jeg nogensinde har set – det var 200% meget bedre end det tre stjernet hotel jeg tjekkede ind på i Logrono!

Damen som ejet det, talte kun spansk men jeg forstår meget mere spansk end jeg taler, så vi talte sammen og hun fortalte at hun i 2010 havde cyklede hele caminoen og opdaget hvor mange forfærdelige kolde slidte og triste Alberguer der var på ruten, så hun rejste hjem til sin hjemby (Najera) og købte en gammel ejendom og satte den i stand i henhold til hvordan den engang så ud, dvs. med de lækkreste parketgulve, smukke fliser på vægge og gulve, dejlige stabile og ikke-knagende køjesenge, smukke lysekroner, varme i radiatorene, tætte vinduer, rene tæpper og senge, rene bade osv…..

Jeg kan slet ikke forklare hvor lækkert der var – for det var virkelig billed skønt – jeg betalte 10 Euro for at bo der og det var alle pengene værd, til aften til jeg ud på et bryggeri (Cervezeria) og spiste en burger og drak en stor øl og så kravlede jeg ind i min (varme) sovepose og gik tidligt i seng…….men først satte jeg min NuvaRing op kl. 21 og sendte It manden en dirty sms om at nu var den sat op og klar til brug….

Trappeopgangen på verdens skønneste Albergue

Privat værelse til 30 Euro

Med skøn skøn balkon…. der var også et dobbeltværelse med eget bad og toilet til 40 euro – helt fantastisk!!

Min køjeseng, lige ved radiatoren og vinduet = Me Gusta A LOT!

Trappenedgangen

Gangen ind til værelserne

Badeværelset – se lige de fliser på vægen til højre….! Be om

Fantastisk badeværelse med fantastiske fliser på gulvet

Her er bruserne til kvinderne, prøv lige at se de der fliser – jeg er total in love!!!

Gangen ind til badekabinerne til kvinderne – der var varme på!

Fælles håndvask, mænd bader til højre og kvinder bader til venstre og igen kan jeg kun sige: SE FLISERNE!!

Indgangen til badeværelserne

Gangen hvor alle skoene og stavene står – elsker også de her fliser men ikke så meget som de andre….slet ikke nær så meget faktisk!

Indtjekningsskranken

Indgangen – til venstre er vaskemaskinerne og indgangen til det private værelse

Udenfor

Alberguets forside

Velkommen

Køkkenet

Vægmalerierne der forestiller alle de store byer på ruten

Og til venstre: Santiago de Compostela

I dag blev jeg total overrasket af et regnskyld og mine sko blev så våde at jeg kunne hælde vand ud af dem, så jeg tog mine sidste tørre sokker på, et par plastikposer på fødderne og så gik jeg yderlig 15 km – fik en lille vabel på siden af storetåen af det, fordi den gned mod den anden tå – til sidst var jeg så færdig at jeg troede jeg skulle segne…

Så våde var mine sokker da jeg fandt en nasty bar og skiftede til leggings og lynet benen af mine bukser og hoppede i affaldsposerne

Dette er en fantastisk falske som damen på Alberguet selv havde dekoreet, jeg har sådan nogle gamle lakflasker fra Morfars møbelfabrik derhjemme, jeg vil gemme dette billede og en dag måske lave en flaske selv…. den er såååå fin syntes jeg!

Om aftnen spise jeg på Kiens Cervezaria – dette er en spansk hamburger…..altid dette skide tørre brød….

Her er det eneste billede jeg har taget af det her skumle sted, det er tåget fordi mit kamera var koldt da jeg kom ind – jeg glæder mig allerede så meget til jeg kommer ud igen herfra!

Nu har vi spist og maden var klam – donations mad, jeg har betalt mere her end jeg normalt betaler på et almindeligt albergue!!! 5 euro for at sove, 5 euro i donation, 2 euro for internet….. get me the fuck outta here!!

Maden bestod af ris og brune bønner…….og alle vil ha min email adresse, jeg har stukket dem min hotmail.com adresse, så kan jeg bedre slippe af med dem igen – føler mig slet ikke godt tilpas, har end ikke fortalt dem hele mit navn – jeg stoler overhoved ikke på nogen af de her mennesker – jeg er låst inde i en STALD!!!!!

Tænk at det hele kunne være SÅ skønt i går og så slemt i dag – det er jo den ene yderlighed til den anden! I går var jeg i den smukkeste bygning jeg har set i flere år, resturet efter originale forudsætninger, lyst og smukt og rent og luftigt og varmt og nu er jeg låst inde i en kostald!!