Det er hjerteskærende som min hjerne er blæst tom for information og helt almindelig dagligdagsviden. Jeg er blank. Helt blank.
Tirsdag aften da jeg kom hjem til Århus – jeg kan end ikke huske hvor jeg har været – men hjem kom jeg i min bil, det er sent og så er det svært at finde en parkeringsplads og grundet ovenstående hukommelsesproblemer, har jeg en håndfuld gader hvor jeg altid parkere, på den måde kan det ikke gå helt galt……kan det vel?
Jeg er så heldig at finde en parkeringsplads lige smask ude foran porten til bygningen jeg bor i! Tadaaaa! Fordi det er sent, må jeg holde der til kl. 09.00 næste morgen, hvilket jo er herligt, da jeg skal være på Psykiatrisk Hospital kl. 08.30, så der er ingen chancer for at jeg kan glemme at flytte bilen og dermed få en af de ubehagelige og dyre parkeringsbøder.
Da jeg er klar til at kører Onsdag morgen, går jeg først i skraldespanden med en skraldepose og så op af en gade mens jeg kikker efter min bil. På hjørnet står jeg lidt og kikker i begge retninger og forsøger at huske hvor jeg har gjort af min bil. Jeg kan ikke huske det. Som i SLET IKKE huske det!! Jeg går til højre og ned af den lange gade og kikker på begge sider, for enden vender jeg om og går ret hurtigt den modsatte vej – tid er jo ikke det jeg har mest af, når jeg også skal krydse Århus i bil, midt i morgentrafikken.
Nede på hovedgaden (hvor bilen jo holder…) går jeg over vejen og kikker på sidegaderne – jeg er virkelig helt blank og nu har jeg faktisk passeret min egen bil 2 gange. I ren frustration går jeg tilbage til porten til min ejendom og står med ryggen mod porten (og front mod min bil…) og lukker øjene for at prøve at huske mig selv tilbage til da jeg kom hjem aftnen før….jeg er vitterlig fuldstændig fucked – jeg kan ikke huske hvor jeg parkeret!! Jeg har nøglerne i lommen og kikker lidt ned af gaden og er faktisk begyndt at overveje om jeg skal have fat i en taxi (minus det faktum at jeg faktisk ikke har råd til at kører i taxi – eller bil for den sags skyld) da jeg kommer til at trykke på nøglerne og kan se at bilen foran mig blinker med lygterne. Jeg kikker nærmere på bilen og kan se Ella’s sædecover (et pink og orange strandlagen) ligge på forsædet af bilen. Af MIN bil.
Og dét var så bare onsdag…….derudover har jeg glemt hvor jeg har gjort af min postkasserøde halstørklæde, jeg har glemt at hente mine sko hos skomageren, de er nede og få ny hæl på. Jeg har glemt at få gjort mit regnskab færdig til revisoren. Jeg har glemt så mange ting, at jeg helt glemmer hvad det er – så sent som i dag, glemte jeg at spise, det var først da jeg var ved at få det fysisk dårligt kl. ca. 17.10 at jeg kom i tanke om at jeg faktisk ikke havde fået noget at spise hele dagen, udover en halv liter cola light.
Jeg har (stadig) ikke fået gjort min udlejningslejlighed ren, helt ren that is. Den er simpelthen så mega klam og beskidt at det er et maridt at tænke på. Jeg kommer lige i tanke om nu, at det jo er i dag det er onsdag – så det er i dag jeg ikke kunne finde bilen……. se hvor fucked min hjerne er, jeg kan end ikke huske hvilken dag det er, på selve dagen!!!
Nå men efter at jeg har hos min Nye Behandler, hvor jeg vanen tro, græd ca. 50/50 af tiden, kørte jeg direkte over i min udlejningslejlighed, for ikke at komme til at gå hjem og sove – jeg er altid SÅ smadret når jeg har været på Det Lyserøde Hospital.
Jeg tørrede sofaen af i varmt vand og puttede betræk på sofapuderne igen – jeg har vasket både pudebetræk og tæppe og så lagde jeg mig på sofaen, slukkede min telefon og lagde mig til at sove. Jeg var simpelthen så træt at jeg tog mig selv i at sidde og nikke i bilen på vej fra Psykiatrisk Hospital!! Det er som om min krop lukker ned når jeg går derfra, som om den ikke kan holde sig oprejst længere.
Visuelt føles det som om jeg er et skoleskelet der hænger i hjørnet hele dagen, når alle så er gået, skvatter jeg sammen og falder ned fra pinden og ligger og roder rundt på gulvet, indtil jeg samler mig selv op, fordi i mit liv, kommer der ingen og samler mig op. Jeg er helt alene.
Da jeg vågnede gik jeg i krig med at gøre rent – jeg skulle dog tisse helt vildt men toilettet sejlede i lorte spor og urin på brættet, ligesom gulvet klistrede af gammel pis, så jeg tog min fine gulvspand med blomster og sommerfugle på, og satte mig og tissede i den, jeg tørrede mig med en klud fra min rengøringspose. Ulækkert? Nej ikke i min optik. Det er de samme klude som jeg bruger til at vaske andres pis og lort af et toilet, til at tørere bordplader og køleskabe af – dog har sidstnævnte forskellige farver fra dem som bruges på toiletterne. Ens for dem alle er, at de koges på 95 grader når jeg er færdig.
Jeg nåede så langt at jeg fik gjort hele badeværelset rent, inkl. bruseren, glasset til bruseren som var mat af kalk, samt toilettet og vaskemaskinen/tørretumbleren. Jeg fik støvsuget over alt, skrubbet de keramiske kogeplader fri for brændt madrester og cirkler efter gryder der er kogt over. Til sidst fik jeg vasket gulvet i varmt vand og probat og så gik jeg – men i morgen må jeg tilbage og vaske gulvet igen, for det var simpelthen SÅ BESKIDT at det var til at blive sindssyg af at gå på, jeg hang i over alt med mine sko (som jeg naturligvis beholdte på)
Fik jeg fortalt at jeg har meldt fra til Krano Sakral Terapi i morgen, torsdag? Jeg kan simpelthen ikke forsvare at bruge 600 kr på det, selv om min krop og specielt min lænd og arme, ville have rigtig godt af det – jeg gad også godt til frisør men igen, there’s no money og så har jeg end ikke købt flybilletter til Spanien….. jeg bliver simpelthen nød til at tage derned for at få styr på alting, der er for mange løse ender der sejler.
Nå men tilbage til lejligheden, jeg er kommet frem til at jeg hellere må leje den ud på en fast 2 årig kontrakt. Jeg kan helt klart tjene mere ved at udleje via Airbnb, men dels kan jeg efterhånden ikke overskue det mere, der skal næsten ikke noget til, før jeg forvirres eller føler jeg mister overblikket og dernæst er jeg træt hele tiden. Vitterlig hele hele hele tiden – også selv om jeg passer mine sengetider.
Jeg tænker jeg vil leje den ud fra 1. September, da jeg har bookninger frem til 23. August, det passer også fint med studiestart.
Noget helt andet, har jeg fået fortalt at jeg har lavet mad selv, eller i hvert fald spist sund mad HVER DAG siden jeg var til Lægesamtale på Psykiatrisk Hospital i fredags? I dag var jeg på Streetfood med min søster og igen var det kun fordi jeg var ved at dø af sult og skulle have mad nu. Ellers har jeg spist hjemme OG taget opvasken hver aften.
Det slog mig forresten da jeg spiste på Streetfood med min søster, at der er noget som hun ofte gør når vi taler sammen, men jeg har ikke rigtig kunnet sætte finger på nøjagtig hvad det var eller er som hun gør. Indtil i aften.
Lang historie kort, hun var ved at fortælle om at hendes ven på en skitur til Østrig havde mødt hendes ex-kæreste (som er læge og pilot – bare for at være irriterende dygtig) Vi kom herefter til at tale om hvor længe det var siden de var sammen, hvor længe han havde været sammen med sin nuværende kæreste (som også er læge og datter af en kendis og som han har 3 børn med) Jeg siger noget i retningen af at It manden har været længere tid sammen med mig, end han har med sin nuværende kæreste, som han både har barn, hus, hund osv. med, altså forstået på den måde at it manden har nået mere på færrer år med sin nuværende kæreste end han nåede på de 4,5 år vi var sammen.
Min søster siger: “Ejjj de har været sammen længere”
Mig: Nej, de var på første date d. 18. december 2015
Min søster: “bla bla bla det er forkert bla bla bla”
Mig: Nej det var helt præcist d. 18. December 2015, for det var den dag hvor jeg skulle skrive under på kontrakten om at sætte arbejdet med den nye platform for mit lille firma igang og derfor kan jeg huske datoen, så de har kun været sammen…..
Min søster: (som afbryder mig) HVORFOR i alverden skrev du også under på den kontrakt når han ikke var der? Jeg ville havde nægtet!!
You see what she just did right there???
Hun skifter emne lyn hurtigt – og ikke kun skifter hun emne, hun skifter over til noget hvor jeg pludselig og ud af det blå og uden varsling, skal forsvare mine tidligere handlinginger!! Nu var det firmaet jeg skulle forsvare, men lige så ofte er det noget med at hun ikke fatter at jeg ikke “bare” gjorde dit og dat mht. min Gudfar eller hvorfor jeg ikke gjorde sådan eller sagde sådan da jeg var 7-8 eller 20 år!!!
Jeg skal HELE TIDEN forsvare mig selv og mine handlinger og mine tanker. Ikke kun overfor min søster men specielt overfor hende og dét gør at jeg ikke kan håndtere at være i nærheden af hende særlig længe. Jeg vil gøre ALT for hende, ene og alene fordi hun er min søster men jeg tvivler på at hendes holdninger er de samme. Og det er jo egentlig okay, det er bare svært for mig at navigere i. Og forstå.
Min mund er et inferno af smerte og mine kæber spænder. Jeg har så meget lyst til at drikke mig fuldstændig fra sans og samling, bare drikke til jeg brækker mig – og så sove i alt den tid der er derefter, fordi det er hvad alkohol gør. Det får mig til at glemme for en stund og det får mig til at sove. Længe. Rigtig længe og så går tiden så dejligt. Og tænk engang, måske jeg så døde mens jeg sov. Hvor skønt ville det ikke lige være?
Men realistisk set, er jeg nok for helbredsmæssig sund til at dø i søvne uden lidt hjælp fra medikamenter som jeg ikke ejer. Og jeg er stadig bange for smerte og har ikke fundet en måde at dø på uden 1. smerte og 2. uden efterfølgende traumer for dem som finder mig.
Jeg har også tænkt på, at hvis jeg nu kunne få lægen til at udskrive flere og kraftigere sovepiller, henover en længere periode, feks. et år, så kunne jeg gemme dem og så en dag kunne jeg kører ud på gården og samle sammen til et gigantisk bål inde i huset, du ved, tæpper, grene, alt muligt der kan brænde, jeg kunne feks. kører min bil ind i huset – anyway, bagefter skal det hele selvfølgelig søbets ind i benzin og så sætter jeg et par sterinlys rundt om i huset og efterhånden som de brander ned, så går der ild i huset og i benzinen – inden da, har jeg spist alle sovepillerne og så vil jeg ikke mærke at jeg dør, fordi jeg vil sove og der vil ikke være noget traumatisk for nogen at finde, for jeg ville være helt brændt op, så det ville blot være uigenkendelige knogler fra et menneske, men uden ret meget kød på og uden et ansigt og uden hår og dét ville selv jeg kunne samle op og smide i en pose. Jeg mener, jeg bar flere små døde babyer over til krematoriet da jeg boede i Kenya, jeg vaskede dem inden jeg gik over med dem og var der tøj til dem, så fik de det på. Jeg sørgede altid for at de var fine og rene inden de skulle brændes. Dét rørte mig ikke. Ergo kan forkullet menneskeknogler heller ikke røre garvede retsmediciner.
Og jeg tænker, ud af alle de måder jeg kan dø på, at dét er en rigtig god måde. En rigtig dejlig måde. Smertefri.
Og nu har jeg skrevet den ned her, så jeg ikke glemmer den, når jeg nu ikke kan huske……måske jeg skal sætte datoen for min død til 21. Juli 2019. Min 41 års fødselsdag. Der er ingen grund til at jeg bliver ældre, jeg bliver aldrig mor, jeg bliver aldrig rask, ingen tror rigtigt på det jeg siger og hvem vil nogensinde dele seng og hjerte med mig? Den eneste fremtid jeg kan se, er en som indeholder en masse smerte, gråd og ensomme timer og helt oprigtigt, dét er ikke noget at se frem til, dét er ikke et værdigt liv og dét ved de også godt ude på Psykiatrisk Hospital.
