Deirdre Ann Roberts

At Være Forvirret Anno det 21. Århundrede

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

You are here: Home / Archives for Tanker
1 2 3 4 5 … 12

*Vupti* Fastede du lige?

By: comment

Klokken er 20.20 på en onsdag aften og jeg har lige sat mig op for første gang i lidt over 12 timer.

I går aftes var jeg så stolt af mig selv, jeg havde fået kvalt min strygebunke som måske er 3 måneder gammel. Alt der skal tages billeder af og lægges til salg, er nystrøget og hænger på bøjler på min dør. Mit eget tøj hænger sirligt i skabet og kan tages på i løbet af få minutter – til flugt eller til fest.

Jeg har også fået solgt for 4725 kroner i Juni måned og ikke en eneste gang spist sushi, og da jeg samtidig fik rabat i går hos Letz Sushi, pga. at det var Sushiens dag, ja så blev det til sushi i sofaen omkring kl. 21.00. Jeg startede på en film (de starter altid klokken 21.00) men gav op og gik i seng, hvor jeg lå og læste min behandlingsplan igennem (igen igen) og overstreget de ting jeg gerne ville spørge til/om og så lagde jeg mig til at sove.

Jeg vågnede omkring kl. 5 fordi jeg skulle tisse helt vildt, væltede ind i sengen og tænkte at uret ringer kl. 06.50 og så har jeg god tid til at få vasket hår, fødder mv. inden jeg skal ud og kæmpe mod min Nye Behandler (som jeg glæder mig til, en dag bliver min “Gamle Behandler) og så sov jeg ellers liiiige til uret ringede kl 08.00! Bum.
– aner ikke hvad der er sket, men jeg skulle være på Psykiatrisk Hospital om 30 minutter, tværs gennem byen i morgentraffik og med en usoigneret krop…. Klokken 08.09 sad jeg i min bil med nyvasket tær i røde birkenstock, en løs rød kjole, sorte trusser og bh (min bløde bh i str. 90B som jeg købte online til 8€!) opsat hår, antenne-totterne strøget tilbage med vand, nybørstede tænder og i fuld gang med at ringe til Enhed for Personlighedsforstyrrelse og sige at jeg måske kom lidt forsent.

Mens jeg ringede op og en dame der lød som om hun allerede havde en lorte dag, tog telefonen, manøvrede jeg mig ud fra sidegaderne i indre by og drømte om en tom motorvej. Jeg skyndte mig at sige mit fulde navn, at jeg netop var vågnet men var på vej og undskyldte mange gange. Damen afbrød mig og sagde at min behandler ved xxx navn ikke var der i dag….?

Mig: Øhhh men jeg har jo fået sms. notifikationer om at jeg skulle komme kl. 08.30 som jeg plejer
Træt Af Livet Omstillingsdame: Nej
Mig: Jow – i går kl. 08.30 og kl. 21.00.
Træt af Livet Omstillingsdame: Du har fået en sms om at din tid er aflyst.
Mig: Nej det tror jeg ikke….
Træt af Livet Omstillingsdame: Jow den er sendt til XX XX XX XX kl. 07.30. Din behandler er her ikke i dag bla bla bla
Mig (en anelse spids i tonen): Okay, jeg er jo lige vågnet kl. 08.00, så jeg har ikke set en sms kl. 07.30.
Træt af Livet Omstillingsdame: Er dit nummer ikke XX XX XX XX? I så fald er det dét nummer som vi har skrevet til.
Mig: Jow det er mit nummer, men jeg har ikke set smsen da jeg jo lige er vågnet. Men det er fint, jeg kører hjem igen.
– og sådan nåede jeg lige en tur rundt om kirken og tilbage igen. Jeg tog min Cola light fra bilen, låste og gik direkte op i lejligheden, tog tøjet af og gik i seng.

Jeg tror jeg vågnede omkring kl. 13.00 og tænkte jeg jeg burde stå op og få noget ud af dagen, når den nu var åben for alt muligt, men kort efter sov jeg igen og vågnede så nu kl. 20.00 – og det var så dér det slog mig, at jeg for første gang nogensinde har fastet i et døgn – eller i hvert fald er det første gang jeg har været bevist om at jeg har fastet i 24 timer. Og dét fejre jeg med at hælde en halv liter cola light ned i min krop, mens mine tarme trykker bagud og jeg gør klar til at gå ud på mit ultra beskidte badeværelse og tømme mine tarme. Jeg har også fået kapret min egen Spotify, som min lillebror også bruger – men nu var den ledig, så jeg lytter til lidt musik fra min “Memory Lane” playliste mens alt omkring mig roder helt vildt.

Eneste plus er (virkelig) at min seng er nyredt, nystrøget og mega mega ren. Dét er virkelig dejligt. Lagnet er helt glat at røre ved. Så min dag startede nu kl. 20.00. Min menu indtil videre er én crazy pille og 2 panodil pga. en dundrende hovedpine (som nok skyldes at jeg ikke har fået væske siden i går aftes, hvor jeg drak en del vand)

Jeg sidder og overvejer om jeg skal have aftensmad, jeg ved at jeg kommer til at være vågen længe og at jeg i morgen må tvinge mig selv op og ud af sengen tidligt, for ikke at ødelægge mit liv (Læs: de næste par dage) og at jeg pga. de mange timer foran mig, nok kommer til at tænke en del på mad – men hvad skal jeg spise og hvorfra? Jeg kender nærmest ingen steder, fordi jeg plejer at slukke min sult med chokolade eller cola light eller noget andet bizart.

4 minutter senere – nu har jeg så bestilt en pizza. Hvorfor skal pizzaer næsten koste 100 kr? Det er jo sindssygt! Jeg syntes en pizza til 50 kr er dyr! Jeg bestilte denne her: 14. Navona – Tomat, ost, mozzarella, parmaskinke og gorgonzola. Og lavede den så om, så der ikke er skinke på, men i stedet for Rucula og cherrytomater. Prisen er nok den samme, eller dyrer. Men jeg kan mærke at jeg får en bedre og mere “rund” følelse i min mave, når jeg ikke spiser kød på pizzaer -aner ikke hvorfor og jeg opdaget det ved et tilfælde, så nu spiser jeg hovedsagelig pizzaer uden kød og jeg er nok det længste du kan komme væk fra at være vegetar!! Meat FOREVER!!

Jeg har også nået (på de 4 minutter) at være på toilet. Min krop føles helt slap og tom nu. Og da jeg tørrede mine fingre i håndklædet, smuldrede huden af mellem fingerne, som om jeg er ved at skifte ham. På plusssiden er, at min dundrende hovedpine er ved at være væk. Dejligt.

Jeg sidder i min seng, i skrædderstilling med ryggen mod vægen. Til venstre for mig er døren til stuen og et uoverskueligt rod + en støvsuger som jeg ikke kan huske om jeg har brugt eller ej? Til højre for mig, er vindueskarmen af teaktræ og et 3 fløjs Dannebrogsvindue, hvor fløjsiden længst hen mod mig, står vidt åben. Vinden blæser ind og er, for mig, dejlig. En dejlig brise. Jeg har to puder i ryggen (med krispy sengetøj på) og dynen halvt rundt om mig og over mine ben, men min overkrop iført min sorte bh er blottet og vinden føles ikke kold. Når jeg kikker ned, ser jeg mine giga boobs og en equal stor mave. Jeg tager åbenbart mest på på maven og så på lårene når jeg tager på. Min numse er samme størrelse og stadig fast og god, men hvad gør det når jeg føler mig som en af de der damer som jeg alt for ofte ser, som har sådan en tissekone-dunk, der hænger lige over vulva og skygger for alt og bare er max ucharmerende….. jeg gider ikke være tyk, men jeg kan ikke overskue hvor jeg skal starte, fordi jeg er så fucked og usikker på alle andre punkter i mit liv. Og alt imens, kan jeg se at jeg har flere og flere ligheder med min halvsøster i Schwitz, som efterhånden er en kornfed spurv (ikke så høj men bred) og det huer mig ikke at ligne hende (eller andre) så fedt fedt at være mig.

Så har jeg fået hented og delvist spist min pizza til 89 kr. + 3 x Cola Light og 4 skilpadder fra 7/11. Jeg sidder samme sted, i samme stilling, i samme outfit som før.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om, havd der er sket i den sidste uge, som jeg syntes har været mega hektisk og uden nogen former for “gad vide hvad Deirdre-Ann tænker/føler/har lyst til/har tid til/kan overskue” og dét har gjort at jeg har stresset ekstra meget. Min mund er stadig et smertehelvede uden lige (og jeg syntes jeg er begyndt at bande lige lovlig meget) Jeg får små hvide bumser/talgknopper i mundvigerne, jeg syntes jeg er ved at få overskæg (!!) Jeg kan se flere og flere rynker i mit ansigt.

Det bagerste på rækken af mine tænder, der hvor der ikke sidder tænder, men hvor der bare er “kød” er konstant ømt, selv om jeg forsøger slet ikke at røre området med min tandbørste. Jeg bruger en elektrisk og holder den så let som muligt i min hånd, så jeg ikke presser på tænder eller tandkød, men alligevel værker det hele tiden i mit tandkød.

Mit mellemkød er helet og for en stund er mit underliv helt roligt og uden opmærksomhedskrævende situationer. Min menstruation er overstået for denne måned.

Mine hænder er (åbenbart) ved at skifte ham, oversiden af hænderne, er fyldt med leverpletter og rynker. Jeg tænker det skyldes at jeg har arbejdet så meget som jeg faktisk har i mit liv – jeg griner næsten selv når jeg skriver det, for spørger du mine forældre, har jeg aldrig lavet en dags god gerning i livet, men hvis de bare vidste hvor meget jeg har arbejdet, så ville de måske ikke se sådan på mig. Jeg har oftest arbejdet udenfor, i haven på gården, rundt om gården og så ellers haft hænderne i vand og i rengøringsmidler uden handsker på. Både via mit firma men også før, da jeg gjorde rent for de rigeste i Risskov i mange år. Mine negle på tæerne er helt “neglefarvet” og har pt. ingen pletter eller prikker. Jeg har længe tænkt på at jeg burde lægge en fin neglelak, men kommer heletiden fra det. At hygge om mig selv er utrolig lavt på listen over ting jeg skal nå, måske fordi der aldrig er nogen som tager “over” i mit liv, som feks. siger at “hey, nu skal du slappe af og bare sidde dér og gøre dét og dét” – det lyder måske mærkeligt da jeg jo netop har sovet en hel dag, hvilket må siges at være “afslappende” men sådan fungere det desværre ikke i mit liv og mit sind. Jeg føler mig stresset og presset, trods 24 timer i en seng.

I tirsdags (tror jeg det var) kørte jeg ud og tømte min bil, for storskralds ting. Samtidig benyttede jeg dagen til at rengøre min bil fra A-Z. Jeg ELSKER at kører i en ren bil, men den har ikke været gjort ren i flere måneder, tusind forklaringer men barberet ned til kernen, så har jeg ikke kunnet overskue det og følt jeg har haft roen og “mine rengøringsting” i nærheden. Det havde jeg nu. Jeg har også endelig fået købt nye poser til den fine støvsuger jeg fandt til storskrald, den er nærmest som ny og fungere upåklageligt – og med nye poser suger den som en drøm, og jeg har den fast stående ude hos mine ting, så jeg altid kan støvsuge når jeg har noget som skal ordnes.

Mens jeg gjorde bilen ren, traf jeg en beslutning om at sætte nakkestøtterne og hattehylden til min bil, permanent hos mine ting på mine forældres gård, i stedet for at kører rundt med dem i en bil, hvor bagsæderne alligevel aldrig er slået op. Det var en dejlig beslutning at træffe.

Jeg ryddet også op i hvad jeg har af ting i sidedørene – altså min bil er jo en overlevelses container – jeg kan bogstaveligtalt bo i den fra NU, men altså, i sidenlommen på døren, lå der to slags kort. Det ene er en rød oversigtsbog over København, købt d. 13. Maj 2004, som var den dag, jeg kørte til København for første gang for at bo. Det var dagen før Kronprinseparets Bryllup og hele byen var et kaos og finde rundt i og jeg kunne ikke finde Guldsmedskolen, så jeg kørte rundt og rundt, indtil jeg købte kortet – og det har fulgt mig lige siden. Der lå også det her Danmarkskort ⬆️ som jeg fik af min Gudfar, dengang jeg fik min Sorte Golf. Eller fik og fik, jeg købte den jo på afbetaling til mine forældre og den anden halvdel til min Gudfar – et forfærdeligt maridt – og en situation som jeg ofte har tænkt på var total unødig at sætte mig i.

Da jeg overtog gården, var en af betingelserne at der skulle følge en bil med, så jeg kunne komme rundt og i skole. Derfor arvede jeg min Gudfars Gl. røde Golf. Jeg ELSKEDE DEN fordi den var rød – og dengnag, var den forholdsvis ny. Men så en dag fik min Gudfar et blackout og kørte galt, han døde desværre ikke – og efterfølgende blev hans røde Opel Corsa skrottet af forsikringen og *bum* kom han og krævede SIN Golf tilbage – Golfen som jo var min pga. Gården men ja sådanne aftaler holder åbenbart ikke længere end til den dag de ikke holder længere – så min Gudfar tog bilen og så skulle jeg ud og have en “ny” – vi fandt en sort Golf til nogle af 150.000 kr, som jeg efterfølgende kørte i i 17 år. Min Gudfar og mine forældre delte udgifterne og jeg skulle afdrage til dem hver måned, altså mine forældre. 1500 kr. Min Gudfar brugte bare bilen som endnu et afpresningsmetode – og jeg undre mig den dag i dag stadig over, hvorfor det var MIG der skulle ud og sætte mig i gæld for at få en ny bil, når jeg jo havde en bil, som ikke fejlede noget?

Det var jo ikke mig der var kørt galt og det var jo ikke mig der fik min bil skrottet – ergo burde det være ham der skulle ud og købe ny bil ikk? Betingelserne for overtagelse af gården gjaldt vel stadig?

Eller er det bare mig som er smålig og indebrændt og derfor tænker sådan? Jeg har så ofte lyst til at råbe de her ting lige ind i hoved på mine forældre, men jeg gør det aldrig, for jeg ved de vil have en eller anden forklaring klar, om hvor meget de har gjort for mig og alt det de har gjort for mig og alt det jeg har fået og hvor taknemmelig jeg skal være eller burde være.
Kortet har ligget i min bil lige siden men da jeg gjorde bilen ren, besluttede jeg mig for at smide det ud. Da jeg for et par måneder siden traf beslutningen om at skaffe mig af med de ting jeg har fra gården, var det en alt eller intet beslutning og netop derfor var den hård for mig at træffe, men jeg gjorde det og der er ting jeg vil savne men hvis det skal gøres, skal det gøres ordentligt og nu er kortet i skraldespanden.

Jeg har tit tænkt på at vise hvad det egnetlig er jeg sælger og tjener mine penge på, så her er et billede ind i min bil (efter den er støvsuget for snavns, støv og en million hundehår) Et whiteboard fra Ikea (storskrald) til 50 kr. Et lille strygebræt fra Ikea (Storskrald) 50 kr. Et jern børnesæde til stangen på en Herrercykel (Storskrald) 100 kr. 23 Bøjler som jeg har fået for flere år siden. 50 Kr. Og så en strigelkasse som jeg også har fået, med indhold, som jeg endte med at sælge, altså bare kassen, til 100 Kr. Det hele er afhentet d.d.

Og her er et mindre arsenal af gryder og ildfaste fade mv. som jeg har fundet til Storskrald (det hele) Jeg tog det hjem til mine forældre og vaskede det på terrassen. Nu da vores kælder er ved at blive renoveret mangler jeg et sted at gøre alting rent – der er nemlig ingen vand ude i garagen hvor jeg har mine ting på mine forældres gård.

Jeg har også fundet en masse bestik henover de sidste par måneder og nu har jeg gjort det hele rent og sorteret det og lagt det til salg. Flere af delene er dele af dyre bestik samlinger, som jeg kan tjene godt på at sælge.

Jeg fandt også denne næsten nye iphone i en pose med storskrald. Jeg satte den til at lade op henover natten men det lykkes ikke at få den tændt, jeg kørte derfor ned til en autoriseret Apple reperatør og fik ham til at give mig IMEI nummert, og med det på et stykke udprintet papir, kørte jeg ned på Politistationen med den og håber at ejeren bliver glad for at få sin telefon igen.

Inden jeg brugte min onsdag på at sove, havde jeg leget lidt med tanken om at tage til Viborg og lytte til det her informationsmøde. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal være Peer-Medarbejder men fordi jeg har tænkt og læst en del om det, og jeg syntes ikke helt jeg har fundet den røde snor i det og dermed knækket koden til hvad det egentlig er de laver – men jeg kom som du nok kan forstå, aldrig afsted. Fortryder jeg? Nej. Men det havde nok været spændene. Måske næste gang.

Og som den sucker jeg er for ordsprog – kloge ord på få linjer – så faldt jeg over denne her på instagram. Jeg har mere end almindelig svært ved at lade Norman Bach være Norma Bach. Jeg bliver hele tiden mindet om ham – hver gang jeg tænker at NU er jeg cool, så sker der noget som gør at jeg træder i en vandpyt som viser sig at være et mudderhul. Og på dén måde sårer jeg mig selv og også ham – og kunne jeg vælge ville jeg helst ikke såre nogen af os, men mindst af alt ham, for at såre andre mennesker – uagtet hvem de er – er ikke noget som står på min liste over daglige gøre mål.

Men feks. i Lørdags, som jeg brugte på at gøre rent hjemme hos mine forældre mens jeg i mine tanker, så rengøringen som en overspringshandling fra at tage til SUP. Jeg gjorde rent Fredag og forsatte så Lørdag, hele den afdeling af huset hvor min søster skulle bo (og nu bor med baby) gjorde jeg ren fra A til Z. Jeg vaskede gulv, gjorde badeværelset rent, fandt nyt sæbe frem, fandt de rosa håndklæder frem, hængte et på varmen, og lagde to fine tørretumblet på puslemåtten. Lagde det nye George Jensen sengetøj Mor (Mormor) har købt til dem på sengen, sådan at Mor og barn matcher. Jeg støvsuget i bund imens at robotstøvsugeren kørte i stuerne og Far sad i Tvstuen og sov til en film. Jeg knoklede virkelig i bund, foldet kanten på wcpapiret og lavede et gavebord med alle de fine buketter hun fik tilsendt og gaver der strømmede ind – min søster blev Mor og onsdagen og 39 år om søndagen, så det var ret overvældende med alle de gaver og blomster. Jeg linede kortene op i vindueskarmen og sørgede for at der var luftet godt ud i værelset og på badeværelset, før jeg tændte for varmen og tændte et fint og eksklusivt duftlys.

Så ringede Mor og sagde at de gerne ville hentes fra Barselsafdelingen på Skejby og mens Far kørte derud og hentede dem, kørte jeg i Brugsen og købte Jordbær, og Marengs Fuglereder, kirsebær, vandmelon mv. som min søster havde talt om at hun gerne ville have når hun kom hjem. Jeg fik pynet alle bakkerne, vasket alle kirsebærerne og skåret melon mv. tændt sterinlys, hejst falget, sat flag ud til vejen, tændt lys i lanterne ved vejen og hoveddøren osv. og alt var klar til at baby kom hjem for første gang.

Og netop som jeg havde sat mig i sofaen med benene oppe for at hvile mig, og Ella var hoppet op i skødet på mig, for at sikre sig at jeg ikke gik nogen steder uden hende, så fik jeg en sms, eller en What’s App besked fra Norman Bach, hvori der stod “Du må simpelthen holde op med at ringe. Jeg tager den ikke“

Jeg fik et helt chock inden i. Dels pga. at der kom en besked fra ham (uvented) og dels pga. det han skrev og dels pga. at jeg øjeblikkeligt følte mig uretfærdig behandlet.

Jeg har tænkt på dét (meget) siden og det gør mig faktisk ked af det inden i, men på den anden side, så giver det måske også ret god mening (for mig that is) Norman har altid været enorm vred på mig over at jeg ringer, ofte med meget mere vrede end jeg har kunnet forstå, netop fordi vi jo ofte talte sammen i perioder og så ikke og så igen – men alligevel var han altid ret vred over at jeg ringede – og ofte forstod jeg ikke hvorfor.
– måske jeg lægger for meget i det her og måske det bare er en engangsforseelse, men det viser sig efter lidt smsen frem og tilbage, at jeg jo naturligvis ikke har ringet, faktisk havde jeg slet ikke tænkt på ham lige dér (Hurraaaa for det…) fordi jeg havde haft så mega travlt med rengøring og i løbet af ugen med at skulle ordne alt muligt for min mor og søster og lave mad til min Far, passe Ella fuld tid osv.

Men en eller anden har haft ringet og han har så troet at det var mig og eksploderet. Nu tænker jeg så på, om der ofte eller oftere er andre som ringer og så tror han det er mig og lægger vreden over på mig? Fortæller hans søster at jeg ringer hele tiden, mens han til mig siger at jeg skal kontakte hans søster, fordi hun er verdens bedste advokat og når jeg så gør det, bliver jeg slagtet verbalt af hans søster? Total sårende opførelse men det gør altid at jeg føler at jeg er for meget, selv når jeg måske i teorien slet ikke ER for meget? Giver det overhoved mening?

Jeg tænker tit på Norman, det skal ikke være en hemmelighed, men jeg arbejder hårdt på ikke at kontakte ham, så når nogen kontakter ham og han bare tillægger det mig, uden at være sikker, så kommer jeg jo hurtigt eller hurtigere til at stå i et dårligt lys og det er jeg naturligvis ked af.

Men jeg tænker også tit på It manden. Feks. drømte jeg i går nat, at jeg havde et mega opgør med ham (i mine drømme) hvor det endte med at jeg smed skuresvampe efter ham….. han var i drømmen (og sikkert også i virkeligheden) ufattelig ligeglad. Diskussionen omhandlede at jeg følte at han havde svigtet mig i forhold til firmaet, som jeg nu har lukket.

Og mens jeg intet hører fra It Manden og Norman Bach kun skriver når han er vred, begrundet eller ubegrundet, så ringede Kunstmaleren i dag mens jeg sov, jeg har ham ikke kodet ind, men jeg gekendte hans nummer og valgte ikke at tage den. Jeg var så træt at mine øjne gjorde ondt og min krop skreg på søvn. Det værste med ham er, at jeg jo ikke må eller kan ringe tilbage når jeg så engang er vågen og har lyst til at tale, for han er jo hjemme hos sin familie, hvor et bekendskab med mig, er forkert. Dvs. det er igen en envejs kommunikation.

Lige nu regner det udenfor, jeg kan dufte det og delvist hører det, jeg gad godt kunne tale med nogen mens mørket falder på og luften renses. Det bliver en rigtig god høst for landmændene, hvis vejret forsætter sådan her. Og min hjerne hoppe fra regnvejre og dufte til at jeg gerne vil snakke med nogen til høst og landmænd – hvem sagde tankemyller?

Mine tænder gør ondt lige nu, om om de aldrig er blevet børstet, men det er de, de blev børstet i morges og om lidt skal jeg tisse og om 9 minutter er klokken midnat og i morgen er det torsdag og sådan er endnu en dag gået i mit liv, en dag som aldrig kommer igen.

Jeg håber aldrig jeg kommer til at savne de dage jeg spilder på at være ensom i mit eget selskab. For der er seriøst mange ÅR af den slags dage, og jeg kan jo aldrig få dem igen.

Hvis jeg kunne ønske blot 2 ting i livet, så ville det være at få en god veninde eller ven. Men jeg ved af erfaring at der er langt imellem dem, og at det tager ÅR (!) at opbygge den tillid der skaber venskaber og jeg har svært ved at se hvor kvinder på min alder går hen, for at få veninder? Jeg kommer jo ikke i mødregrupper….


Den anden ting ville være, at jeg fik en fast indtægt i et job, som jeg faktisk ser frem til at møde ind på, et sted hvor jeg føler mig vellidt, et sted hvor jeg føler mig okay og med plads til at vokse og plads til at være mig. Jeg ER faktisk en rigtig god medarbejder, jeg er virkelig hårdtarbejdende og jeg er ikke hende der altid skal nå alt muligt før jeg kan arbejde, jeg er hende der trækker læsset når de andre giver op, og som forsætter når de andre tager hjem – jeg er det som alle arbejdspladser ville ønske, men ingen vil ansætte. Det er så ironisk. Og trist. Mest af alt er det trist.

Mit dejlige liv…

By: comment

(ironi kan forekomme)

Lad mig starte med at beskrive de sidste 24 timer, så får du et jævnt godt indtryk af hvordan mit liv er. Læg venligst mærke til, at trods ironi, er intet af det som jeg skriver fiktion, opfundet, opdigtet eller på anden måde i strid med sandheden.

I går aftes ved ca. denne tid (23.47) sad jeg og opdateret salgsannoncer på dba.dk og Facebook Markedsplads. Jeg solgte for 1000 Kr brugte storskraldsting i går (onsdag), hvilket bringer mig frem til i dag, torsdag. Og nedenfor er mine stikord for dagen.

Sove Sove – jeg skulle op senest kl. 09.00, så jeg kunne få vasket og ordnet mine kuldsorte fødder, komme i bad og prøve at være pæn til resten af dagen. Jeg formået at snooze til klokken var 11.27. Ét snooze er 8 minutter….
Det gjorde fysisk ondt når jeg forsøgte at åbne øjenene og efterhånden som tiden gik, skar jeg flere og flere ting af min to-do-liste for dagen.

Tatoveres – jeg skulle over og have tegnet mine fodtattoveringer op, hvilket minder mig om at jeg stadig ikke har undersøgt hvordan tatovering staves, altså om det er med ét eller to t’er eller ét eller to o’er eller begge dele. Fuck it.

Mit hjerte før optegnelsen.
Mit hjerte efter optegnelsen
Mit semicolon før optegnelsen
Mit semikolon efter optegnelsen

Hæve Penge – men som sidst, havde jeg glemt at hæve penge (de tager kun kontanter) mest af alt fordi jeg ikke vidste hvad det ville koste. Og så fordi jeg stormede ud af døren, som rådhusuret slog 12.00, hvilket var der min tatoveringsaftale startede – jeg er IKKE en person som kommer forsent. Men det gjorde jeg så, alligevel….. Og jeg fucking kampsvedte!!

Lukke Gæst ind – da jeg var færdig, gik jeg hjem. I modsætning til sidst, hvor det ikke gjorde ondt (så vidt jeg huskede) gjorde det lidt ondt da han tatoveret midten af hjertet. Nå men hjem og tisse af og pga. den enorme mængde smser/notifikationer jeg fik fra Airbnb på min telefon mens jeg blev tatoveret, måtte jeg åbne min computer. Gæsterne som skulle komme i min udlejningslejighed har skiftet ankomst tidspunkt ca. 4 gange, hvilket stresser mig max!! De ville gerne at vi skiftede fra Airbnbs platform til sms’er på telefonen. Jeg er IKKE til smser på telefonen, for læser man det med småt, så dækker Airbnbs forsikring ikke nødvendigvis, hvis du tager kommunikationen udenfor deres platform – paranoide mig læser altid det med småt.

Købe Gave til Gæst – så jeg gik mod min udlejningslejlighed og købte på vejen 2 kolde dåseøl og satte på bordet til deres ankomst. Det er et par, som skal til Northside, som løber af staben lige nu. Jeg kan hører musikken tydeligt her i min lejlighed, mens filmen “Transporter 2” kører over skærmen. Uden lyd. Gæsterne ankom, jeg viste dem hvor de kunne parkere gratis og så gik jeg. Havde egentlig foreslået min søster at hun kunne leje sin p-plads ud til dem, da hun jo ikke bruger den lige pt. Hun skal nemlig føde på onsdag, men det var hun ikke interesseret i.

Gå hjem – så gik jeg hjem igen.

Tisse af – og ja, fik tisset af igen. Jeg har en blærer som en peanuts og jeg tisser hele tiden. Sådan er det åbenbart at være fed, man sveder og man tisser helt vildt meget. Nåe ja og så fik jeg pakket min taske, med en renseribon og et kort der skal byttes.

Skifte vasketøj – og så i kælderen og skifte vasketøj rundt. Maskinen er nærmest kronisk optaget i øjeblikket. Nogle er ved at flytte, de skal være ude 1. Juli og jeg tænker at de ligesom vasker ALT lige fra rullemadras til vinterjakker og tørrertumbler det, fordi det er gratis i ejerforeningen.

Hente bøger – og så travet jeg i kampheden over til en bogbutik og hentede 2 bøger som jeg købte da jeg googlede min Nye Behandler. I hendes afhandling stoder til aller sidst, at man kunne læse mere om emnet “Borderline” i den og den bog. Og da jeg faktisk fandt hendes afhandling interessant og rigtig gerne vil vide mere om min(e) diagnoser, gik jeg ind på nettet og bestilte dem. Nærrige jeg, købte dem med levering i en bogbutik, så jeg sparede portoen. Det betød så at smsen jeg skulle bruge til afhentelse, først kom da jeg sad i toget på vej til København for at rejse til Spanien. Fuck.

Bytte Postkort – men jeg fik hentede bøgerne, byttet postkortet og fik 24 kr. retur.

Betale øl – så gik jeg ud af bogbutikken og i fuld trav mod en spiritus butik, hvorfra vi i den bestyrelse jeg sidder i, altid plejer at få en bestyrelsesgave fra. I år valgte manden der ejer butikken dog at holde lukket, den dag jeg kom for at hente de forudbestilte gaveæsker. Flot ikke? Men dem gik jeg så op og hentede i dag. Og betalte 2500 kr. Meningen var at jeg ville gå over og aflevere bonerne med det samme, så jeg kunne få pengene returneret, men min søster var til Jordmoder og vi havde aftalt at spise sammen.

Betale rense af jakke – på vejen tilbage fra betalingen af øllene (gaveæskerne) hentede jeg min lillebros jakke på rejseri, hvor den blev indleveret længe før jeg tog til Spanien men ingen havde hented den.


Hente bil – så hentede jeg min bil og kørte 200 meter (max) for at hente øllene, som blev læsset ind i min bil og dækket til med et tæppe. Der kan de så stå indtil i morgen, hvor jeg skal hjælpe den afgået formand med at ordne mailen i ejerforeningen, som han på magisk vis har fucked op, fordi han insisterede på at gøre det selv…. så nu sidder jeg med pøllearbejdet med at sortere i 1,5 års mails og putte dem i relevanter mapper, så den nye bestyrelse kan finde ud af hvad der er op og ned. Nice…

Parkere – og så ud i myldertiden og finde en p-plads igen. Dog var Hr. Gud sød ved mig og gav mig en endnu bedre plads end før. Nice. Og tak.

Sætte Lak flaske – da jeg steg ud af bilen, tog jeg en lak flaske med mig, som jeg har solgt. Køberen ville komme 15.30 og jeg kunne se på uret at jeg ikke kunne nå at være hjemme inden da, så jeg satte den i portåbningen og gav ham koden. Lakflaske = 200 Kr.


Hente Juice Pack – netop da jeg står ude foran porten og har sat flasken og taget dette billede og sendt til kunden, får jeg en sms fra min søster, der spørger om jeg vil tage en juice pack med (eksternet batteri til opladning af feks. en iphone der feks. er løbet tør for strøm) – så op af trapperne til 2. sal igen, hente juice pack og ned af trapperne igen og så i fuld galop til åen.

Gå på Cafe – her ventede jeg på min søster, der som altid kom forsent. Hun havde været ved jordemoder og så ved egen læge. Hun har åbenbart og desværre, fået Graviditets diabetes.
Vi spist og hyggede os faktisk ret meget og jeg drak 2 x store Grimberger Blanch øl. Fordi, det var det jeg havde lyst til og jeg havde følt mig max presset de sidste par dage.

Gennem Maren Smedes Gyde – efter vi havde spist, gik vi i Magasin og osede. Jeg var truth be told, en smuld fuld og hvis det ikke var fordi min søster ville give mig en lektion omkring mine alkoholvaner, ville jeg gerne vide og jeg virker fuld når jeg føler mig fuld eller om det blot er en følelse jeg har. Jeg er selv i tvivl. Nå men bagefter ville min søster op i Rømershus, så vi gik op af gaden mod Rømershus, men på halvvejen stoppede min søster og sagde at hun simpelthen ikke orkede at gå op af bakke (mikro stigning af strøget) men fair nok, hun er max gravid, så vi satte os på en bænk og hvilede os. Og så konkluderet min søster at hun ville cykle hjem (uden hjelm….jeg gider end ikke nævne det med ord hvor ÅNDSSVAGT det er)

McDonalds – jeg gik direkte over i Marens Smedes Gyde som lå foran os hvor vi sad og gik på McDonalds som ligger mellem Lille torv og Store Torv. Jeg ville have en cola light men min indre alkoholiske sukkertrængende sjæl, endte med at købe en McFlurry med smarties – som jeg så lagde mærke til, ikke havde samme fine skarpe farver som rigtige smarties. Prøv liiiige at læg mærke til det næste gang du spiser en!

Regn – da jeg går ud af McDonalds sidder der nogle ret unge drenge ude foran, de er ca. 12 år gamle og de snakker om at NU kommer skybruddet! Jeg kikker op mens jeg spiser min is og går og griner lidt af drengenes kommentar (man skulle nok havde været der)

Dame der vinker – da jeg næsten er ved hjørnet af det som engang var Unibank, står der en rigtig flot dame med langt hår foran mig og vinker og smiler og kikker direkte på mig, som om hun vil have kontakt til mig. Men det er ikke sådan et lille diskret vink – det er begge hænder op over hoved, lidt let hoppen på stedet og et smil der skriger glæde til hele verden – jeg var naturligvis godt klar over at det ikke er pivstive Ann med 3 x diagnoser og en McFlurry hun var begejstret for at se, så jeg vender mig om, for at se hvilket menneske det er, som kvinden her er ved at eksplodere over at se…

Psykolog med den stille stemme – Og som en ironisk karmaknytnæve vender jeg mig om og gør mig klar til at kikke bagud ned på Store Torv, da jeg til min lige delt rædselg og lige delt overraskelse, ser at min gl. Psykolog fra Enhed for Selvmordsforbyggelse, hende med den stille stemme, går
L I G E BAGVED mig. Som i nøjagtig lige bagved mig. Hun går så tæt på mig, at jeg kunne se hendes ørenringe!! Fuck mig hvordan er det muligt?? De to kvinder smider sig i hinandens arme og knuger hinanden helt vildt. Min tidligere psykologs ansigt er min retning og jeg kommer til at stoppe op i max 2-3 sek. af bare ren overraskelse og så skræk – og jeg nærmest stormer afsted!!

Gå hjemad – Tænk engang hvis jeg nu bliver beskyldt for at stalke hende?!! At følge efter hende, at jeg på en eller anden måde har gjort mig skyldig i at jeg gik lige dér….

Salling – jeg var helt rundtosset og overvejet at gå på min yndlingsbar og drikke mig hammer hammer tæske fuld, men i stedet for ombestemte jeg mig fordi jeg kunne mærke jeg var så ufattelig træt at jeg bare måtte sove – og at sove på en bar, er ikke på min tjekliste.

Frøsnappere – så ind i Salling og købe Frøsnappere, som her i Jylland ikke er med råcreme som de er i København. Her er de med pinaktost. Nammenam.

Gå hjemad – så hjemad igen.

7/11 – I 7/11 køber jeg 6 sodavand. 2 Coca Colaer. I øjeblikket kører de en juni kampange hvor der er navne på sodavandene. Jeg har købt én med min søsters navn på og en hvorpå der står Mor. Min søster drikker kun Coca Cola. Min plan er at hun skal have den med hendes navn på først og så vil jeg sætte den hvorpå der står “mor” ved siden af (på venstre side) sådan at der kommer til at stå “Mor XX” Dét syntes jeg selv er lidt sødt og nu har jeg ledt og ledt i flere dage efter netop dét ret populære navn og ja Mor flasken er åbenbart også populær – men lige dér stod de begge ved siden af hinanden, som et glimt fra Hr. Gud om at han ikke hader mig SÅ meget alligevel…. Der er tilbud (i øjeblikket) på 3 x sodavand for 40 kr (tror jeg) så jeg købte 4 cola light og 2 coca colaer og ja så lige 4 chokoladefrøer.

Smse Kunstmaleren – jeg havde egentlig en aftale med Kunstmaleren, hvis søster også er Psykiater på Psykiatrisk Hospital. Jeg smset ham og skrev “Too drunk to meet up”

Gå hjemad – og så gik jeg resten af vejen hjem.

Skifte vasketøj – ned i kælderen. Skifte vasketøj og fik hængt min elskede denimjakke op. Den er blevet skyllet meget let, efter at Ella kastede op på den i bilen den anden dag – ikke klamt opkast men vandopkast. Hun havde suset rundt som en gal og så drukket en kæmpe portion vand, lige inden vi skulle kører – og så vupti, kom hun til at gylpe det hele op og ned på gulvet i bilen hvor min jakke lå. Jeg roste hende fordi hun var så dygtig til at kaste op og aet hende mens hun sad og så lidt forvirret ud.

Nattøj på – så op i lejligheden, tisse af, og i nattøjet. Og så tog jeg fat i computeren og min dyne og lagde mig her på sofaen hvor jeg sidder endnu. Og lige inden jeg faldt i druk-søvn, lavede jeg de her små noter, så jeg ikke glemte min dag.

Sove – men SÅ kollapsede jeg også og sov med computeren på maven og mine indbundne tatoveret fødder i vindueskarmen. Ømt syn.

Vækkes af Kunstmaleren – Og dér lå jeg lige indtil Kunstmaleren stod i min opgang og ringede til mig. Hvordan han er kommet ind ved jeg ikke men han stod så hos underboen og bankede på. 7-9-13 havde jeg været i bad og taget mascara på og mit hår krøllede nogenlunde (en 5’er ud af 10) så da jeg åbnede døren i min langærmet mormor natkjole (uden trusser under…) lignede jeg måske ikke 100% pis.

Tale + Græde – Jeg har ikke set Kunstmaleren siden jeg fortalte ham hele sandheden om min Gudfar, Gården osv. Jeg ved ikke om han var berørt af det, jeg har svært ved at mærke følelser inde i mig selv. Jeg kan sagtens græde, men jeg føler mig ikke ked af det. Jeg kan også sagtens grine, men jeg føler ikke glæde. Det er meget mystisk og lyder sikkert også helt fucked når jeg forsøger at forklare det.
Men vi talte sammen og jeg viste ham de e-boks beskeder jeg havde fået fra min psykolog. Den ene var den jeg har vist tidligere i dette indlæg og som førte til den forfærdelige samtale med de 4 stikkende damer.

Denne besked fik jeg sidste onsdag, altså d. 29. Maj mens jeg var i Spanien. Den ankom præcist kl. 18.00 i min indboks, mens jeg sad på min yndlings bar i skyggen med min computer og sendte en mail til en dame som har en nærmest identisk historie som min (frygteligt og skønt at der findes et sådan menneske, så jeg ikke er et freak alene)

Jeg ringede i mandags og sagde “Ja tak” til at forsætte. Ikke fordi jeg har ét eneste gram tillid eller lyst til at se min Nye Behandler igen. Jeg skal VIRKELIG stramme mig an, for ikke at gå i hug og fortælle hende barnagtige og ondskabsfulde sandheder om hvad min mening er om hende og hendes typer. VIRKELIG STRAMME MIG AN!! Men jeg forsætter fordi jeg ikke har et alternativ og fordi jeg oprigtigt gerne vil være rask inden i – jeg vil SÅ GERNE passe ind i samfundet. Der er faktisk ikke noget jeg hellere vil end at passe ind i et jævnt parcelhuskvarter og få 2 3/4 barn og en halvskaldet mand med dad-boobs, hælrevner og skæve arbejdstider. Hvis jeg bare kunne prøve at være normal inden jeg dør, så tror jeg ikke jeg skal bede om mere. Så derfor forsætter jeg. Og det ringede jeg og fortalte mandag morgen og bad om at få besked om jeg skulle komme på Onsdag (i går) eller hvornår min næste session var. Damen i omstillingen bekræftede overfor mig at hun ville sørge for at jeg fik besked.
Og det fik jeg så tirsdag aften

Nogle gange så bliver jeg sku så forvirret at jeg overvejer om det er mig som er diagnostiseret eller om det er alle de andre der mangler en diagnose for, hold nu kæft hvor ville Psykiatrien gå konkurs hvis det var en service virksomhed……….!!

Hov! Vent!! Det ER jo en servicevirksomhed……

Det jeg ikke fatter – og som jeg også sagde til Kunstmaleren – er at der står i brevet jeg fik forrig onsdag HVAD min terapi er og hvad den kommer til at bestå af og hvis jeg siger “ja” så er det dét og hverken mere eller mindre jeg kan forvente fremadrettet. Ergo tænker jeg at de har talt mig og min behandling igennem inden de sender mig brevet og dermed gjort sig klar hvad det er som de kan (og vil) tilbyde mig. Jeg havde feks. ønsket at få mere fokus på at få talt ud om alt det som er sket på Gården, før Gården og efter Gården. Jeg har brug for at få min nattesøvn igen, jeg har brug for at mine maridt forsvinder, jeg har brug for NOGEN at tale med som kan tåle at hører hvad jeg siger og hvad jeg fortæller. Ingen siden jeg stoppede hos min Psykiater-Lærling i Juli 2018 har haft lysten, modet og interessen i at hører mig fortælle og dét gør faktisk rigtig ondt. Det er som om min Nye Behandlers fokus kun er på konflikter med min familie og mine relationer til andre mennesker – dermed ikke sagt at de ikke også er vigtige og at det ikke er et sted jeg kunne lærer at blive et bedre menneske, men hvad nytter det at være god til at omgåes andre mennesker hvis jeg er ved at dø inden i? Jeg bliver ikke gammel – det kan jeg mærke mere og mere.
Nå, men så kommer der en sms, hvori det står at jeg IKKE skal komme onsdag, fordi min fremtidige terpi skal diskuteres torsdag……..eeeiiihmmmm WHAT THE FUCKING FUCK??

Vi talte og jeg græd så snot og tårer stod ud af alle huller i mit hoved. Jeg ved ikke hvad jeg lignede men jeg ved hvad jeg følte jeg lignede og dét er nok ikke et helt skævt image. Uagtet hvad der kan siges til at jeg sidder og taler med en gift mand, så var det virkelig dejligt. Dels fordi han er så stor som han er. Han er måske 2 meter høj og han er kraftigt bygget og han ligner den klippe jeg altid har søgt efter i mænd. En jeg kan stille mig bagved og som kan tage imod det væreste, så det hele ikke rammer mig. Han gav mig flere knus og aet mit (nybarberet) ben på en ikke-seksuel måde. Jeg sørgede for at holde mine ben samlet hele tiden, og natkjolen trukket langt ned, når jeg sad i sofaen med benene oppe omkring mig, så jeg ikke blottede de manglende trusser. Jeg er oprigtigt ikke interesseret. I ham eller andre mænd.

Og så gik han og jeg sidder her og modtager FB message beskeder fra der hvor jeg havde Ella i pleje, i den kennel hvor hun kommer fra. Det er et lesbisk par og siden at de fandt ud af at jeg (også) er psykisksyg og har Borderline, skriver de hele tiden for at hører hvordan jeg har det. Rigtig sødt men også rigtig belastende, fordi jeg ikke har lyst til at skrive med den ene når den anden ikke ved det eller nogen af dem for den sags skyld, efter den måde de har behandlet min lille hund på. Men når jeg skriver kortfattet retur får jeg en besked igen. Når jeg så skriver at jeg ikke har lyst til at skrive, så skriver de igen. Når jeg ignorer dem, så skriver de igen Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg kan lige se et lesbisk trekantdrama under opsejliing – og jeg er bare ikke til twat.

Kunstmaleren sagde, da jeg fortalte om min dag, om damen der vinkede og hvem hun skulle mødes med, at jeg skulle tænke sådan på det, at i det mindste gik jeg forrest, ergo kunne det aldrig være mig som stalkede min Psykolog med den stille stemme eller fulgte efter hende. Men nærmere omvendt. Dét var faktisk ret godt tænkt og noget jeg kunne bruge til noget, i stedet for en bagatalisering af mine følelser og en forklaring på hvor irrationelle de er (hvilket jeg jo på en måde godt ved, men dét ændre jo ikke på at det ER sådan jeg tænkte!)

Jeg fortalte ham også om at jeg var kommet til at ringe til min Psykiater-Lærling i ren sorg over ikke at kunne finde hoved eller hale i hvad jeg havde gjort, og at hun havde taget telefonen og hvor skyldig, forkert, dum og ondskabsfuld jeg følte mig, ved at ringe på hendes private nummer – også selv om det er en let-forklarlig fejl.

Han var sød og lyttede og gav mig nøjagtig den følelse af at nogen lyttede som jeg havde brug for. Jeg fortalte ham også om min plan om at forsætte i den behandling jeg blev tilbudt og så forsøge at tage et lån i min udlejningslejlighed, sådan at jeg kan tilkøbe mig yderlig behandling ved siden af. For jeg ved – uagtet hvor meget de kloge på Psykiatrisk Hospital siger noget andet – at jeg udover at tale om relationer OGSÅ har brug for at tale om alle de ting som gør ondt i mit hjerte, de ting som gør at jeg ved at jeg forbliver enlig resten af mine dage, de ting som gør at jeg ved at jeg aldrig kan elske og de ting som gør, at jeg ikke tror på at jeg er noget værd.

Jeg ved ikke hvor jeg finder den hjælp. Om det er hos en privatpraktiserende Psykolog eller Psykiater, men jeg ved at jeg må finde den hjælp, ellers bliver jeg virkelig ikke gammel og jeg får aldrig blåt hår. Og det væreste er, at jo mere jeg skriver dét jo mere rigtig føles det. Det er som om min sidste dag kommer tættere og tættere på, selv om jeg ikke kan se den selv og endnu. Men jeg kan mærke den. Det er som om luften pibler ud af mig som på en cykel i kælderen henover vinteren.

Jeg kan ikke huske…

By: comment

Det er hjerteskærende som min hjerne er blæst tom for information og helt almindelig dagligdagsviden. Jeg er blank. Helt blank.

Tirsdag aften da jeg kom hjem til Århus – jeg kan end ikke huske hvor jeg har været – men hjem kom jeg i min bil, det er sent og så er det svært at finde en parkeringsplads og grundet ovenstående hukommelsesproblemer, har jeg en håndfuld gader hvor jeg altid parkere, på den måde kan det ikke gå helt galt……kan det vel?

Jeg er så heldig at finde en parkeringsplads lige smask ude foran porten til bygningen jeg bor i! Tadaaaa! Fordi det er sent, må jeg holde der til kl. 09.00 næste morgen, hvilket jo er herligt, da jeg skal være på Psykiatrisk Hospital kl. 08.30, så der er ingen chancer for at jeg kan glemme at flytte bilen og dermed få en af de ubehagelige og dyre parkeringsbøder.

Da jeg er klar til at kører Onsdag morgen, går jeg først i skraldespanden med en skraldepose og så op af en gade mens jeg kikker efter min bil. På hjørnet står jeg lidt og kikker i begge retninger og forsøger at huske hvor jeg har gjort af min bil. Jeg kan ikke huske det. Som i SLET IKKE huske det!! Jeg går til højre og ned af den lange gade og kikker på begge sider, for enden vender jeg om og går ret hurtigt den modsatte vej – tid er jo ikke det jeg har mest af, når jeg også skal krydse Århus i bil, midt i morgentrafikken.

Nede på hovedgaden (hvor bilen jo holder…) går jeg over vejen og kikker på sidegaderne – jeg er virkelig helt blank og nu har jeg faktisk passeret min egen bil 2 gange. I ren frustration går jeg tilbage til porten til min ejendom og står med ryggen mod porten (og front mod min bil…) og lukker øjene for at prøve at huske mig selv tilbage til da jeg kom hjem aftnen før….jeg er vitterlig fuldstændig fucked – jeg kan ikke huske hvor jeg parkeret!! Jeg har nøglerne i lommen og kikker lidt ned af gaden og er faktisk begyndt at overveje om jeg skal have fat i en taxi (minus det faktum at jeg faktisk ikke har råd til at kører i taxi – eller bil for den sags skyld) da jeg kommer til at trykke på nøglerne og kan se at bilen foran mig blinker med lygterne. Jeg kikker nærmere på bilen og kan se Ella’s sædecover (et pink og orange strandlagen) ligge på forsædet af bilen. Af MIN bil.

Og dét var så bare onsdag…….derudover har jeg glemt hvor jeg har gjort af min postkasserøde halstørklæde, jeg har glemt at hente mine sko hos skomageren, de er nede og få ny hæl på. Jeg har glemt at få gjort mit regnskab færdig til revisoren. Jeg har glemt så mange ting, at jeg helt glemmer hvad det er – så sent som i dag, glemte jeg at spise, det var først da jeg var ved at få det fysisk dårligt kl. ca. 17.10 at jeg kom i tanke om at jeg faktisk ikke havde fået noget at spise hele dagen, udover en halv liter cola light.

Jeg har (stadig) ikke fået gjort min udlejningslejlighed ren, helt ren that is. Den er simpelthen så mega klam og beskidt at det er et maridt at tænke på. Jeg kommer lige i tanke om nu, at det jo er i dag det er onsdag – så det er i dag jeg ikke kunne finde bilen……. se hvor fucked min hjerne er, jeg kan end ikke huske hvilken dag det er, på selve dagen!!!

Nå men efter at jeg har hos min Nye Behandler, hvor jeg vanen tro, græd ca. 50/50 af tiden, kørte jeg direkte over i min udlejningslejlighed, for ikke at komme til at gå hjem og sove – jeg er altid SÅ smadret når jeg har været på Det Lyserøde Hospital.

Jeg tørrede sofaen af i varmt vand og puttede betræk på sofapuderne igen – jeg har vasket både pudebetræk og tæppe og så lagde jeg mig på sofaen, slukkede min telefon og lagde mig til at sove. Jeg var simpelthen så træt at jeg tog mig selv i at sidde og nikke i bilen på vej fra Psykiatrisk Hospital!! Det er som om min krop lukker ned når jeg går derfra, som om den ikke kan holde sig oprejst længere.

Visuelt føles det som om jeg er et skoleskelet der hænger i hjørnet hele dagen, når alle så er gået, skvatter jeg sammen og falder ned fra pinden og ligger og roder rundt på gulvet, indtil jeg samler mig selv op, fordi i mit liv, kommer der ingen og samler mig op. Jeg er helt alene.

Da jeg vågnede gik jeg i krig med at gøre rent – jeg skulle dog tisse helt vildt men toilettet sejlede i lorte spor og urin på brættet, ligesom gulvet klistrede af gammel pis, så jeg tog min fine gulvspand med blomster og sommerfugle på, og satte mig og tissede i den, jeg tørrede mig med en klud fra min rengøringspose. Ulækkert? Nej ikke i min optik. Det er de samme klude som jeg bruger til at vaske andres pis og lort af et toilet, til at tørere bordplader og køleskabe af – dog har sidstnævnte forskellige farver fra dem som bruges på toiletterne. Ens for dem alle er, at de koges på 95 grader når jeg er færdig.

Jeg nåede så langt at jeg fik gjort hele badeværelset rent, inkl. bruseren, glasset til bruseren som var mat af kalk, samt toilettet og vaskemaskinen/tørretumbleren. Jeg fik støvsuget over alt, skrubbet de keramiske kogeplader fri for brændt madrester og cirkler efter gryder der er kogt over. Til sidst fik jeg vasket gulvet i varmt vand og probat og så gik jeg – men i morgen må jeg tilbage og vaske gulvet igen, for det var simpelthen SÅ BESKIDT at det var til at blive sindssyg af at gå på, jeg hang i over alt med mine sko (som jeg naturligvis beholdte på)

Fik jeg fortalt at jeg har meldt fra til Krano Sakral Terapi i morgen, torsdag? Jeg kan simpelthen ikke forsvare at bruge 600 kr på det, selv om min krop og specielt min lænd og arme, ville have rigtig godt af det – jeg gad også godt til frisør men igen, there’s no money og så har jeg end ikke købt flybilletter til Spanien….. jeg bliver simpelthen nød til at tage derned for at få styr på alting, der er for mange løse ender der sejler.

Nå men tilbage til lejligheden, jeg er kommet frem til at jeg hellere må leje den ud på en fast 2 årig kontrakt. Jeg kan helt klart tjene mere ved at udleje via Airbnb, men dels kan jeg efterhånden ikke overskue det mere, der skal næsten ikke noget til, før jeg forvirres eller føler jeg mister overblikket og dernæst er jeg træt hele tiden. Vitterlig hele hele hele tiden – også selv om jeg passer mine sengetider.

Jeg tænker jeg vil leje den ud fra 1. September, da jeg har bookninger frem til 23. August, det passer også fint med studiestart.

Noget helt andet, har jeg fået fortalt at jeg har lavet mad selv, eller i hvert fald spist sund mad HVER DAG siden jeg var til Lægesamtale på Psykiatrisk Hospital i fredags? I dag var jeg på Streetfood med min søster og igen var det kun fordi jeg var ved at dø af sult og skulle have mad nu. Ellers har jeg spist hjemme OG taget opvasken hver aften.

Det slog mig forresten da jeg spiste på Streetfood med min søster, at der er noget som hun ofte gør når vi taler sammen, men jeg har ikke rigtig kunnet sætte finger på nøjagtig hvad det var eller er som hun gør. Indtil i aften.

Lang historie kort, hun var ved at fortælle om at hendes ven på en skitur til Østrig havde mødt hendes ex-kæreste (som er læge og pilot – bare for at være irriterende dygtig) Vi kom herefter til at tale om hvor længe det var siden de var sammen, hvor længe han havde været sammen med sin nuværende kæreste (som også er læge og datter af en kendis og som han har 3 børn med) Jeg siger noget i retningen af at It manden har været længere tid sammen med mig, end han har med sin nuværende kæreste, som han både har barn, hus, hund osv. med, altså forstået på den måde at it manden har nået mere på færrer år med sin nuværende kæreste end han nåede på de 4,5 år vi var sammen.

Min søster siger: “Ejjj de har været sammen længere”
Mig: Nej, de var på første date d. 18. december 2015
Min søster: “bla bla bla det er forkert bla bla bla”
Mig: Nej det var helt præcist d. 18. December 2015, for det var den dag hvor jeg skulle skrive under på kontrakten om at sætte arbejdet med den nye platform for mit lille firma igang og derfor kan jeg huske datoen, så de har kun været sammen…..
Min søster: (som afbryder mig) HVORFOR i alverden skrev du også under på den kontrakt når han ikke var der? Jeg ville havde nægtet!!

You see what she just did right there???

Hun skifter emne lyn hurtigt – og ikke kun skifter hun emne, hun skifter over til noget hvor jeg pludselig og ud af det blå og uden varsling, skal forsvare mine tidligere handlinginger!! Nu var det firmaet jeg skulle forsvare, men lige så ofte er det noget med at hun ikke fatter at jeg ikke “bare” gjorde dit og dat mht. min Gudfar eller hvorfor jeg ikke gjorde sådan eller sagde sådan da jeg var 7-8 eller 20 år!!!

Jeg skal HELE TIDEN forsvare mig selv og mine handlinger og mine tanker. Ikke kun overfor min søster men specielt overfor hende og dét gør at jeg ikke kan håndtere at være i nærheden af hende særlig længe. Jeg vil gøre ALT for hende, ene og alene fordi hun er min søster men jeg tvivler på at hendes holdninger er de samme. Og det er jo egentlig okay, det er bare svært for mig at navigere i. Og forstå.

Min mund er et inferno af smerte og mine kæber spænder. Jeg har så meget lyst til at drikke mig fuldstændig fra sans og samling, bare drikke til jeg brækker mig – og så sove i alt den tid der er derefter, fordi det er hvad alkohol gør. Det får mig til at glemme for en stund og det får mig til at sove. Længe. Rigtig længe og så går tiden så dejligt. Og tænk engang, måske jeg så døde mens jeg sov. Hvor skønt ville det ikke lige være?

Men realistisk set, er jeg nok for helbredsmæssig sund til at dø i søvne uden lidt hjælp fra medikamenter som jeg ikke ejer. Og jeg er stadig bange for smerte og har ikke fundet en måde at dø på uden 1. smerte og 2. uden efterfølgende traumer for dem som finder mig.

Jeg har også tænkt på, at hvis jeg nu kunne få lægen til at udskrive flere og kraftigere sovepiller, henover en længere periode, feks. et år, så kunne jeg gemme dem og så en dag kunne jeg kører ud på gården og samle sammen til et gigantisk bål inde i huset, du ved, tæpper, grene, alt muligt der kan brænde, jeg kunne feks. kører min bil ind i huset – anyway, bagefter skal det hele selvfølgelig søbets ind i benzin og så sætter jeg et par sterinlys rundt om i huset og efterhånden som de brander ned, så går der ild i huset og i benzinen – inden da, har jeg spist alle sovepillerne og så vil jeg ikke mærke at jeg dør, fordi jeg vil sove og der vil ikke være noget traumatisk for nogen at finde, for jeg ville være helt brændt op, så det ville blot være uigenkendelige knogler fra et menneske, men uden ret meget kød på og uden et ansigt og uden hår og dét ville selv jeg kunne samle op og smide i en pose. Jeg mener, jeg bar flere små døde babyer over til krematoriet da jeg boede i Kenya, jeg vaskede dem inden jeg gik over med dem og var der tøj til dem, så fik de det på. Jeg sørgede altid for at de var fine og rene inden de skulle brændes. Dét rørte mig ikke. Ergo kan forkullet menneskeknogler heller ikke røre garvede retsmediciner.

Og jeg tænker, ud af alle de måder jeg kan dø på, at dét er en rigtig god måde. En rigtig dejlig måde. Smertefri.

Og nu har jeg skrevet den ned her, så jeg ikke glemmer den, når jeg nu ikke kan huske……måske jeg skal sætte datoen for min død til 21. Juli 2019. Min 41 års fødselsdag. Der er ingen grund til at jeg bliver ældre, jeg bliver aldrig mor, jeg bliver aldrig rask, ingen tror rigtigt på det jeg siger og hvem vil nogensinde dele seng og hjerte med mig? Den eneste fremtid jeg kan se, er en som indeholder en masse smerte, gråd og ensomme timer og helt oprigtigt, dét er ikke noget at se frem til, dét er ikke et værdigt liv og dét ved de også godt ude på Psykiatrisk Hospital.

Træt?

By: comment

Jeg har officielt ikke sovet før klokken tidligst 02.00 i hele denne uge som snart er gået (om 5 min) Jeg er komplet smadret søvnmæssigt. Som i fuldstændig smadret!

Jeg får sovet, men på de forkerte tidspunkter og som altid er weekenden den travleste tid for mig. Rengøring fredag, lørdag og i dag søndag har jeg hjulpet min yngste lillebror med at sætte en masse ting op som han har købt i Ikea. Only thing is…. halvdelen af de ting han har købt, kan ikke sættes sammen….🤦🏼‍♀️

Min bror er en DARLING og han er SUPER dygtig men han skal afholde sig fra at tage i Ikea og købe lys til at sætte op under hans hylde i køkkenet når det er skabs lys der åbnes når lågerne glider op og i. Han skal også lade være med at købe loftlamper med 19 cm. sort ledning, når de skal hænge i et udtag i vægen og føres henover et loft og ned over et bord. Ydermere skal han heller ikke købe Led spots (!) til lamper som bruger alm. pære med stort gevin…. det er helt af helvede til…… for slet ikke at tale om den defekte ramme han købte i Bilka men ikke lige fik bonen med på…

Så efter at have brugt hele lørdag og det meste af søndag på at hjælpe ham, har vi kun fået hængt to rammer op med et par bluser der skulle indrammes, lavet en lampe i soveværelset, pillet en lampe ned i køkkenet, hængt en hylde op i stuen, tilsluttet en lampe for at konstatere at ledningen var forkort men at udtaget virkede, sat en knagerække op, flyttet et spejl (og hængt det op på en anden væg) samt skiftet et spot i lampen i badeværelset.
– eller vi og vi, jeg har gjort det meste mens min bror har set fodbold.

Min hjernte er så dement at jeg i morges stod op og kørte ud for at hente et maleri jeg har solgt, som stod til opbevaring på mine forældres går. Jeg havde aftalt med manden at han skulle hente det mellem 14.00 og 16.00 hos min bror. Pga. min brors høje lytten til Sports Søndag eller noget andet latterligt fodboldpis, hørte jeg ikke manden smse mig….

På et tidspunkt er der en mand der ringer på dørtelefonen, flere gangen faktisk. Min bror ved ikke hvem det er, jeg ved det heller ikke men spørger min bror om han ikke skal spørge gennem dørtelefonen hvem det er. Min bror gider ikke, for han kender ikke manden – og ikke én eneste klokke ringede i mit hoved!! I kid you not, ikke én!!!

Senere igen ringer manden på og nogen lukker ham ind, så han går rundt og banker på dørene inkl. min lillebrors. Igen min lillebror vil ikke åbne og siger jeg ikke skal åbne – igen, INTET ringer hos mig.

Nå men da jeg så er på vej hjem, ser jeg maleriet stå på bagsædet af min bil og tænker: Hmmm han skulle jo være kommet, mon han har ombestemt sig?

WHO THE FUCK er SÅ dement at hun ikke kan huske én time frem??? Me. Sadly enough.

Da jeg – efter at havde hentede maleriet men før jeg kom ind til min bror – stod i Bilka for at købe to nye rammer (som vi skulle bruge og hvorfra jeg så må tage bonen og bytte den defekte ramme senere i ugen) står jeg ved en kasse med en dame og en mand og to små børn. Deres indkøb bliver 714,50 kr og damen tager kontanter op af lommen og tæller efter, da kassedamen siger at det er en kasse kun til dankort.

Jeg sværger, damen blev helt hvid i hoved. Alle varene var kørt igennem og manden havde pakket dem og børnene stod og kikkede på. Hun tog sin telefon frem og begyndte at tjekke sin konto for penge og jeg kunne se at der ikke var penge på kontoen – mit hjerte gjorde ondt helt ned i tæerne.

Så jeg tilbød at jeg betalte og fik kontanter af hende. 700 kr i kontanter og 14,50 på mobilpay. Sjældent har jeg set en dame se så lettet ud. Og sjældent har jeg nydt at kører mit kort igennem og vide at jeg også snart rammer overtræk, but I don’t care.

Har jeg sagt at jeg har flyttet min sofa om? Jeg tror også, men jeg er faktisk ikke 100% sikker, at jeg kom til at ringe til Norman Lørdag aften, fordi jeg var så ensom. Det lyder helt sort at jeg kan være ensom, men så snart jeg trådte ud af døren fra min lillebror, kørte jeg rundt i en time i min bil i rengfulde Århus fordi der intet var at komme hjem til og fordi jeg sådan savner at tale med nogen på min egen alder.

Jeg har ikke talt med Jonas i ugevis, han har sine børn alene i over en nmåned. Det er vitterlig SÅ hårdt at være ufrivillig alene og ensom hele tiden. At være ensom og alene kan være skønt, når det er tilvalgt men når det er noget man ikke kan fravælge igen, så gør det forfærdeligt ondt.

Jeg ved godt det var mig der fortalte Annabel om Anika, en fejl som jeg ofte fortryder, men det var trods alt Anabel som lavede indberetningen, Anika som valgte ikke at tro på mig og Barbara som var på Anikas side og på dén måde mistede jeg alle mine veninder i ét hug.
– jeg tror faktisk aldrig rigtig jeg kommer mig helt over den smerte. Og den sort som det er at blive forladt så hårdt og brutalt på få dage af ALLE man kender. Det er som om nogen er døde, så smertelig er min sorg i mit hjerte. Selv nu i skrivende stund får jeg tårer i øjenene.

Jeg savner Michelle og jeg savner et sceneskift. Overvejer at rejse til Miami fordi Miami er Michelle, men hun vil jo ikke være der. Daytona Beach vil ikke være det samme uden Michelle. Aldrig.

Jeg tænker også på at rejse til Spanien og appropo Spanien så starter der et program på Tv om folk på Solkysten der sælger boliger. Jeg kender 2 af de dåser der er med. Jeg fatter det simpelthen ikke, hvorfor er det at kvinder og mennesker generelt, som opfører sig dårligt og taler dårligt om og til andre mennesker, altid flyder ovenpå som en fiberlort og får omtale?

Hvorfor er det at jeg feks. ikke får omtale for mit firma som jeg kæmper sindssygt hårdt for (men nærmest har givet op omkring), men dem som opfører sig dumt og taler grimt og har et grimt sind, som har en lædret brun hud, silikonepatter, platinblondt hår, anderøvslæber og kunstige negle kan tjene kassen på at stå i Tv og få alle andre danskere i området til at ligne idioter?
– I don’t get life.

I morgen stopper det frivillige projekt jeg har arbejdet på og jeg frygter lidt, at de ikke vil bruge mig mere, fremadrettet. Jeg vil så gerne arbejde, jeg vil så gerne knokle og jeg vil så gerne lægge mine kræfter, tanker og energi i noget der giver mening (og også gerne penge) men det er som om ingen rigtig kan bruge mig og min selvtillid smuldre som en savsmuldsbriket.

Jeg har lyst til at råbe: Jeg betyder noget!! mens jeg springer ud fra Ringgadebroen. Ikke fordi jeg tror på det selv, men fordi jeg gerne vil hører noget dejligt og noget positivt, som det sidste inden jeg dør.

Jeg forsøgte at fortælle Mor om mine søvnproblemer og hendes svar var at vi snart måtte finde tid til at kører en tur til Løkken og gå en hel dag på stranden, så vi kunne få blæst de tanker som gav mig stress, væk.
– jeg ved hun mener det godt, men bare tanke om at gå i sand og blæst, var nok til at jeg blev træt i mine ben. Altså sådan rigtig træt ind i knoglerne.

Min krop kan ikke holde til at fysisk knokle så meget mere, det er som om jeg er tappet for energi, men jeg kan ikke rigtig få folk til at forstå det, fordi de ikke ved hvordan det føles, når kroppen bliver træt bare ved tanken. Nogle nætter holder jeg mig fra at gå ud og tisse selv om jeg trænger, fordi jeg hellere vil sove dårligt end at gå ud og tisse på mine trætte ben og risikere ikke at kunne sove igen når jeg kommer ind i sengen. Dét er hvor træt min krop er.

Og approp Spanien, eneste grund til at jeg ikke allerede har booket en billet, er fordi jeg var dernede sidste år i Februar pga. installation af aircon og jeg trænger bare så så meget til solskin og godt vejr. Til varme i min krop og ikke til regn og kolde dage – og februar er uden tvivl den koldeste måned i området og jeg orker ikke regn og kulde i en uisoleret Spansk lejlighed.

Men et sceneskift ville være godt. Ringgadebroen er en mulighed. Og nej, der er kun mig selv til at tale mig fra det. Der er ingen andre. Jonas ringer ikke, Norman ringer ikke, Anika, Barbara og Anabell ringer ikke. Ingen ringer, udover min familie og selv om det er mægtig sødt af dem, så forstår de mig ikke. De forvirrer mig.

Og der er så længe til Onsdag og Det Lyserøde Hospital.

Min krop er kamp træt og jeg tør ikke tage flere sovepiller, da jeg er bange for at blive afhængig af dem – og nu da min medicinsamtale er rykket fra 18. Januar til 1. April, har jeg slet ingen af tale med dén tanke om.

Tidligere i dag, da jeg kørte i min bil, græd jeg lidt for mig selv mens regnen piskede ned. Jeg græd fordi jeg er træt og fordi jeg officielt ikke kan huske hvordan min Psykiater-Lærling ser ud. Hendes ansigt, hendes øjne, hår og smil er forsvundet for mit blik og jeg kan ikke længere sætte det sammen til én enhed.

Tænk hvis man kunne ringe til himlen, eller bare til min Psykiater-Lærling og tale med nogen som kender mig og som ville bruge 20 min af deres tid, på at fortælle mig at det hele nok skal blive godt. Ikke bare når jeg er udhvilet godt, men godt på den lange bane.

For jeg kan ikke se det. Træt eller udhvilet.

Vanemenneskets første ændring…

By: comment

Jeg er et vanemenneske med stort V!!

Når jeg flytter ind et sted, så sætter jeg møblerne hvor jeg syntes de passer bedst og jeg kan vitterlig ikke huske, nogensinde ever – at jeg har flyttet rundt på møblerne efter at de har fået deres plads. Og jeg har boet et sted mellem 20-26 forskellige steder. I huse, på gårde, i lejligheder, kollegieværelser osv.

Men så i aftes stak fanden til mig, eller måske bare logikken og jeg flyttede min sofa en halv omgang….. ja det er ikke meget men nok til at det er en total forandring – både for mig, for min stue og for mit udsyn.

I alle de år jeg har boet i lejligheden her, on og off, har sofaen stået nøjagtig samme sted. Med ryggen mod muren, siden til vinduet og front mod den modsatte side af stuen.

Jeg ønsker mig en sofa med en puf ud, sådan at jeg kan sidde med ryggen mod muren og fronten mod tv’et men stadig bevare mit udsyn henover Århus, men pengene er ikke til en ny sofa og den jeg har her er virkelig god at sidde i – men bare fra før sofa-puffer blev en ting.

Så jeg flyttede sofaen, så bagsiden af sofaen, der før vente op mod muren, nu vender op mod vinduet/radiatoren. Jeg kan nu sidde med front mod tv’et og stadig sidde godt ude at skulle dreje hoved for at se tv (stadig mest uden lyd, selv om jeg dog lige har set “Freestate of Jones” med lyd 90% af tiden undtagen i episoderne med KKK)

Til aftensmad kogte jeg nogle pasta fra fryseren med ost og skinke i og resteren af en salat jeg købte i Onsdags, eller var det tirsdag? Anyway, den var okay, måske lige på kanten til at begynde at lugte lidt. Jeg ved ikke hvor længe man må spise kylling i en salat? Lige pt. har jeg ondt i maven….men det kan jo også skyldes at jeg drak frisklavet appelsinjuice (5 appelsiner) eller lidt lakridser?

I dag var første gang i 2019 at jeg var oppe før kl. 12 hvis vi lige ser bort fra i Onsdags hvor jeg tæskede mig selv op. Jeg var SÅ færdig da jeg gik ud af cellen på Det Lyserøde Hospital at jeg kørte hjem og direkte i seng – der lå jeg til Mor og min søster kom forbi med Ella.

Første ringede de begge men jeg tog den ikke, så sendte min søster mig et billede af Ella der sad ude foran porten og ikke kunne forstå at hun ikke skulle ind af den…. jeg kan ikke bare ignorer hende, så jeg ringede tilbage. I teorien vil jeg bare gerne være alene når jeg er ked af det eller har det skidt. Men da jeg endelig kom ud og gå, var det faktisk okay.

Jeg tænker tit på om hunde og her tænker jeg på Ella, kan mærke sorg og smerte og afsagn inden i, feks. når jeg går fra hende og efterlader hende hos Far og Mor? Mon hun græder sig i søvn og er deprimeret?

Nytårsaften lå hun sådan her i min vindueskarm og hyggede sig med at sove og kikke på fyrværkeri.
I går var jeg hjemme hos Far og Mor og spise. Min Mohair cardigan er gået i stykker, så mor vil se om hun kan lave den. Jeg lagde den på det lille bord og da jeg så var gået sendte Mor mig det her billede….
Ella har trukket min cardigan ned på gulvet og lagt sig på den for at sove….. det er SÅ sødt men det er også SÅ forfærdeligt for mit hjerte at se! Jeg tænker den dufter af min parfume og at hun savner mig og måske hun har det dårligt inden i, fordi jeg går fra hende? På en måde ved jeg det er dybt latterligt, for hun er bare en hund men TÆNK NU HVIS hun føler sig forladt??

Da jeg var ude på Det lyserøde Hospital i onsdags, og sad inde i cellen hvor vinduerne ingen håndtag har (virkelig skummelt faktisk!) rullede de udendørs sorte skodder pludselig ned….I kid you not det var ubehageligt!

Så dér sad jeg i det aflange identitetsløse rum uden hygge eller møbler og vinduer der ikke kan åbnes – og fandeme og skodderne så ikke lukker sig som under et luftangreb!! Jeg kan vitterlig ikke lide at have gardinerne trukket for – selv da vi boede i Spanien, It manden og jeg, havde vi aldrig gardiner sat op – jeg kan ikke fordrage det!!!

Jeg har sat rullegardiner op i stuen så naboen ikke kan kikke ind i min seng, men det er kun det ene rullegardin jeg bruger og KUN når jeg skal sove. Det er det første som kommer op om morgen, også selv om det er mørkt udenfor. Jeg tåler ikke gardiner og lukkede skjulte rum.

Jeg fortalte min Nye Behandler at jeg havde fortalt de små om Gårde og min Gudfar og Psykiatrisk Hospital. Jeg fortalte hende også om hvad min søster havde sagt, den dag jeg måtte bede hende stå ud af bilen. Jeg tror aldrig at jeg glemmer de ord.

Jeg kunne næsten ikke holde op med at græde da jeg fortalte dét. de ord var så sårende, rammende og onde at jeg slet ikke kan beskrive det.

I dag var jeg med min yngste lillebror i Ikea selv om mine knogler var så trætte at de gjorde fysisk ondt og jeg gabte og gabte. Bagefter kørte vi i Bilka for at købe en ramme med nogle mål som de ikke havde i Ikea. Han ville gerne at jeg skulle sætte tingene op i dag men jeg kunne vitterlig ikke overskue at løfte en hammer langt mindre tænke i rawplugs, skruer og boremaskine – jeg var total til tælling (og sov da også fra kl. 13-16 og lå i sengen til kl. 19)

Mens vi står og kikker på rammer, kommer min lillesøsters veninde tilfældigvis forbi. Hun er også psykolog og arbejder et sted der hedder Holmstrupgård, hvor folk tror de er feks. en hest eller kan flyve. Vi taler lidt og jeg prøver at holde opmærksomheden på hendes søn, jeg kan mærke at hun har talt med min søster men hun henviser til at vi i 2017 var på street food sammen (med min søster) men jeg kan ikke nøjagtig sige hvad det er, men det er de mikro små ting som min antenne hjerne opfanger og jeg ved hun ved det. Hele.

Måske hun har ret som psykolog. Måske hun ikke har. Men hun sagde, og det hænger fast i mig: At det er vigtigt ikke at hænge sig i fortiden.
– og så tænker jeg, er jeg sådan en person som hænger mig i fortiden? Eller er jeg sådan en person som bare forsøger at finde ud af hvordan jeg skal håndtere min fortid?

Jeg syntes det lød grimt, som om jeg er en person som hænger mig i min fortid. Jeg syntes jeg prøver at være så meget i nuet som jeg kan – det er bare MEGA svært. Virkelig mega mega svært.

Min mave gør rigtig ondt lige nu, puha…. men konklusionen er at jeg sidder godt og har det varmt.

Har jeg sagt at jeg har malet min bruser? Bare forneden. Det var helt mørkt og sort efter min dumme lejer sidste år som lavede fugt i hele lejligheden. Men nu er det pænt igen. Onsdag morgen vågnede jeg også op med et giga forkølelsessår i mundvigen – det sjove (ha ha) er at da jeg lagde mig til at sove kl. 03.00 eller 04.00, var der ingenting. Da jeg vågnede kl. 7 og tæskede mig selv ud af sengen, var der en giga væskende bule….

Jeg har også fået meldt mig ind i DGI og er nu kommet så langt at jeg fysisk er gået derned, kikket ind i 2 rum og gået igen. Samlet tid: 3 min. og jeg var ikke i fitness tøj.

(SHIT min mave gør ondt!!)

Sidder og tænker på om jeg kan tillade mig at tage en tur til Spanien til Februar? Måske onsdagen efter at jeg har været på Det Lyserøde Hospital i uge 6 og så en uges tid frem. Så misser jeg ikke en samtale, da jeg tænker min Nye Behandler skal have Vinterferie i Uge 7.

Det er mere end et år siden jeg har været dér og jeg trænger til at være alene – men med sceneskift. Måske jeg skulle tage Ella med men måske jeg bare skal være alene og være mig. Men hvad vil Far og Mor sige? Vil de sige at jeg holder ferie hele tiden og fråser osv.?

En Sidste Hilsen (FYI: Jeg er ikke død.)

By: comment

Her er den sidste hilsen fra min Psykiater-Lærling, den jeg nævnte at jeg havde læst et hav af gange. (Følte lige behov for at sætte FYI sætningen ind ☝🏻 i overskriften)

Da jeg læste den op for Jonas, fik han tårer i øjene og var ved at græde – sådan har jeg det også når jeg læser den, men det kan være det bare er fordi, jeg er ked af det 99% af tiden og fordi Jonas har nemt til tårer – men selv om alle ikke har det som jeg så betyder mailem alverden i øjeblikket.

Specielt den sidste sætning har jeg læst igen og igen – jeg forsøger at holde fast i netop dén linje “Jeg er helt sikker på, at dine næste 40 år bliver meget bedre end dine første” Hun er HELT SIKKERT…… OMG jeg håber hun har ret!!

Jeg har forbandet hende væk – og kyselsket hende, i over en måned nu. Jeg håber sådan hun har ret. Really. Men jeg frygter hun tager fejl. For hvordan kan hun i teorien vide dét? Det kan hun jo ikke, hun gætter bare.
– og hun tror end ikke på Hr. Gud, så det er ikke fordi hun har set det i krystalkuglen, hun gætter bare, håber, men gætter….

Og jeg er åbenbart så nem, at jeg løber med på et mear hope….

Jeg har haft en laang dag og det er bla. grunden til at jeg nu kl. 00.58 er vågen.

I går aftes kom jeg til at ringe til Norman. Jeg har nulstillet min countdown app, så jeg kan tælle korrekt igen mht. hvor mange dage der går før jeg kontakter ham igen – helt oprigtigt, jeg savner helt vildt at tale med ham og jeg syntes han er et dårligt menneske når han lader mig hænge mht. Skanderborg. Hvor svært er det bare at sige nej og melde ud? Det er som om han syntes det er okay eller måske endda morsomt, at lade mig (og sikkert mange andre) hænge. Jeg syntes det siger en del om hans personlighed – den er sikkert også fucked.

Men jeg vil forsøge (igen x 1 mio) ikke at kontakte ham. Jeg har besluttet mig for at han skal være et af mine emner når jeg starter i behandling igen. Jeg har bevist sørget for at han ikke var et emne før, fordi han ikke skal have så meget plads i mit liv, men nu tænker jeg at der er plads og tid til at få ham vendt og talt igennem – og forhåbentlig finde ro med ham et sted i mit indre. Ikke ved siden af min Gudfar men på samme reol.

I morges var jeg ved læge og få taget et hav af blodprøver, for at se om jeg fejlede noget somatisk, eller om min kroniske træthed er psykisk. Jeg sværger når jeg siger, at jeg gabte så meget hele tiden, at jeg fik helt tårer i øjene. Det er ulideligt.

Så kørte jeg ned og fik rengjort min lillebrors lejlighed og båret ting i kælderen i den lejlighed jeg passer men som var total crashed. Jeg har sorteret i alt i køkkenet, så der ikke er 24 knive, når der kun kan bo 3 i lejligheden. Opvaskemaskinen virker ikke og det gør at folk ikke gider vaske op, de tager bare nyt af alting, bestik, tallerkner mv. Det var på 3 sal, dvs. fra 3 til kælderen x 5 for så at komme hjem og se at han kun har betalt for 5 timer og ikke 8….. hvad sker der for folk?

Så over og gøre min egen ren, der hvor cykelrytteren har boet. Lad mig lige så fast, jo rigere og mere berømt du er, jo mere fucked er du i hjernen. Der var klinisk rent, de fik nøglerne fredag i stedet for søndag men har ifølge dem selv kun boet fra Søndag aften til Onsdag morgen kl. 07.30 i lejligheden – ALLIGEVEL er der total svinsk…. jeg ved ikke om det er sådan noget med at når man har været kærester i 6 år (stod på hans profil) så bliver man synkron-klamme sammen, men på begge sider af lagnet var der tørret ikke en eller to bussemænd af, men måske 10! Rigtig godt og grundigt gnedet ind i lagnet.

En af de to klamme individer, har haft noget som væskede gult omkring hovedområdet, der var gul væske udover hele lagnet og ned på rullemadrassen nedenunder, som var helt rent for 3 dage siden….. alt var bare klamt.

Jeg har for første gang givet nogen 3 stjerner i omtale.

Og som en anden første gang, har jeg haft en dobbelt bookning – jeg fatter ikke at det er sket men det er det. Min airbnb kalender er åbenbart ikke synkroniseret korrekt med kalenderen på det andet udlejningssite Wimdu som jeg også bruger og det betyder at jeg har accepteret en gæst fra hver site med ankomst mandag d. 27. August…. fucking lort. Den ene bliver til d. 30 og den anden til d. 1. Jeg var økonomisk og aflyste ham der kun blev til d. 30. Og så skrev jeg et pænt brev til ham jeg måtte aflyser – og skyndte mig at sætte mig ned og rette ALLE ical kalendrene .

Da jeg var færdig i min egen – blev ikke helt færdig færdig men jeg fik startet og fik taget sengetøjet med hjem og sat på kog. Så ned i den anden lejlighed som jeg passer for en pige. Der har været 3 gæster og i morgen kommer der 2 – men da hun kun har 4 sæt sengetøj skal der vaskes…..fuck i helvede…… så merer sengetøj med hjem og koge og tørre. Ca. her fik jeg mega krise. Klokken var ca. 14.30 og jeg havde endnu ikke spist, overvejet at lægge mig til at sove på hendes sofa meeen at sove på en kundes sofa er nok ikke så godt……jeg kunne blive opdaget og det ville se rigtig skidt ud!!

Så jeg gik hjem og sov til klokken 18 ca. Stadig igen mad. Vågnede kun fordi Mor ringede. Så stod jeg op, sagde til Mor at jeg havde sovet 45 min (løgn 1) og at jeg var på vej på gåben ned for at færdiggøre lejligheden hos pigen (løgn 2) men i virkelighed gik jeg ned af strøget til en pub, købte 2 x Weissbier og en stor led burger og drak mig selv småfuld. Og så gik jeg over til min søster, snakkede lidt med hende, hun ville ud og løbe på rulleskøjter og kørte mig hjem i bil inden hun tog afsted.

Ned i vasketøjskælderen, ordne mere vasketøj, op, kæmpe med mavekneb af den lede slags, lave mega hårde 💩 som efterlod mig med de vildeste kramper. Pakke nogle IKEA tasker, så jeg er klar til de 3 lejligheder jeg skal ordne i morgen, efter mit skypemøde med Analytics fyrene – og så lavede jeg en renskrevet version af min to-do liste for i morgen og fredag.

Og nu sidder jeg her, kamp træt så tårern stritter ud af øjene på mig og om lidt vil jeg gå ind og sove indtil klokken 09.50 i morgen, stå op og tage skypemødet i natkjole og ubørstet tænder, så ned og gøre rent……… prøve at huske at spise, prøve at undgå at gabe som en sindssyg, prøve at huske ikke at stresse, for hvis jeg bare følger min seddel, så går det nok……

Har forresten bestilt denne her våddragt. 5mm tyk. På udsalg i Düsseldorff til 1100 kr, fordi det er en 2017 model.

Alle dem jeg fysisk kikkede på i butikkerne havde syninger/svejsninger som fremhævede kønsdelene – ja I kid you not men jeg var få sek. om at beslutte mig for at jeg IKKE skulle have sådan en. Gad vide hvilken idiotisk designer der sidder og tænker “Dét her, det er fandeme en god ide!!!”…

Da jeg fik taget blodprøver, stak lægesekretæren forkert 2 gange – så min arm er mega tung og øm og ser sådan her ud (faktisk er den mere blå nu, det her er taget da jeg pillede vattet af kl. 14.00 ca)

Min Mund…

By: comment

brander som et inferno og der er ingen kur i hele verden, som kan få den til at stoppe. Enten er det en senfølge af Seksuelle Overgreb, eller også er det BMS eller også er det en kombination af de to ting + et presset menneskes krop der reagere. Jeg ved det ikke og i bund og grund, så er det også total ligegyldigt hvad der er årsagen til at det gør ondt – hvis bare det ville stoppe, så var jeg lykkelig!!

Kinderne på indersiden af munden, langs rækken med tænder, gør ondt som havde jeg bidt mig selv HÅRDT i hele stykket med kinder, ikke bare ét sted men i hele huden på indersiden af munden. Det har jeg naturligvis ikke, men det føles sådan. Smerten er konstant og vedvarende. Min tung er svulmet op og prikker som når man spiser chilli, den hviler hele tiden mod ganen fordi den slet ikke kan være i munden. Når jeg rækker tunge af mig selv i spejlet, er hele siden af tungen fyldt med hakker/mærker efter hvor mine tænder går, fordi tungen simpelthen bliver mast inde i munden.

I dag eller i nat sov jeg i fodenden af min seng, fordi jeg forsøgte at komme til at sove godt, jeg ved ikke om det lykkes. Da jeg vågnede første gang var det mørkt, andet gang var daggry på vej og derefter lå jeg i sengen fra klokken ca. 7 til 12.00, og den eneste grund til at jeg kom ud af sengen, var fordi en mand smset at han ville komme og købe en gl. El-bil som min bror har parkeret hos mine forældre for ca. 12 år siden (da min ældste nevø blev født) Det er en el-bil til børn that is – nu er den solgt til 750 Kr. Han fik 100 Kr i rabat, men det turde jeg ikke fortælle Mor, fordi hun netop lige havde sagt at jeg ikke skulle give rabat – men jeg ville hellere have 750 kr i min lomme (på min knastørre konto) end jeg ville ha en 12 år gammel børne el-bil med flade batterier stående i garagen. Jeg hjalp ham endda med at få den op på traileren.

Her er hvad jeg har solgt den sidste uge

Holmegård Lampe (fået af Anika).                           150 kr.

Fjernbetjening (fundet til storskrald)                      150 kr.

22 Haveredskaber (fra Gården)                              550 Kr.

Gl. El-Bil til Børn (fået af min bror)                          750 Kr.

2 Offenback tallerkner                                             200 Kr.

Sammenlagt er det 1800 kr i skattefrie indtægter fra ting som jeg overhoved ikke kommer til at savne, faktisk kan jeg slet ikke huske at jeg havde dem. Og i morgen skal jeg gøre rent hos min søster, så der er yderlig 300 Kr ind på kontoen. Eneste ulempe er, at alle betaler med Mobilpay efterhånden, og det betyder jo, at jeg ikke har pengene i hånden, men at de ryger ind på min konto – hvilket også er fint nok, for jeg kører strikt regnskab med hvor pengene kommer fra, navn og telefonnummer og dato (hvis SKAT nu igen en dag skulle få lyst til at angribe mig) men det betyder bare, at fordi jeg altid er så langt i bund med min økonomi, så har jeg aldrig pengene i hånden, de dækker bare de huller der er – så jeg er lige vidt, om end jeg ville være total meget mere fucked hvis jeg ikke fik solgt de her ting.
– jeg drømmer om en dag at have pengene i hånden, penge til at være ligeglad med om jeg køber noget til 200 kr eller ej. Måske sådan en dag aldrig kommer, who knows. Hvis min mund stopper med at gøre ondt, så vil det faktisk være nok.

Et godt helbred kan man ligesom ikke rigtig købe for penge. Ej heller et sundt sind. Specielt ikke et sundt sind.

Og appropo sind, jeg har kun 2 gange tilbage hos min Psykiater-Lærling, det er næsten ikke til at fatte……

Jeg er ved at overveje om jeg skal give hende en gave når vi stopper – der findes ingen, helt bogstavelig talt INGEN MENNESKER på denne jord, ej heller i himlen, som kender mig så godt som hun gør. Der er ingen som ved så meget om mig, som hun gør. Det er både skræmmende, trist, forfærdeligt og rørende – tænk hvis jeg engang kunne møde et menneske jeg kunne “beholde” i mit liv, som vidste lige så meget om mig – af det gode, det dårlige, det sørgerlige, det grimme, det ulækre, det søde, det sjov og alle drømmene. Hvad jeg ikke ville give for et sådan menneske…… men dét kræver virkelig sin person som har et anket dybt dybt forankeret dér hvor han eller hun ønsker at blive, så jeg ikke ødelægger det menneske oven i.

Min Psykiater-Lærling sagde til mig sidst, altså i tirsdags, at jeg virkelig skulle arbejde på, at sætte grænser, at sige stop og nej. Hun sagde at jeg var alt alt for nem at udnytte, fordi jeg aldrig rigtig sagde fra og nej og at jeg på den baggrund var alt for nem at udnytte – og at folk har udnyttet mig og vil forsætte med at udnytte mig, hvis jeg ikke passer bedre på mig selv. Det gjorde ondt at hører – for det er jo rigtigt. Når jeg stirrer bagud på mit liv, kan jeg jo se hvordan jeg er blevet udnyttet, på små måder og mindre små måder og på gigantiske områder, fået mine følelser klemt, mast og ødelagt, fået mit sind smadret og mine tanker forskruet – fordi jeg aldrig rigtig har vidst hvor grænsen gik – både overfor mig selv, men også når det kommer til mig selv kontra andre mennesker.

Jeg ved næsten ikke hvad der gør mest ond at tænke på, at jeg har såret og skadet andre, fordi jeg ingen grænser har selv, eller at andre har såret, skadet og udnyttet mig, fordi jeg ingen grænser har? Jeg har dog valgt, at jeg ikke vil fokusere på den første del – jeg kan ikke ændre den – og jeg har ikke overskudet til at arbejde med andet end én ting og i øjeblikket bliver det så mig selv jeg arbejder med, når jeg ikke sover.

 

Skærtorsdag 2018

By: comment

Jeg er lige kommet hjem fra Påskefrokost hos min Onkel (min Mor’s yngste lillebror) Han gør altid så meget ud af alting og det er en fornøjelse at komme hos ham – dog er det store minus at han ikke har opvaskemaskine og derfor, efter eget valg, står i køkkenet hele aftnen og vasker op mellem retterne.

Dvs. vi har aldrig særlig meget fornøjelse af hans selskab og det er en skam, for han er et omvandrende leksikon, sød, og skøn at tale med – det er også ham som har lånt mig pengene til installation af Air Condition i min lejlighed i Spanien. Og han har ikke nævnt ét ord om det, han har ikke omtalt det på én eneste måde eller hentydet til det på nogen måde, hintet om det. Intet. Det er SÅ fint og nøjagtig som det skulle være – når jeg låner af mine forældre, så kommer der altid stikpiller omkring penge (som jo skal betales tilbage) Vs. hvad jeg skal hjælpe dem med, gøre for dem fordi de har lånt mig penge (som jo skal betales tilbage)

Det gør at jeg føler jeg er i en evig gældsfase og aldrig rigtig bliver gældfri, fordi “når de nu lånte mig til en Fiat500 i 2016 (som blev købt tilbage af Fiat Danmark) så burde jeg simpelthen også hjælpe min Mor med xxx eller xxx eller osv.” Det er VIRKELIG ubehageligt – og selv om jeg godt ved i mit hjerte at mine forældre ikke mener noget ondt med det, så napper det inde i mig når de siger sådanne ting, fordi…..

….. det går direkte tilbage til Gården og min Gudfar. H V E R    E V I G    E N E S T E   gang jeg ikke ville noget, eller ikke gjorde noget eller trodset ham, så kom det frem at jeg jo stod i gæld til ham….. OGSÅ selv om han selv havde valgt at give mig pantebrevet, ellers kunne jeg aldrig have købt gården og han valgte også selv at det skulle være rente og afdragsfrit. Han valgte selv alt. Han satte selv alle betingelserne og mine forældre, deres revisor og deres avdokat, syntes åbenbart alle sammen at det var en fandens god ide, at det var en sygt god deal, hvor den tidliger ejere havde alt at skulle have sagt og den nye ejer havde minimalt at skulle have sagt, hvilket senere blev ekskluderet til intet.

Og det gør at jeg hele mit liv, helt op til den dag i dag, føler at jeg altid står i gæld til alle mulige mennesker, altid føler jeg er 2 skridt bagefter og aldrig er foran. Det er en forfærdelig forfærdelig følelse. Og den er hos mig altid, hele tiden.

Mht. min Onkel, er min eneste frygt at jeg ikke kan betale ham tilbage pr. 31. December 2018. Jeg måtte i sidste måned overfører 10.000 kr til Spanien for at dække udgifterne dernede, i denne måned bliver det nok det halve er skal derned – men det er virkelig ikke særlig godt, for jeg har pt. overtræk på min kassekredit (total no go!!) som er på minus 75.000 kr og jeg har 0 kr lige ud, på min lønkonto og jeg har udgifter for mere end 10.000 kr. pr. 1. April/når verden åbner igen, i form af husleje, telefon, fællesudgifter, A-kasse, AM-Bidrag og det betyder, at jeg er bagefter på alle fronter og jeg kan fysisk ikke arbejder mere, hårdere og hurtigere – jeg kæmper og kæmper og kæmper. Og jeg er altid bagefter. Og jeg har end ikke købt mad, eller tanket min bil (hvilket jeg ofte gør i min Fars firma, men nogle gange orker jeg ikke at spørge pga. ovenstående 👆🏻 og så koster det nemt 500 kr…)

Og her midt i April, skla jeg tilbagefører 3700 Kr i depositum for en bookning – jeg har ikke pengene. Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Men dén tid den bekymring, selv om jeg selvfølgelig allerede tænker på det.

Jeg er blevet virkelig snottet og syg – jeg er helt flad og pumpet, jeg trækker vejret gennem munden (som gør ondt i ét væk, mine gummer brander) og jeg snøfter ind i næsten hele tiden, det var så slemt at min søster, som ikke er syg, kommenteret flere gange i løbet af aftnen på om jeg ikke burde pudse næste, men det er ikke noget snot som kan komme ud og der er heller ikke noget snot at snøfte ind, jeg føler bare at min næste løber og så snøfter jeg ind men der er ingenting – og når jeg oven i har ondt i huden, småfryser, har trykken for ørene og ondt i munden, så er det lige til at blive sindssyg af at blive kommentere på HELE AFTNEN og når det ikke var min søster som kommenteret på min vejrtrækninge, så var det min Mor der kommenteret på at jeg ikke må ha en åben offentlig holdning til, at min ældste lillebror pludselig er blevet skabs ateist og ikke ser nogen grund til at deres fælles kommende datter skal døbes – du kan TRO jeg har en mening om det!! Er du så færdig jeg er imod at man ikke døber sine børn!!!

Lad dem døbe og giv dem så valget senere, om de vil følge deres dåbstro – og nej, børn der ikke er døbt og børn der er døbt er ikke gamle nok til at træffe livslangen valg i en alder af 13-15 år – se mig, jeg skulle træffe en masse valg feks. omkring gården da jeg var blot 18-21 år og jeg fucked totalt op….. don’t do this to your children!

Hver gang jeg sagde “dét kan du da ikke mene” eller “SELVFØLGELIG skal hun døbes!!” så irettesatte min Mor mig. HVER GANG. Jeg er 39 år, 8 måneder og 8 dage NØJAGTIG i dag og jeg kan stadig ikke sige min mening, uden at min Mor skal kommentere på den. Det er måske meget normalt, at det er sådan, men jeg syntes det er forkert og irriterende og efterhånden syntes jeg også det er en smule nedladende altid at skulle rette på andre. Altid.

Det er HELT FINT at min Mor og jeg ikke er enig om hvad jeg må og ikke må have holdninger til, men nu er det jo sådan at jeg er et selvstændigt selvtænkende indvivid og jeg er voksen, jeg føler mig ikke voksen og ejg føler mig ikke selvstændig, jeg føler mig stadig som en der hænger fast i mine forældres liv. Som en der ikke kan noget, uden mine forældres accept og hjælp – det er en forfærdelig træls følelse – og havde jeg penge nok, så ville følelsen sikkert være meget mindre.

Men når vi i familien sidder og har venlige diskussioner omkring barnedåb, efternavne, lærer teknikker (min yngste lillebror læser til lærer) osv. så må jeg simpelthen ikke have en mening som går imod det mine Mor syntes eller imod det min bror og hans kæreste, altså min svigerinde syntes – og jeg ved godt hvorfor, fordi min Mor ikke vil at min Svigerinde skal føle sig ikke-velkommen i vores familie, men seriøst, hvis min mening omkring at jeg går ind for at døbe børn og at børn skal have faderens efternavn, får hende til at føle sig ikke-velkommen i familien, så kan jeg simpelthen ikke navigere mere.

Så støder jeg på grund – jeg er da 100% godt klar over at de ender med at vælge som de selv syntes, altså måske ikke giver hende vores efternavn (altså faderens efternavn) og måske vælger de ikke at lade hende døbe og det er jo helt fint – det er jo deres barn, deres datter.

Jeg er bare ikke enig – og det er vel okay, er det ikke?
– eller skal jeg sidde resten af mit liv og lytte til min Mor der tysser på mig, der retter på mig eller kommentere på mine holdninger??

Når hun gør dét, får jeg lyst til at få virkelig radikale holdninger – jeg får lyst til at gå helt amok og gå i den modsatte grøft, bare for at provokere hende max, for at give hende en grund til at være efter mig – jeg syntes pt. ikke at jeg har givet hende en grund til at være efter mig, men alligevel er hun det. Og jeg forstår det ikke.

Jeg ved kun at det er drænende. Og irriterende. Og at det har stået på hele mit liv.

Jonas skrev omkring kl. 17.45 om jeg ville med ug og spise med hans søskende, men der var jeg allerede til Påskefrokost og de skulle ikke have en øl bagefter, så lidt øv men pænt at han tænkte på mig. Umiddelbart lige nu, mens jeg sidde rher i sofaen og fryser trods varme på radiatoren, tæppe og uldsokker og har trykken for ørende, så tænker jeg det måske er meget godt at jeg ikke havde lovet mig selv væk til en påskebryg.

Jeg drømte om It manden i nat, at jeg var på en restaurant hvor der i hvert rum var en rødhåret mand der ligende It manden og jeg ville så gerne vise ham dem, da vi aldrig så særlig mange rigtig rigtig rødhåret personer mens vi var sammen og det var noget vi ledte efter over alt – da jeg så – i drømmen – endelig fik ham lokke til at komme ned på restauranten og se de her to mænd, så var it manden helt kronraget og havde intet hår på hoved og ingen skæg, så han lignede ikke de to mænd mere – og hvad dén drøm betyder eller skal betyde, aner jeg ikke men den var mærkelig.

Jeg drømte også at der var en som mooned mig, for sjovt, helt klart det var en sjov del af en drøm men da han trak underbukserne ned for at vise mig sin blege røv, var den dækket af lort…… umiddelbart tænker jeg på mine tirsdags uheld….. og min stakkels mave.

Og så vågnede jeg omkring kl. 07.45 og lå i sengen til kl. ca. 14, hvorefter jeg stod op og gik i bad, vaskede hår og tog til Påskefrokost. Jeg havde købt en Påske Hoptimist til min Onkel, en lille hvid kylling med hanekam, fordi den var billig.

Jeg tænker på min Psykiater-Lærling og på hvad fremtiden vil bringe – hvordan vil det gå med mit lille firma? Vil det overleve?

Hvis det ikke overlever, hvad skal jeg så lave, hvem vil ansætte mig og kan jeg få en løn jeg kan leve af, eller skal jeg igen knokle igennem til en virkelig dårlig løn? Umiddelbart vil man måske tænke at alt løn er bedre end det jeg får nu, hvilket er ingenting, men sådan ser jeg ikke på det. Lige nu får jeg 0 kr. pr. mdr. i løn men jeg arbejder også for mig selv og selv om jeg arbejder rigtig rigtig meget, så har jeg også en slags frihed, fordi ingen skal bestemme over mig og ingen kan dominere mig. Så det vejer rigtig meget op.

Hvis jeg får et job, som feks. da jeg var på lageret, hvor jeg virkelig knoklede et fysisk hårdt arbejde til 90 kr. i timen, før skat, så følte jeg mig jo dum, når jeg hver måned fik omkring 2000 kr udebtalt for et deltids job – det var slet ikke tiden, transporten og tankerne værd. jeg kunne tjene de 2000 kr på 15 min. blowjob og stadig være min egen.

Og udover ovenstående arbejdsmæssige tanker, hvordan vil det så ikke gå mig, når min tid med min Psykiater-Lærling stopper? Der er kun ca. 14 tirsdage tilbage, fordi en af dagene er Grundlovsdag. Jeg frygter at jeg 1. får tilbudt Gruppeterapi, det er et klart nej tak herfra. Jeg skal under INGEN OMSTÆNDIGHEDER sidde i en rundkreds og betro mit liv og mit livs sorger til andre. Dét kommer slet slet ikke til at ske!! Jeg har ikke lysten og jeg stoler 200% ikke på at folk ikke fortæller mine sorger videre. 2. Jeg frygter jeg får tilbudt noget ligende 👆🏻 og dermed ender med at gå helt ned og worst case scenario, jeg ender med at blive indlagt.

Så langt tilbage jeg kan huske, eller i hvert fald siden jeg fandt ud af at der var noget som hed “Psykiatrisk Hospital” så har jeg frygtet at jeg blev indlagt. Jeg har sådan nogle dejavu glimt af mig bag en låst dør med en lille rude i, inde i ruden er der metaltråde, så den ikke kan smadres. Rummet bag mig er lille, måske 2×2 meter og selv om jeg råber og skrigerm, tigger og beder om at komme ud – så er der ingen som lytter, ingen som kommer. Jeg har aldrig set et levende menneske i mine dejavu drømme.

Jeg plejede at fortælle Lotte om denne drøm, dengang jeg talte med hende, hun syntes den var skør og sjov – jeg frygter at den en dag bliver rigtig. Tænk hvis de glemmer mig derinde? Tænk hvis jeg aldrig bliver lukket ud igen? Så vil jeg igen ikke have et valg og kan igen ikke selv bestemme over mit liv, om jeg vil leve eller dø. Frygtelig frygtelig tanke!!

 

Min egen lille luksus ting. En lyskæde med små stjerner (der kørere på batterier) ligger på min Gudmors kyllingegule sminkebord og lyser op hver aften. Jeg syntes det er SÅ flot og virkelig en eksklusiv detalje – jeg købte kæden i December, da alt julepynten var på udsalg. Jeg tror jeg gav 50 kr for den.

1 2 3 4 5 … 12