Engang for mange år siden, faktisk for mere end 23 år siden, var jeg til samtale i Bilka, hos en mand der hed Norman, hans efternavn er ret unikt, så det skriver jeg ikke her, men han var super sød og jeg var meget ung og meget nervøs men alligevel ansatte han mig, som ungarbejder i Textilafdelingen, jeg tror tiderne dengang hed 16.15 til 18.15, Bilka lukkede nemlig kl. 18.00 dengang.
Jeg startede dér og endte som afdelingschef i en alder af hmm 26 år. Jeg havde 8 sygedage sammenlagt på alle de år – 4 af dem da min elskede Mormor døde. Jeg arbejdede altid, jeg elskede det – jeg var kun væk fra Bilka mens jeg boede i Texas og jeg tog kun afsted, fordi de lovede at mit job var der når jeg kom tilbage.
Jeg ELSKEDE MIT JOB!! Jeg elskede at tonse varer ind, jeg elskede at planlægge, at se budgetter og vurdere hvilken varer der solgte bedst eller bedre, hvis jeg flyttede dem lidt rundt – men mest af alt elskede jeg det faktum at jeg kunne se i systemet hvilken Bilka’er vi sammenlignede os med, rent størrelsesmæssigt og så se når vores væksttal oversteg dem, det kunne jeg se hver aften ca. 30 min. efter lukketid – my favorite time a day!
En STOR grund til at jeg kom til at holde så meget af at være i Bilka, skyldes en dame som ser nøjagtig – som i NØJAGTIG ligesådan ud i dag, som for 23 år siden – hun er stadig ligeså unik og smuk og elegant og 50’er agtig at se på. Hun blev ansat den dag Bilka åbnede og har været der siden, i samme rolle. Hun har sagt nej til et utal af forfremmelser og er blevet i den samme stilling.
I dag arbejder hun kun hver torsdag og fredag. Jeg mødte hende for mange måneder siden, efter at have kikket forgæves efter hende hver gang jeg var hjemme fra Spanien, men så en dag mødte jeg hende, med It manden – jeg var lige ved at græde da jeg så hende, for hun betyder faktisk så utrolig meget for mig. Det lyder mærkeligt at et menneske man ikke ser til daglig eller har daglig eller årlig kontakt med, kan betyde så meget for en, men det kan en person godt.
Fordi den person som fylder så meget – på den gode måde – i ens liv, engang har sat et unægteligt godt og varmt aftryk i ens liv, sådan er det med denne her kvinde.
Da jeg mødte hende med It manden, havde vi slået op men ikke fortalt det til nogen endnu, så jeg kunne ikke så godt fortælle hende om det – men det er jo sådan når man møder fremmede mennesker, at man får den største lyst til at betro sig til dem – men It manden og jeg havde lovet hinanden ikke at sige det til nogen, så det gjorde jeg ikke. Jeg holder hårdt på at man skal holde hvad man lover og jeg kan sagtens holde på hemmeligheder – hvis jeg virkelig skal skal. Og her, der skulle jeg.
Siden da har jeg ikke set hende, men så i dag, efter mit Adwords Kursus kørte jeg i Bilka for at handle ind. Far og Mor er kørt til Sverige hvor min Storebror bor med mine nevøer og kone, så jeg skulle finde noget mad til mig selv – jeg lavede salat
(faktisk lavede jeg to portioner, fordi jeg så regnede med at jeg havde en portion til i morgen, men ak, den har min yngste lillebror lige spist her i stuen foran mig…..den lille lus!)
Anyway, netop som jeg går ind i Bilka og stormer over for at tisse, og bagefter går lettede ind i selve butikken, så står mit livs bedste kollega lige dér foran mig 🙂 Jeg var et stort smil og hun startede med at sige: Åhhh Deirdre-Ann!! Hvor ser du bare GODT UD!! (med ekstra tryk på GODT UD!!)
Hun er ALTID så sød og dejlig og varm og har jeg nogensinde brug for at få boostede min selvtillid, så skal jeg minde mig selv om at denne her fantastiske kvinde, er the one to go to! Hun er uden tvivl det mest ærlige og oprigtige menneske jeg kender – når jeg sådan tænker nærmere over det.
Jeg fortalte om mit liv, om at jeg var gået fra It manden, over at jeg var så lykkelig for at jeg endelig fik slået op – det plejer at lyde grimt når jeg siger det, for han gjorde ingenting galt, han har aldrig slået mig, eller været mig utro og så sent som i sidst uge gav han mig en B&O radio – han er et perfekt og godt menneske – han er bare ikke the one for mig men det forstår næsten ingen.
I går ringede min storebror fra Sverige for at spørge om noget søgeteknik og inden han var færdig, så spurgte han mig – jeg citerer: Hvad er der galt med dig Kvinde, siden du ikke får børn med It manden??
Mit eneste argument er at jeg ikke er forelsket. At jeg kæmpede så ufattelig hårdt for at finde ham men han var der bare ikke, han var der aldrig, jeg kunne ikke mærke ham, jeg kunne se ham – men jeg kan se alt – men jeg kunne ikke mærke ham og efter 3,5 år uden at kunne mærke manden der sov ved siden af mig hver nat, så måtte jeg gå.
Min mor sagde så sent som i går, hvorfor jeg ikke bare går tilbage til It manden – Anika sagde i tirsdags hvorfor jeg ikke fandt sammen med It manden igen, han var jo så perfekt for mig.
ALLE syntes vi er det bedste match ever seen – og trust me, sådan følte jeg det også rigtig længe. Jeg følte jeg havde lavet den vildeste overscoring, at jeg havde fundet guld når andre finder sølv og er tilfredse med det – jeg var så glad for at havde fundet en kæreste, men kærlighed går to veje og den vej som gik fra mig til It manden var fyldt med kærlighed, den som gik fra It manden til mig var bare tom og kold og gold.
Damen her i Bilka sagde til mig at når nogen spurgte hende hvordan man vidste om det var kærlighed, så fortalte hun dem at hvis de blev nød til at spørge om dét, så er det ikke kærlighed. Man er ALDRIG I TVIVL når det kommer til kærlighed – og jeg håber hun har ret.
Men hvis hun har ret, så kan jeg fortælle dig, mellem os to, at jeg aldrig har været forelsket. Aldrig. Jeg elsker 2 personer i denne verden og det er mine to små brødre. Jeg husker da de blev født og den varme følelse jeg fik inden i, da jeg så dem. Jeg husker hvordan jeg vågnede om natten når de græd, selv om de sov hos Mor – jeg vågnede og så tænkte jeg inden i: Jeg har en lillebror…. og så var jeg bare helt varm og glad og lykkelig og forelsket.
I 15 år drejede hele mit liv sig KUN om mine to små brødre -jeg ELSKEDE DEM og jeg ELSKER DEM men i dag har de ikke så meget brug for mig mere og ofte tænker de nok at jeg er deres gamle søster som er lidt mærkelig, fordi jeg bekymre mig om dem (lidt for meget)
Men udover de to, så har jeg aldrig elsket noget – det er noget jeg kan se nu, når jeg ser tilbage på mit liv. Kærlighed ligger nok ikke til mig, det er nok ikke noget som flyder i mine gen. Jeg kan holde utrolig meget af andre mennesker og jeg har et stort og volumiøst hjerte, men jeg elsker ikke nogen.
Den anden dag læste jeg denne artikel i Jyllands-Posten http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/familie/ECE7943469/Alenemor-til-et-donorbarn-%E2%80%9DDet-h%C3%A5rdeste-er-ensomheden%E2%80%9D/ omkring en dame som valgte at blive alene Mor med en sæddonor – hun valgte at barnet kunne få kontakt til donoren når barnet er 18 år. Artiklen er for mig, meget sigende, da jeg tit og ofte har tænkt på, at jeg nok ender med at blive alene Mor, ingen vil have børn med mig – og jeg vil ikke have børn med nogen som ikke 100% er der for mig og babyen, det ville være det ultimative svigt.
Hvis jeg ikke kan få en mand der er der 100% så vil jeg helst bare være fri og være alene, den sorg det er at blive valgt fra, er så stærk for mig, at jeg ikke ville kunne holdet det ud – og at sætte sig i den situation, selvvalgt – er for mig helt utænkteligt.
Damen her i artiklen forklare hvordan ensomheden ved at være alene mor er et værste, hvordan det at være alene om at se alting første gang, at glæde sig over alting første gang, over at være alene når børnene sover – alt dét syntes hun var så mega overvældende og måde det blev forklaret på i artiklen og måden ordet “ensomhed” blev brugt på, fejede på et split sekund ALLE mine drømme og tanker omkring at blive enlig mor til et donor barn væk.
Jeg vil adlrig nogensinde sætte et barn ind i den rædselsfulde ensomme situation som jeg selv har været i så mange gange før – det har været en kamp på liv og død for mig at komme ud af den og nu da den er væk, hvorfor i alverden skulle jeg så vælge frivilligt at gå ind i den igen og tage et andet menneske med derind?
Nej – jeg vil vente på at den store kærlighed kommer (hvis den kommer) og i mellmetiden vil jeg leve livet fuldt ud, dyrke mit lille firma og forhåbentlig tjene penge og forhåbentlig begynde at blive lidt mere social – at få venner og veninder i min alder er lidt af en udfordring har jeg opdaget.
Men efter et selvtillidsboost fra Bilkadamen, så ved jeg at jeg er på rette vej!
Jeg er endelig single igen (tænk at jeg nogensinde skulle sige det!!!!) Jeg er ved at tabe mig, jeg er lykkelig i nuet og jeg ELSKER det jeg laver! Life is great!!!
Jeg ville dog helt klart med hånden på hjertet, ønske jeg havde en ven jeg kunne tale med om løst og fast – en som ikke er i forhold. Hvorfor må personen kvinde som mand ikke være i et forhold for at være min ven?
Fordi, det fungere bare ikke at en pige som jeg ringer til en fyr, der er i et forhold sent om aftnen eller sms’er sjove, skøre og frække sms’er – det fungere bare ikke at jeg gør det samme med en pige, fordi hendes mand helt sikkert vil 1. finde mig irriterende 2. læse mine beskeder 3. falde for mig (lidt som der er sket eller er ved at ske med Walder, Anika’s mand.)
Derfor drømmer jeg om at finde en drengeven – for at få mest modspil – som er single – ligesom min Radioven – og som også vil bruge mig til at tale med, øse over på og grine af. Det skal jo være et gensidigt venskab, før det er sjovt og hyggeligt og brugbart.
En sådan finder jeg nok ikke lige med det samme, hvis nogensinde – men det er jo godt at have drømme.
Men for mig, er det helt klart en solskinshstorie at Bilkadamen i den grad kun sagde søde og gode og positive ting til mig – hun sagde bla.: “Hvad du ikke har oplevet i dit liv Deirdre-Ann, det er utroligt….. du har et fantastisk liv, du skal bare se det selv…”
Er dét ikke vildt at nogen syntes sådan om mig?
I Morges var jeg inde i lejljheden og lukke håndværkerne ind (igen igen igen) fordi de nu har fundet ud af at faldstammen er samlet forkert……det er total byggesjusk!
På mit lille kontor, har jeg fundet ud af at jeg må være mere social men da jeg ikke drikker te eller kaffe kommer jeg sjældent ud i fælleskøkkenet, så nu har jeg købt en testpakke af Shotima te med én af alle deres varianter i og det betyder at jeg må gå ud i køkkenet for at koge vand og bagefter for at tisse (ikke i køkkenet naturligvis) så jeg begynder at blive mere social!
I Netto så jeg denne her – da jeg var hos akut tandlægen i onsdags med min mund. Det er en Rosa Vaskebalje og jeg tror opvasken bliver sjovere, hvis udstyret er i orden. Den opvaskebalje min søster har efterladet, er hvid og smånusset. Den kan sagtens bruges, bevares men den er nusset – en rosa balje er bare pænere 🙂 It’s the little things that counts.
Den anden dag var jeg i Bauhaus for at kikke på en radiatorskjuler til min lejlighed og så så jeg pludselig en ny sektion de havde fået sat op, fyldt med små håndvaske – lige hvad jeg har manglede til min lille lejlighed – en skam de ikke havde dem før, så havde jeg da helt klart fucket Ikea og kørt i Bauhaus.
Jeg er total en sucker for renovering og gør det selv – en dag drømmer jeg om at købe et stort gammelt hus, måske en murestensvilla eller en gl. gård og gøre det hele i stand fra A til Z. Det ville være så skønt at vide at man har gjort noget fysisk med sin krop og skabt et resultat.
Dernæst har jeg smagt den nye Coca Cola Life – med grønsagsekstrakt. Den første smagte af helvede til den næste so so – min konklusion er at den kan drikkes men jeg foretrækker stadig Coca Cola Light.
Og så har jeg bestilt mere hårsnask fra min shampoo pusher ven som siden HHx har drevet sin egen forretning hvor han sælger alt til håret – jeg støtter hellere ham end andre også selv om han er steget i pris siden min sidste levering i December. Dengang fik jeg 4 flasker med 150 ml. i til 400 kr inkl. forsendelse, nu koster det samme 500 kr. Men jeg hjælper en selvstændig jeg kender og dét er 100 kr værd.
Og nu vil jeg sove. It manden er i Spanien til min tidligere ven’s fødseldags fest, den jeg blev afinviteret fra, så i morgen skal jeg hjem til It manden og fodre hans piratfisk.
Forresten, jeg er også inviteret til en Julefrokost i samme by som hvor It manden bor, den første weekend i December. Der er It manden til Julefrokost i København, det er han altid, hos Fitnesspigen og jeg har spurgt om jeg må sove hos ham, det må jeg gerne, så hvis planen ikke løber i vasken, så har jeg min første julefrokost aftale i hmmm 5 år 🙂
Woop Woop!!
Men det var min lille solskinshistorie fra det virkelige liv, et andet menneske syntes JEG er helt fantastisk og med dén viden i mit hjerte, går jeg glad og træt i seng og håber jeg kan sove rigtig godt, for det har jeg ikke gjort den sidste uge.
Naboen høster og det larmer (lidt) og jeg har sovet to timer i eftermiddags da jeg var så mega træt men jeg håber alligevel jeg kan sove i nat. Bare sove sove…