– hvis du kender følelsen ved du hvor gangske forfærdeligt det er!!
Hvis du ikke kender følelsen, vil min overskrift enten bare være en overskrift på en blog eller intetsigende.

Jeg har lyst til at skrige af frustration, jeg har grædt i flere timer og jeg kan ikke finde ro. MIn lejlighed er et stort rodet kaos, så her kan jeg heller ikke finde ro, mit sengetøj trænger til at blive skiftet og min økonomi sejler.

Her er den rather desperate email jeg sendte til min Psykiater-Lærling kl. 19, hun læser den først mandag, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud af mit indre, til someone who gives a fuck…

“Kære XXX

Jeg er simpelthen SÅ ulykkelig, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke finde ro og er helt knust inden i

I torsdags skændtes mor og jeg over telefonen, hvor til hun siger “….er det egentlig ikke det XXX skulle ha lært dig” Det føltes som et knytnæveslag og jeg endte med at råbe af hende

I dag har jeg gjort en af mine forældres lejligheder rene efter en lejer er flyttet ud og mor insisteret på at komme og hjælpe. Af nøjagtig samme grund som jeg ikke ville have hende til at komme, må ha været nøjagtig den grund hun havde til at komme

Udover at 6 timer i en to værelses med min mor er hårdt på en god dag, så var det noget nærd et maridt i dag. 

Mor spørger flere gange “jammen hvad gjorde han” og til sidst stortuder jeg mens jeg fortæller hende nogle af de mest nederdrægtige og ydmygende ting. Mor fortrækker ikke en mine

Som hun siger så er det jo begrænset hvad han kan have gjort da jeg var lille da jeg jo var netop lille og da jeg flyttede fra gården var det jo også begrænset hvad han kunne have gjort, da jeg var voksen

Flere gange siger hun at “jammen nu er han jo død” som om det løse alt, hvilket jeg til sidst pointerer. Det er som mor ikke forstår at det her ikke bare er noget der går væk i morgen eller til Januar eller med 200.000 kr på kontoen og ikke forstår hvorfor jeg er så ulykkelig

Da vi er færdig og går ned til bilerne giver mor mig et knus og siger at jeg ikke skal tænke mere på min Gudfar, nu bliver alting bedre for han er død. 

Jeg har ikke stoppet med at græde siden og føler mig så fortvivlet og fyldt med uro og selv om du bliver vred, så er det eneste jeg tænker på at dø. 

Lorte lorte liv”

Og nu ligger jeg så i min seng og det hele snurrer, mine øjne kan næsten ikke holde sig åbne, min mund er ét stort flammehav, jeg har en hælrevner der ikke vil hele og som jager op i knæet ved hvert skridt jeg tager, min hage er fyldt med bumser, hudorme og talgknopper (jeg plejer ALDRIG at have urent hud, end ikke en lille bitte hudorm) min mave er gået fra at være en lind strøm af væskende stinkende vand til at være så hård at mine tarme strammer og gør ondt, men intet kommer ud. Mine hænder er ru, øjenlågene hævet og jeg tænker på, hvordan det vil være at dø, bare aldrig mere at føle noget. Igen. Nogensinde.

Jeg tænker også på Norman, som jeg sendte denne sms til i tirsdags, eller var det onsdag? Måske det var torsdag? Fuck do I know, han har læste den og ikke svaret. I so should have known better.

Jeg er det mest usle ynkelige menneske på Hr. Guds Jord. Og i dag om en uge bliver jeg 40 fucking år og jeg kan ikke finde én eneste grund, end ikke en lille bitte grund, til at leve. Ikke én.