I dag er det den første Lørdag i Juli 2016, om kun 19 dag bliver jeg 38 år og jeg er helt indifferent inden i, jeg glæder mig end ikke til min fødselsdag. Den bliver sikkert fejret af min familie som ved hvor meget jeg elsker denne dag, men jeg ved at suset ved at have fødselsdag og være omringet af veninder og venner og få gaver og feste og danse ikke vil komme – jeg ville end ikke kunne samle 3 mennesker (udover min familie) langt mindre stable en fest på benene.
Jeg drømmer om at blive gift og har faktisk lovet mig selv at jeg vil gifte mig med mig selv, ligesom Barbara Gram gjorde i 1970’erne, når jeg bliver 40 år. Men lige nu virker dén ide lige så mega urealistisk som tanken om at blive gift med en mand – hvis jeg skal have et traditionelt bryllup med kjole, kirke, mand, fest, gæster mv. så er det op af bakke at finde manden. Pengene vil mine forældre give til festen, så det er ikke et problem.
Vil jeg have et utraditionelt bryllup med festen, kjolen, kirken (velsignelse) og gæster, så er udfordringen at jeg ikke har pengene til det – jeg kan knap brødføde mig selv og jeg aner ikke hvorfor jeg forsætter, hvorfor giver jeg ikke bare op og går ned som Titanic?
Fordi, jeg ikke har et alternativ, jeg ved ikke hvad jeg skal lave hvis jeg ikke skal lave mit firma, hvad skal jeg tjene penge på? Hvor skal jeg kunne få penge nok til at forblive i min lille lejlighed? Jeg aner det ikke – jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke desperat, jeg er bare fortvivlet inden i, men end ikke dén følelse er særlig stor, den er der, men den fylder ikke alt. Resten af mit følelsesrum er bare tomt, jeg orker end ikke at sortere i mine følelser mere. Det kan være godt det samme.
I morgen er sidste frist for at sende oplysninger ind til SKAT, ellers får man dagbøder af 200 kr pr. dag, dog max 5000 kr. Selv ikke dét røre mig. Jeg har det sådan, at SKAT jo bare kan komme an, hvad vil de have? Mine penge? Dem har jeg end ikke selv, så hvis de kan finde dem skal de da næsten have lov til at beholde dem, som en slags finders-keeper. Vil de sætte mig i fængsel? Tjae måske men er dét nu også dårligt i dagens Danmark? Jeg kunne sikkert spinne noget ret godt PR på det.
Jeg har spist spareribs fra fryseren til aftensmad, og drukket en ingefær øl, det er næsten det eneste jeg kan drikke, udover vand som ikke får min BMS til at eksplodere. Jeg har også et begyndende forkølelsessår og min menstruation er lige stoppet, så life is good kan man vel næsten sige.
Jeg har kvalt opvasken og endelig fået tømt kufferten efter at alt mit tøj har været pakket ned, da jeg lejet lejligheden ud og fik den tilbage sidst søndag. Jeg har simpelthen bare knoklet så meget at jeg ikke har haft tid til at pakke den ud, jeg overvejede om det kunne betale sig, om 31 dage flytter en ny gæst ind og så er det forfra igen…… jeg har lovet mig selv højt og helligt at med mindre der kommer en mega mega STOR bookning på mange mange MANGE PENGE, så vil jeg ikke leje mere ud i 2016 i min private lejlighed. Jeg kan mærke jeg trænger til ro i mit sind. Jeg flakker for meget rundt.
Jeg savner i den grad socialt samværd, jeg høre ikke fra Anika ret meget, dvs. i dag ringede hun da jeg sad i bilen med Mor så jeg tog den ikke, men ellers høre jeg ikke fra hende. Jeg tog den ikke fordi Mor og jeg lige havde et “bonding øjeblik” og dem er der bestemt ikke for mange af i vores liv sammen, så jeg tænkte jeg hellere måtte være nærværende.
Jeg har lige læst en artikel i Børsen om en af mine konkurrenter, som har hovedsæde i København. De lød så mega succesfulde og cool og som om de havde mega styr på det hele – og ikke som jeg der bare stormer fremad med min mavefornemmelse som kompas….jeg havde lyst til at tude da jeg læste den. Jeg delte den med It manden og skrev efterfølgende en sms til ham – fik en sms tilbage at han ville læse den i morgen……. og det er så dér jeg ved at vores veje en dag (snart) må skilles 100% – jeg kan jo ikke bruge en founder i mit firma som kan se på noget “i morgen” når det måske er lige nu at jeg har brug for at vi lige vender den og bruger 10 min. på at få ro i mit sind og lagt en slagplan. Jeg siger ikke det skal være 30 min. møder, men 10 min kan man godt give hinanden…….. men ikke It manden, nu da han har fået ny kæreste og er blevet “far” til 2 børn.
Tænk engang at jeg brugte knap 300 kr på at købe to biografbilletter inkl. sodavand og popcorn som fødselsdagsgave til ham…… WHY DO YOU DO IT DEIRDRE-ANN?? Are you dent?? Fucking moran!!
Gave her, søde hilsner dér, rummelighed og nærværd og så kan jeg end ikke få 10 min. peptalk….. (indsæt pistol emoji)
Jeg kan ikke engang trøstespise slik og drunkne min sorg i e-numre, for min mund vil ekskplodere i et inferno af smerte og min krop vil føles som om den skal dø……. så ingen trøsteslik til mig, bare mig og mine tanker, min strygebunke og min spotify og min sygt grimme blog!
