Efter en horrible dårlig dag i går, startede dage i dag nærmest på samme måde.

Jeg vågnede lidt over seks og da jeg tjekkede min telefon, var der en få minutter gammel mail fra min revisor. Mens jeg svarede på den, kom der endnu en mail – fra en kunde som vi (min revisor og jeg) har døbt “Nyhedsstalkeren” – hver gang vi sender et nyhedsbrev ud, gakker idioten helt af og åbner det (nyhedsbrevet) mellem 80 og 100 gange og sender os mails med at vi laver vores økonomi forkert.

Jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det, for alt hvad jeg laver, er godkendt af ét af Danmarks førende revisorfirmaer og dem læner jeg mig selvsagt op af – men det hindre ikke Nyhedsstalkeren i at sende mails efter mails. I dag fik jeg så min revisor til at svare ham direkte og så blev han tavs. Jeg har desuden blokeret ham på Facebook, så han ikke kan finde mig privat, jeg har blokeret ham fra mit lille firma’s Facebook og slettet hans email fra vores system, så han ikke modtager flere nyhedsmails fra os.

Kort efter faldt jeg i søvn og da jeg vågnede igen, lå der eddersparkene en mail fra Norman i min indbakke!!

På den ene side bliver jeg glad og får et smil i maven, men på den anden side, så dur det simpelthen ikke, at hver gang jeg forsøger at lade ham være, så gør han sådan noget, som han gjorde i dag. Han sender en “one liner” altså én linje med et eller andet total ligegyldigt i en 2-3 måneder gammel mail.
– alt andet lige, er et svar 2-3 måneder efter at mailen er sendt, lige så brugbart som muggen rugbrød. Og jeg kan ikke med alt min objektivitet se, hvad han får ud af det? Altså, what’s in it for him?

Jeg begyndte at græde da jeg så hans navn i min indbakke. Mens jeg græd, skrev jeg følgende tilbage:

Jeg bliver nød til at få ham væk, når han ikke vil mig mere end på hans egen akaved måde. Måske jeg er led. Måske det er skrevet helt forkert, men ovenstående var det bedst jeg kunne præsentere.

Så stod jeg op, kørte ned og lukkede en hjælper ind i min lillebrors lejlighed. Jeg har betalt mig fra at gøre rent. Jeg orker det ikke, jeg er fuldstændig kørt i sænk og jeg har stadig ikke hørt fra Far og Mor, hvilket ikke tegner godt. Jeg venter bare på at der sker noget – det kan væer hvad som helst. Måske tager de min løn fra mig? MÅske opsiger de mig i lejligheden?

Jeg har gået hele dagen og tænkt på at jeg må til at søge efter et andet sted at bo, jeg kan ikke så godt flytte over i min egen lejlighed, for så mister jeg min eneste indtægt. Men jeg er overbevist om at noget grimt snart sker. Og jeg har ingen at dele det med.

Efter at jeg have lukketrengøringsdamen ind, kørte jeg hjem og hentede nogle pakker jeg havde bestilt (min wc skammel og mit shampoo) og så kørte jeg ud på Far og Mors gård og støvsuget min bil ren indvendig. Den var hvid af hundehår. Nu er den pæn igen.

Og nu er klokken 18.28 og jeg ligger i min seng med sommeren 2018’s mest brugte tøjstykke: Min natkjole og om få få minutter slukker jeg min telefon og lægger mig til at sove. I morgen skal jeg ud til min Nye Behandler og jeg orker det slet ikke, det nytter alligevel ikke noget på sigt.