Klokken er 20.20 på en onsdag aften og jeg har lige sat mig op for første gang i lidt over 12 timer.

I går aftes var jeg så stolt af mig selv, jeg havde fået kvalt min strygebunke som måske er 3 måneder gammel. Alt der skal tages billeder af og lægges til salg, er nystrøget og hænger på bøjler på min dør. Mit eget tøj hænger sirligt i skabet og kan tages på i løbet af få minutter – til flugt eller til fest.

Jeg har også fået solgt for 4725 kroner i Juni måned og ikke en eneste gang spist sushi, og da jeg samtidig fik rabat i går hos Letz Sushi, pga. at det var Sushiens dag, ja så blev det til sushi i sofaen omkring kl. 21.00. Jeg startede på en film (de starter altid klokken 21.00) men gav op og gik i seng, hvor jeg lå og læste min behandlingsplan igennem (igen igen) og overstreget de ting jeg gerne ville spørge til/om og så lagde jeg mig til at sove.

Jeg vågnede omkring kl. 5 fordi jeg skulle tisse helt vildt, væltede ind i sengen og tænkte at uret ringer kl. 06.50 og så har jeg god tid til at få vasket hår, fødder mv. inden jeg skal ud og kæmpe mod min Nye Behandler (som jeg glæder mig til, en dag bliver min “Gamle Behandler) og så sov jeg ellers liiiige til uret ringede kl 08.00! Bum.
– aner ikke hvad der er sket, men jeg skulle være på Psykiatrisk Hospital om 30 minutter, tværs gennem byen i morgentraffik og med en usoigneret krop…. Klokken 08.09 sad jeg i min bil med nyvasket tær i røde birkenstock, en løs rød kjole, sorte trusser og bh (min bløde bh i str. 90B som jeg købte online til 8€!) opsat hår, antenne-totterne strøget tilbage med vand, nybørstede tænder og i fuld gang med at ringe til Enhed for Personlighedsforstyrrelse og sige at jeg måske kom lidt forsent.

Mens jeg ringede op og en dame der lød som om hun allerede havde en lorte dag, tog telefonen, manøvrede jeg mig ud fra sidegaderne i indre by og drømte om en tom motorvej. Jeg skyndte mig at sige mit fulde navn, at jeg netop var vågnet men var på vej og undskyldte mange gange. Damen afbrød mig og sagde at min behandler ved xxx navn ikke var der i dag….?

Mig: Øhhh men jeg har jo fået sms. notifikationer om at jeg skulle komme kl. 08.30 som jeg plejer
Træt Af Livet Omstillingsdame: Nej
Mig: Jow – i går kl. 08.30 og kl. 21.00.
Træt af Livet Omstillingsdame: Du har fået en sms om at din tid er aflyst.
Mig: Nej det tror jeg ikke….
Træt af Livet Omstillingsdame: Jow den er sendt til XX XX XX XX kl. 07.30. Din behandler er her ikke i dag bla bla bla
Mig (en anelse spids i tonen): Okay, jeg er jo lige vågnet kl. 08.00, så jeg har ikke set en sms kl. 07.30.
Træt af Livet Omstillingsdame: Er dit nummer ikke XX XX XX XX? I så fald er det dét nummer som vi har skrevet til.
Mig: Jow det er mit nummer, men jeg har ikke set smsen da jeg jo lige er vågnet. Men det er fint, jeg kører hjem igen.
– og sådan nåede jeg lige en tur rundt om kirken og tilbage igen. Jeg tog min Cola light fra bilen, låste og gik direkte op i lejligheden, tog tøjet af og gik i seng.

Jeg tror jeg vågnede omkring kl. 13.00 og tænkte jeg jeg burde stå op og få noget ud af dagen, når den nu var åben for alt muligt, men kort efter sov jeg igen og vågnede så nu kl. 20.00 – og det var så dér det slog mig, at jeg for første gang nogensinde har fastet i et døgn – eller i hvert fald er det første gang jeg har været bevist om at jeg har fastet i 24 timer. Og dét fejre jeg med at hælde en halv liter cola light ned i min krop, mens mine tarme trykker bagud og jeg gør klar til at gå ud på mit ultra beskidte badeværelse og tømme mine tarme. Jeg har også fået kapret min egen Spotify, som min lillebror også bruger – men nu var den ledig, så jeg lytter til lidt musik fra min “Memory Lane” playliste mens alt omkring mig roder helt vildt.

Eneste plus er (virkelig) at min seng er nyredt, nystrøget og mega mega ren. Dét er virkelig dejligt. Lagnet er helt glat at røre ved. Så min dag startede nu kl. 20.00. Min menu indtil videre er én crazy pille og 2 panodil pga. en dundrende hovedpine (som nok skyldes at jeg ikke har fået væske siden i går aftes, hvor jeg drak en del vand)

Jeg sidder og overvejer om jeg skal have aftensmad, jeg ved at jeg kommer til at være vågen længe og at jeg i morgen må tvinge mig selv op og ud af sengen tidligt, for ikke at ødelægge mit liv (Læs: de næste par dage) og at jeg pga. de mange timer foran mig, nok kommer til at tænke en del på mad – men hvad skal jeg spise og hvorfra? Jeg kender nærmest ingen steder, fordi jeg plejer at slukke min sult med chokolade eller cola light eller noget andet bizart.

4 minutter senere – nu har jeg så bestilt en pizza. Hvorfor skal pizzaer næsten koste 100 kr? Det er jo sindssygt! Jeg syntes en pizza til 50 kr er dyr! Jeg bestilte denne her: 14. Navona – Tomat, ost, mozzarella, parmaskinke og gorgonzola. Og lavede den så om, så der ikke er skinke på, men i stedet for Rucula og cherrytomater. Prisen er nok den samme, eller dyrer. Men jeg kan mærke at jeg får en bedre og mere “rund” følelse i min mave, når jeg ikke spiser kød på pizzaer -aner ikke hvorfor og jeg opdaget det ved et tilfælde, så nu spiser jeg hovedsagelig pizzaer uden kød og jeg er nok det længste du kan komme væk fra at være vegetar!! Meat FOREVER!!

Jeg har også nået (på de 4 minutter) at være på toilet. Min krop føles helt slap og tom nu. Og da jeg tørrede mine fingre i håndklædet, smuldrede huden af mellem fingerne, som om jeg er ved at skifte ham. På plusssiden er, at min dundrende hovedpine er ved at være væk. Dejligt.

Jeg sidder i min seng, i skrædderstilling med ryggen mod vægen. Til venstre for mig er døren til stuen og et uoverskueligt rod + en støvsuger som jeg ikke kan huske om jeg har brugt eller ej? Til højre for mig, er vindueskarmen af teaktræ og et 3 fløjs Dannebrogsvindue, hvor fløjsiden længst hen mod mig, står vidt åben. Vinden blæser ind og er, for mig, dejlig. En dejlig brise. Jeg har to puder i ryggen (med krispy sengetøj på) og dynen halvt rundt om mig og over mine ben, men min overkrop iført min sorte bh er blottet og vinden føles ikke kold. Når jeg kikker ned, ser jeg mine giga boobs og en equal stor mave. Jeg tager åbenbart mest på på maven og så på lårene når jeg tager på. Min numse er samme størrelse og stadig fast og god, men hvad gør det når jeg føler mig som en af de der damer som jeg alt for ofte ser, som har sådan en tissekone-dunk, der hænger lige over vulva og skygger for alt og bare er max ucharmerende….. jeg gider ikke være tyk, men jeg kan ikke overskue hvor jeg skal starte, fordi jeg er så fucked og usikker på alle andre punkter i mit liv. Og alt imens, kan jeg se at jeg har flere og flere ligheder med min halvsøster i Schwitz, som efterhånden er en kornfed spurv (ikke så høj men bred) og det huer mig ikke at ligne hende (eller andre) så fedt fedt at være mig.

Så har jeg fået hented og delvist spist min pizza til 89 kr. + 3 x Cola Light og 4 skilpadder fra 7/11. Jeg sidder samme sted, i samme stilling, i samme outfit som før.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om, havd der er sket i den sidste uge, som jeg syntes har været mega hektisk og uden nogen former for “gad vide hvad Deirdre-Ann tænker/føler/har lyst til/har tid til/kan overskue” og dét har gjort at jeg har stresset ekstra meget. Min mund er stadig et smertehelvede uden lige (og jeg syntes jeg er begyndt at bande lige lovlig meget) Jeg får små hvide bumser/talgknopper i mundvigerne, jeg syntes jeg er ved at få overskæg (!!) Jeg kan se flere og flere rynker i mit ansigt.

Det bagerste på rækken af mine tænder, der hvor der ikke sidder tænder, men hvor der bare er “kød” er konstant ømt, selv om jeg forsøger slet ikke at røre området med min tandbørste. Jeg bruger en elektrisk og holder den så let som muligt i min hånd, så jeg ikke presser på tænder eller tandkød, men alligevel værker det hele tiden i mit tandkød.

Mit mellemkød er helet og for en stund er mit underliv helt roligt og uden opmærksomhedskrævende situationer. Min menstruation er overstået for denne måned.

Mine hænder er (åbenbart) ved at skifte ham, oversiden af hænderne, er fyldt med leverpletter og rynker. Jeg tænker det skyldes at jeg har arbejdet så meget som jeg faktisk har i mit liv – jeg griner næsten selv når jeg skriver det, for spørger du mine forældre, har jeg aldrig lavet en dags god gerning i livet, men hvis de bare vidste hvor meget jeg har arbejdet, så ville de måske ikke se sådan på mig. Jeg har oftest arbejdet udenfor, i haven på gården, rundt om gården og så ellers haft hænderne i vand og i rengøringsmidler uden handsker på. Både via mit firma men også før, da jeg gjorde rent for de rigeste i Risskov i mange år. Mine negle på tæerne er helt “neglefarvet” og har pt. ingen pletter eller prikker. Jeg har længe tænkt på at jeg burde lægge en fin neglelak, men kommer heletiden fra det. At hygge om mig selv er utrolig lavt på listen over ting jeg skal nå, måske fordi der aldrig er nogen som tager “over” i mit liv, som feks. siger at “hey, nu skal du slappe af og bare sidde dér og gøre dét og dét” – det lyder måske mærkeligt da jeg jo netop har sovet en hel dag, hvilket må siges at være “afslappende” men sådan fungere det desværre ikke i mit liv og mit sind. Jeg føler mig stresset og presset, trods 24 timer i en seng.

I tirsdags (tror jeg det var) kørte jeg ud og tømte min bil, for storskralds ting. Samtidig benyttede jeg dagen til at rengøre min bil fra A-Z. Jeg ELSKER at kører i en ren bil, men den har ikke været gjort ren i flere måneder, tusind forklaringer men barberet ned til kernen, så har jeg ikke kunnet overskue det og følt jeg har haft roen og “mine rengøringsting” i nærheden. Det havde jeg nu. Jeg har også endelig fået købt nye poser til den fine støvsuger jeg fandt til storskrald, den er nærmest som ny og fungere upåklageligt – og med nye poser suger den som en drøm, og jeg har den fast stående ude hos mine ting, så jeg altid kan støvsuge når jeg har noget som skal ordnes.

Mens jeg gjorde bilen ren, traf jeg en beslutning om at sætte nakkestøtterne og hattehylden til min bil, permanent hos mine ting på mine forældres gård, i stedet for at kører rundt med dem i en bil, hvor bagsæderne alligevel aldrig er slået op. Det var en dejlig beslutning at træffe.

Jeg ryddet også op i hvad jeg har af ting i sidedørene – altså min bil er jo en overlevelses container – jeg kan bogstaveligtalt bo i den fra NU, men altså, i sidenlommen på døren, lå der to slags kort. Det ene er en rød oversigtsbog over København, købt d. 13. Maj 2004, som var den dag, jeg kørte til København for første gang for at bo. Det var dagen før Kronprinseparets Bryllup og hele byen var et kaos og finde rundt i og jeg kunne ikke finde Guldsmedskolen, så jeg kørte rundt og rundt, indtil jeg købte kortet – og det har fulgt mig lige siden. Der lå også det her Danmarkskort ⬆️ som jeg fik af min Gudfar, dengang jeg fik min Sorte Golf. Eller fik og fik, jeg købte den jo på afbetaling til mine forældre og den anden halvdel til min Gudfar – et forfærdeligt maridt – og en situation som jeg ofte har tænkt på var total unødig at sætte mig i.

Da jeg overtog gården, var en af betingelserne at der skulle følge en bil med, så jeg kunne komme rundt og i skole. Derfor arvede jeg min Gudfars Gl. røde Golf. Jeg ELSKEDE DEN fordi den var rød – og dengnag, var den forholdsvis ny. Men så en dag fik min Gudfar et blackout og kørte galt, han døde desværre ikke – og efterfølgende blev hans røde Opel Corsa skrottet af forsikringen og *bum* kom han og krævede SIN Golf tilbage – Golfen som jo var min pga. Gården men ja sådanne aftaler holder åbenbart ikke længere end til den dag de ikke holder længere – så min Gudfar tog bilen og så skulle jeg ud og have en “ny” – vi fandt en sort Golf til nogle af 150.000 kr, som jeg efterfølgende kørte i i 17 år. Min Gudfar og mine forældre delte udgifterne og jeg skulle afdrage til dem hver måned, altså mine forældre. 1500 kr. Min Gudfar brugte bare bilen som endnu et afpresningsmetode – og jeg undre mig den dag i dag stadig over, hvorfor det var MIG der skulle ud og sætte mig i gæld for at få en ny bil, når jeg jo havde en bil, som ikke fejlede noget?

Det var jo ikke mig der var kørt galt og det var jo ikke mig der fik min bil skrottet – ergo burde det være ham der skulle ud og købe ny bil ikk? Betingelserne for overtagelse af gården gjaldt vel stadig?

Eller er det bare mig som er smålig og indebrændt og derfor tænker sådan? Jeg har så ofte lyst til at råbe de her ting lige ind i hoved på mine forældre, men jeg gør det aldrig, for jeg ved de vil have en eller anden forklaring klar, om hvor meget de har gjort for mig og alt det de har gjort for mig og alt det jeg har fået og hvor taknemmelig jeg skal være eller burde være.
Kortet har ligget i min bil lige siden men da jeg gjorde bilen ren, besluttede jeg mig for at smide det ud. Da jeg for et par måneder siden traf beslutningen om at skaffe mig af med de ting jeg har fra gården, var det en alt eller intet beslutning og netop derfor var den hård for mig at træffe, men jeg gjorde det og der er ting jeg vil savne men hvis det skal gøres, skal det gøres ordentligt og nu er kortet i skraldespanden.

Jeg har tit tænkt på at vise hvad det egnetlig er jeg sælger og tjener mine penge på, så her er et billede ind i min bil (efter den er støvsuget for snavns, støv og en million hundehår) Et whiteboard fra Ikea (storskrald) til 50 kr. Et lille strygebræt fra Ikea (Storskrald) 50 kr. Et jern børnesæde til stangen på en Herrercykel (Storskrald) 100 kr. 23 Bøjler som jeg har fået for flere år siden. 50 Kr. Og så en strigelkasse som jeg også har fået, med indhold, som jeg endte med at sælge, altså bare kassen, til 100 Kr. Det hele er afhentet d.d.

• 

Og her er et mindre arsenal af gryder og ildfaste fade mv. som jeg har fundet til Storskrald (det hele) Jeg tog det hjem til mine forældre og vaskede det på terrassen. Nu da vores kælder er ved at blive renoveret mangler jeg et sted at gøre alting rent – der er nemlig ingen vand ude i garagen hvor jeg har mine ting på mine forældres gård.

• 

Jeg har også fundet en masse bestik henover de sidste par måneder og nu har jeg gjort det hele rent og sorteret det og lagt det til salg. Flere af delene er dele af dyre bestik samlinger, som jeg kan tjene godt på at sælge.

• 

Jeg fandt også denne næsten nye iphone i en pose med storskrald. Jeg satte den til at lade op henover natten men det lykkes ikke at få den tændt, jeg kørte derfor ned til en autoriseret Apple reperatør og fik ham til at give mig IMEI nummert, og med det på et stykke udprintet papir, kørte jeg ned på Politistationen med den og håber at ejeren bliver glad for at få sin telefon igen.

• 

Inden jeg brugte min onsdag på at sove, havde jeg leget lidt med tanken om at tage til Viborg og lytte til det her informationsmøde. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal være Peer-Medarbejder men fordi jeg har tænkt og læst en del om det, og jeg syntes ikke helt jeg har fundet den røde snor i det og dermed knækket koden til hvad det egentlig er de laver – men jeg kom som du nok kan forstå, aldrig afsted. Fortryder jeg? Nej. Men det havde nok været spændene. Måske næste gang.

• 

Og som den sucker jeg er for ordsprog – kloge ord på få linjer – så faldt jeg over denne her på instagram. Jeg har mere end almindelig svært ved at lade Norman Bach være Norma Bach. Jeg bliver hele tiden mindet om ham – hver gang jeg tænker at NU er jeg cool, så sker der noget som gør at jeg træder i en vandpyt som viser sig at være et mudderhul. Og på dén måde sårer jeg mig selv og også ham – og kunne jeg vælge ville jeg helst ikke såre nogen af os, men mindst af alt ham, for at såre andre mennesker – uagtet hvem de er – er ikke noget som står på min liste over daglige gøre mål.

Men feks. i Lørdags, som jeg brugte på at gøre rent hjemme hos mine forældre mens jeg i mine tanker, så rengøringen som en overspringshandling fra at tage til SUP. Jeg gjorde rent Fredag og forsatte så Lørdag, hele den afdeling af huset hvor min søster skulle bo (og nu bor med baby) gjorde jeg ren fra A til Z. Jeg vaskede gulv, gjorde badeværelset rent, fandt nyt sæbe frem, fandt de rosa håndklæder frem, hængte et på varmen, og lagde to fine tørretumblet på puslemåtten. Lagde det nye George Jensen sengetøj Mor (Mormor) har købt til dem på sengen, sådan at Mor og barn matcher. Jeg støvsuget i bund imens at robotstøvsugeren kørte i stuerne og Far sad i Tvstuen og sov til en film. Jeg knoklede virkelig i bund, foldet kanten på wcpapiret og lavede et gavebord med alle de fine buketter hun fik tilsendt og gaver der strømmede ind – min søster blev Mor og onsdagen og 39 år om søndagen, så det var ret overvældende med alle de gaver og blomster. Jeg linede kortene op i vindueskarmen og sørgede for at der var luftet godt ud i værelset og på badeværelset, før jeg tændte for varmen og tændte et fint og eksklusivt duftlys.

Så ringede Mor og sagde at de gerne ville hentes fra Barselsafdelingen på Skejby og mens Far kørte derud og hentede dem, kørte jeg i Brugsen og købte Jordbær, og Marengs Fuglereder, kirsebær, vandmelon mv. som min søster havde talt om at hun gerne ville have når hun kom hjem. Jeg fik pynet alle bakkerne, vasket alle kirsebærerne og skåret melon mv. tændt sterinlys, hejst falget, sat flag ud til vejen, tændt lys i lanterne ved vejen og hoveddøren osv. og alt var klar til at baby kom hjem for første gang.

Og netop som jeg havde sat mig i sofaen med benene oppe for at hvile mig, og Ella var hoppet op i skødet på mig, for at sikre sig at jeg ikke gik nogen steder uden hende, så fik jeg en sms, eller en What’s App besked fra Norman Bach, hvori der stod “Du må simpelthen holde op med at ringe. Jeg tager den ikke“

Jeg fik et helt chock inden i. Dels pga. at der kom en besked fra ham (uvented) og dels pga. det han skrev og dels pga. at jeg øjeblikkeligt følte mig uretfærdig behandlet.

Jeg har tænkt på dét (meget) siden og det gør mig faktisk ked af det inden i, men på den anden side, så giver det måske også ret god mening (for mig that is) Norman har altid været enorm vred på mig over at jeg ringer, ofte med meget mere vrede end jeg har kunnet forstå, netop fordi vi jo ofte talte sammen i perioder og så ikke og så igen – men alligevel var han altid ret vred over at jeg ringede – og ofte forstod jeg ikke hvorfor.
– måske jeg lægger for meget i det her og måske det bare er en engangsforseelse, men det viser sig efter lidt smsen frem og tilbage, at jeg jo naturligvis ikke har ringet, faktisk havde jeg slet ikke tænkt på ham lige dér (Hurraaaa for det…) fordi jeg havde haft så mega travlt med rengøring og i løbet af ugen med at skulle ordne alt muligt for min mor og søster og lave mad til min Far, passe Ella fuld tid osv.

Men en eller anden har haft ringet og han har så troet at det var mig og eksploderet. Nu tænker jeg så på, om der ofte eller oftere er andre som ringer og så tror han det er mig og lægger vreden over på mig? Fortæller hans søster at jeg ringer hele tiden, mens han til mig siger at jeg skal kontakte hans søster, fordi hun er verdens bedste advokat og når jeg så gør det, bliver jeg slagtet verbalt af hans søster? Total sårende opførelse men det gør altid at jeg føler at jeg er for meget, selv når jeg måske i teorien slet ikke ER for meget? Giver det overhoved mening?

Jeg tænker tit på Norman, det skal ikke være en hemmelighed, men jeg arbejder hårdt på ikke at kontakte ham, så når nogen kontakter ham og han bare tillægger det mig, uden at være sikker, så kommer jeg jo hurtigt eller hurtigere til at stå i et dårligt lys og det er jeg naturligvis ked af.

Men jeg tænker også tit på It manden. Feks. drømte jeg i går nat, at jeg havde et mega opgør med ham (i mine drømme) hvor det endte med at jeg smed skuresvampe efter ham….. han var i drømmen (og sikkert også i virkeligheden) ufattelig ligeglad. Diskussionen omhandlede at jeg følte at han havde svigtet mig i forhold til firmaet, som jeg nu har lukket.

Og mens jeg intet hører fra It Manden og Norman Bach kun skriver når han er vred, begrundet eller ubegrundet, så ringede Kunstmaleren i dag mens jeg sov, jeg har ham ikke kodet ind, men jeg gekendte hans nummer og valgte ikke at tage den. Jeg var så træt at mine øjne gjorde ondt og min krop skreg på søvn. Det værste med ham er, at jeg jo ikke må eller kan ringe tilbage når jeg så engang er vågen og har lyst til at tale, for han er jo hjemme hos sin familie, hvor et bekendskab med mig, er forkert. Dvs. det er igen en envejs kommunikation.

Lige nu regner det udenfor, jeg kan dufte det og delvist hører det, jeg gad godt kunne tale med nogen mens mørket falder på og luften renses. Det bliver en rigtig god høst for landmændene, hvis vejret forsætter sådan her. Og min hjerne hoppe fra regnvejre og dufte til at jeg gerne vil snakke med nogen til høst og landmænd – hvem sagde tankemyller?

Mine tænder gør ondt lige nu, om om de aldrig er blevet børstet, men det er de, de blev børstet i morges og om lidt skal jeg tisse og om 9 minutter er klokken midnat og i morgen er det torsdag og sådan er endnu en dag gået i mit liv, en dag som aldrig kommer igen.

Jeg håber aldrig jeg kommer til at savne de dage jeg spilder på at være ensom i mit eget selskab. For der er seriøst mange ÅR af den slags dage, og jeg kan jo aldrig få dem igen.

Hvis jeg kunne ønske blot 2 ting i livet, så ville det være at få en god veninde eller ven. Men jeg ved af erfaring at der er langt imellem dem, og at det tager ÅR (!) at opbygge den tillid der skaber venskaber og jeg har svært ved at se hvor kvinder på min alder går hen, for at få veninder? Jeg kommer jo ikke i mødregrupper….

Den anden ting ville være, at jeg fik en fast indtægt i et job, som jeg faktisk ser frem til at møde ind på, et sted hvor jeg føler mig vellidt, et sted hvor jeg føler mig okay og med plads til at vokse og plads til at være mig. Jeg ER faktisk en rigtig god medarbejder, jeg er virkelig hårdtarbejdende og jeg er ikke hende der altid skal nå alt muligt før jeg kan arbejde, jeg er hende der trækker læsset når de andre giver op, og som forsætter når de andre tager hjem – jeg er det som alle arbejdspladser ville ønske, men ingen vil ansætte. Det er så ironisk. Og trist. Mest af alt er det trist.