Deirdre Ann Roberts

At Være Forvirret Anno det 21. Århundrede

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

You are here: Home / Archives for Min Død

Jeg kan ikke rumme mig selv

By: 1 Comment

– hvis du kender følelsen ved du hvor gangske forfærdeligt det er!!
Hvis du ikke kender følelsen, vil min overskrift enten bare være en overskrift på en blog eller intetsigende.

Jeg har lyst til at skrige af frustration, jeg har grædt i flere timer og jeg kan ikke finde ro. MIn lejlighed er et stort rodet kaos, så her kan jeg heller ikke finde ro, mit sengetøj trænger til at blive skiftet og min økonomi sejler.

Her er den rather desperate email jeg sendte til min Psykiater-Lærling kl. 19, hun læser den først mandag, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud af mit indre, til someone who gives a fuck…

“Kære XXX

Jeg er simpelthen SÅ ulykkelig, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke finde ro og er helt knust inden i

I torsdags skændtes mor og jeg over telefonen, hvor til hun siger “….er det egentlig ikke det XXX skulle ha lært dig” Det føltes som et knytnæveslag og jeg endte med at råbe af hende

I dag har jeg gjort en af mine forældres lejligheder rene efter en lejer er flyttet ud og mor insisteret på at komme og hjælpe. Af nøjagtig samme grund som jeg ikke ville have hende til at komme, må ha været nøjagtig den grund hun havde til at komme

Udover at 6 timer i en to værelses med min mor er hårdt på en god dag, så var det noget nærd et maridt i dag. 

Mor spørger flere gange “jammen hvad gjorde han” og til sidst stortuder jeg mens jeg fortæller hende nogle af de mest nederdrægtige og ydmygende ting. Mor fortrækker ikke en mine

Som hun siger så er det jo begrænset hvad han kan have gjort da jeg var lille da jeg jo var netop lille og da jeg flyttede fra gården var det jo også begrænset hvad han kunne have gjort, da jeg var voksen

Flere gange siger hun at “jammen nu er han jo død” som om det løse alt, hvilket jeg til sidst pointerer. Det er som mor ikke forstår at det her ikke bare er noget der går væk i morgen eller til Januar eller med 200.000 kr på kontoen og ikke forstår hvorfor jeg er så ulykkelig

Da vi er færdig og går ned til bilerne giver mor mig et knus og siger at jeg ikke skal tænke mere på min Gudfar, nu bliver alting bedre for han er død. 

Jeg har ikke stoppet med at græde siden og føler mig så fortvivlet og fyldt med uro og selv om du bliver vred, så er det eneste jeg tænker på at dø. 

Lorte lorte liv”

Og nu ligger jeg så i min seng og det hele snurrer, mine øjne kan næsten ikke holde sig åbne, min mund er ét stort flammehav, jeg har en hælrevner der ikke vil hele og som jager op i knæet ved hvert skridt jeg tager, min hage er fyldt med bumser, hudorme og talgknopper (jeg plejer ALDRIG at have urent hud, end ikke en lille bitte hudorm) min mave er gået fra at være en lind strøm af væskende stinkende vand til at være så hård at mine tarme strammer og gør ondt, men intet kommer ud. Mine hænder er ru, øjenlågene hævet og jeg tænker på, hvordan det vil være at dø, bare aldrig mere at føle noget. Igen. Nogensinde.

Jeg tænker også på Norman, som jeg sendte denne sms til i tirsdags, eller var det onsdag? Måske det var torsdag? Fuck do I know, han har læste den og ikke svaret. I so should have known better.

 

 

Jeg er det mest usle ynkelige menneske på Hr. Guds Jord. Og i dag om en uge bliver jeg 40 fucking år og jeg kan ikke finde én eneste grund, end ikke en lille bitte grund, til at leve. Ikke én.

Juni 2018

By: comment

Så blev det 3. Juni i år 2018 og jeg lever odd enough, endnu.

Jeg har helt glemt at fortælle om hverdagen, om everyday life i det sidste lange stykke tid, simpelthen fordi alt det med Psykiatrisk Hospital, medicin skift, diagnoser og mit helbred fylder ALT i mine tanker – men naturligvis findes der også et liv ved siden af. Jeg glemmer bare at jeg lever det, fordi det andet fylder så meget.

Jeg fik solgt en kjole som jeg købte i Spanien i 2013 da jeg blev 35 år. Jeg har haft den på to gange i alt, den var DYR og den minder mig om Spanien og IT manden. En dame kom fra Ålborg, prøvede den i mit soveværelse (intimiderende!!) og købte den på stedet til 550 Kr. Jeg havde også strøget den efter alle kunstens regler, så den var fin og flot da den hang på bøjlen på mit skab.

Som gave til mig selv, købte jeg denne gule kjole fra Cos. SÅ flot!

 

Kjolen havde jeg på til en forsinket Julefrokost med Bestyrelsen for den ejendom, hvori min udlejningslejlighed ligger. Jeg var den eneste der var pænt klædt på, de andre kom i klip klapper, t-shirts og shorts. Der ER også meget varmt i Danmark i øjeblikket, varmerekorder fra 1889 er blevet slået, men stadig, hvorfor kommer folk i sådan oget tøj til en Julefrokost?

Jeg havde røde sko på til kjolen og et rød bånd om håret. Jeg var SÅ fin.

I går var jeg med Jonas i byen, sammen med 2 af hans vener. Det er første gang jeg har set ham, siden Kræmmermarked. Efter at han har fået en kæreste, hører jeg næsten ikke fra ham og jeg ser ham heller ikke. Har jeg fortalt at hans datter sagde, da vi var på Kræmmermarked “nu skal I to stoppe med at sende sms’er til hinanden…” Jeg var total uforstående, men det viste sig, at hendes Ipad er i stykker og Jonas har derfor givet hende hans ipad. Som er linket op til hans telefon….. så ALLE VORES SMSER (!!!) kommer ind på den ipad, Jonas 8-9 årig datter sidder med.

Da dét hun fortalt ligesom sank ind i mit indre, blev jeg helt kold inden i. Jeg kunne mærke frygten, og så skammen vælte op i mig som en tsunami bølge – da jeg kom hjem satte jeg mig ned og kikkede på vores sms korrespondance og hvad jeg ikke har fortalt Jonas over sms’er mht. til Psykiatrisk Hospital, min Psykiater-lærling, medicin, tanker, følelser osv. er faktisk ikke værd at nævne….. Jeg føler mig SÅ forrådt!! SÅ meget holdt for nar!! SÅ meget udstillet, BLOTTET og helt uden min viden.

Skammen har ikke forladt mig endnu. Det føles ligesom da jeg opdaget at Anabell stak mig i ryggen, og brugte vores fælles fortrolige samtale en sen aften, til at anmelde Anika – og fuldstændig rykke tæppet væk under mig. Jeg forstår IKKE at nogen kan få sig selv til at gøre sådan noget.

Jeg fortalte det til min Psykiater-Lærling, hun mente at det (med Jonas) var “hvad der skete i en travl hverdag” – jeg føler bare ikke rigtig at det er en acceptabelt forklaring eller undskyldning. Seriøst, jeg har skrevet om selvmord, om manglende sexfølelser, deltajer om min Gudfars misbrug – og ALT det er kommet ind på en ipad, som en 8-9 årig pige har haft i hænderne. Jeg SKAMMER MIG SÅ MEGET!!!

I går var så første gang jeg så Jonas siden Kræmmermarked, det var okay og hyggeligt og lige hvad jeg havde brug for, blot for 2 måneder siden. Mit helbred og mit sind er total på kollisionskurs og min nye medicin gør at alkohol smadre mig total, plus der faktisk står i indlægssedlen at jeg ikke må kører bil – der er også røde advarselstrekanter på pakken. Jeg vil dog hellere droppe medicinen end jeg vil droppe at kører bil, men indtil videre går det godt, med at kører bil altså.

Jeg drak 2,5 øl fra klokken 18.00 til midnat, hvor jeg gik hjem. Jeg havde min gule kjole på, som lugtede af røg i en sådan grad at jeg måtte vaske den i dag. Vi sad på et eller andet værtshus med rygning indenfor, mens der var 28 grader udenfor. Total idiotisk – i min optik havde vi fundet en pub eller en bar, med udeservering og sat os udenfor, så kunne mændene stadig ryge, vi kunne nyde sommervejret og stadig drikke øl, men i stedet for sad vi sammen med alkoholikere i et gulligt røgfyldt værtshus. Jeg var 200% overdressed, hvilket er meget bedre end at være underdressed men the smell thought….

Jeg fik heldigvis renset mascarae og min røde læbestift af, inden jeg gik i seng, i mit rene sengetøj. Jeg har svedt SÅ MEGET på det sidste, naturligvis pga. det varme vejr, men pillerne gør også at jeg sveder (og tisser) mere. Det står bla. på indlægssedlen. Mit hvide sengetøj var helt gulligt da jeg pillede det af, SÅ ulækkert. Jeg har virkelig undret mig over at jeg har tisset så ufattelig meget, indtil jeg nærlæste indlægssedlen, så gav det ligesom meget mere mening.

Sidste søndag, d. 27. Maj er det 3 år siden jeg udgav min første bog. Det virker som helt vildt urealisisk langt tid siden og jeg er slet ikke sikker på at jeg i dag syntes dén bog overhoved burde have været udgivet. Efter jeg har fjernet købslinket på min Instagram profil, har jeg ikke solgt én eneste kopi af den. Ikke én.

Jeg har også været på årets sidste baggagerumsmarked, jeg solgt for under 1200 kr. SÅ demotiverende. I onsdags pakkede jeg alt tøjet sammen, 4 flyttekasser og 2 sække med børnetøj blev afleveret til Mødrehjælpen inkl. lidt legetøj, sko og et rullegardin. 3 sække med tøj og en sæk med sko, blev afleveret på Mandeherberget og 5 sække med tøj, en sæk med sko og en masse ting, blev afleveret på Reden i Århus.

Sidste uge var også min tur til at tage trappevasken i opgangen. Jeg kunne vitterlig ikke overskue det. Så jeg delte det op i små bidder, en dag tog jeg og fejede indgangspartiet og fortovet. Dagen efter støvsuget jeg opgangen, måtter mv. og vaskede trapperne og dagen efter tørrede jeg vaskemaskinen og tørretumbleren af, rengjorde vasken i kælderen, fejet i kælderen og tømte skraldespanden.

Jeg brugte den sidste sort sæk, normalt ville jeg bare have gået i Netto og købt 10 nye ruller og lagt i kælderen og sendt kvitteringen til bestyrelsen, men jeg gider ikke gøre alle de små vicevært ting mere. I sidste uge skrev min nabo på FB Gruppen, at sikringerne til hendes køleskab og fryser var sprunget og at de ikke var hjemme før om aftnen, om nogen af os kunne hjælpe. Normalt ville jeg havde fixet det med det samme, købt nye sikringer osv. men jeg gad ikke gøre noget ved det. Jeg gør altid sådanne ting for alle, fordi jeg hele tiden har troet at vi arbejdet mod samme fælles mål. Det gjorde vi så også, indtil underboen (hende der larmer når hun knalder) og naboen overtog deres lejligheder fra deres forældre. SÅ skulle vi pludselig ikke have altaner mere.
– og jeg gider ikke arbejde gratis mere, for et fælles mål der ikke findes. Desuden er jeg så uendelig uendelig træt, at bare det at gå op af trappen, dræner mig.

Jeg ved faktisk ikke hvad der er værst, at være så forfærdelig træt hele tiden, at jeg ikke kan koncentrere mig om andet, end hvornår jeg skal sove igen eller det faktum at jeg har mistede alt, vitterlig alt indhold i min hjerne??

At blive dement må være den VÆRSTE SYGDOM af alle, ja ja kræft er forfærdeligt, men i det mindste er der en kur og hvis ikke, så dør du relativt hurtigt. At være dement, er som at blive visket ud, én linje af gangen, henover flere år, uden at kunne blive kureret og du er ved fuld bevisthed hele tiden.

At være depressionsramt i den grad som jeg er, er fuldstændig invaliderende. Jeg kan vitterlig ikke koncentrere mig om noget. Jeg fik et Bolius blad fra RealDania 1. Maj, det er rasende spændene med beskrivelser af sommerhusbyggeri, men jeg kan knap holde mig igang med læseriet i 3-4 minutter af gangen. At skrive dette blogindlæg fra start til denne linje, har raget mig fra klokken 18.30 til klokken nu, 23.01. Hvor mange gange tror du lige jeg har gået væk fra siden her og lavet noget andet, som jeg naturligvis heller ikke har færdiggjort.

Jeg kan vitterlig intet, jeg mister fokus, jeg græder hele tiden, jeg har kvalme, jeg sover ikke om natten, min mund er et inferne af smerte, jeg venter pt. på min menstruation, jeg sveder og tisser i ét væk, jeg tjener ingen penge og jeg kan ikke få kontanthjælp.

Sjovt som jeg tænkte, dengang med Gården, at nu kunne tingene ikke blive værre. Dét er en meget meget farlig ting at tænke, for livet smider dig altid en curve ball som du ikke ser, før den rammer dig smask lige i solarplexus og du mister alt luft i lungerne og ramler ned af livets trapper….Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer op og stå igen. Min Psykiater-Lærling sagde at det kunne tage alt mellem 6 måneder til 2 år, senere rettede hun det til 5 år. Jeg kan slet ikke se hvor jeg er om 1 uge, eller 1 måned for den sags skyld, så 5 år, er ligesom evigheden for mig. Og jeg tror ikke på evigheden. Eller 5 års planer.

I fredags, skete der faktisk også noget. Den 1. Juni 2018 fortalte jeg Mor om Psykiatrisk Hospital, om medicinen, om min Psykiater-Lærling, om min(e) diagnoser – og om min Gudfar.

Ikke noget i detaljer, og bestemt IKKE noget der var planlagt. Jeg følte mig presset, det har jo været tydeligt for alle omkring mig, at jeg har haft det rigtig skidt på det sidste og så fortalte jeg Mor om min medicin, så ville hun vide hvor jeg fik den fra (Psykiatrisk Hospital) og så måtte jeg fortælle at jeg gik derude (Psykiater-Lærling) og så kom diagnoserne til og så ville Mor vide hvordan man fik sådanne diagnoser eller nærmere hvad de kom af – og da jeg sagde barndommen var det tydeligt at Mor ikke kunne forstå dét og så fik jeg, efter flere minutter med snot og tåre, sagt gangske sagte “XXX (min Gudfar) misbrugte mig seksuelt” – det var de ord jeg brugte. Ikke flere eller færre. De nøjagtige ord.

Mor’s ord var (ordret) “Så det er hans skyld” – jeg ved ikke hvad det skal betyde og jeg ved ikke hvad man “normalt” siger i en sådan situation. Jeg er ret sikker på at der ikke findes en manual, på hvordan man taler eller reagere når ens datter fortæller hun er psykisk syg, medicineret og seksuelt misbrugt. I knap 2 sekundter, da jeg nævnte det med min Gudfar, kikkede jeg på Mor, kun i 2 sekundter. Jeg tror hun så chokeret ud. Uvidne. Men jeg er ikke sikker.

Senere sagde hun “hvad gjorde han?” – jeg følte ikke behov for at gå i detaljer om hvordan han regelmæssigt voldtog mig, forsøgte at kværke mig, spyttede på mig, kalde mig tøs, luder og kusse, så jeg sagde blot sagte “alting” og lod det være dér.

Da jeg kørte derfra, ret kort tid efter, kørte jeg (åbenbart) rundt i 2 timer og 17 minutter. Det ved jeg helt præcist for jeg forsøgt at ringe til min Psykiater-Lærling via omstillingen. De kunne ikke se om hun var taget hjem, så de stillede mig om til hendes telefon af to omgange, men hun tog den desværre ikke (det var Fredag og klokken var 15.32) og 2 timer og 17 minutter senere, holdt jeg i en sidegade til hvor jeg bor og kunne overhoved ikke huske hvordan jeg var kommet dér til, eller hvor jeg havde været. Jeg var helt blank. Jeg gik ind, tog tøjet af og gik i seng.

Omkring klokken 20.30 trak jeg en stor løs kjole over min nøgne krop, og med udtrådte Birkenstock på fødderne gik jeg i Netto. Få meter fra hvor jeg bor, er der en skraldeø, dér lå en kvinde på jorden mellem skraldespandene og ingen reageret. Jeg overvejet stærkt at gå videre, hun var mega påvirket/fuld, beskidt og lugtede. Hendes ene fod var blågrøn  og det var tydeligt at hun havde slået sig. Først da jeg lagde mig på knæ ved siden af hende, kom jeg i tanke om at jeg var nøgen under kjolen – når man har bar mås under en kjole, bliver man ret bevist om hvor kort en kjole pludselig er, når man ligger på knæ, med overkroppen foroverbøjet mod en menneske der ligger fladt på jorden. Jeg klared den.

Lang historie kort, hun fik hjælp, jeg gik i Netto og købte 400 gram M&M med peanuts (den gule) og så sov jeg igen efter et par timer og lørdag tilbragte jeg med Jonas og søndag (i dag) har jeg været zombi i min egen ualmindelig varme lejlighed. I morgen bliver min Far 73 år og jeg ved ikke om jeg skal tage hjem. Det er så akavet og skamfuldt og sorgefuldt for mig, det her liv – og jeg har ingen at dele det med. Ingen at tale med.

Kære Hr. Gud, vil du ikke nok lade mig dø i nat, og så lade et andet menneske, med værdi og indhold og kærlighed til livet, leve videre i mit sted? Jeg lover dig Hr. Gud, jeg er mæt af dage, jeg er klar til at dø og der er mange andre som fortjener livet mere end jeg gør.

Amen. Og tak.

Sidste Onsdag i 2016

By: 2 Comments

I dag skulle jeg egentlig flyve til Spanien, her om ca. halvanden time, fra København med Norwegian. Men jeg fik en stor bookning på knap 2000€ og selv om valget var svært, så var det ikke SÅ svært – for jeg har brug for pengene, og igen måtte jeg skubbe mine egne drømme og ønsker i baggrunden.

Næste år ved denne tid, har jeg ikke længere lejligheden i Spanien og jeg har endnu til gode at opleve et Spansk Nytår og da udsigten til mit nytår, er at sidde alene, havde Spanien været langt at foretrække – dejlig mad hos min venindes restaurant, gå ture i lunt vejr, fremmed kultur, væk fra dagligdagens evenindelige ensomhed. Bare mig og mit velkendte flugtsted med alle de dejlige møbler og ting jeg har samlet i årenes løb….

Minusset ved Spanien var også, at Pigerne dernede, som jeg troede var mine veninder, skuffet mig ret meget da der blev holdt fødselsdag i sommer i Normans hus. Jeg ved ikke om jeg har fortalt om det, men hvis ikke så orker jeg altså ikke at genfortælle det, men jeg var i hvert fald ikke deres veninde, jeg var deres arbejdsgiver og sådan har jeg aldrig set på det før og dét gjorde mig rigtig ked af det. Som om jeg var et andet slags menneske end dem. Stemplet. Udenfor. Plus jeg havde aldrig set kulturforskellen som en barriere, men det gør jeg nu.

Så måske det er meget godt jeg ikke skal derned nu. Men tanken er nu dejlig ……

Jeg har netop i dag haft besøg af endnu en Stofa tekniker, Stofa er min TV og WiFi udbyder og nu ser det endelig ud til at skidtet virker – har fået en masse (3) gratis filmkoder, så jeg planlægger at jeg kan se film Nytårsaften og spise sushi og hygge mig her alene, hvis jeg forbereder mig, bliver det ikke SÅ trist som tanken er, for tanken om at sidde alene igen for gud ved hvilken gang er……….. ja trist.

I går blev Danmark ramt af stormen URD eller URT – jeg ved ikke hvordan den staves, men havde jeg haft en bil, så var jeg kørt til mit elsket Vesterhav og gået ture på stranden og nydt den nye verden som er kommet efter stormen. Men jeg har ingen bil 🙁

Jeg har noget dumt neglelak på mine fødder fra USA, tror det hedder Shellack men faktum er at det er pisse svært at få af og at det ødelægger mine negle. Damen der har lagt det på, har filet mine negle så tynde at de bøjer, altså mine fingernegle og jeg plejer at have hardcore stærke negle, som kan holde til alting. Generelt er jeg et ret stærkt menneske, stærke ben, stærk core muskel, stærke arme, stærke hænder, negle mv. Det eneste som ikke er stærkt sådan 100% er min mave og så måske mine arme hvis jeg skal tage armbøjninger, men dét skal ændres i 2017.

Det lyder som en kliche, en plat kliche men 2017 skal være MIT ÅR.

Jeg har givet mig selv en helt konkret dato deadline ud i fremtiden til hvornår jeg vil leve og hvornår jeg ikke vil leve – mange mennesker syntes måske det både er en sindssyg handling, barbarisk, barsk, dum og forkert – men for mig, for mig Deirdre-Ann Roberts giver det så uendelig meget mening og jeg har fået så uendelig meget ro på, til hvornår og hvortil mit liv går – og guleroden er jo, at går det godt når jeg når dér til (det bliver en hård og lang rejse, både mentalt men også fysisk) så kan jeg jo bare forsætte livet i samme dejlige bane. Men går det ikke godt, så har jeg også lovet mig selv at jeg vil have ryddet op i mit liv på en sådan måde, at der ikke bliver meget arbejde for andre at gøre når jeg er væk.

Jeg vil ikke være til en belasting i livet for andre, så hvorfor skulle jeg så blive det når jeg er død? Jeg er et pertentligt ordensmenneske og jeg skal herfra på en ordentlig måde, som jeg selv sørger for. Jo færrer mennesker der ved noget, jo færre kan blande sig, på godt og på ondt.

Det er en god plan. For mig. Og dét er det vigtiste.

I dag har jeg lavet en liste over advisore og investore som jeg vil kontakte Vs. har kontaktet og nu vil jeg gå slavisk til værks. Jeg er rasende god til research og til at finde ting og dét skal nok lykkes for mig at få founding til mit firma – spørgsmålet er bare om det er forsent.

Jeg har netop kradset bunden på min kassekredit på 75.000 kr, den er nu på 74.949,50 kr – i minus vel og mærke. Det passer lige nøjagtig med at hvis jeg ikke bruger flere penge i år på mit kort, så har jeg penge nok til at kunne betale min termin på fredag som er på 11.314,03 DKK, hvilket jo egentlig er sindssygt billigt for en lejlighed i centrum af Århus med udsigt til Rådhuset – det svare til en husleje på 3771,43 DKK pr. måned (el, vand, varme, wifi mv. kommer oven i) udfordringen ligger i, at jeg ikke har en fast indtægt hver måned, så jeg lever af de penge jeg tjener på udlejning – det vil sige at jeg bruger de penge som egentlig skulle gå til at betale af på lejligheden, til at leve for…… ergo bliver jeg aldrig rig på denne måde.

Rig er heller ikke en nødvendighed – men det ER en nødvendighed at jeg får penge nok til at kunne leve for og ikke som nu, feks. ikke må bruge én eneste krone resten af året, hvis jeg vil kunne betale terminen – og så skal der gerne komme en del penge ind i den anden ende, så jeg kan fylde noget på kassekreditten før jeg får rentesatsen lagt oven i, som er på knap 2000/3000 kr pr. kvartal……. sker det før der kommer penge på, går jeg i minus og SÅ falder der brande ned!!!

Jeg drømmer om en fast indtægt. Kære Hr. Gud, bed om!

Pt. sidder jeg og hører musik fra min Spotify på TV’et og er logget på Scor.dk i en anden browser – den binger og binger med breve der kommer ind – jeg har 74 nye breve bare i dag….. og de som er SÅ IRONISK er at den profil jeg har på Scor.dk er copy-paste til den profil jeg havde på dating.dk….. i Scor profilen er der så skrevet lidt mere ind, omkring at jeg ikke tænder på store pikke, at jeg ikke gider smerte sex samt lort (og børn naturligvis) alligevel får jeg sådanne beskeder som denne her

Hvad svare man når nogen spørger om jeg er normal? Jeg vil til enhver tid mene at jeg er mere normal end andre – andre mennesker er nemlig ikke altid 100% ærlige, ergo kommer jeg nemt til at se wack ud – men hvis ALLE var 100% ærlig, så var jeg 100% normal og stadig et af de bedste mennesker der findes, da jeg gør mere godt i livet end dårligt og hver dag bestræber mig på at være god mod andre, alting til trods. Min eneste “fejl” er at jeg kan have svært ved at smile hvis jeg er ked af det – så ligner jeg (ifølge andre) en omvandrende snigskytte……

Jeg svare ikke på nogle af mailsene, jeg kikker bare – men jeg har planer om at mit sex tal skal stige betragtelig i 2017 – jeg har lige været ved at regne ud, at jeg kun sådan helt konkret, kun har bollet cirka 6 mænd om året i de år jeg har været seksuel aktiv, hvis jeg deler dem ud på alle årene – det er jo himmelråbende få mænd!!! WTF! At jeg så har gået et par år her og dér uden sex og i andre år har drevet betalingsløst bodel med mit underliv er en anden sag – faktum er at jeg skal bolle noget mere i 2017. Basta.

Jeg har sovet til klokken har været næsten 08.00 hver dag efter Jul – og ligget i sengen i adskillige timer efter at jeg var vågen – men det føles bare så godt! I går aftes onaneret jeg da jeg gik i seng og igen her til morgen da jeg vågnede – jeg er kommet ind i en dårlig stime med ikke at onanere og når jeg endelig gør, så skal det være overstået på ca. 2 minutter – nu tager jeg mig længere tid og kæler for min krop, mås og mis. Det er dejligt og meget velkendt.

D. 26. December mødtes jeg med Anika og Barbara, på McDonalds. Jeg er altid græsk-katolsk når vi skal mødes, hvilket betyder at jeg er ligeglad eller holder mig neutral. Jeg vil SÅ GERNE ses med dem, at jeg ikke sætter krav til hvor og hvornår, jeg kommer uanset hvor de siger vi skal mødes og uanset klokkeslæt. Vi skulle mødes kl. 15.00 – det blev naturligvis til kl. 16.30 før vi mødtes i Skanderborg, hvor alting så var lukket (Google kunne have fortalt dem det…) men så stod vi dér midt i en storm og skulle finde et sted – jeg ville gerne have lagt lejlighed til men sidste gang jeg inviteret brokket de sig over parkering i Århus , så jeg gider ikke invitere mere, det førere bare brok med sig.

Hos Anika var Walter og børnene så det var ikke så spændene, hos Barbaras mor, hvor Barbara bor når hun er i DK, var både hendes mor, søster, niece og kæreste så vi kørte på McDonalds (hvor jeg måtte hørere for deres ret trælse gentagende kommentar om at der lugtede – jeg kan personligt ikke lugte noget)

Anika kom så først kl. ca. 17.30 og da klokken var 18.30 skulle Barbara gå, så det var et kort visit og Anika sluttede af med at sige, efter at vi havde fortalt hinanden om vores 2017 planer (hvor Anika som altid var hurtig til at glide af på hvad hun ville gøre bedre og jeg som altid var bundærlig)  at “så ser vi også gerne lige at du får et bedre humør i 2017…..” *SLASK* tag dén!! Bum!!!

Det var så her jeg kunne havde sagt at jeg så gerne så at hun gik fra sin voldelige ægtemand og tog sine børn med sig, at hun fik mere til til sig selv og begyndte at prioritere sine veninder igen – jeg har set hende i alt 10 gange i 2016 og dét er inkl. de 2 gange hvor jeg har mødtes med hende og stukket hoved ind gennem en bilrude for at tale med hende og 2 gange hvor hendes klamme mand har været med – men det er altid så nemt at fortælle andre hvad de skal gøre frem for at se på hvad du selv kan gøre, hvilket er hvad jeg gør.

I dag overvejet jeg om jeg skulle foreslå at Anika og jeg mødtes til én nytårsøl inden året er forbi og så ville jeg fortælle hende hvad jeg så, når jeg så på hende og hvad jeg hørte når jeg lyttede til hende – men jeg ved godt inderst inde, at der ikke vil komme noget konstruktivt ud af en sådan samtale. Anika ville blive ked af det og med 90% sikkerhed fortælle sin mand om den, eller måske ikke det hele, hun ville udelade den del hvor hendes mand bliver nævnt men for at fylde “mødet ud” i genfortællingen ville det gøre at hun ville lægge ekstra “krydderi” på den del som omhandler mig eller som kan vendes til at omhandle mig – ergo vil samtalen ikke falde heldig ud for mig, uanset hvor konstruktiv, konkret og fakta betegnet jeg er……. jeg selv ville være helt kølig og afklaret for det er jeg allerede.

Hvis jeg er veninder med Anika denne tid næste år, så er det ikke pga. hendes indsats i vores venskab og det er heller ikke pga. mig, for jeg gider ikke forslå mere. OMG jeg er SÅ færdig med at være den søde veninde der altid er klar på alting. Rummelig og tilstede. Jeg vil til at være veninden der kræver dét af sine veninder! *indsæt knytnæve emoji!*

I 2015 solgte jeg for 23.076,50 danske kroner i brugte ting via dba.dk og Facebook – jeg solgte alt muligt lige fra brugte kondisko, brugte børne cykler, bambus stole, bøjler, rullegardiner mv.

I 2016 til dato, har jeg solgt for 23.138 danske kroner……. folk griner af mig, mine søskende griner af mig – specielt når jeg gider kørere på posthuset for at sende et par af It mandens gl. Hugo Boss Jeans som jeg netop har solgt til 300 kr inkl. porto – når portoen er trukket fra, har jeg tjent 251 kr og er rigtig glad, pengene går til mad og shampoo og sæbe og luksus bodyolie og tandpasta og andre ting som jeg ellers ville blive nød til at købe den skrabede udgave af eller helt undvære.

Igen kan jeg kun tænke på, hvordan min økonomi ville se ud, hvis jeg nu feks. havde en fast indtægt – så ville jeg i 2016 havde tjent – UDOVER min fiktive faste indtægt, følgende:

23.138 kr i brugte ting

3896 kr i Juletræer og Pyntegrønt (via selvbetjening)

30.344,61 kr i overskud på udlejning af min egen private lejlighed (når alle udgifter er betalt)

48.641,32 kr i overskud på udlejning af min udlejnings lejlighed (når alle udgifter er betalt)

Hvilket i alt er 106,019,93 Danske Kroner…….. MANGE PENGE men…… da jeg jo ikke har en fast indtægt, er det her hvad jeg har levet af i 2016, med mad, bil, telefon, rejser, betaling til mit firma og alle de forbandet udforudset udgifter.

Deler jeg pengene op med 12 måneder, giver det mig 8834 kroner pr. måned, hvoraf min husleje her hvor jeg bor er på 5600 kr….. hver måned. My life is tighter than a re-constructional virgin!!!

Og næste år SKAL det ændre sig, jeg SKAL have flere penge, jeg hørere folk sige “åhhh jeg lever på en sten…..” – fuck Jer, jeg lever på et sandkorn så suck it up!!! Og jeg har ikke flere kræfter til at forsætte…..jeg er træt ind til knoglerne, træt af at kæmpe for hele tiden at lave penge – det er jo ikke sjovt at gå på markeder hele tiden, når det er af nød, det er heller ikke sjovt at vaske gammelt tøj, stryge det, tage 8 pæne billeder og lægge det til salg først på dba.dk og så på facebook og efterfølgende håbe på at nogen vil købe – hvis det ikke sælger, så vurdere om der skal nye billeder til, om prisen skal ændres osv. Jeg stormer på posthuset hele tiden og mit kælderrum ligner en pakkecentral af tape, papkasser og bobbelplast – jeg samler på papkasser og bobbeltkuverter, jeg samler på ting og sager og tænker hele tiden at dét er endnu en krone i kassen – jeg samler pr. refleks flasker op når jeg går ture – jeg kan få det helt skidt inden i, hvis jeg har gået en tur og ikke samlet flaskerne op, som jeg har set på min vej – når jeg så er hjemme igen, så kan jeg sparke mig selv i hoved over at jeg ikke samlet dem op, så jeg ER NØD TIL at samle dem op……. sidst afleveret jeg flasker for knap 170 kroner.

Jeg kan hele tiden hørere min Mor sige “mange bække små….” (gør stor å) og jeg tænker hele tiden på hvor forfærdeligt jeg havde det dengang med gården – dérhen vil jeg ALDRIG NOGENSINDE IGEN!! Om jeg så skal samle flasker hele livet – men jeg skal være ærlig at sige at jeg ikke orker det her liv mere, det er som om at jeg altid knokler, altid arbejder og aldrig holder fri fri – for selv når jeg holder fri, som feks. i morges, så ligger min hjerne og tænker på hvilken nye tiltag jeg kan gøre for at få flere penge…..

Til Maj har jeg en bod på et stort kræmmermarked og jeg tænker allerede nu i hvordan jeg kan gøre netop MIN bod mest indbydende, så jeg kan sælge mest og tjene mange penge….. og samtidig så frygter jeg at jeg ikke kommer til at sælge noget – at hende jeg skal stå sammen med, kommer til at tjene 20.000 kroner eller mere og så står jeg dér og sælger ingenting….. eller i hvert fald ikke nok til at det kan betale sig rent økonomisk og så ender jeg bare med at få øm ryg og masser af arbejde…..

Men jeg prøver at skubbe frygten fra mig og sige at Hr. Gud har valgt at 2017 skal være MIT ÅR!!

Lige nu bimler min telefon med alerts fra Norwegian, mit fly til Spanien er åbenbart slemt forsinket – godt jeg ikke er med på flyet, så ville jeg ikke have nået min bus i den anden ende og så havde det kostede mig 80€ i taxi…..

Før Jul solgte jeg denne ca. 11 år gamle seng som har tilhørt min storebror der bor i Sverige til 700 kr. Den var SÅ BESKIDT og tung, men jeg hev den først ud af opbevaringsrummet, fik samlet alle delene, sat dem pænt op, taget billeder og lagt til salg (i foråret) Men alle ville have billeder af den hvor den var samlet, så jeg lavede hardcore research af sengen som intet navn havde og fandt nogle billeder – og så kom der gang i salget. Så fik jeg den hentede i depotrummet, kørt hjem til mine forældre, vasket af og sat pænt på et tæppe og næste dag blev sengen afhentet og om aftnen sendte pigen dette billede – jeg ELSKER glade kunder! 🙂

Dette er min nye drømmebil men jeg har ikke råd til den og Far og Mor taler ikke så meget om at låne mig pengene igen efter Fiatten – og det på trods af at jeg betalte hver den første på mit afdrag og at jeg har betalt alle pengene retur.

Da jeg var i USA i hmmm 2010 købte jeg sådan en øjenbryn børste som så knækkede på vej hjem i kufferten, så jeg har brugt den sådan lige siden – nu købte jeg mig en ny med hjem og kan igen dække mit flækkede øjenbryn så fint 🙂

 

Jeg købte også sådan et spejl her, så jeg kan se mig selv (mit hår) bagfra – købte også et til min søster.

 

Da jeg var i USA fik jeg nogle ting fra Michelle, bla. fik jeg de her læder handsker….. jeg ELSKER dem og de dufter stadig lidt af hende *indsæt hjerte emoji x 1 mio*

 

Godnat.