I dag kunne jeg som så ofte her på det seneste ikke komme ud af sengen da uret ringede. Jeg er helt væk. Dødtræt.

Væltede ud af sengen, i bad og fik skrubbet min krop (sprang badet over søndag) og overvejet om jeg skulle barbere mig, nu da jeg ikke har råd til at få sugaring eller elipsehårfjerning mere – jeg skulle jo til læge og vidste ikke om han ville lave en gynækelogisk undersøgelse på mig.

Men så kom jeg til at tænke på at Anika’s søster havde fortalt at hendes læge havde sagt til hende, sidst da hun fik en underlivsundersøgels: “Nu skal du tænke på at min finger er en pik der presser sig op i dig…..” (!!!) hvad dét så end skulle gøre godt for ved jeg ikke men med dét i tankerne bestemte jeg mig for at lade min twat være behåret og jeg besluttede mig for at jeg ikke var 100% afklaret på om jeg ville svare “…er din pik ikke større end din finger?” eller om jeg ville rykke mit højre ben ud af stigebøjlerne og sparke ham direkte op under kæben, hvis jeg sparker hårdt nok til nedefra, er jeg ret sikker på at jeg kunne brække hans kæbe – ja dét var de tanker jeg havde lidt over kl. 08.00 en mandag morgen – og det var end ikke min læge der havde sagt sådan – min krop og mit sind er bare i “worst case scenario” i øjeblikket…..og sådan starter en langt fra perfekt mandag.

Min advisor har jeg ikke hørt fra siden jeg mødtes med ham sidst – jeg har forsøgt at ringe mange mange gange, jeg har sms’et ham og sidst sendte jeg ham en email d. 18. Oktober. Den svaret han på søndag aften og bad mig ringe “sent på formiddagen mandag” – jeg fucking HADER når folk skriver sådan noget, hvorfor ikke et klokkeslæt?

Nå men jeg ringede kl. 11.45 og han tog den ikke, så jeg lagde en besked. Netop som jeg var på vej ud af døren for at gå i vasketøjskælderen hvor der ingen dækning er, ringede han tilbage og startede ud med at gøre grin med mit navn….what?? Jeg ved ganske udemærket på 38. år at jeg har et unikt og meget meget gammeldags navne men come the fuck on?!

Nå, men vi snakker lidt, jeg fortæller ham at jeg altså ikke vil kaldes Deirdre men Deirdre-Ann, dét syntes han er fjollet for Deirdre er da et flot navn bla bla bla…… total urelevant for vores samarbejde. Jeg får det drejet ind på arbejde og hjemmesiden og mens jeg går på vej over for at mødes med Anika (som skulle høstes og dér skulle vi mødes i de 20 min det tager, bare for at snakke lidt – lidt er bedre end aldrig at se sin veninde…) så siger min advisor pludselig “Deirdre-ANN (med eftertryk på mit navn = nar) jeg skal lige aflevere noget her, jeg ringer om 4 sek” og så lægger han på. Det var kl. 12.04 og siden har jeg ikke hørt fra ham……

Lad mig lige ridse op at det er min advisor som KONTAKTEDE MIG fordi HAN gerne ville være ADVISOR for MIG.
– mænd er bare mærkelige. Punktum.

Nå men tilbage til min læge tid – jeg havde en lang liste (A-4) med ting jeg havde researchet på plus notater over de sidste 4 uger så jeg kan huske hvordan jeg har haft det og hvilken dag jeg har haft det rigtig skidt. Jeg fortalte ham det hele, og brød i gråd ca. 40 sek. efter at jeg havde sat mig ned på hans stol. Han fiskede servietterne frem og efter lidt hiksen fik jeg fortalt hvordan jeg har det – hvilket bestemt ikke er godt.

Mentalt er jeg fint men jeg er et presset menneske, min krop er stresset, jeg er presset økonomisk, jeg har et firma jeg kæmper for, jeg har en mund der konstant brænder inkl. lige nu. Jeg har en vægt som en yo-yo og værst af alt – jeg har haft de mest forfærdelige selvmordstanker i dagene omkring min menstruation de sidste 2 måneder – jeg fortalt ham alt – inkl. datoerne for hvilken dage min mund havde eksploderet mest.

Jeg fik nye piller mod svamp, fik taget et hav af blodprøver, en henvisning til en neurolog og så skal jeg komme igen om én måned ca.

Jeg begynder på at tage D + B vitaminer i morgen og zink og mælkesyrebakterier for at holde min mave i form mens den får så meget medicin – der er ingen kur mod Burning Mouth Syndrom (Brændene mund syndrom) men jeg har læst en masse (på Engelsk) omkring det og der står flere steder at B og D vitaminer og Zink har PÅVIST at hjælpe men det er jo ikke det samme som at de gør. Jeg er klar til at prøve alt.

Jeg kan ikke helt finde ud af om det er godt eller skidt at lægen skøjtede henover mine selvmordstanker. På den ene side tænker jeg det er, for der er ingen grund til at grave rundt i noget som bare (forhåbentlig) er flygtigt men på den anden side tænker jeg om det er en fejl og om han begår en fejl ved ikke at tage det (mere) seriøst – men så igen kan det jo også være et sundshedstegn eller et tegn på at jeg er stærkere end jeg selv tror og at han (lægen) ved jeg er stærkere nu og derfor ikke vil gøre alvor af det og fordi han ved dét, så behøver vi ikke tale mere om det…..Det kan være mange ting og jeg orker ikke at tænke over hvad det er, men jeg konstatere bare at han ikke gjorde noget ud af de tanker – og dérfor gør jeg heller ikke.

Efter lægen tog jeg hjem og skiftede vasketøj rundt. Så over i min søsters lejlighed og hænge vasketøj op, fordi hun skal rejse i morgen kl. 07.00 fra Billund og (åbenbart) har brugt sin weekend på alt andet end at gøre rent. Mellem vasketøjet og min søsters lejlighed talte jeg med Advisoren.

Så købte jeg en stor sandwich fra Dania på Frederiks Alle i Århus, fik den delt i 2 og gik over for at mødes med Anika. Vi snakkede mens  hun blev høsted på sin twat (fik fjernet hår med sugaring) da vi gik derfra havde Anika ca. 45 min. før sin næste aftale som er til at få ordnet øjenbryn og vipper (hvem der bare kunne tillade sig så meget luksus…) så hun foreslog at vi fik noget at spise – hvilket jeg jo godt havde luret – da jeg ville hive sandwichen op af tasken (min tanke var at vi kunne spise den i bilen, altså hendes bil) sagde Anika at hun ville ind på en cafe, jeg orkede ikke at nævne for tredje gang at jeg havde en sandwich med til os så vi gik på Cafe.

Mens vi sad dér ringede advokaten fra FDM som nu køre en sag for mig ang. min nye bil som konstant larmer. Næste skridt er Ankenævnet for Biler. Hvis jeg taber sagen så sælger jeg bilen. Jeg kan slet ikke overskue at skulle køre i en bil der konstant summer de næste hvad, 8-10-15 år? Det er jo en joke at man kan blive tvunget til at skulle køre i en bil der ikke er i orden. Det svare jo til at jeg kun laver en tredjedel af mit arbejde hos en kunde og så siger at “det må du bare lære at leve med”…….who does that???

I morgen skal jeg over og sidde og vente i min egen udlejnings lejlighed og i min søsters, vente på at nogle håndværker kommer og ordner nogle fuger i bruseren, som ikke er lavet – jeg overtog lejligheden 1. marts 2015….. torsdag er det min lillebrors lejligheds tur og jeg skal igen vente.

Så bare for at remse lidt af de udfordringer op jeg kæmper med i øjetblikket, så er det udover ovenstående også det faktum at mine koder igen har sagt at de ville være færdig med sitet 31. Oktober 2016 (første gang de SELV satte en deadline var 16. Maj 2016….) siden da har de sat utallige af deadlines og selv brudt dem alle sammen. Den i dag brød de naturligvis også. Nu taler vi 3. November. Og der skal også læses korrektur på det.

Jeg har SVORET at de IKKE får sidste betaling før 2017 – jeg er jo godt klar over at så snart jeg har betalt sidste regning, så boner de mig hver gang jeg skal have flyttet et komma. Fuckers.

Så er der min bil.

Så er der mit helbred.

Så er der min computer som jeg vitterlig frygter dør hvert øjeblik. Den er fra Januar 2011.

Så er der min Iphone 6S som er fra Oktober 2015, den lukker nogle gange ned for strøm på 46%. Bang. Slukker. Homeknappen virker heller ikke optimalt men hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke undvære telefonen. Hvis den skal til reperation skal de jo have den i mellem 4-6 uger…… det kan jeg jo ikke og slet ikke nu når jeg er på vej til USA.

Så er der Spanien og min lejlighed dér. Hvad gør jeg…. med møblerne? Skal jeg vente på at min udlejer kommer med det tilbud han lovede mig i August men stadig ikke er kommet med, eller skal jeg sætte Plan B i værk og begynde at tage billeder af tingene så jeg kan få det solgt?

Så er der Kunstmaleren som ringer og ringer og vil snakke – jeg tænker næsten han behandler mig som om vi er kærester eller dater i det mindste. I går blev jeg virkelig arrig på ham, han ringede mens jeg var ved at skrive Søndags indlægget og han syntes jeg var down og ville bore i hvorfor – jeg vidste godt selv hvorfor men skal jeg fortælle ham det? Nej fandeme nej. Rager ikke ham.

Jeg var heldigvis i mit skarpe hjørne og fik fortalt ham at da vi så hinanden sidst, inden jeg flyttede (flygtede) til København, da fik han det som han ville. Han ville gerne se mig når det passede ham, han havde mig at hygge tale med når det passede ham – alting var når det passede ham og jeg indordnede mig, fordi lidt var bedre end ingenting. Og i dag, i dag er det jo igen ham der kan ringe til mig når han vil og ham der kan komme forbi når han vil – og han vil gerne komme forbi igen i morgen, tirsdag.

Jeg ved allerede nu at dét gider jeg ikke. Jeg ved han vil ringe og jeg ved at jeg vil sige at dét ingen interesse har. Jeg gider ham ikke. Han tror stadig han kan få det som han vil – og det kan han også. Foreskellen ligger bare i at jeg ikke har noget i klemme mere så jeg kan nemt sige fra. Jeg gider ham ikke og det røre mig ikke noget om han er her eller ej – faktisk irritere det mig mere at han er her end at han ikke er, for så skal jeg ikke gøre så meget rent og jeg gør ligesom rent nok i mit liv.

I morgen når han ringer, vil jeg fortælle ham at jeg ikke har lyst til at se ham mere. Han vil spørger hvorfor og så vil jeg svare ham det som jeg vil svare alle mænd – og som jeg selv har brugt rigtig lang tid på at komme frem til – mens om er sandheden: Jeg har ikke brug for en mand i mit liv. Der er ikke én eneste ting som en mand kan, som jeg ikke selv kan. Det vil i alt sin enkelthed sige at der ikke er én eneste ting som jeg behøver en mand i mit liv til – og med den mængde ikke-stive pikke jeg har stødt på her på det sidste, så mangler jeg virkelig ikke en mand. 

Alle mænd som høre mig eller bare en kvinde generelt, sige at hun ikke har brug for en mand i sit liv vil automatisk føle sig truffet. Mindre værd og pga. dét vil han gå i offensiv og begynde at argumentere, måske vil han angribe kvinder generelt, rødstrømper – God knows hvad en mand vil sige når han får ovenstående at vide – men fordi mænd er som de er, glemmer de at stille det rigtige spørgsmål, til sig selv, spørgsmålet er ikke om en kvinde HAR BRUG en mand i sit liv, men om hun SAVNER en mand i sit liv…….. at have brug for nogen er et fysisk behov. Fysiske ting kan alle overkomme med hårdt arbejde. Jeg er en hårdtarbejdende person. At savne nogen er et psykisk behov…… en følelse….. kvinder er all følelser, men hvis du kan vinde en kvindes følelser, så har du nøglen til hendes liv.

Kunstmaleren er ikke skarp nok til at tænke så langt. Det var Uffe heller ikke. Og det var It manden heller ikke.

Når jeg tænker på at være i et forhold med en mand, så er det de 3 forhold jeg ser tilbage på. De 2 af dem var mig utro. Ens for dem alle 3 er at de ikke så mig, hørte mig, følte mig.

Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle kæmpe for at få en kæreste til at hjælpe mig med alle de problemer jeg syntes der hober sig op i mit liv, når jeg ved hvordan det er at være i et forhold – det er jo som at være selvstændig, uden en lønseddel, hårdt arbejde fra morgen til aften og ingen belønning – så nej tak. Det tiltrækker mig ikke – og i de få svage timer hvor jeg savner en mand, der kan jeg kikke på mine dating apps (som jeg i et af de svage øjeblikke i går søndag downloaded) og konstatere at selv hvis jeg ville kæmpe for at få en urbugelige kæreste igen, så er der kun grimme mænd tilbage.

Jeg ældre jeg bliver jo mere bevist bliver jeg om at jeg ældes med ynde. Jeg ser nøjagtig ud som for 5 år siden og for 10 år siden for den sags skyld. Lidt kraftiger men i ansigtet ser jeg ligesådan ud. Ens. Jeg har ikke rigtig fået rynker. Mine bryster sidder ens. Jeg har samme hårfarve – eneste ting jeg kan se der har ændret sig er at jeg har en fuge mellem øjnene som min mor også har og den er blevet lidt større/dybere.

Anyway, this is my life…….

Og appropo mit liv – jeg tænker på at tage til Vesterhavet, snart….. bare starte min bil og køre derud af…… jeg har en lidt presset uge men måske i weekenden….. måske torsdag…… hvis jeg kan få de der fugemænd til at fuge alle 3 lejligheder i morgen. Would be nice with coordination.

Godnat.

 

P.S: Jeg drømte om Norman i nat, af to omgange. Jeg kan ikke mindes at jeg før har drømt noget som jeg gerne ville forsætte med at drømme og så efter at være vågnet, stået op og tisset og kravlet tilbage i sengen, faktisk har drømt videre på samme drøm, men det gjorde jeg i nat.

Han var virkelig tyk – som en mand jeg så i lørdags hvor jeg var frivillig bartender. Ham manden var fra Sølund, altså ikke rask i hoved og havde sin trøje i bukserne og en giga mave hvorpå bukserne sad ude på spidsen, næsten som en tegneseriefigur. Sådan så Norman ud i min drøm, men han var sjov og fik mig til at le. Han skjorte var for lille så hans mavehår stak ud mellem knapperne og jeg trak i dem og fik ham til at le – over hvad ved jeg ikke men det var en drøm med en masse latter i.

Og så fik jeg alligevel sådan en semi dum dag – fik jeg nævnt at jeg bagefter strøg min søsters tøj, handlet ting ind for hende osv. Personlig assistent søster kalder de mig ude i byen….. well….jeg prøvede at fortælle Anika om min sjove drøm, hun var ikke imponeret og sagde at hvis jeg nogensinde kom anstigende med Norman så ville hun aldrig stole på ham et øjeblik – ikke at jeg nogensinde kommer anstigende med Norman nogen steder – men ufedt at hun siger sådan. Jeg mener, siger jeg måske hvad jeg mener om hendes fucking fucked up mand Walther?? Girlfriends….. *indsæt emoji med himmelvendte øjne*