I dag, netop her til aften, har jeg købt den nye Macbook Pro med levering ca. 8-14. December. Prisen var OVER 26.000 kr…… I’m SO GOING TO HELL!!
Nu er det jo ikke fordi jeg har 26.000 + kroner liggende som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til, langt fra overhoved – så jeg købte computeren på mit firma kort. Dér er penge. Ikke mange (nu) men der var penge nok til at betale for en ny computer. Jeg har tænkt UTROLIG MEGET over det – men jeg kom hver gang frem til, at hvis jeg ikke havde en computer ville jeg ikke kunne arbejde – uanset om det er i mit eget firma, eller hvis jeg skulle søge jobs eller på anden måde lavet ét eller andet. En computer er simpelthen en nødvendighed anno 2016.
Da jeg så kom frem til dén konklusion, kunne jeg se at prisen for en MacBook Air som jeg har nu, men som Apple lader udgå, er knap 13.000 kr uden forsikring eller stor hukommelse, hurtig processer osv. Så jeg besluttede mig for at kikke på hvad der ellers fåes.
Og den nye Macbook Pro er jo – som du måske ved – netop udkommet, så jeg købte den i 13″ og lagde alt ekstra udstyret til (minus video og fotoredigering) og kørte det på mit firmakort. Hvis alt andet fejler, så har firmaet i det mindste givet mig en ny computer som jeg så kan have i 6 år (forhåbentlig, og måske mere da de jo nok er blevet dygtigere og mere holdbare end i Januar 2011)
Jeg har så meget lyst til at dele mit nye sindssyge køb med nogen, someone – men ingen af mine veninder kan forstå computere og selv om det måske ikke er afgørende for glæde, så vil ingen af dem kunne glæde sig på mine vegne…… It mandens nye kæreste er ikke så pjattet med mig og desuden er klokken 23.15, så det er nok ikke så okay at ringe og tale med høj glad måske lidt skinger stemme omkring et computerkøb….
Who else can I call? Nobody.
Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at fortælle min familie om mit køb, ikke endnu. Jeg føler mig desuden selv inden i, som en total ødsel person, nu hvor jeg står og skal til USA og har brugt MANGE penge på det – men jeg kan jo ikke rigtig gøre for at min computer er ved at dø. It manden tror det er min processer der er ved at stå af – min computer larmer som blæseren på mit badeværelse….jeg HÅBER og beder til at den klare én måned mere. Kære Hr. Gud; please….
Kunstmaleren ringede i dag men jeg arbejdet med It manden, jeg vidste godt han ville ringe, så jeg tog telefonen og gik ud og talte med ham på gangen – eller et stykke derfra. Jeg fortalte ham ordret og uden at lyde led, at han ikke bidrog med noget positivt til mit liv og jeg havde valgt kun at omgive mig med mennesker der kunne bidrage positivt til mit liv.
Som jeg sagde til ham, hvis jeg skal lægge 2 eller 5 eller 30 timer i noget eller i en person, så vil jeg også have noget ud af det. Noget tilbage. Det gør jeg ikke hos ham. Han har alle rettighederne. Jeg må ikke ringe. Jeg må ikke smse. Jeg må ikke noget – men han må ringe og han må komme forbi og han må smse og han må bestemme hvornår vi skal have sex – what’s in it for me?
– oven i, får jeg en halvslatten pik som brokker sig over at han skal have kondom på. Come the fuck on – vil du måske hellere have et barn med mig?? Idiot!!!
Det sidste sagde jeg godt nok ikke til ham, altså det med en halvslatten pik. Men jeg tænkte det. Jeg er kamp træt og min mund gør herre ondt. Jeg er startede på de nye piller i dag og på at tage D og B vitaminer og zink. Fingers crossede det hjælper.
Lige nu er klokken 23.21 og jeg har vildt meget lyst til at ringe til Norman og fortælle om min nye computer……men hvis han ikke tager den, er det et nederlag til mig selv igen. Hvorfor kan han ikke bare være sød ved mig?