Efter 17 timers (stående) arbejde på Skanderborg Festival, var jeg som tidligere skrevet hjemme klokken ca. 03.00 Lørdag morgen. Jeg gik direkte i seng og stod først op Lørdag aften omkring klokken 21.00-21.30, handlede i Netto, så en film uden lyd, blogget og så gik jeg i seng igen – og sov til klokken 13.05 Søndag, hvor min Mor ringede og vækkede mig og ville have mig med ud for at kikke på typehuse på en eller anden bygge udstilling
– mine forældre har jo en masse byggegrunde de sælger af og nu vil de bygge et udstillingshus på en af grundene.
Anyway, jeg kan vitterlig ikke huske at jeg nogensinde i HELE mit liv, har været SÅ træt og at jeg efterfølgende har sovet så meget, så længe – uden at vågne. Jeg har været 100% flad, fuldstændig flad og smadret. Og havde Mor ikke vækket mig, havde jeg nok sovet videre.
Jeg har så mange lejligheder som der har boet sejlere i, fra Hempel VM her i Århus og i dag og i morgen tjekker de alle ud, så jeg kommer til at drunke i rengøring – selv om jeg bare gerne vil have en uge uden planer.
I dag, efter jeg blev vækket – og fik sagt nej til at se på typehuse, gik jeg i bad og vasket hår, jeg fik også samlet vasketøj sammen, men ikke sat det over – jeg skulle alligevel ned i kælderen efter mine rengøringstasker og udlejningssengetøj (som ligger i plastkasser dernede) men jeg kunne simpelthen ikke overskue (!) at bukke mig ned og samle vasketøjet op fra gulvet….. så det blev liggende….🤦🏼♀️
Herefter kørte jeg over til min udlejningslejlighed og brugte ca. 40 kr på parkering, fordi jeg var for smadret til at gå (!) og desuden regnet det….. lejligheden har været lejet ud til den Olympiske Guldvinder fra USA i en eller anden bådtype. Jeg håber han er betragtelig bedre til at sejle end han er til at holde 40 kvm rent i 10 dage, for hold nu op hvor lignede lejligheden noget der var løgn!!! Men på 2 timer og 27 minutter fik jeg bugt med det hele og i skrivende stund, er håndklæderne i tørretumbleren efter en omgang heftig kogevask. På Tirsdag tjekker næste hold Gæster ind. Det er små bookninger jeg har, 3-4 dage = 1700 kr – 2000 Kr men for mig, er det bedre end ingen bookninger at have.
Bagefter kunne jeg ikke huske hvad jeg skulle (Note: Jeg skulle have hentede vasketøj i en anden lejlighed…) så jeg kørte lidt rundt indtil jeg fandt ud af at jeg faktisk var sulten, så kørte jeg til Sunset Boulevard i Risskov og købte en kyllinge sandwich og bagefter over på McDonalds og købe en Cola Light, som jeg faktisk endte med at få gratis fordi pigen som stod ude i regnen foran McDonalds og tog imod ordre på en ipad, ikke kunne finde ud af at slå en Sommerchancen Kupon ind, som jeg havde på min telefon. Jeg kunne få en Stor Cola Light til 10 Kr – men endte med at få den gratis. Hurraaaa for de små ting!
Så kørte jeg ud mod Psykiatrisk Hospital, det er jo lidt en vane at det er derhen jeg kører når jeg har været på netop dén McDonalds. For første gang i flere måneder, kørte jeg også forbi kolonihaven og kikkede på de seneste opslået haver. Det er total min ynglingssynd – at kikke på boliger og drømme og indrette dem i mit hoved med Pippi Langstrømpe sjove ting.
Og det fede er jo, at når noget er til salg, så må man gå ind og kikke i haverne, så gæt hvad jeg gjorde – i regnvejr uden jakke, fordi jeg naturligvis har glemt min elskede røde regnjakke (somewhere…?) Jeg kikkede i haverne! Den ene have kostede 306.000 Kr og var nærmest som et lille hus. SLET ikke den slags kolonihave jeg gerne vil have, men nøjagtig sådan en have Mor og Far vil være med til at sponsorere – tadaaaa og da jeg jo har fået forskud på min arv, med lovning på flere penge (op til 500.000 kr) så tænkte jeg: Why not….lad mig prøve….
Ringede til Mor og det viste sig at hende og Far var ud ved båden, så de kom lige forbi (noget Mor selv foreslog!!) og så kikkede vi på huset (udefra) og haven og blev enig om at dét var lækkert. I morgen går jeg ned og ser om jeg har det laveste nummer på ventelisten over dem som byder eller om der er andre som også gerne vil have huset. Det er der nu nok – men hvis jeg IKKE prøver, så vil jeg ærge mig forever.
– når man først har et hus, så har man forkøbsret til alle andre huse, så at købe et dyrt hus, er jo også en måde at komme ind i foreningen på nu. Så kan jeg altid gå og kikke på de andre haver og tænke over hvilken en af dem jeg aller aller helst vil have.
Men anyway, lad os nu se hvad der sker i morgen.
Bagefter foreslog Mor at vi gik ud og spiste – jeg var overhoved ikke sulten, men Mor og Far hader, vitterlig hader hader hader at spise ude, men i juni og juli og august måned, har jeg spist flere gange ude med dem, end jeg har de sidste 30 år tilsammen. Det er total crazy som nogle ting ændre sig SÅ radikalt og andre ting bare forbliver det samme.
Feks. mener Mor at jeg er stresset og at det er derfor jeg glemmer. Jeg er enig, jeg er stresset, men jeg mener jeg glemmer pga. jeg er deprimeret. Mor mener at jeg skal gå nogle lange ture og lave skemaer, holde fokus osv. så vil alting gå bedre. Det er svært når hun ikke forstår.
Far og Mor talte igen om, at de gerne vil hente mine møbler i lejligheden og smide dem ud for mig. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre – jeg vil faktisk oprigtigt gerne beholde de møbler jeg har. Jeg har selv renoveret dem, slebet dem ned, fjernet hundred års gammelt blymaling, malet dem op igen, slebet noget mere, spartlet, grundet osv. Jeg orker ikke en konflikt med dem omkring mine møbler men samtidig kan jeg hører min Psykiater-Lærling sige, at jeg skal lærer at sige NEJ, også selv om det kommer til at koste nogle konflikter.
Jeg er bare bange for, hvad konsekvenserne af et NEJ og af en konflikt er og bliver……? I min egen lille verden, er dét at sige nej lig med alt muligt dårligt som man bagefter fortryder i en sådan grad, at 200 JA’er ikke kan rette op på ét NEJ.
Min mund er et inferno af smerte og ugen foran mig, virker total uoverskuelig på trods af at jeg har sovet 30 timer nærmest i ét hug.
