Så blev jeg 38 år, i går d. 21. Juli 2016. Jeg er født få timer før horoskop kalenderen skiftede fra at være Krebs til at være Løve, ifølge det Kinesiske Horoskop er jeg en Hest. Så en person som går op i Horoskoper, kan helt sikkert få en masse ud af, at jeg er Krebs men født få timer fra at være Løve – derudover er jeg også født FØR den nye tidsregning, ide jeg blev født FØR sommertid blev indført, da sommertid blev indført, røg min fødselsdato op på, at jeg officielt var 58 min. fra at være Løve…

Krebs er et vanddyr. Heste er et jord dyr. Hvad mon jeg er?

Nå, men som jeg nævnte i min sidste post, så mente min familie ikke at jeg kunne holde min fødselsdag i min egen lejlighed. Ikke kun syntes jeg det er uforskammet at kommentere på hvor noget man er inviteret til, af holdes, derudover er det ufattelig sårende.

Da Anika og Barbara skulle komme, var desserten regnbue is med alt muligt forskelligt drys, feks. chokolade orange spåner, lakrids pulver, karamel sauce, chokolade sauce, flødeboller, guf, krymmel osv. Da jeg købte flødebollerne hos den lokale te og kaffe dame, købte jeg 13 håndlavede hjemmelavede flødeboller i alt – tror du jeg gjorde dét fordi jeg tænkte at vi 3 skulle voldæde flødeboller ELLER fordi jeg tænkte at så havde jeg til om torsdagen, når jeg skulle holde min egen fødselsdag for familien?

Da jeg om onsdagen er ude for at vaske min lånebil hos mine forældre, fordi jeg endelige efter mere end én måned uden mine nye bil (som knap er 2 mdr. i alt) endelig kunne få den igen og jeg ikke ville aflevere den beskidt, spurgte min Mor om hvad jeg ville lave på min fødselsdag og jeg sagde ingenting, når jeg nu ikke kan holde min egen fødselsdag.

Om aftnen ringer min Mor for at sige at nu har hun handlet ind til i morgen, altså til min fødselsdag, hvor jeg er sådan lidt: Øhhh hvilken del af det jeg siger forstår du ikke?

I vil ikke komme ind til mig og prøver iøvrigt at køre den af på mig, at jeg ikke har inviteret – selv om alle andre end mine forældre har både hørt mig sige det og modtaget en sms – og nu vil I så holde min fødselsdag hjemme hos Jer “fordi det er smartest”??

Don’t get me wrong, det er da lækkert at ens forældre vil holde ens fødselsdag MEN – sidste år måtte jeg IKKE holde min egen fødselsdag i haven hos Far og Mor fordi hele juni måned skulle holdes fri til at min lillesøster – som iøvrigt boede i København – kunne holde en 35 års fødselsdagsfest (hvis hun ville…..hvilket hun ikke ville)

I år, vælger jeg så – for flere måneder siden – at jeg vil invitere min familie ind til Århus for at holde min fødselsdag. Først er min indskyldelse at holde det i en af parkerne, med grill, stangtennis, tæpper og hygge, eller ved en af de picknik borde som feks. står i Mindeparken – men da de lover pisse dårligt vejr d. 21. Juli med masser af regn, laver jeg det om til at vi skal spise hos mig i lejligheden og jeg invitere ALLE (naturligvis gør jeg det, jeg holder ALDRIG nogen udenfor) til kl. 18.30. Jeg nævnte det flere gange, bla. mens vi var i Skagen, jeg nævnte det og talte om min fødselsdag så mange gange at mine brødre begyndte at lave himmelvendte øjne når jeg mindet dem om at min fødselsdag var lige om hjørnet – men næææ nej, mine forældre har ALDRIG modtaget en invitation (tåber for at sige det mildt!!) og vi kan naturligvis ikke være i min lejlighed.

Sejt ikk?

Lad os vende den om, hvornår har nogen overhoved SPURGT mig om jeg ville holde min fødselsdag  hos mine forældre? På intet tidspunkt. Af uransagelige årsager, er det åbnebart blevet taget som en selvfølge – hvilket i min optik, er det samme som at tage min stemme fra mig. Det samme som at jeg ikke har noget at skulle have sagt.

Jeg havde allerede lavet en lang liste med ting jeg skulle hente der hvor mine ting er opbevaret, bla. flere mågestelstallerkner. Jeg har 6 stk. af hver i lejligheden, men til ca. 30 mere i min opbevaring, plus klapstole – jeg havde virkelig set frem til at lave et overdådigt bord og få lov til at lege hus for første gang i hmmmm MANGE ÅR.

Jeg vil overhoved ikke lægge skjul på at jeg er så super super skuffet at jeg har problemer med ikke at tude pga. såret følelser. Min familie er simpelthen så mega mega mærkelig, besværlig og dysfunktionel.

Min Mor fik det naturligvis – i telefonsamtalen onsdag aften – kørt over til at det var MIG der var mærkelig og noget galt med og at det var MIG som piskede en stemning op, når hun jo “bare ville det så godt” – og ja, Mor vil det bare så godt, men det ville jeg også og det er min fødselsdag og jeg er 38 år, burde jeg ikke have lov til at sige fra eller til? Til at bestemme? Bare lidt?

Det er så naturligt i min familie, at man slet ikke spørger mig, det er bare sådan det er. Basta. Sidste år, da jeg GERNE VILLE holde en fødselsdag i haven hos mine forældre var det total NO GO. Dét husker jeg naturligvis og kunne dermed ALDRIG DRØMME OM at spørge om dét igen – og så går der 365 dage og *Wupti* så FORVENTES det at jeg holder min fest hos Far og Mor – uden at spørge mig om dét nu også er min plan. Og da det ikke er min plan, ja så er det NATURLIGVIS mig der er noget galt med. Igen.

Så dér sad jeg onsdag aften i min seng med åben vindue pga. varmen og græd over at min fødselsdag så ud til at blive nøjagtig lige så intetsigende som de sidste 4-5 år i træk…..

Eneste fællesnævner jeg kan finde er, at jeg regner med andre mennesker. Ikke at jeg regner med at de skaber min lykke, men jeg sætter min lid til at ANDRE (udenforstående) vil være der til at skabe den perfekte fødselsdag for mig. Dét syntes jeg som sådan ikke at der er noget galt i – er det ikke meget normalt?

Men min egen klonklusion er nu, at jeg IKKE, med mega fucking fed streg under IKKE, må og skal regner med at andre er parate til at være med til at skabe den perfekte dag for mig. Uanset om det så gælder at jeg har inviteret dem skriftligt og mundligt eller om jeg bare “tror” at det bliver sådan fordi jeg feks. har en kæreste som jeg regner med.

Til næste år, 2017, har jeg lavet en note i min kalender som skal minde mig om, hvordan de sidste 6 års fødselsdag har været, så jeg hurtigere kan danne mig et overblik over hvordan jeg IKKE vil at den skal være. Lige pt. er jeg total blank for, hvordan jeg vil at min næste fødselsdag skal være – jeg er bare monster skuffet.

Måske jeg også er skuffet over at jeg skrev til Norman (sight!!) onsdag aften og sagde at mine planer for torsdag var gået sig en tur (jeg nævnte ikke at jeg havde fødselsdg) og spurgte om han ville spise frokost med mig. Du gætter selv svaret.

Min største fødselsdagsgave til mig selv var, at jeg tog sagen i egen hånd og kørte op til Skagen, lå på stranden, spiste brunch, osede butikker, nød en øl i det gode vejr og spiste en god burger til aftensmad og så kørte jeg hjem igen. Derudover er gaven til mig selv, at jeg ikke skal tage Norman – eller andre mænd – med ind i mit nye år.

Jeg ved jeg kan sidde og se tilbage på mit liv og sige “Ehmmmm tjae jaeeee hvor længe mon dét så holder?” og dér kan jeg kun svare: Dét ved jeg ikke, men jeg håber forevigt……

Jeg kørte til Skagen kl. 05.50 og gik i seng i Århus igen kl. 21.00. Har jeg allerede skrevet det? Min hjerne lider af hukommelsesvigt.

Jeg har ikke fået nogen gaver – sikkert burde jeg skrive endnu, men selv hvis jeg får gaver senere, så har de en betydning af samme niveau, som gaver der fåes på andre tidspunkter af året, hvor det ikke er mærkedage: Nada.

For mig er fødselsdagen mega vigtig, det er vigtigt at gaverne gives på netop denne dag, det er vigtigt at netop denne dag fejres – alting før og efter har mindre betydning.

It manden gad ikke sin fødselsdag og fødselsdage generelt, hvilket han så glimrende statuerede 4 år i træk – netop dérfor er det så sjovt at han sender mig hele to gavekort, printet fra nettet naturligvis, ét på sushi via sweetdeal og ét på Kranio Sakral Terapi – bag på står med kuglepen: “Tillykke med Fødselsdagen. XXX (ny kærestes navn) har hjulpet mig med at finde lidt luksus som måske bliver sparet væk for tiden. Ha en god dag. XXX (It mandens navn)

Kortet eller papierne kom først i dag – og jeg har huskede at skrive tak på en sms til ham. Han er ude og gå Camønoen med den nye kæreste.

Jeg har netop solgt et vandingsanlæg som vi havde på terrassen i Spanien til 400 kr og i morgen kommer der (forhåbenlig) en dame og køber en brusehylde (også fra Spanien) til 40 kr og om lidt når jeg i Netto og aflevere flasker og handler ind. Jeg har taget ét kilo på og taber mig ikke rigtig mere – det vil jeg gerne lave om på, for jeg ved godt hvorfor jeg ikke taber mig, jeg går og æder alt muligt usundt, så nu vil jeg PRØVE at lave en madplan og holde den i én uge – det burde være til at overskue selv for en madidiot som jeg!

P.S: Tak til Veronika for fødselsdagshilsnen – jeg har også svaret på din tidligere kommentar 😉