Jeg ved simpelthen ikke hvad det er som har ramt mit ellers jernhelbred, men noget har ramt med 100 km i timen, for nu er jeg syg igen. Først var jeg syg fra 18. December til lige omkring nytår.

Ca. 11 dage sygdomsfri og så *bang* syg igen…. men hvis blondinen her skal være helt ærlig, så er jeg nok rimelig selvforskyldt i det her. Jeg skulle mødes med en potentiel investor i Malaga i onsdags, inden da skulle jeg så mødes med en veninde herinde – hende som jeg ellers ikke har hørt ét ord fra siden jeg så hende i oktober – nå men jeg prøver at være optimistisk og bare tænke “pyt” – så vi mødtes og det var 22 grader udenfor. Så jeg havde ballarinaer og opsmøget bukser, en bluse, strikvest, strikbluse og jakke på – men dét er med fødderne var nok bare ikke det smarteste for jeg begyndte at få det skidt om aftnen.

I går torsdag var den helt gal og selv om jeg formået at komme ud og løbe (!) så måtte jeg gå i seng da jeg var færdig – jeg følte mig SÅ SLIDT som havde jeg gået en Camino…. dér lå jeg så hele torsdag og i nat har jeg overhoved ikke sovet, min krop gjorde ondt og aller værst, mine tænder og kæber begyndte at gøre ondt igen, sådan helt vildt meget ondt.

Det endte med at jeg lå i nat og søgte på Kranio Sakral terapi i Spanien, fordi alting simpelthen gjorde så afsindigt ondt – og jeg er ellers ret cool mht. smerter. Endelig faldt jeg i søvn omkring kl. 5 og da kl. var 10.28 vågnede jeg så, og ringede med det samme til den der klinik, som tilbød Kranio Sakral terapi ikke så langt herfra – jeg kunne få en tid kl. 11.00, så op og afsted.

Prisen er lavere end i Danmark for én time (60€) hvilket er ca. 470 kr, men se lige lokalerne!! Det ligner noget fra Østtyskland, men lige nu føler jeg at det har hjulpet og at jeg ikke har så ondt i mine kæber, tænder og mund – kan ikke la være med at tænke på, hvordan det vil være når jeg en dag – for det sker forhåbentligt – skal give et blowjob til en fyr…. jeg har jo været single i alt den tid hvor mine kæber har gjort ondt, hvor tænderne har føltes løse og munden summet. Vil jeg overhoved kunne holde til det? Vil mine kæber gøre forfærdeligt ondt næste dag?

Jeg plejede at være ret god til at give blowjobs og ikke nok med dét, jeg elskede at give blowjobs, men It manden kunne ikke lide det, så det er ikke noget jeg har dyrket så meget de sidste hmmm 4-5 år. Jeg tænker (håber) det er som at lære at cykle….

Anyway, det er så lang tid til at en sådan situation overhoved kommer på tale, at det ikke er noget jeg behøver at bekymre mig om nu. Jeg kommer end ikke i byen, jeg gider ikke bruge nogle af alle de der dating apps – jeg syntes faktisk i bund og grund at det er spild af min tid, at forsøge at snakke med nogen som potentielt kunne blive en date, et knald eller en kæreste. Jeg orker det ikke.

Hver gang jeg tager mig selv i at kikke på en dating app, og sukke – så tænker jeg på at nu har jeg lige brugt 5 minutter af mit liv på noget total ligegyldigt, 5 minutter som jeg kunne have brugt på mit lille firma, på noget mere givtigt end at glo på billeder af fyre som tænker at dét er deres bedste billede og jeg tænker at de ligner en idiot. Så jeg har lovet mig selv at stoppe med dét.

Inden jeg tog afsted til Spanien, søgte jeg en del jobs som bartender i området omkring hvor jeg bor, ikke at jeg har lyst til at blive bartender igen, men fordi jeg behøver pengene, de næste 2 måneder bliver døden rent økonomisk – specielt når jeg skal betale termin….. jeg aner ikke hvordan jeg skal klare det. Det føles virkelig nogle gange som om der sidder en eller anden oppe i himlen og vend strømmen så den går imod mig, så alting bare ramler….

Sad og læste et par blogindlægs fra Januar 2015, livet har ændret sig meget for mig siden da og så alligevel ikke – jeg er blevet single, it manden er flyttet ud (og har fået ny kæreste) jeg har boet hos mine forældre i ét år, jeg har tabt mig, jeg har mistede mine indtægter, jeg har startede eget firma op, jeg har tilføjet Norman til mit liv og slettet ham igen, jeg har kæmpede så mange kampe i 2015 at det hele minder mig om et dejavu – og alligevel sidder jeg her i januar 2016 med et liv der alligevel ligner det som var der for ét år siden.

Gad vide hvordan det ser ud i 2017? Ikke at jeg glæder mig, men jeg tænker på om livet mon er bedre ét år fra nu, er det værd at holde fast og forsætte ét år mere? Er min nysgerrighed og iver på livet stor nok til at jeg kan overtale mig selv til at sætte en fod foran en anden og forsætte?

Ikke at jeg har selvmordstanker eller noget i den retning, jeg tænker bare på, hvordan det kan være at jeg som menneske og som person og som kvinde og som Deirdre-Ann altid ser håb i ting, også når der faktisk realistisk set ikke er noget håb at se eller at hente?

Det ironiske er nok at ingen ville beskylde mig for at være optimist, men det er nok fordi ingen kender mig godt nok – hvilket i sig selv er sørgeligt, men jeg er ikke ked af det.

Nå, men inden jeg kom til Spanien var der snestorm i Danmark og flyet jeg fløj med kunne næsten ikke lette pga. is på vingerne, derfor blev vi de-iced i mere end 40 minutter, hvilket jeg aldrig har prøvet før – men jeg var ikke bange, jeg syntes faktisk det var mega cool og jeg er glad for at jeg havde en vinduesplads lige ud for vingen, så jeg rigtig kunne følge med.

Inden jeg satte mig på flyet havde jeg et investor møde i lufthavnen med en mand som måske gerne ville investere i min lille virksomhed – det viste sig så et par dage senere, at det ville han gerne. Han vil gerne investere 150.000 kr men på én betingelse – og det er at jeg finder en anden investor, som også vil lægge 150.000 kr….. det er naturligvis ikke urealistisk, jeg kan bare ikke lige overskue det nu men jeg skal nok komme igang med at lede. Det SKAL lykkes!

Investoren fløj faktisk med samme fly som jeg til Spanien, jeg har aldrig prøvet at flyve sammen med nogen jeg kender – udover en af It mandens venner i Oktober, som iøvrigt ignoreret mig, det var ham som afinviteret mig til sin fest. Kan ikke huske om jeg har fortalt om det, men anyway vi talte godt sammen før vi fløj og så mødtes vi så i Onsdags.

Efter at jeg havde været til mødet i Malaga, kørte jeg forbi Normans hus – ja nu ikke panikke, jeg gjorde det ikke for at besøge eller stalke Norman, men fordi hans hushjælper skulle have et lift og det var lige på vejen.

Sagen er den, at jeg sidste da jeg var hernede, lod “pigerne” som består af min Hushjælper, Normans Hushjælper og 5 andre piger, leje min Nissan Micra som jeg har hernede i Spanien, ellers står den parkeret hos en veninde. Men den har bedre af at blive brugt og da Norman er sådan et menneske som tager 1000 år om små ting, specielt hvis han ikke kan se vigtigheden i det, så mangler pigerne en bil rigtig meget – specielt Normans Hushjælp og det er hende der har lejet den.

Norman har 2 hunde, som hun også skal transportere rundt og den ene gør hele tiden og hun er flere gange blevet sat af bussen fordi man ikke må have hunde med i bussen og selv om hun har dem i en taske, så må de ikke være med – endnu en grund til ikke at have husdyr! Specielt hunde der er så fucking ubegavet!

Nå, men jeg har jo mange mange gange før også da jeg boede med It manden, kørte hende hjem til Normans hus og hentede hende igen – altid når det har passet med at jeg skulle samme vej. Det er ikke sådan at jeg har kørt ud og hentede hende eller noget, men hvis det har passet, så har jeg taget hende med – det er kun naturligt tænker jeg. I Danmark ville jeg gøre det samme, hvis jeg kendte nogen som skulle samme vej som jeg og ikke havde en bil.

Nå men de har lejet min lille bil siden starten af November (hvor jeg sidst var hernede) og så sker der jo det, at køleren springer….. jeg lader det lige stå lidt……. køleren på min bil går i stykker og bilen koger og sprutter. Pis og pis…… hvem skal betale? Det skal jeg naturligvis….

Anyway jeg indgår et forlig med pigerne (Normans Hushjælp) om at jeg betaler en del og så betaler de en del – jeg plejer altid at hente mad samme dag eller dagen efter jeg er ankommet til Spanien, men da bilen først blev lavet tirsdag, så kunne jeg ikke så godt det – jeg har derfor spist mega lidt hele ugen, fordi de supermarkeder der ligger tæt på, kun har sådan et begrænset udvalg, lidt ligesom en døgnkiosk.

Og oven i er jeg mega kræsen… Onsdag får jeg så bilen igen, renvasket, fyldt op og klar til at kører til Malaga – men først mødes jeg med en veninde og kommer til at få træk. Dumt.

Efter et 4,5 timer langt møde, kører jeg så ud til Normans  hus for at hente min veninde, som jeg har lidt svært ved at kalde “min veninde” fordi hun er Normans Hushjælp og jeg mener det faktisk helt oprigtig at jeg gerne vil være ham foruden i mit liv. Jeg har været SÅ NERVØS før det her investor møde, at jeg har svedt som sjældent før – mine armhuler stinker helt abnormt af gammelt sur sved og jeg som ellers aldrig sveder….. WTF! Nå men Norman er ikke kommet hjem som aftalt så jeg holder på en lille p-plads ude foran hans hus, jeg skal virkelig tisse men jeg skal ikke nyde noget af at gå ind og tisse, for med min track record ville han bare komme lige dér og så ville fanden for alvor være løs – mig i hans hus, jeg ville jo 100% KUN være der for at stalke ham, andre muligheder er jo ikke i hans tanker.

Så jeg klemte ballerne sammen (eller missen) og ventede – og ventede….og ventede og så overvejet jeg at køre og det skrev jeg til hende at jeg simpelthen måtte hjemad, hvorefter hun skriver at Norman kommer om 2 min. og ganske rigtigt, så kom han kørerende i sin store hvide bil, jeg var midt i at strække mig inde i bilen da han kom, så jeg skyndte mig at krybe sammen i sædet med armene over hoved, hvilket resulteret i at jeg endte med min egen næse lige ind i min stinkende armhule……arghh……… nasty!!

På vej hjem, måtte vi stoppe på McDonalds så jeg kunne tisse, jeg var simpelthen ved at dø! (gjorde det dog ikke)

På vej hjem, fortæller jeg Normans Hushjælp (som jeg faktisk kendte et helt år før hun blev Normans Hushjælp og boede hos en anden familie som var virkelig onde ved hende) at jeg kendte Norman fra før jeg mødte It manden.

Jeg gik ikke i detaljer, jeg sagde bare at der var noget jeg ville fortælle hende og måske det slet ikke betød noget for hende, men jeg følte lidt at jeg var uærlig overfor hende, når jeg aldrig nogensinde har nævnt Norman for hende – stor var min overraskelse da hun fortæller at dét vidste hun da godt, dét havde Norman fortalte hende for ca. 2 år siden……uhh?

Han har også fortalt hende at jeg har givet ham to kødben til hans hunde, hvilket  hun syntes var mega mærkeligt, når jeg ikke kan lide hunde – hvilket det jo faktisk også er – så jeg forklaret hende hvad hele gaven var og hvad mine tanker var bag den. Måske noget gik tabt i oversættelsen, men jeg endte med at sige at nu vidste hun besked, og at jeg gerne ville at hun ikke fortalte de andre piger om “mig og Norman” for der var ikke noget “mig og Norman” og det blev der heller aldrig – at jeg faktisk var igang med at detoxe fra ham og It manden og min Gudfar og min familie og alle andre som ikke vil mig det bedste i livet.

2016 skal være året hvor jeg satser mere på mig selv, året hvor jeg kun omgiver mig med mennesker som faktisk kan lide mig og som faktisk vil mig – og hvis det inkludere Normans Hushjælp men ikke Norman, ja så er det sådan det er. Jeg vil ikke bruge ét minut mere af mit liv på at tænke over, hvad han mon vil tænke og lægge af konklusioner i ét eller andet.

I næste uge rejser Norman væk men indtil da har hans Hushjælp igen ikke en bil og hun skal frem og tilbage hver dag, da han har gæster og i den forbindelse har han inddraget hendes værelse – hvordan kan man det? Nå men hun forklarede og spurgte pænt om  hun måtte låne bilen ugen ud, selv om aftalen ellers er at jeg skal have bilen når jeg er hernede – så jeg sagde ja, fordi jeg simpelthen er så fucking godt et menneske.

Hvilket så betød, at jeg ikke har haft en bil overhoved, siden jeg kom – undtagen Onsdag hvor jeg var til møder hele dagen. Så efter at jeg havde været hos Kranio Sakral damen tog jeg en taxi op til et stort mall, strøg direkte ind med en indkøbsvogn og købte mad og strøg ud igen i en taxi og blev sat af så tæt som muligt på min lejlighed (som ligger i en bil-fri zone) så jeg skal altid gå et stykke uanset hvad.

Jeg satte tingene i køleskabet og gik på hoved i seng igen og her ligger jeg endnu og om lidt skal jeg sove – jeg har det virkelig dårligt.

Julepynten i byen er stadig oppe, men ikke tændt – jeg syntes det er noget af det smukkeste julepynt jeg har set af alle de steder i verden jeg har set julepynt. For selv når det er slukket så er det pænt – sådan er det ikke i Danmark, der er det bare kedeligt når det er slukket.

Min lejlighed var O K A Y fin da jeg ankom, men den sidder stadig ikke liiige i skabet – jeg må have en snak med min Hjælper når jeg er frisk igen. Det er feks. sådanne her ting som ikke er i orden når man lejer ud og da det er mit navn som reviewsene kommer på, SKAL det bare været i orden!

Afløbet var semistoppet – det skal også bare været i orden! Når der har boet nogen i en måned og de har badet hver dag og haft lange hår, så er det logik at rørene i en gammel by skal skylles efter – da jeg så ville gøre det, ser jeg at låget på indersiden ikke er rengjort længe! Føj!

Det her er hoved på en palet til at bruge på en pande, der sidder gammelt mad på – dét er virkelig ulækkert hvis du spørger mig! Hvis jeg havde betalt penge for at leje min lejlighed og så sådanne ting, plus nogle flere småting, så ville jeg blive sur faktisk – og jeg ville lade det trække ned i mine vurderinger af oplevelsen. NOT okay.

Mandag spiste jeg cowboy toast og drak sort te, på min yndlings cafe, som ligger lige ud til en mega trafikeret vej – i Danmark ville det aldrig gå, men mentaliteten er helt anderledes hernede og jeg elsker sidde og lave people watching og nyde at jeg sidder i en lille tidslomme og bare iagtager andre mens jeg får styr på mine tusinde tanker – som heldigvis inkludere mine forældre mindre og mindre.

Tirsdag prøvede jeg en anden cafe, fordi dét skal jeg jo…… eller øhhhh…. jeg er bare et mega vane menneske – måske fordi jeg er så uheldig, så ser jeg ingen grund til at prøve nye ting, for hvad nu hvis det går skidt, så er det bedre at holde sig til det man allerede kender, som feks. en god cafe.

Men denne her var også god, specielt fordi jeg kunne sidde og se på hvordan den lille bitte holdeplads til erhvervsbiler, altså biler som kommer med øl, vand og madvare til de forskellige restauranter i den gamle by (som er en bil fri zone) blev oversvømmet med lastbiler og hvordan de dyttede af hinanden, bakkede ind i hinandens biler, flyttede hinandens biler (!) og bare satte sig til at ryge og snakke mens den lastbil som blokeret for dem, blev flyttet – så kan en arbejdsdag hurtig gå!!

Onsdag, da jeg var i Malaga ringede jeg til Normans Hushjælp da jeg var færdig, hun sagde at hun ikke var færdig med aftensmaden endnu og at Norman ikke var hjemme, så jeg kørte et smut forbi et stort outlet som jeg elsker at shoppe i – med shoppe mener jeg ose, for jeg køber sjældent noget. I onsdags var ingen undtagelse. Men jeg så dog en taske som var sat ned til 15€ som jeg tænkte på at købe – jeg tog et billede af den så jeg kunne se på den når jeg var gået derfra.

Jeg har pt. min strygerulle hernede fra til salg – min Hjælper ville gerne bruge den da jeg flyttede herfra med It manden og kun dérfor lod jeg den stå. Men nu har hun så ombestemt sig og vil ikke bruge den alligevel og hun syntes den fylder – hvis jeg kan få den solgt, så må jeg købte tasken her til mig selv, ellers må jeg ikke. Jeg må også købe en ny neglelak og måske en halskæde jeg har set. Halskæden koster 12€ i Mango og neglelakken kan jeg ikke huske prisen på.

Her er tasken….

Den er musegrå og passer til mine fine sko som jeg fik af It manden i September 2014 men som først ankom i Juni 2015 pga. produktionsforsinkelser. Jeg elsker musegrå og savner ofte min elskede Mulberry taske – men aldrig om jeg vil eje noget af så elendig en kvalitet igen, til så høj en pris!! Never!!

Mandag aften spiste jeg kage (!) og så film på computeren, fordi jeg ikke kan få mit appel tv – som så ikke er et appel tv men et android tv – til at fungere. Pis og lort.

Nå men konklusionen på mit liv i 2016 er at jeg har været for sød af mig selv (igen) og lånt min bil ud så jeg selv er billøs. Jeg er blevet syg (igen) Min lillesøster er gravid og vil beholde barnet (klogt træk) It manden fortæller hans forældre på tirsdag at han har fået en kæreste, jeg tjekkede hende på Facebook i dag – mærkeligt at jeg ikke er kommet på dén tanke noget før, men pludselig slog det mig at de jo måtte være venner på Facebook og ganske rigtigt, det er de.

Hun ser rigtig sød ud, faktisk slog det mig at hun måske lignede mig lidt, med store øjne og blond hår, selv om hun helt klart ser yngre ud end jeg – det er hun også men hun ser også yngre ud. Hendes børn var meget normale at se på, drengen var måske lidt kønnere end pigen, men det kan også bare være billede.

Walder, Anikas mand har spurgt om jeg vil hjælpe med at ordne deres virksomheds Facebook, hvilket jeg var i syv sind om jeg havde lyst til men han spurgte ikke på en måde hvor jeg kunne sige nej tak, så nu har jeg bakset med det mens jeg har været syg – jeg kan næsten ikke få mig selv til at sende en faktura til dem – selv om jeg ved at firmaet har mange mange mange MANGE PENGE. Jeg forstår personligt ikke at de ikke bare ansætter en SoMe ekspert…. det mangler de virkelig, men det skal ikke være mig. Dels vil jeg ikke arbejde sammen med Walder og dels skal jeg bruge alt min tid på mit firma – og på at finde en investor #2.

Men først, først skal jeg blive rask – havde desuden et skype møde med mine udviklere torsdag, kors hvor så jeg ynkelig ud da jeg så mig selv på skærmen….. men mødet gik godt.

Over and out fra sygesengen i Marbella, Spanien.

P.S: jeg har semi fået ordnede mit site, så nu virker kommentar feltet igen og man kan linke til de forskellige indlæg, men jeg har stadig ikke fået et pænt udseende og jeg har stadig ikke fået en “follow by email” knap på – jeg har læst så meget wordpress materiale til self-hostede sites, at jeg snart er en fucking ekspert!