Deirdre Ann Roberts

At Være Forvirret Anno det 21. Århundrede

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

You are here: Home / Archives for Glem Ikke Hverdagen

Thor: Ragnerock

By: comment

2 dage senere… og jeg har fået set filmen færdig. 75% uden lyd.

Jeg har gjort 4 lejligheder rene i dag. Først min søsters, som altid er kaos. Jeg havde købt en “Dims” skål til hende og fyldt den med knas.

Så en lejlighed jeg passer, som var total smadret af 3 sejlere fra Italien. Som i total smadret!

Så min lillebrors og så min egen, som var klam….

Så afleverer nøglen (til min egen udlejningslejlighed) til en berømt dansk cykelrytter’s kæreste.

I morgen skal jeg bare S O V E!

– onsdag skal jeg til læge. Indianerlægen på Psykiatrisk Hospital i Risskov sagde jeg skulle tjekkes for samatiske lidelser for træthed.

Hvis der ikke er noget er det psykisk og så kan hun tage affære.

Jeg er så træt og sulten at jeg på under 5 min ÅD en pose Malaco Stjerner og 200 gram Marabou Chokolade med Swiss nødder. Mine spisevaner bliver værer og været ☹️

Jeg nåede forresten også at passe min ca. 1 mdr. Gl. Niece mens min svigerinde gik i bad. Hun er så sød.

Hun blev født ca. 5 timer eftef jeg blev 40 år.

Noter

By: comment

Hvis jeg nu ikke allerede havde udgivet Glem Ikke Hverdagen for August måned, ville jeg tilføje at jeg i går var ude og lave “SUP” også kendt som Stand Up Paddel iført en ildelugtende lånevåddragt…… 🤢

Jeg faldt i vandet mange mange gange, men jeg er en ret habil svømmer, så jeg fortalte mig selv, at det var okay og ikke farligt at falde i vandet (jeg er jo ikke den store tilhænger af smerte) for jeg kunne svømme og vand gør ikke ondt – men guess what, der er små motherfuckers i vandet I DANMARK som gør shit shit nas….

Brandmænd!!!!!!!

Og der er tusindvis af brandmænd i øjeblikket pga. vejret og pga. pålandsvind. Mit første fald, iført våddragt men med bare fødder, hænder og ansigt, var lige fluks ned i hoved på et pragt eksemplar af en brandmand med verdens længste tengtangler. Jeg landet i den med min venstre fod, den var dejlig blød og da jeg kikker for at se hvad det var min fod landet oven i, ser jeg denne giga fætter rundt om min ankel og fod.

Pr. refleks tager jeg hånden ned for at skubbe den væk…. ohhh yes she did…… dét gjorde ONDT!!!! Og nej, det er ikke holdt op med at gøre ondt endnu, selv om jeg både skrabet min hånd og fod med paddel hoved og senere mit dankort.

Men hey, så kan jeg sætte kryds ved dét på min bucket liste (ikke at det stod på den i forvejen)

Jeg padlede hele vejen ud til den Permanente, fordi jeg fulgte efter min instruktør. På vej ud til den Permanente, som er en nudisstrand i Århus for dem som ikke ved det, var der nogle lystige mennesker der havde spændt en hængekøje op mellem to træer og bollede ihærdigt i det fri. Lidt længere hende af stranden sad en fyr og kikkede på dem helt åbenlyst, frem for ud over vandet. SHIT hvor creepy!!

Vores instruktør er flot, britisk og højre skæv (!) og padlede ind mellem de store afskærmninger der er byggtet langt ud i vandet, sådan at mænd og damer kan bade nøgen uden at se hinanden. Jeg har ALDRIG været dér og sjovt nok, stod dét heller ikke på min to-do-liste før jeg dør, men nu har jeg så været dér og set nøge mandklunker, hvide baller, slappe bryster og hårpragt så stor at jeg kunne mærke det klø i ganen. 🤢🤢🤢

I dag er jeg i tænkeboks over om det er noget jeg skal forsætte med, men sjovt var det og vandet var dejligt (minus brandmændene) men nu kommer vinteren og kulde er lig med smerte og jeg kan ikke lide smerte. Jeg kan godt lide kulde når jeg er klædt på til det men jeg kan ikke lide smerte….. husker stadig dengang jeg måtte lave en nødopstigning da jeg tog dykkercertifikat fordi kuldesmerten i min krop var så stor, at jeg trode jeg skulle besvime af kulde. Never again!

Jeg ville også have fortalt, at jeg i dag har started på at gøre en lejlighed ren, som har været beboet af nogle sejlere og lejligheden er total trashed, som i fatter du hvor beskidt den er!!!! Det er så mærkeligt at tænke på, at nogen så berømte og feteret vil behandle noget så dårligt??

Bagefter gik (kørte) jeg hjem og gik i krig med at importere emails fra vores system til Mailchimp, så jeg kan få sendt et nyhedsbrev ud i firmaregi. Jeg har ikke hørt fra min koder i Spanien, han svare ikke på mails eller smser eller noget. Faktisk er jeg begyndt at tænke på, om der er sket ham noget?

Jeg bør nok finde mig en anden koder….. men hvordan?

Jeg har fået en fin blomst i fødselsdagsgave af Jonas plus at han har betalt de 3500 kr retur, som jeg lagde ud for ham og hans tænder.

Jeg sov til klokken næsten 11.30 i dag og ringede til sidst ud på Psykiatrisk Hospital og fik fat i omstillingsdamen – som jeg ikke kan lide – hun sagde at der var nogen som ville ringe tilbage til mig i løbet af “en uges tid” da det jo ikke var akut…. jeg begyndte at græde da hun sagde det, fordi det dels fik mig til at føle mig dum og hele grunden til at jeg ikke allerede havde ringet, var fordi jeg følte mig dum og tænkte jeg spilte deres tid – hun bekræftede så netop at jeg jo spildte deres tid og at de/jeg ikke var vigtig….

Heldigvis for mig, ringede indianerlægen tilbage til mig inden for en time, vi talte lidt frem og tilbage og hun vil gerne at jeg tager til min egen lægen og får taget blodprøver mv. så vi kan udelukke at det er noget “somatisk” altså at jeg fejler noget. Mest af alt tror hun at det er psykisk, pga. stress og press og pga. at der har foregået meget, men hun ville gerne være helt sikker, så alt andet skal udelukkes først. Jeg må ringe i morgen, for jeg græd for meget i dag til at kunne tage mig sammen.

Jeg har købt sushi til aftensmad (295 kr) og købt en tv kanal (en film kanal) til 90 kr for en måned, så jeg kan se nogle film (uden lyd) Lige nu er jeg gået i stå 24 minutter inde i “Thor: Ragnarok”

I morgen har jeg skypemøde med analytic folkene.

Jeg har også købt en ny blender i dag – fik jeg fortalt at min egen pludselig fræsede rundt og sprøjtede plastikstykker over alt??

Det er sådan en lille blender, som passer perfekt til én person. Der var så en på Facebook som solgte en magen til, sort und alles, men ak – det var så den store model da jeg fik den hented (og allerede havde betalt) men den er i papkasse og alting, så nu sætter jeg den til salg og så må jeg ud og købe mig en ny ny af den jeg gerne vil have. Det var ellers dejligt billigt for den næsten nye, kun 250 kr og man kan faktisk ikke se at den har været brugt.

Jeg ville også fortælle, at da jeg betalte kontant gor min sushi hos Letz Sushi, siger ekspedienten tørt: “Nå. Du skal betale med penge. Det er ellers dyrt.”

Det var først da jeg gik derfra at jeg forstod hvad hun mente. Altså at det er dyrt for dem (Letz Sushi) at modtage kontanter fra mig!! WTF!!! Luk skuffen og vær taknemmelig for at jeg lige har bidraget til din LØN!!!! 🖕🏻👊🏻

Jeg har lige været på toilet 💩 for første gang siden mandag. Jeg er helt ødelagt i kroppen og HELE lejligheden lugter da jeg har været i bad (og på toilet) og for at undgå fugt åbner jeg badeværelsesdøren til stuen og fra stuen til soveværelset, hvor vinduet er åbent. Ikke at døren nogensinde er lukket anyway but the smell….🤢 det føles som om min ryg er gået af led, så meget afføring væltede der ud af mig.

Folk der har normalt lort ved slet ikke hvor heldige de er!!!

Jeg onaneret den anden nat, det føltes godt men jeg har ikke “begæret” i mig som jeg havde engang men jeg siger til mig selv det er ok for nu

Skanderborg + Altid Bagefter

By: comment

I dag er det lørdag og jeg er som altid bagud. Med alting. Det er virkelig stressende.

Lad mig prøve at gå lidt tilbage – min ide om at lave ét månedeligt indlæg, med det famøse navn “Glem ikke Hverdagen” er allerede død, fordi jeg som du kan se, allerede har postede August måneds indlæg…… ved en fejl naturligvis men dååååå!

Jeg er selv så så træt af mit liv, at jeg tænkte at ovenstående post skulle være hvor jeg huskede at skrive om de små, gode som dårlige ting, der sker i mit liv, men som er alt andet end tilknyttet Psykiatrisk Hospital, medicin, dårlig økonomi, familie, tankeskrammel osv. For at minde mig selv om, at mit liv OGSÅ er andet end bare psykisk sygdom og op af bakke liv.

I Tirsdags gjorde jeg rent hos min Kaosfamilie og smadrede deres TV. Yep. Fik jeg sagt at vi har lavet et samarbejde med Tryg forsikring? Yes true. Men, fordi min koder ikke har haft tid, er forsikringsbetingelserne/forsikringen ikke online endnu og derfor – korrekt gættet – er forsikringen ikke gældene endnu.

Jeg overvejede i 3 små sekunder at stikke af fra hele lortet da jeg så Tv’et ligge dér med brækket fod men det nemmeste er faktisk at sige undskyld og få den del overstået. Sådan er det i hvert fald for mig. Den sværeste del er at leve med det. Med skylden og skammen og sorgen og tankerne.

Så jeg tog billeder af det som var sket og sendte en sms til kunden. Bad han om at se på skaderne når han kom hjem og fortælle mig hvordan jeg bedst kunne gøre det godt igen. Jeg skrev at jeg naturligvis ville betale for en ny fod og hvis det ikke var muligt at skaffe, så ville jeg betale et nyt tv.

Jeg greb skærmen, som vippede i foden da jeg tørrede det af – og pga. dét flækkede foden.

Kunden skrev tilbage til mig, at skærmen vippede, fordi den ikke var skruet korrekt fast i foden (go figures….kaos familie!) og at han ville skrue den fast nu og så lime foden og at jeg ikke skulle tænke mere på dét. SÅ fint og pænt gjort af ham!!!!

Jeg var allerede igang med at tælle mønter….selv om Far og Mor har sat en forfærdelig masse penge ind på min konto og selv om jeg har en kassekredit i nul og 3000 kr på min konto til resten af måneden, så frygter 98,99% af mit indre, at det her bare er endnu en “midlertidig ting” og at jeg pludselig får smidt et krav om en eller anden form for tilbagebetaling i hoved, som jeg enten ikke kan betale eller som jeg ikke vil betale – og så må jeg tage min kassekredit i brug igen og ja, vi ved alle at det er tilbage til square one.
– et smadret hvidt fjernsyn oven i, ville lige været det som fik det hele til at vippe i August. Heldigvis gik det ikke sådan.

Onsdag kørte jeg rocker tidligt til København for at fejre min Journalist venindes bryllup til hendes mand, som hun mødte på Skanderborg Festival 8. Agust 2013, hvor hun brandte mig af, fordi hun mødte denne her søde fyr….. 2 børn og et hus senere blev de gift på samme dag. SÅ romantisk – og SÅ meget et anderledes bryllup på ALLE måder!!

Jeg vil også gerne giftes og holde festen i haven med telt men haven skal bare se mere……ryddelig ud? Mere pertentlig, mere pernippen, mere perfekt. Derudover ville jeg helt sikkert få de piger som var hyret ind til at ordne alt i køkkenet, til også at rydde bordene efter maden, i stedet for at få Gæsterne til det, ligesom jeg også – så frem der kun var ét badeværelse og ca. 20 ble børn, lave et puslebord og en blespand udenfor (vejret var jo kanon) så badeværelset ikke hele tiden lugtede af babylort!!

Jeg ville også få pigerne til at følge op på toilettet hver halve time, tørre vasken af, skifte håndklæde, skrubbe wc’et etc. Der var konstant vand der sejlede rundt om vasken, der var lortespor i toilettet i ét væk, håndklædet var mega vammelt efter blot et par timer med mange mange gæster der brugte det – jeg begyndte at bruge wcpapir, fordi mine hænder begyndte at lugte af klamt håndklæde. Jeg ville også få pigerne til at fjerne de tomme wc-ruller og generelt bare holde styr på at toiletfaciliteterne var 100% up to date. Dét betyder altså virkelig meget, ikke kun for mig fordi jeg er perfektionistisk og har en ting for badeværlser, men for alle – beskidte toiletter er bare ikke sagen!!!!

Jeg havde sovet til middag på mit lille hotelværelse på CabInn inden jeg tog til Brylluppet, jeg drak cola eller vand ind imellem hver slurk øl og jeg holdt ud frem til klokken 01.00 (ankomst kl. 16.00) hvorefter jeg tog en taxi tilbage til hotellet. Jeg var SÅ kvæsted da jeg lagde mig til at sove med åbent vindue. Jeg havde specifikt bedt om et værelse i 1. sals højde eller mere, så jeg kunne sove med åbent vindue – note til mig selv er, at jeg skal bede om det samme næste gang men et værelse som vender ind mod midten af hotellet og ikke ud mod gaden. Alt for meget larm til at jeg fik sovet ordentligt.

Da jeg ankom til festen, var noget at det første min radio journalistveninde sagde til mig; at der var fyre som tjekkede mig ud og som gerne ville bolle mig. Jeg blev total paf fordi mine tanker slet slet SLET IKKE var dér. Jeg var til bryllup, ikke til find-a-fuck-party!! Det var som at blive sat 8 år tilbage i tiden, til før jeg mødte It-manden og flyttede til Spanien, dengang både hun og jeg var single – men meget er jo sket siden og bare fordi jeg er single igen i dag, og hun nu er gift, betyder det jo ikke at jeg har lyst til at knalde den første og den bedste. Faktisk var mine tanker slet ikke dér. Overhoved.

Jeg tænkte lidt på det i dag, da jeg lå i min seng, med hoved i fodenden og solen bagte ind på mine nøgne ben og varmede min vulva på en dejlig aseksuel måde, som jeg er sikker på at mange ikke har oplevet eller oplever tit. Jeg mener, hvor mange har ligget uforstyrret med bar tissekone i en solstråle, inden for de sidste 3 måneder??

Men jeg tænkte på i dag, at jeg egentlig slet ikke tænker på sex særlig ofte. Men det er alligevel ikke på samme måde som det var da jeg var på de dårlige antidepressive piller, dér kunne jeg slet ikke føle min krop – nu kan jeg godt føle den, men det er som om sex og alt det deromrking, er blevet mindre vigtigt. Jeg ved ikke om det er et faresignal eller om det bare er sådan det er. Pt. er det ikke et problem for mig – men det er et problem at andre tror jeg stadig er en female version af en fuck-boy. Specielt fordi jeg aldrig selv har tænkt på mig selv som en “fuck-boy” – jeg har bare tænkt at jeg gjorde dét som var sjovt og nemmest og lettest.

Til brylluppet var der (alt for) mange kendte mennesker – jeg vidste ikke hvem halvdelen var. Når folk præsenteret sig for mig, svarede jeg bare igen med mit navn og smilede – specielt min journalist venindes søster var ved at sprutte af grin over at jeg ikke genkendte en ret kendt kvindelig politiker – men seriøst, det gjorde jeg ikke. Hun var jo bare en dame og jeg ser ikke ret meget tv og når jeg gør, er det trash tv som “Say Yes To The Dress” uden lyd.

Min veninde og hendes mand (og sikkert 90% af Gæsterne) er anti-royale. Jeg er SÅ royal at jeg kunne være Dronning uden problemer – jeg kender hele kongerækken og ELSKER at svælge i billeder og historier og udstillinger. Dvs. det gjorde jeg inden min hjerne blev svitset og nu er total tom – jeg kan knap huske Dronningens Fødselsdag…… 16. April men altså, årstal er væk, alder er væk, børnenes fødselsdage er væk, børnebørnenes fødselsdag og navne…..pist væk. Engnag kunne jeg ALT om Christian d. 4 som jeg syntes var rasende interessant og jeg havde læst så godt som ALT om ham……nu ved jeg…..not som much – men fordi de alle var og er så anti-royale og at deres begrundelse er at “man ikke skal tro at man er bedre end andre bare fordi man er kommet ud af en anden fisse (!)” gav jeg dem det mest Royale Bryllupskort jeg kunne finde. ❤️

I pakken var der, udover 6 timers rengøring, en fodderautomat og fodder og et medlemsskab til Dansk Orionitologisk Forening.

Jeg havde desuden min fine kjole fra Fray (købt i Kina) på, nyvasket og nystrøget efter alle kunstens regler.

Hårbåndet skal byttes, det er 32 kroner retur. Plus jeg købte nogle forskellige Bryllupskort i Magasin, dem jeg ikke fik brugt kostede hver 35 Kr. pr. stk. De skal også byttes. Jeg ved ikke hvornår jeg nogensinde igen kommer til Bryllup, så det er bedre at få pengene retur.

Torsdag brugte jeg på at kører hjem, tog færgen og sov i bilen, var HELT kvæsted, så hjem og direkte i seng. Fuldstændig smadret. Op og holde skypemøde ang. Google Analytics og den seneste måneds aktiviteter. Så sove videre.

Op klokken 06.00 Fredag, hente ting i min søsters lejlighed og så ud på Skanderborg Festival, hvor jeg bogstaveligtalt stod op i 17 timer. Jeg var hjemme klokken 03.00. Jeg burde SÅ meget begynde at ryge – det er som om rygere bare får lov til at holde alle de pauser de vil. Jeg derimod, ryger ikke og er super super pligtopfyldene og arbejdet hele hele hele dagen, fysisk arbejde. Da jeg endelig fik fri, var jeg så træt at jeg var ved at falde i søvn flere gange på vej hjem.

Da jeg endelig trådte ind af døren herhjemme, gik jeg dirkte ind i stuen, tog alt tøjet af hvor jeg stod, ind i soveværelset, på med natkjolen, spise mine piller, tisse af, vaske hænder (tiltrængt!!) og så direkte i seng. Jeg sover i fodenden, indtil jeg får sat rullegardiner op i stuen. Mine nye naboer kan kikke direkte ind i mit soveværelse og op i skrævet på mig, når jeg sover og det er varmt, dynen ryger af og natkjolen op. Dét giver mig dårlig afbrudt søvn, fordi jeg tænker på det hele tiden, underbevist når jeg sover.

Så jeg har sovet modsat et par dage – og omkring klokken 12.00 ringede min Mor for at hører hvad jeg lavede, fortælle at jeg kunne komme hjem og spise hos dem hvis jeg ikke tog ud på Skanderborg osv. Jeg fortalte Mor at jeg ikke rigtig kunne mærke mig selv mere, at jeg tænkte jeg måtte rydde kalenderen for alt i næste uge, altså ugen der kommer og forsøge at finde mig selv, arbejde lidt, lavet noget andet, arbejde lidt osv. i mit helt helt eget tempo.

Mor var straks fyr og flamme og mente jeg skulle lave en slags skoleskema, arbejde i 2 timer, holde frikvarter hvor jeg gik en rask tur rundt i Århus, tilbage, arbejde 2 timer osv. Jeg forsøgte at forklare hende at jeg slet ikke kunne overskue at kører efter et skema, det er jo netop det som stresser mig lige pt. at min kalender er så booket.

Jeg vil bare have ro. Ingen forpligtelser. Ingneting jeg skal forholde mig til. Sove til jeg ikke kan sove mere – men for Mor er stilstand roden til alt ondt. Jeg er sikker på at hun ikke forstår mig – hvilket jo egentlig også er okay og forståelig nok, for jeg forstår heller ikke mig selv – jeg er total smadret og kan intet finde ud af, udover at jeg ved jeg bare vil have ro.

Derfor endte jeg også med at ligge i sengen og sove, frem til klokken ca. 21.00. Jeg stod kun op én gang for at tisse af og fjerne mascaraen som sad dybt i mine øjne (og øre, klamt nok!) Så gik jeg i netto, købte en pakke Cheez Dippers og 6 Mælkesnitter og satte mig her for at se TV uden lyd på Kanal 4 (og deres lame ass Hallmark sæbesødemetv) og blogge – klokken er nu 00.49 og jeg er kun kommet hertil.

Jeg forsøgte i starten af ugen at lave en aftale med Norman på Skanderborg; han skrev at “det kan vi lige tale om derude” så jeg tænkte faktisk at han så mente at vi kunne tale om at mødes når vi begge var på Festivalen. Jeg gav ham space og kontaktede ham først i dag, hvor han – vanen tro – gjorde det han er bedst til. Han ignorert mig. Og såret mig dermed.

En stor del af mig var træt og smadret efter en lang hård uge og den anden halvdel var såret (igen) og på den baggrund valgte jeg ikke at tage på Skanderborg. At tage derud, med mit fine nye armbånd som jeg havde konklet ret hårdt for, ville bare gøre mig ulykkelig og endnu mere såret og ked af det.

Det pudsige eller mærkelige om du vil, er at jeg faktisk spurgte Norman, direkte uden omsvøb, for noget tid siden, om han helst ville at jeg aldrig igen kontaktede ham. Jeg gav ham 100% en udvej på skrift. Han skulle bare skrive ja tak. Men i stedet for kom han med en lang forklaring – og alligevel vil han ikke mødes. Jeg forstår ikke noget.

Og det sidste jeg har brug for i mit liv lige nu, er flere tårer og flere nederlag. Så jeg vendte mig om og sov videre og håber på, i mit indre, at jeg glemmer Normans telefonnummer, at han dør i en bilulykke, at alle minder om ham, er noget at det næste min depressionsramte demente hjerne vil glemme. Alle tre muligheder er lige appelearende og jeg skulle da være et skarn hvis jeg ikke heppede lige equal på alle tre options.

Og nu vil jeg sove. I morgen er det søndag og jeg vil sove læææænge og så prøve at forstå dagen og dens indhold. Og undgå at tænke på min højt højt HØJT savnet Psykiater-Lærling. Bare at tænke på hende mens jeg skriver dette, giver mig tryggen for ørene og tårer i øjenene.

Livet er virkelig noget lort.

Glem Ikke Hverdagen!

By: comment

August 2018

For et par nætter siden drømte jeg om Norman.
Jeg har ikke talt med han, så drømmen er ikke opstået pga. en samtale og selv om han har været meget i mine tanker, så er det ikke Norman som person der har været i mine tanker, men mere dét han representere i mine tanker. Giver det mening? Når jeg tænker på Norman, tænker jeg på ham som “noget” men ikke nødvendigvis som en person af kød og blod. Det lyder mærkeligt men han er jo ikke en person jeg kan tage og røre ved, prikke i øret, tale i telefon med osv. Norman er “noget” i mine tanker, en slags ting. Et slags helle fordi Norman representere det faktum at der fantes nogen eller én, som helt tilbage for mange mange mange år siden, var på min side mht. at Gården var verdens dårligste ide. Ever. Men tilbage til drømmen, som var dejlig, og kort. Den startede med at jeg vågner, i drømmen, fordi jeg ligger og sover nøgen i min seng og klods op af mig, i drømmen, lå Norman. Nøgen men på en aseksuel måde. Han lå så tæt på mig, at havde jeg lavet trut mund, så havde jeg kysset ham. Jeg er ikke rigtig vågen, mere søvdrukken vågen men på magisk var jeg ikke overrasket over at vi lå dér. Det gjorde vi bare, sovende og aseksuelt. Jeg tager min venstre arm og skubber ind under nakken/halsen på Norman, som ligger på siden med ansigtet mod mig, selv om jeg i drømmen egentlig ikke ser hans ansigt (eller lugter hans ånde) og normalt ville jeg aldrig ligge på min arm eller lade andre ligge på den – jeg får total ondt i skuldrene af at sove på siden og dét er lidt problematisk at have ond i skuldrene når man gør rent….. men altså i drømmen havde jeg ingen skuldre problemer og Norman vejede åbenbart ikke noget. Idet jeg skubber min arm ind under hans nakke og kravler tættere ind mod ham, tager han sin venstre arm rundt om mig og trækker mig tættere ind til sig, så vores hud rører ved hinanden (hvilket den åbenbart ikke gjorde før) og netop dét at min krop rørte ved hud, var helt magisk og faktisk essensen i min korte dejlige drøm. At jeg rørte ved et andet menneskes varme nøgne hud, på en aseksuel og uforpligtende måde. Hvis jeg kunne drømme dén bevægelse og dén drøm, hvor kort den end var, igen og igen og igen, så vil jeg være rigtig rigtig lykkelig. Det sørgelige ved drømmen er, at jeg blev mindet om hvor “hududsultet” jeg egentlig er og hvor meget jeg savner et andet menneskes nærhed – uden at personen forsøger at presse sin pik ind i et af de 3 mest logiske huller i min krop.

 

Jeg har købt mig en malebog og 12 farveblyanter i FlyingTiger butikken, til en samlet pris af 20 kr. Jeg havde heelt glemt hvor meget jeg elskede at tegne og male. Det har altid været min designer søster der er den kreative. Ikke jeg. Men derfor kan jeg jo godt holde af at male.

 

Jeg drømte i nat, at jeg brød ind på Psykiatrisk Hospital. Hvor mange mennesker har mon forsøgt i tidens løb, at bryd ind, frem for ud, fra et hospital for sindssyge?? Jeg fandt aldrig ud af, om det lykkes mig i drømmen, at komme ind, men oprigtigt, så ville jeg gerne sove derinde og bare være helt alene i ro og mag. Helt schyyyyyyy……

 

Jeg opdaget i dag (6. August 2018) at Mor og Far har fortalt min søster ALT inden hun tog til USA med min yngste lillebror. Dét slog mig faktisk lidt ud, for jeg havde hele tiden sagt at de ikke skulle sige noget, før hun var hjemme igen og jeg trode vi havde en aftale. Et par gange har min søster kommet med nogle hentydninger eller hmmm ord, som fik mig til at tænke på om de mon havde fortalt det til hende – men fordi vi jo havde en klar aftale, tænkte jeg at det måtte være mig som var paranoid og dum. Men nu viser det sig faktisk, at aftalen ikke blev overholdt og at mine forældre alligevel har fortalt min søster om min Gudfar og jeg tilbage i Juli. Det slog mig lidt ud faktisk – og det næste som slog mig ud er, at jeg hele tiden havde tænkt, at min søster nok ville være “sødere” og mere “venlig” overfor mig, når hun fik det at vide. Ikke fordi jeg forsøger at høste medlidenhed men min søster er ret ofte virkelig grov overfor mig. Det er som om hun bare tromler mig ned og kører afsted i ét spor, uden overhoved at hører mig. Feks. kom jeg for fare at sige at jeg havde overvejet at begynde at tabe mig. Ikke mere end det, jeg brugte ikke flere eller størrer ord end dét og straks har min søster en 5-8 min. enetale omkring hvad jeg skal, ikke kan men skal gøre for at tabe mig. Personlig træner, spise dét og dét, droppe cola light osv. og pludselig er vi ude i ting, rutiner, planer mv. som jeg slet ikke kan sætte mig ind i – det er når tingene bliver for uoverskuelige og kompliceret at jeg springer fra – og når jeg siger at jeg vil overveje at begynde at tabe mig efter Skanderborg Festival, så er det fordi jeg rent faktisk vil overveje det. Tænke tanken. Vende og dreje den. Overveje den. Det sidste jeg har brug for, er alt muligt jeg ikke kan overskue – så i stedet for at sige “dét lyder som en rigtig god ide” så fyrer min søster en lang ene tale af – og sådan er det altid og jeg syntes det er blevet værrer og værer siden jeg flyttede hjem fra Spanien. Jeg tænkte (naivt) at når hun vidste at jeg var svært depressionsramt pga. alt med min Gudfar og når hun så oven i vidste at jeg havde fået en diagnose og gik på Psykiatrisk Hospital, så ville hun “cut me some slack” og ikke være så pitbull agtig. Men nu viser det sig at hun har vidst det i noget tid og hun er nøjagtig lige så kost agtig som altid – og jeg kan næsten ikke holde det ud. Hun er som en 3D-udgave af min Mor.

At Være Mig 40+

By: comment

Først, hvis du har et NemID vil jeg rigtig gerne at du hjælper – ikke kun mig, men faktisk alle borger i Danmark (hvor tit får man lige mulighed for at hjælpe en hel nation med få klik???) med at få Psykiatrien på Finansloven, så det ikke kun er brækket ben og kræft som har behandlingsgaranti, men også alle de sygdomme man ikke kan se, men i aller højeste grad føle.

Du skal bruge dit NemID og gå ind og skrive under på Borgerforslaget om at få Psykiatrien på Finansloven. Det kræver blot få få klik – og der er desværre lang vej til de 50.000 Underskrifter som det kræver at få et Borgerforslag taget op i Folketinget…. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01460.

I skrivende stund er der kun 1293 personer som har skrevet under på at Psykiatrien skal have lovning på økonomisk støtte hvert år, frem for blot lidt penge her og der fra satspuljer – dvs. der er mere end 48.000 mennesker som skal se borgerforslaget og skrive under, inden Januar 2019 – ellers kommer det aldrig op til afstemning og debat i Folketinget. Det ser lige så mørkt ud som mit liv – men hvis du ser denne blog og har et Nem ID, så fisk det lige frem og gør en rigtig god gratis gerning 💛

Og så lidt om alting hvad der er sket siden sidst.

Jeg har postede to posts, men den ene om min Fødselsdag gik jeg total død i. Og den anden, “Glem ikke Hverdagen” er en blogpost jeg har tænkt mig at lave hver måned (ret optimistisk!!) fordi jeg ofte glemmer at fortælle om alle de små ting i hverdagen, men bare plapre løs omkring mine tanker, Psykiatrisk Hospital, min Psykiater-Lærling og mit liv og alt andet lige, så tænker jeg at det må være trættende at læse om, jeg syntes selv det er trættende at skrive om og leve sådan et liv og at have alle de samme tanker, men at skrive dem ned, er min måde at få “renset” hjernen på. Det er mega svært for mig at være alene med alt det her, så bloggen er og har altid været, min ventil, men jeg kan godt læse mig til, når jeg sniger mig til at skimte et par år bagud, at det er blevet en meget tungere, trist og træls blog.
– hvilket jo også betyder at mit liv er blevet tungere, tristere og mere træls…….og dét er det.

Det er som om nogen har pillet låget af et æg der har kogt i mange mange år og nu er det så eksploderet – hvis bare aldrig låget var blevet pillet af, så havde jeg ikke haft det sådan her. Så var jeg aldrig endt på Psykiatrisk Hospital i første omgang, jeg var aldrig started på medicin og jeg havde aldrig lært, først min Psykolog med den blide stemme og derefter min Psykiater-Lærling med de smukke øjne at kende – men truth be told, var låget ikke blevet pillet af, så havde jeg alligevel fået den fuldstændig altødelæggende depression som jeg har lige nu og havde jeg ikke fået medicin for den, og dermed blevet hevet lidt op fra det mørke deprimerrende dyb, så var jeg 200% død et sted mellem Broen i L.A. i 2016 og Ringgadebroen i Maj 2018.

Der har været SÅ MANGE GANGE indimellem dér, hvor jeg har tænkt på at give op i en sådan grad, at det var et spørgsmål om hvilken tanken der kom først, som afgjorde om jeg levede eller om jeg døde – og hvor rasende irriterende det end er, så har min Psykiater-Lærling ligesom ryddet mineskakte for småsten og skubbet til en masse andre store sten, så jeg (irriterende nok!!) kan se lys for enden af skakten. Lys er lig med håb – men der er stadig et gigantisk arbejde foran mig, før den mørke altopslugende mineskakt uden fremtidsmuligheder, er ryddet så jeg kan få et liv at leve, et liv med solskin, glæde og fremtid som andre normale mennesker.

På dage som i går aftes hvor jeg lå i min seng og græd og duttet et blogindlæg med min venstre tommelfinger, dér var min søde Psykiater-Lærling dæleme billig til salg!! Jeg var så ked af det og jeg forstår ikke hvorfor hun har givet mig håbet tilbage, hvorfor hun har tændt lys for enden af tunnlen, når hun ikke er der til at følge arbejdet til døren. Logisk nok kender jeg jo svaret og det er på ingen måder hendes skyld – men jeg har bare sådan en lyst til at bryde ind på Psykiatrisk Hospital, på det kontor hvor vi plejer at tale sammen, hvis jeg lægger mig op af radiatoren kan jeg ikke ses udefra og da ingen bruger rummet, kan jeg ligge dér i fred og ro og finde mig selv, men min Psykiater-Lærling kommer jo ikke ind på kontoret og taler med mig mere, så det er igen en utopisk tanke.

Næste gang jeg er på Psykiatrisk Hospital, vil være d. 29. August hvor jeg skal møde min nye behandler og derefter begynder det ekstremt-sindssyge-fuldstændig-fucking-hårde-LORTE–ARBEJDE med at få en helt ny personlighed!!!! Pice of fucking pie eller not…..

Jeg prøver ikke at tænke på min Gudfar, hver gang han kommer frem i mine tanker, prøver jeg at tænke på noget andet, anything, men det er som om det ikke helt lykkes.

Altså, jeg kan få hans “skikkelse” og hans ansigt til at forsvinde hvis jeg koncentrer mig nok, men hans handlinger, hans ord og ordbrug, hans lugt, hans smag og hans bevægelser (hvor mærkeligt det end lyder) bliver ved med at komme frem i næsten alt hvad jeg foretaget mig.

Feks. så lugtede han altid af sved. Altid. Året rundt. Jeg tænker at alle mennesker nok syntes lugten af gammel sved er ulækker men hvis du tænker dig om, så er der jo alligevel forholdsvis mange mennesker som lugter af gammel sved, og som åbenbart ikke har et problem med det!

Jeg vil SÅ gerne hjælpe hjemløse mennesker, og mennesker der generelt ikke har det godt, og at de er snavset og beskidte og fulde og usoigneret gør mig ikke noget – but the smell though…… hvis de lugter af gammel sved eller ulm hår – hvilket de gør, så kan jeg simpelthen ikke røre ved et andet menneske. Det er mit fysisk umuligt! Kvalmen stiger op i mig bare jeg tænker på det….

Og kaffe…… kaffe er simpelthen SÅ vammelt!! Jeg kan ikke snuppe folk som har kaffeånde, jeg syntes kaffe er meget mere populær nu end da jeg feks. gik i folkeskolen, men jeg syntes ikke jeg møder folk så ofte nu, som lugter af kaffe ud af munden, som jeg feks. gjorde i folkeskolen. Jeg bad så godt som ALDRIG om hjælp, for jeg kunne ikke udstå den der klamme nasty, nærmest obligatoriske dårlige-kaffe-ånde som alle lærerne havde 🤢

Smagen af kaffe og smagen af pilsner øl, minder om min Gudfar. Han havde kronisk dårlig ånd og smagte helt forfærdeligt og rodet rundt med tungen inde i min mund, på en helt uhæmningsløs måde. Jeg elsker at kysse, men det skal være stille og roligt og hmmm kontrolleret og god mundhygiejne er naturligvis et must – jeg kommer aldrig til at kysse en med dårlig ånde, dårlige tænder, som lige har drukket kaffe, som lige har drukket en pilsner, som ryger cigaretter, som snuser, som tygger skrå…. aldrig nogensinde ever!!

Det er bla. også derfor at jeg altid kun har hvid sengetøj på – for det første ses pletter tydeligt og det er vigtigt for mig at mit sengetøj er plet frit – så når jeg har et sådan uheld her, så ryger sengetøjet af hurtigere end du kan tælle til ti!

 

Jeg væmmes helt ved mig selv når det sker – heldigvis er det mega sjældent og her i det her tilfælde, vidste jeg slet ikke at jeg skulle have min menstruation og derfor vågnede jeg op til det her. Sengetøjet har jeg desuden fået af min Mor, 2 hvide sæt med noget guldbroderi på, som kompensation for at smide mit gamle ud.

Da jeg var yngre, og boede på gården, var min topmadrass altid brunplettet, fordi jeg så ofte blødte efter at min Gudfar havde været på besøg. Jeg er ret lille inden i og han var stor, hvor stor i cm ved jeg ikke man han var helt klart over gennemsnittet og så var han jo aldrig blid og stille, han var altid lige på og hårdt og så flækket jeg bagud, altid. Hver gang. Mit underliv var altid fugtigt og den dag i dag er mit mellemkød helt hvidt af arvæv. Vidste du at hvis man letter den ene balle når man tisser og “trækker” vulva op mod navlen, så kan man udngå at tisse bagud (hvilket kvinder jo gør) og dermed få urin ned i et sår på mellemkødet? Dét svider så de små nerver citre!!!

Men pga. ovenstående, har jeg det svært med menstraution – jeg har det svært med blod i toiletkummen – og derfor glemmer jeg at følge op på at min Monthly Cyclus OG min Clue App fortæller mig at jeg snart skal have menstruation og derfor glemmer jeg at tage bind på og *bum* så står deen på storvask og strygetøj.

Men lad os tale om noget andet – jeg endte faktisk med at give min Psykiater-Lærling et par små gaver. Jeg fik også svar fra min advokat ang §144 i Straffeloven, som siger følgende: “Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.”

De gaver jeg gav til min Psykiater-Lærling er hvad min advokat kalder “taknemmelighedsgaver” og kan på ingen måder, hverken i værdi eller på anden måde, skabe retsmæssige problemer (hvor hende eller for mig) – og blev der det mindste (hvilket han understreget i mailen med en fed linje) så skulle jeg bare kontakte ham. Bum.

Så her er hvad jeg gav hende.

 

3 Dinoer. Yep. 3 gamle hule dinosauer blev udhulet, spraymalet i tørstige farver og fik plantet en sukkulent i ryggen. Måtte dog købe mig en skalpet til papirklip for at kunne skære pænt. Så jeg endte med at lave mig selv et lille værksted, ude på mine forældres gård, ud af et gammel sybord der har været min søsters og som der allerede var maling på.

 

Min Gudfar ville flippe fuldstændig UD (!!) hvis han vidste at jeg klippede i hans gamle kornsække og brugte dem som bund til sukkulenterne – det var mig en FRYD at klippe i dem!!!!!!

 

 

Så efter at have vasket de gamle legetøjs dinosauers rene for fedt-fingre, maste rosiner og indtørret spyt, blev de grundet – og for at de også kunne være fine under fødderne, hang jeg dem til tørrer. Der gik lidt sport i at findee ting jeg kunne bruge, blandt alle de ting jeg har stående hos mine forældre – udfordringen er bare, at langt de fleste ting ikke er mine mere.

Alle tror alt “ragelset” er mit men i virkeligheden er det mine søskendes – de har bare lykkeligt glemt at de har ting derude.

 

Jeg ville lave én stor guldfarved dinosauer med små krystaløjne, men guldmalingen ville simpelthen ikke tørrer, de blev ved med at være fedte og jeg kan ikke huske hvilken maling jeg brugte for ca. 20 år siden, da jeg lavede noget ligende, så når jeg engang får tid igen (og RO!!) så bliver mit næste projekt at finde en god guldmaling til plastik, som faktisk vil tørrer.

 

Og sådan her så de 3 færdige dinosauer ud inkl. sukkulenter. Jeg tror hun blev rigtig glad for dem – og det var faktisk en virkelig stor fornøjelse at lave dem. Det er ÅR siden jeg har haft et “værksted” hvor jeg bare kunne lavet noget, og så gå fra det og komme tilbage et par dage senere (når jeg havde kørt 35 km ud til mine forældres gård that is) uden at nogen står og brøler mig lodret ind i hoved over at jeg roder og skaber uorden og piller ved ting der ikke er mit eller maler på gulvet, på bordet etc.

Jeg vil simpelthen have lov til at arbejde og forladet det og så komme tilbage UDEN at nogen skal diktere om det er korrekt eller ej. Fuck om jeg gider at nogen skal fortælle mig hvordan mit værksted (liv, lejlighed, bil etc.) skal set ud. Jeg ejede jo gården på papir men det var ca. også det eneste jeg ejede. Så fordi jeg aldrig måtte noget, har jeg ikke arbejdet med værktøj og kreativitet siden jeg havde kolonihaven.

Jeg må ikke have et værksted hjemme hos Far og Mor, selv om der er rigelig med plads og det er meget tættere på end deres gård, men skidt, jeg kører gladeligt ud på gården – for inkl. i gårdens primitive værksted, er roen og det faktum at jeg ikke bliver forstyrret. Minusset er at der ingen toilet er og at jeg ofte skal tisse og nogle gange lave bummelum. Men så tisser jeg i en blomsterkrukke fra IKEA og tømmer den udenfor når jeg går, tørrer mig med vådservietter og når jeg skal lave 💩 så gør jeg det oven på en pose, tørrer mig, vender vrangen ud på posen så jeg nærmest har en hunde-pøllepose og den tager jeg så med mig hjem og smider i skraldespanden.

Primitivt men det virker og det er det vigtigste for mig. Andres mening er underordnet.

 

Og sådan endte de med at se ud, her fotograferet på toppen af min bil, på mine forældres gård.

Og så besluttede jeg mig for at forstørrer nogle billeder jeg har taget, ude på Psykiatrisk-Hospital, når jeg har gemt mig i haven (parken) bagved, fordi livet gjorde (og gør) ondt. Min Psykiater-Lærling sagde til mig på et tidspunkt, at jeg skulle begynde at tage billeder igen, så det gjorde jeg (lidt) og nogle af dem blev ret gode (i min egen bias optik) og da jeg ikke vidste om hun ville syntes det var kamp mærkeligt at få gaver af en klient-patient og dermed ikke vidste om hun ville beholde billederne (eller dinoerne) sørgede jeg for at billederne var i en laminat ramme som ikke kan lave splintre og at glasset var lavet af plastik (pvs) så det ikke kan knuses og skærer nogen.

Det samme med dinosauerne – ingen af delene kan skade nogen – jeg tror at min Psykiater-Lærling beholder billederne og dinosauerne, det sagde hun men det kan jo godt være noget hun siger for ikke at gøre mig ked af det, men anyway, selv hvis hun ikke beholder dem, så kan de hænge et eller andet sted og minde folk om at der er smukke steder, selv når Psykiatrisk Hospital ser aller aller mørkest ud.

Det sidste billede ☝🏻 har jeg som screensaver på min computer. Det er taget den dag jeg fik min diagnose, en på mange måder rigtig dårlig og fremtidsknusende dag, men samtidig også en dag hvor mange ting gav mening eller begyndte at give mening. Og en ny slags fremtid (måske) kan blive en realitet.

En ting er i hvert fald sikker, havde jeg ikke startet på ny medicin og blevet så psykisk og fysisk påvirket af skiftet og havde jeg ikke samtidig fået en diagnose, så havde jeg ALDRIG fortalt Far og Mor om Psykiatrisk Hospital i det omfang de ved nu og min Gudfar var ALDRIG NOGENSINDE EVER EVER blevet nævnt!! Dét ved jeg helt sikkert inde i mit hjerte. Skammen og hemmeligheden lå alt for dyb i mig.

At de nu i dag ved besked ang. ham og jeg er super hårdt og flovt og skamfyldt og på dage som i dag kan jeg næsten ikke rumme det – men på mange andre punkter har det bragt gode ting med sig.

Feks. forlanger Far og Mor ikke så meget af mig mere. Det er svært nøjagtig at sætte en finger på det og sige at “dét” der er gået væk, forsådan er det ikke, de er stadig irriterende og Mor ringer rigtig meget, også selv om jeg smser klokken 05.00 om morgen og skriver at jeg tager en “Deirdre-Ann dag” men de punker mig ikke hele tiden for, hvad min plan med livet er, hvornår jeg skal have børn, hvorfor jeg ikke dater – og bedst af alt, de taler ikke økonomi med mig mere!! Det er SÅ befriende!!

En ting er at have dårlig økonomi, en anden ting er at blive mindet om det 24/7 af alle andre end dig selv – dét er ultra hårdt!! Lige nu har jeg alt for mange penge på min konto, som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med, men på Mandag tager jeg ud til Mor og Far og så skal vi lige have styr på det med de penge de har overført.

Min bror fra Østrig er kørt hjem i dag, så nu er der ro på i huset igen. Og så skal jeg lige vide hvad betingelserne er, hvad de forventer osv. og om det er noget jeg kan og vil acceptere. Jeg vil naturligvis gerne have en sund og god økonomi, men jeg har haft en dårlig økonomi i så mange år, at det faktisk ikke spiller den store rolle for mig mere, jeg er ligesom blevet imun – og hvis en god og sund økonomi, kommer på bekostning af “noget” som er udefinerbart, ligesom med min Gudfar, så ellers tak!! Så skal jeg overhoved ikke være med!!

Jeg vil heller samle flasker og sælge ting via dba.dk og overleve på den måde, end jeg vil fysisk sælge min krop og psykisk sælge min sjæl. Dét punkt er overhoved ikke åben til debat. Nu eller i fremtiden. PUNKTUM.

Anyway, det endte med at se sådan her ud aka to ruller bogbind senere. Og så kom vi til den sidste Tirsdag med min Psykiater-Lærling med de smukke smukke øjne. Jeg kan ikke rigtig huske hvad vi tale om, men jeg kan huske at jeg forsøgte ikke at græde – jeg kan faktisk heller ikke huske om det lykkes?

Vi talte lidt mere om mine forældre, som jo havde været til forældremøde hos hende d. 11. Juli, vores sidste samtale var Tirsdag d. 17. Juli – en dag jeg aldrig vil glemme. En skelsættende dag, med slut på noget hårdt og smertefuldt og start på noget udefinerbart nyt.

Min psykiater-lærling sagde bla. til mig, efter forældremødet, at min Mor og jeg var et “dårligt match” fordi min Mor var sådan en som havde svært ved at være i smerten, som var hurtigt videre, som mente at motion aka gåture var det som skulle til for at lægge dårlige ting bag sig. Min Mor er meget anderledes end jeg på mange punkter og min Psykiater-Lærling kunne godt se hvorfor vi ofte og specielt da jeg var teenager (!) havde ramlet ind i hinanden i gigantiske skænderier.
– selv om det lyder rigtig grimt når andre sidder og siger ovenstående om ens Mor, så var det på mange punkter også rigtig befriende at hører at vi “bare” er et dårligt match og at det dermed ikke er MIG som der altid er noget galt med!!

Hele mit liv, vitterligt hele mit liv har jeg tænkt at jeg gjorde noget forkert, at jeg var forkert osv. siden jeg ikke kunne få mig mor til at forstå, se mig, lytte til mig, hører mig. Det har nok været den største frustraion i mit liv. Ever. Jeg talte og talte og Mor  tysset på mig i ét væk, så talte jeg noget mere og noget højere og mor tysset igen og igen på mig, så råbte og skreg jeg, smækkede med dørene og græd og Mor og Far råbte af mig, tyssede på mig og rettede på mig.

Men nu ved jeg hvorfor – det er ikke pga. mig og det er ikke pga. min mor – vi er gode nok som vi er, hver for sig. Vi passer bare ikke rigtig sammen. Lidt ligesom olie og vand.

Min mave er gået fra at være en lind strøm af ildelugtende gylle der bare er løbet ud af mig flere gange om dagen, til at minde om en ged der står og skyder runde kugler ud i en lind lystig strøm – bortset fra at mine “gede lorte” er på størrelse med en hasselnød, helt glatte og ingen ende vil tage. På én og samme dag, præsteret jeg at gå på toilet 4 gange og fylde kummen så meget at vandet sank og mine gedelorten lå øverst – det er mig en GÅDE hvordan min krop kan producerer så meget lort!! Mine tarme er total ømme helt op under mine bryster, de strammer som om de er fyldte og når jeg så har været på toilet, så smerter min krop, mine tarme, og hele maveregionen, som om alt inden i, først er ved at falde på plads, falde ned hvor det hele hører til – og så går der et par timer, så skal jeg på toilet igen og det hele starter forfra igen.

Folk der har almindelig regelmæssig afføring, helt uden smerter, helt udeen problemer, ved slet ikke hvor heldige de er!!! Jeg glæder mig til min røv er helt almindelig igen……

Og appropo almindelig, i hmmm tirsdags eller onsdags eller en dag i ugen der er gået, gik jeg ned og byttede mine gaver – jeg satte alle pengene ind på en opsparings konto.

Jeg fik en masse kontanter af Far og Mor (!!) 2000 kr i cash af min Mors ene lillebror (min onkel) og af min anden onkel, min Mor’s yngste bror, fik jeg en gul George Jensen Damask dug. Jeg samler på mågestellet, og gul og blå er bare ikke et hit sammen + at jeg hellere vil have en mågedug. Så jeg søgte på nettet og fandt en gammel damask mågedug til 280 Kr, som er næsten 3 meter lang!!

Jeg fik pengene retur for dugen, selv om min Mor syntes jeg skulle købe George Jensen Damask sengetøj, men da jeg stod i butikken og så at et sæt kostede næsten 1000 kr og jeg med de 2 sæt jeg allerede har fået af min Mor, nu har 6 sæt i alt, så besluttede jeg mig for at sætte de knap 1000 kr dugen kostede, ind på min nye opssparingskonto, sammen med de 2000 kr.

Jeg byttede også de to sæt Marie Jo undertøj jeg fik af mine forældre – min krop er fed og slasket og selv om jeg ville ELSKE at gå i lækkert MarieJo undertøj, så er det ikke nu jeg skla købe eller prøve undertøj, så der kom lige 1000 kr mere ind på kontoen.

Jeg fik en fin lille skytsengel af min hvalp Ella i Fødselsdagsgave i rødguld. Jeg er kun til gul guld, så jeg gik ned for at få den byttet til en gul skytsengel men det havde de ikke – jeg lagde derfor 5 kr mere til og fik et par super fine guld ørenringe 💛

 

 

 

Og appropo ørenringe, jeg vil rigtig gerne have lavet en targus piericing mere. Jeg fik lavet denne her da jeg rejste til København for første gang, som et minde om at jeg tog et stort skridt og gjorde noget KUN for mig. Det var da jeg startede som Guldsmed. Da min Gudfar døde ville jeg egentlig have lavet en mere i det andet øre, eller det ville jeg allerede dengnag denne her blev lavet men jeg fik så massivt meget betændelse i øret og ned af kinden, at jeg simpelthen droppede at få i den anden side.

Så, da min Gudfar døde besluttede jeg mig for at få en mere i den anden side, som et symbol på at nu var jeg fri, men jeg følte mig ikke fri, og desuden, ham som piercede mig dengang, her i Århus, inviterede mig senere i en swinger-klub og når jeg den dag i dag møder ham på gaden, så spørger han altid, konstant, hvornår jeg kommer forbi for at blive piercet færdig og så blinker han så gustent…. mind you, det er næsten 20 år siden jeg fik ovenstående piercing, så jeg er blevet ældre og dét er han også – så hvis vi nu leger at han var voksen allerede dengang hvor jeg blot var i starten af 20’erne, hvor klam en gammel swinger stodder tror du så ham pierceren er nu??? 🤢

Ergo, skal jeg ikke pierces i Århus!!

Men altså, tilbage til min store bytte dag, jeg valgte at gøre noget for mig mig og jeg kunne næsten se min Psykiater-Lærling sidde som en semi-gennemsigtig udgave af Karin Nellemose der spiller den “Grå Dame” i Baronessen på Benzintanken og smile sit smil mens hendes hænder ligger i skødet, venstre tommelfinger puttet i håndfladen mens hun retter på sine ben. Hun ville være SÅ fornøjet over mig 🍺😉

 

 

For efter at have byttet de forskellige ting og hentede min nyindkøbte 50 år gamle George Jensen Damask mågedug i Magasin’s pakkepost OG købt gaver til min lille niece, gik jeg på pub. På en højhellig hverdag. Og jeg bestilte en STOR hvedeøl.

Og det føltes slet ikke forkert. Det følts faktisk så godt, at jeg gjorde det igen i går, Lørdag. Der tog jeg min computer med, bestilte en burger, og holdt en lille fest for mig selv med burger, øl og computer på en pub hvor jeg kunne være mig selv men samtidig se andre mennesker og livet som gik forbi udenfor. Det var en velsignelse OG deres toiletter er rene – rene på en måde som jeg kan acceptere!! Hvilket var ret heldigt, for jeg gjorde brug af dem ret mange gange….. 🐐

Og appropo Niece, d. 22. Juli lidt i 05.00 om natten, fik jeg en Niece 🍼 🇩🇰❤️👶🏻 Hun var lille bitte, lidt over 2 kg men noget så fin og perfekt. Min svigerinde mistede knap 1,8 liter blod og er virkelig bleg og træt men bortset fra dét (ikke at det er en bagatel men i forhold til alt hvad der kan gå glat) så er alting godt.

Og jeg købte bla. en lille trolly kuffert til hende med små dyrebørn på, fordi “Kronprinsesser rejser med stil, fra første dag” som jeg skrev på kortet. Så jeg har egentlig givet hende gaver men nu har jeg i alt 3 gaver herhjemme til hende….. og hun er kun lige blevet 2 uger og én dag.

Jeg købte denne lille pinke dådyrs vågelampe med et lille hvidt hjerte på rumpen (ses ikke så godt her på billede) og rystekuglen som også lyser og som også har et rådyr inden i. Sagen er den at min Mormor’s søster broderet et lille rådyrs billede til mig da jeg var lille – jeg har det et sted, ved bare ikke lige hvor – da alle trode jeg ville blive til drenge nr. 3 var sløjfen om halsen på rådyret blå. Det hang på mit værelse hele mit liv.

Og nu da min lillebror er blevet Far, til en pige som bor lige i nærheden af mig, har jeg besluttet mig for at kører temaet videre og det er jo ufatteligt hvad man kan få med små dådyr til børn!!! 💛 Det har jeg virkelig aldrig lagt mærke til før!!! Og jeg har aldrig selv ejet en rystekugle, OMG hvor jeg ønskede mig en som barn!!!

Det var forresten mega varmt på min Fødseldag. Jeg har taget sådanne billeder her de sidste par år, bare for at huske dagene fra hinanden

Jeg fik forresten også en fuld kropsmassage dagen før min fødselsdag, det var min mor der havde bestilt det. Virkelig sødt men jeg faldt i søvn under massagen – “pudsigt nok” var indgangen til massørens klinik, i samme opgang som CMS Århus….. dét tror jeg ikke nogen havde tænkt over, jeg fik et chock da jeg blev ført derhen – tænkte om alle nu vidste besked og hvad de nu havde i ærmet…

men jeg skulle i stedet for op til en massør min Mor havde fundet – jeg ved godt man ikke kan tillade sig at være kritisk eller brokke sig, når man ikke har ønsket sig noget – så det næste jeg skriver er ikke brok eller kritik, det er blot en observation: Jeg går jo hos en Krano Sakral dame, når jeg har råd. Faktisk havde jeg bestilt en tid Fredag d. 20. Juli som en gave til mig selv, før jeg vidste at jeg skulle være klar til noget hemmeligt Fredag d. 20. Juli.

Og når jeg nu er så glad for at gå hos hende, men ikke gør det så meget fordi jeg syntes 600 kr er mange penge, så tænker jeg lidt på, hvorfor der ikke er bestilt en tid hos hende til mig? Alle ved jeg elsker at gå der, jeg har endda givet mine brødre gavekort dertil – jeg er tryg og i min comfortzone når jeg er hos Kranio Sakral damen. At gå ind i en klinik, oven på CMS og tage tøjet af foran en fremmed dame……not so much min comfortzone.

Men igen, blot en observation. Og nej, jeg syntes ikke hun var speciel god eller speciel dårlig. Hun var bare en massør og jeg faldt i søvn fordi jeg var beruset efter at jeg havde fået én øl ved åen, hvilket faktisk var højdepunktet på dagen. Klaverspillet på Salling Rooftop og massøren var faktisk lavpunktet hvis jeg skal være ærlig – men dét kunne jeg ALDRIG drømme om at sige til min familie/mor!!

Dagen efter min Fødselsdag, altså d. 22. Juli, startede jeg med at gøre rent klokken 10.00, pt. bor den Olympiske Guldvinder i sejlsport fra USA i min lejlighed – hele Århus er i Hempel Kapsejllads humør og jeg ved personligt hvor langt de fleste hold bor, da jeg har gjort knap 8 lejligheder klar til deres indflytning, heraf 3 af vores egne. MEGA hårdt, for de kom jo alle sammen på ca. samme dage (d. 20-22. Juli) og de rejser alle sammen d. 12-13. August….. hvem sagde vasketøj??

Men det betød også at jeg fik sat mit super grimme porcelæn fra Gården ind i min udlejningslejlighed og dét som var så sjovt, altså ikke “Ha Ha Ha” sjovt men pudsigt sjovt er, at porcelænet er pakket ned, d. 22. Juli 2006….. og jeg pakkede det ud d. 22. Juli 2018….11 år senere.

Klokken er mange, det er søndag aften d. 5. August 2018 og klokken er 22.50. Jeg har en lang uge foran mig, med skype møde ang. månedsrapport på vores Google Analytics, Bryllup i København Onsdag (og køretur t/r) Arbejde på Skanderborg fredag og FORHÅBENTLIG en sjov dag på Skanderborg Lørdag.

Ellers skal jeg faktisk bare forsøge at finde en ro inden i. Juli har været sindssyg hektisk på den trælse måde, jeg har hadet den måned siden vi gik ind i 2018 og den blev nøjagtig så træls som jeg havde frygtet men pga. forældremøde og mine forældres viden om min Gudfar og mig, fik Juli måned lige et los mere og blev dét værer. Jeg håber ALDRIG jeg oplever en måned som Juli igen – ikke at jeg faktisk kan se at det kan blive fysisk værer. For jeg har ikke flere hemmeligheder, jeg er helt blottet.

Og træt og min mund gør ondt igen – den har ellers været “stille” et stykke tid, lang tid nok til at jeg tænkte “Hov! Jeg havde helt glemt at min mund gjorde ondt” da smerten kom igen, om det så er dage eller uger vi taler om, ved jeg ikke men nu har jeg ondt igen….

Jeg har tænkt på – men ikke besluttet endnu – om jeg skal forsøge at begynde at tabe mig lidt fra næste uge af (når Skanderborg er overstået) Er ikke så glad for min store mave…. men kan heller ikke overskue de store omvæltninger, regler og retningslinjer. Bare tænke lidt på hvad jeg spiser frem for – som i går – at spise 6 Mars is på 30 min….

Glem Ikke Hverdagen!

By: comment

Julig Måneds Virkelighed….

For et stykke tid siden, stod der 3 piger i Netto, helt over ved kølediskene og diskuterede hvem af dem der godt turde gå op til kassen og købe et par Sommersby. Jeg stod lidt og gloet ind i de overfyldte kølediske og kunne slet ikke huske hvorfor jeg var i Netto og hvad jeg skulle have, så jeg lyttede til deres samtale. De lød nogen der havde sidste skoledag fra folkeskolen, men måske kun 7-8 klasse. Jeg vendte mig om mod dem og spurgte om de havde noget de gerne ville have købt? De kikkede lidt skræmte på mig og lidt håbefulde, så jeg forsatte og sagde (meget voksent) at jeg godt ville købe det de skulle have, og så kunne de bare overfører via mobilpay til mig, jeg skulle bare lige handle færdig (SOM OM jeg kunne huske hvad fanden jeg skulle have anyway!!!) Ganske kort efter kom de med en hel Netto kurv med engangsgrill (det var før det nationale afbrændingsforbud)sammenlagt 6 Sommersby (de var 3 piger) pølser, energi drikke, pølsebrød, chokolade etc. i alt for ca. 400 Kr. Jeg købte det til dem og puttede det hele i en pose med bonen. Bag på bonen skrev jeg mit navn og nummer og bad dem om at hygge sig og passe rigtig godt på hinanden. De så SÅ stolte ud, da de gik ned af gaden med deres pose fyldt med hygge. En time senere fik jeg hele beløbet på mobilpay.

 

Jeg bor oven på en restaurant og tit og ofte ligger der glemte ting i mellemgangen. En tabt sut, et gummi svær, en sommerhat, en sok, et hæklet blåbær osv. I starten lod jeg det bare ligge i evigheder, men så en dag samlede jeg det hele sammen og vaskede det, alle huerne, stofbleerne, bluserne mv. og afleverede det i Mødrehjælpen. Og siden har jeg gjort det med alt hvad der ligger. For et par uger siden lå der en blå sommerhat og et hæklet blåbær/en hue som et blåbær. Jeg vaskede det efter at det havde ligget i 2-3 uger oven på postkasserne. Da jeg hang det til tørrer, så jeg at der stod et ret specielt navn inde i en af huerne, det havde jeg slet ikke set før – jeg forsøgte at finde navnet på Facebook uden held, altså efternavnet – er godt klar over at et menneske der går med en hæklede blåbærshue ikke er på facebook – og så prøvede jeg Krak.dk og *vupti* fandt jeg et mobil nummer, sendte en sms og et billede og lang historie kort, jeg hang huerne på min cykelkurv i mellemgangen, gav personen koden til porten og da jeg kom hjem var de renvaskede huer afhented

 

 

En dag stod jeg klokken mega tidligt i 7/11 og købte cola light – de har altid enten 2 stk. for 35 kr eller 3 stk. for 35 kr (lige nu kører Q8 med 4 stk. for 30………I kinda like that) anyway, min mund havde brandt hele natten og så snart uret slog noget der minder om 05.00 eller 06.00 gav jeg op og gik i 7/11. Manden bag skranken er den nye ejer og jeg tror han tænker at han er mega kundevenlig ved at tale med kunderne, men i min optik er han fucking irriterende!! Jeg vil bare gerne være alene og jeg behøver bestemt ikke at tale med nogen, efter en lang nat uden søvn og en mund der føles som om den er ved at dø, stående i noget krøllet tøj jeg blot hev frem eller op fra gulvet. Manden siger noget i retningen af (mens jeg gaber hemningsløst!!!) “Nååee er du på vej hjem fra byen” Jeg kikker slet ikke på ham og siger i stedet for “Nej fra arbejde” mens jeg stikker mit oldnordiske dankort ind i automaten, fordi jeg ikke har kontaktløs betaling på kortet. Man skulle tro at det var nok til at få ham til at lukke munden men i stedet for forsætter han, som om mit ret tvære svar indgød til samtale “Nåeee hvor arbejder du så?” Mig, nu med kæber der er ved at vride sig af led i gaberi og øjne hvorfra træthedståre strømmer ud: “Skejby” og så tager jeg mine 2 cola light og går ud af butikken, mens jeg tænker på, hvorfor fanden i helvede jeg løj? Hvorfor arbejder jeg pludselig på Skejby? Er det ikke okay nok at være rengøringsdame? Selvstændig? Iværksætter? Er det ikke okay bare at være så kronisk træt og lide af et eller andet syndrom der gør at mine kæber bare gaber og gaber indtil jeg dulmer min krop med coffein?

 

Jeg har hjulpet Jonas med at få ordnet sine grimme grimme tænder. Han har fået medicin for ADD som har ødelagt hans tænder, så de smuldrede og da han til sidst manglede flere tænder i siden af munden, begyndte det at påvirke hans selvtillid. Min ældste lillebror’s bedste ven’s Mor er tandlæge og laver en masse “sweet deals” aka sorte tandbehandlinger og da Jonas ikke har ret mange penge og damen er en virkelig dygtig tandlæge, fik jeg dem matchede op. Lang historie kort, jeg kørte i 2 måneder med Jonas til tandlæge hver 2 uge og holdt han fysisk i hånden mens han fik lavet sine tænder og gjort klart til tandproteser. Da regningen skal betales, går Jonas under cover eller i hvert fald får han ikke lavet en betalings aftale med tandlægen – som jeg har matchede ham op med. Det betyder at hun begynder at skrive til mig på Facebook. Jeg starter med at svare at jeg gerne vil holde mig neutral i denne her sag, da jeg kan lide dem begge to. Hun sender mig et hjerte som svar. Jeg screendumper beskeden og sender den til Jonas som svarer at han har styr på det og har lavet en betalingsaftale med hende. Jeg tænker alt er godt. i Den 10. Juli, faktisk tirsdag d. 10. Juli, min anden sidste dag hos min Psykiater-Lærling, får jeg så pludselig en sms OG en facebook besked på ét og samme tid, mens jeg sidder i venteværelset på Psykiatrisk Hospital. Det er fra tandlægen som nu skriver at Jonas stadig ikke har betalt eller kontaktet hende og at hun nu gerne vil have sine penge (han var færdighebhandlet i April) og da jeg er mellemanden vil hun gerne at jeg hjælper hende med at få dem – jeg ved ikke hvordan eller hvorrfor jeg altid bliver involveret i sådan noget, men presset på mig er enormt allerede, med behandlings afslutning, forældremøde, terapi, brændene mund, selvmordstanker osv uden at jeg behøver at få smser og Facebook beskeder som presser mig yderligt. Jeg svarer at jeg er ked af situationen men at jeg stadig gerne vil holde mig neutral. Tandlægen svarer at ingen af hendes medarbejder skal arbejde gratis og at Jonas har til klokken 17.00 samme dag til at betale første rate – og at han iøvrigt aldrig havde fået lov til at betale i rater bla bla bla……. jeg ved udemærket godt at Jonas ikke kan betale kl. 17.00 og alternativet er at han så skal betale fuld pris for behandlingen, hvilket vil være noget nær 18.000 Kr. Så jeg overfører hvad jeg har på min konto, for at få ro – også for at hjælpe Jonas men mest for at få ro i mit hoved. For ikke at modtage flere smser om noget jeg ikke har noget at gøre med, for at få presset til at forsvinde og lyden fra indkommende notifikationer som skurer mod fimrerhårene i øregangen, til at gå VÆK!

 

 

Jeg screendumped det til Jonas og det eneste han har skrevet var at han ikke ønskede at skylde mig penge – men seriøst, om han skylder mig eller tandlægen er et fedt. Eneste forskel er nu, at jeg ikke modtager flere stressende sms’er – med mindre han så også undlader at betale 1. August. Mor blev rasende da jeg fortalte det – og vi havde et giga skænderi. Det er ikke fordi jeg ikke kan se det dumme i at overfører penge på vegne af en som ikke har penge, penge som jeg nok ikke får igen. For det kan jeg godt. Men jeg mangler at andre mennesker prøver at forstå mig – jeg er og var max max presset!! Jeg sad i venteværelset på Psykiatrisk Hospital og prøvede at samle mine tanker før min anden sidste samtale med min psykiater-lærling, mine forældre ved pludselig efter knap 30 år, besked om at deres ældste datter har suttet gammel beskidt pik på en mand 50 år ældre end hende og pludselig er jeg rodet ind i en afdragsforhandling om nogle tænder jeg end ikke har i min mund!!! LAD MIG SÅ VÆRE I FRED FOR FUCK SAKE!!!

 

Jeg er forresten blevet ansat i min Fars firma. Rent proforma. Dvs. jeg er ansat og jeg skal ikke lave noget. Min løn er 18.000 Kr før skat. Tror jeg. Jeg har nemlig heller ikke fået en ansættelseskontrakt. Far og Mor vil gerne hjælpe mig, efter at de var til forældremøde hos min Psykiater-Lærling d. 11. Juli. Jeg tror ikke de rigtig forstår hvad der er sket – jeg er end ikke sikker på at de rigtig tror på mig. De vil hele tiden at jeg skal smide mine ting væk, alle mine møbler – det er som om hvis jeg smider de ting  væk der har været på gården, haft tilknytning til gården osv. så vil “alt” gå væk – men det gør det jo ikke. Det her er mit liv og har altid været mit liv. Det er min historie og min historie vil aldrig ændre sig, i hvert fald ikke bagud. Fidusen er at skabe en bedre historie fremadrettet. Og det er jo dét jeg skal have hjælp til. På Psykiatrisk Hospital. Far og Mors måde at hjælpe på, er at indfri min kassekredit på 75.000 Kr. De vil at jeg skal afmelde den, når den er indfriet. Dét kommer så ALDRIG til at ske!! Min kassekredit er min redning, min ryg, mit sikkerhedsnet! Så jeg kan gå med til at vi indbetaler den fuldt med penge jeg får som arveforskud – men jeg kan ikke gå med til at den skal opsiges. For hvad nu hvis Far og Mor pludselig vil have pengene tilbage, eller at noget forfærdeligt sker – så har jeg ingen penge – og som verden ser ud i dag, så får jeg aldrig igen en kassekredit på 75.000 Kr. Jeg har jo 0 kr i indtægt hver måned, med mindre jeg får lejet ud. Dét bliver der så også ændret på nu. Far fortalte at han havde bedt hans sekretær, som er så gammel at hun kaldes ved sit efternavn: Fru XXX, om at oprette mig i systemet. Jeg spurgte Far om hun bare sådan sagde ja og ikke stillede spørgsmål – hun har arbejdet for Far i mere end 50 år og jeg ved at hun ville stille spørgsmål – og det havde hun så også gjort og Far havde fortalt hende hvad der var sket. Hendes svigerdatter har åbenbart været udsat for noget ligende og da min Far’s sekretær Fru XXX fortæller sin svigerdatter MIN HISTORIE (!) brød svigerdatteren sammen i telefonen. Jeg føler virkelig med svigerdatteren – men jeg har det også svært med at for 1,5 månede siden, der vidste min gl. psykolog fra Enhed for Selvmordsforbyggelse lidt om min Gudfar og min Psykiater-Lærling vidste stort set det hele og dét var dét. Ingen andre vidste besked om min mere end 30 år gamle hemmelighed. I dag, i dag ved mine forældre det, min Far’s sekretær ved det, min Far’s sekretær’s svigerdatter ved det – snart ved alle mine søskende det også, jeg har mistanke om at mine onkler eller i hvert fald den ene ved det….. det er SÅ skamfuldt!!!! SÅ tåkrøllende!!! Og helt uden af min kontrol – dét er faktisk det værste. At jeg ikke har kontrol over hvem der ved hvad mere……

 

Jeg vejer nu 72 kg og er (stadig) 159 cm. høj. For et år siden så mine negle sådan her ud – min venstre storetånegl flækker altid imens den groer ud. Den flækker ikke helt igennem neglen men får sådan en revne som et stykke glas der ikke er helt revnet igennem. Jeg tror det er en permanent skade fra alle de gange jeg er blevet trådt over tæerne. Jeg har været ved 2 forskellige hudlæger og fået taget negleprøver, svampeprøver osv. og alt kom tilbage neutralt/negativt. Ingen kan påvise hvorfor mine negle i perioder af mit liv begynder at se sådan her ud – og så pludselig går væk igen. I skrivende stund er mine negle helt fine og klare og pæne. Mon stress og dårligt indre kan ses i neglende?

 

Så kom dagen hvor Far og Mor overførte over 100.000 Kr til min konto og dermed betalte min kassekredit på 75.000 Kr ud og satte penge ind til at dække de kommende udgifter jeg har + at der er (angiveligt) en løn på vej fra Far’s firma. SÅ mærkeligt at tænke på at jeg for en måned siden, sad og kæmpede med at skrabe penge nok samme til termin og medicin og husleje og telefonregning og tampax og nu kan jeg i teorien købe en ny bil og blåbær til 40 kr pr. pakke!!

 

 

Jeg har givet slip på mange ting de sidste knap 2 måneder hvor Far og Mor har vidst besked om min Gudfar og jeg. Jeg ved ikke om min Psykiater-Lærling ville være synderlig stolt af mig (sikkert ikke) for hun siger at jeg skal lærer at sige NEJ og sige FRA og det er jeg helt overbevist om at hun har ret i – men dels er det ikke særlig nemt (for at sige det mildt!!) Det ville være nemmere for mig at hike fra Århus til Rotterdam og retur på 30 dage end at sige NEJ til ting andre mennesker finder såre simple. Men jeg tænker også jeg skal vælge mine kampe med omhu, for mit energi niveau er noget nær sekundterne før du dør i Tekken eller din telefon går ud. Så jeg har solgt alle mine haveredskaber, selv om jeg syntes det er dumt at sælge noget jeg ved jeg får brug for igen en dag, og som iøvrigt er dyrt at anskaffe sig (og desuden elsker jeg haver, havearbejde mv.) Jeg har afleveret mit Omega Guldur til Far og Mor og bedt dem om at sælge det og få hvad de kan for det. Et ur jeg har fået for at sprede ben, sutte pik og holde mund, vil aldrig pynte lige så meget på mit håndled, som et ur der feks. er givet til min Mor af min Far, da de blev gift af ren og skær kærlighed. Jeg har også sagt ja til at sælge min gl. Golf, som jeg ellers gerne ville gemme og kører Mongolian Rally i. Jeg har fjernet de gamle Villeroy & Boch Fajanse tallerkner der er i min udlejningslejlighed og erstattet det med noget rædderlig gyseligt porcelæn, med pinke blomster. Jeg har også sagt ja til at tage alt mit sprøde nyvasket, nyrullede sengetøj, lavet ud af gamle melsække med broderi og monogrammer på, og smide det ud – mit eget alternativ er at jeg aflevere det hos Reden i Århus til gavn for en eller anden kvinde, som en dag kommer til at sove rigtig rigtig dejligt.

Det sværeste har helt klart været sengetøjet, som jeg virkelig har holdt meget af – jeg er slet ikke til nymodens sengetøj, bæk og bølge, blød bomuld der med tiden får “nullere” på stoffet som en ultrøje, silke, satin og hvad der ellers findes af gyseligt sengetøj. Jeg er til helt hvidt sprødt nyvasket nyrullet sengetøj. Og så snart jeg ser noget ligende i en genbrugsbutik, så køber jeg det. Basta. Så er det ikke noget som har tilhørt min Gudfar, men noget som har tilhørt en fremmed. På den måde får både mine forældre og jeg ret (også selv om jeg naturligvis bedst kan lide mit eget sengetøj, som har en historie bag som jeg kender) Mon der findes mågestels-sengetøj??? 😍

 

Jeg købte et stangtennis i Netto til 99 kr og efter 6 kampe (der gjorde min yngste lillebror hidsig, fordi han tabte til sin storebror fra Sverige) døde det. Sådan kan man også smide 100 kr ud.

 

Jeg er begyndt at tage mine piller forskudt. Før tog jeg min antidepressiv medicin + en mælkesyrebakterie pille + 3 jern/kalk tabletter lige før sengetid. Og jeg tissede og tissede i et væk!! Minimum 4 gange pr. nat, også selv om jeg tog pillerne feks. kl. 18.00. Så nu tager jeg kun antidepressiv og mælkesyren om aftnen og så tager jeg de andre om morgen. Nu kan jeg sove igennem uden at tisse, næsten som en 3 årig…. 🤦🏼‍♀️

 

Glem Ikke Hverdagen

By: comment

Mens jeg sidder her i mit tankemyller og prøver at rette mine tanker ud og få dem til at give mening, så slog det mig mens jeg gik tur med min hvalp i snevejret her til aften i Århus, at jeg jo glemmer at fortælle om min hverdag, om dagligdagen og den er jo equal important at huske.

Dels fordi den findes men også fordi det ellers lyder som om jeg er fuldstændig skingrende skør (hvilket er min største frygt at blive/være)

I sidste uge døde en af lederne fra da jeg var Spejder. Hun var ikke min spejderleder, hun var leder for Smutterne. Og havde været det i knap 40 år. Ikke én eneste af de mange, sikkert tusinde af Smuttere hun havde haft i sine trupper kunne møde op til begravelsen og lave Fanevagt ved kisten. Ikke én.

Så min gl. Spejderleder skrev inde på gruppen, dels om nogen ville give 25 kr. til en blomst/krans og om nogen kunne stå fanevagt. Der kom 800 kr ind (til en krans) og jeg fik en sms tidligt tirsdag morgen og blev spurgt om jeg ville. Og her kommer så det med at mærke sine egne følelser og sætte grænser – for med tanker på min sidste Spejderoplevelse, så havde jeg forsvoret at jeg nogensinde igen ville trække i uniformen (som i øvrigt er en størrelse 12 år) og deltage i noget med dem fra dengang.

Og alligevel fandt jeg mig selv, på en iskold Fredag (minus 4 grader) vandrende rundt på Kirkegården hvor også min Farfar og Farbror ligger. Jeg var der kl. 10.27, som aftalt, så Fanen kunne komme ind i kirken og stå ved kisten, før deltagerne begyndte at komme.

Fanen ankom klokken 11.00. Piv koldt. Jeg tissede bag graverens skur, fordi jeg pludselig skulle tisse helt vildt, selv om jeg havde tisset af hjemmefra. Hvor stor en synd er det mon at tisse på en kirkegård, sådan fra en skala fra 1-10?

Jeg stod ved døbefonden fra Kl. 11.10 i fuld uniform (og mine guld D.A.T. Sneakers….har ingen sorte sko) og med en nypudset fane. Jeg var meget bevist on at alle kikkede på mig – hvem ville ikke kikke på en person i fuld uniform, med en kæmpe fane med snore og kvaster, messing beslag mv. som står lige ved siden af kisten? Jeg forsøgte at se lige ud hele tiden, men til venstre for mig var alteret med INRI skrevet henover Jesus hoved. Det kikkede jeg ret meget på.

Jeg fik også sagt Farvel til Annabell i Kisten, ja hun har desværre det samme navn som Annabell i Dragør (som jeg iøvrigt håber har bare lidt dårlig smag i munden over for hvad hun har udsat mig for) Kirken var propfuld, som i virkelig proppet, folk sad på stole for enden af kirkerækkerne, hele våbenhuset var proppet og til sidst blev dørene lukket og så stod folk udenfor. I minus 4 grader. Der var så mange blomster at der lå et blomsterhav på begge sider af døren ind til kirken. Gulvet var helt dækket og jeg måtte virkelig koncentrere mig da jeg gik forrest ud af kirken med fanen.

En fane går aldrig bagerst, den går forrest. På forreste bænk sad Annabells gamle mand, han blinkede til mig på den der søde “tak fordi du er dig” måde og dét gjorde mig rigtig glad og jeg sendte ham mit varmeste smil. Jeg kom også til at synge med på salmerne – jeg kan de fleste i hoved og jeg elsker desuden at synge (en hemmelighed jeg sjælden deler med nogen, da jeg er total tonedøv) men jeg gjorde det ganske sagte mens jeg kikkede lige ud og i ny og næ så børnebørnene som sad på stole bag ved mig i det spejlblanke messing på faneskaftet.

Da præsten, som iøvrigt var den SMUKKESTE unge (ca. 25-30 årig) præst jeg nogensinde har set, vippede med fingerne, var det signal til at nu skulle kisten bæres ud. Jeg rettede fanen ud, i strakt arm, som i en sidste hilsen. Trak den ind igen. Drejede rundt og stillede mig foran kisten. Bærrene stillede sig klart og da alle stolene og folkene i gangen var væk, satte orglet ind og jeg gik (med lidt for hurtige skridt) ned af gangen, mens jeg balanceret mellem buketter og kranse forneden og holdt øje med at jeg ikke slog en af de store lysekroner ud af kurs. Fanen er knap 3 meter høj. Jeg er 159.

Mens jeg stod og ventede på at skulle gå fremad, stod jeg få centimeter fra Annabels mand. Han er vel 90+ og ved hans side stod hans 3 døtre, alle gråhåret og græd. Jeg kom til at tænke på Annabell, så på Mormor og så på Heather og så græd jeg…..jeg forsøgte virkelig at blinke og kikke op af, for at få tårne til at gå væk, men det lykkes ikke, så mens jeg gik ned af kirkegulvet foran flere hundrede mennesker, med en 3 meter høj fane, løb tårene ned af mine kinder.

Ude foran kirken trak jeg et skridt til venstre og kisten drejede til højre. Dér blev jeg stående, i minus 4 grader og en vind så kraftig fra venstre at fanen blæste ind og dækkede døråbningen – det må ha set smukt ud for dem som gik ud af kirken. De har kunnet se den hvide kiste foran sig, et gigantisk blomsterhav af kranse og tulipaner og så et kæmpe stort Dannebro med snore og tassler som blafrede mod den blå himmel 🇩🇰❤

Man tror det måske ikke, men når der er så meget vind, på et så stort flag, så er det hårdt at holde fanen lige, så jeg lagde virkelig armmuskler i, samtidig med at det er ekstremt vigtigt ikke at stå for meget på hælene, for så lukker du for blodtilførslen til hjernen og besvimer, så det er lidt en kunst at stå fanevagt i 2 timer, uden at besvime og uden at tabe fanen.

Da alle var gået over til graven for jordpåkastelse, stod jeg alene tilbage. Og i respekt for familien, blev jeg stående (det var SÅ koldt!) til alle gik den modsatte vej, ud mod p-pladsen og til familien og den gamle ægtemand kom retur. Flere var henne og sige at det var så flot at jeg stod dér og at Annabell ville havde elsket det. Mit hår krøllede så fint fra morgenstunden men vinden fik det til at flyve til højre og venstre jeg må have set vild ud, i min grønne uniform med alt pudset op og en 3 meter høj fane.

Fredag var også dagen hvor jeg fik at vide at min ældste lillebror skal være Far til en pige. Jeg mødte desuden en af mine fætre ved begravelsen. Det var hyggeligt, for jeg har ikke set ham i årevis. Jeg elsker mine fætre, også selv om jeg ikke ser dem særlig ofte. Det slog mig mens jeg stod dér og han pludselig kom og gav mig et varmt og oprigtigt knus. Fredag og Lørdag aften blev jeg brændt af af en kunde der skulle have set på og lejet min lillebrors lejlighed – men der kommer vist en ny og ser på det i ugen der kommer.

I dag fik jeg min egen lejlighed tilbage, med skimmelsvamp på væggene og mug i vinduerne. Idioten har tørret tøj i lejligheden uden at lufte ud og have varme på. HVORFOR sket sådan noget for mig?

Jeg har brugt 6 timer på at vaske vinduer i Rodalon, skrubbe med en opvaskebørste og tørre af med hundrede af viskestykker. I nat har jeg sat varme på og i morgen går jeg i krig igen. Tirsdag skal jeg gøre rent et sted i 6 timer. Jeg glæder mig.

På Lørdag rejser jeg til Spanien for at tjekke op på Aircon arbejdet (som starter i morgen) Mandag d. 19 betaler jeg – om alt går vel – over 50.000 kr til nogle mænd jeg knap kender og så håber jeg at alting flasker sig og at der kommer bookninger og at jeg får tjent mine penge ind igen.

Jeg får gået nogle lange ture med min hund, som ikke er synderlig imponeret over at skulle ud i slud og regn og i dag, sne. Jeg ser meget tv, men uden lyd. Kan ikke så godt kapere lydene eller ja jeg ved ikke hvad det er, men jeg kan ikke holde fokus. I dag så jeg et program om Irelands Kyster og om hvad der var under vandet ved Ireland. Mega spændene og jeg havde lyd på i næsten en time, indtil de pludselig viste at nogle af de Hajer som de satte GPS’er på, blev finnet i Kina….. bare ordet “finnet” gjorde mig skidt tilpas. At Finne er når man fanger hajerne (levende) og skærer finnerne af dem (mens de lever) og smider den stadig levende men nu dybt såret haj tilbage i havet, for at sælge finnerne til finnesuppe til Kinesere som mener det er godt mod dillerpotensen.

Jeg kunne slet ikke kapere det og så gik jeg tilbage til at lytte til musik på min Spotify. Jeg glæder mig til jeg er på plads i min egen lejlighed. Jeg håber det kan blive inden jeg tager til Spanien, så jeg kan få denne her (udlejningslejligheden) gjort rent så den er klar til at blive lejet ud igen og skaffe mig en indtægt. Please Hr. Gud. Har dog blokeret kalenderen i denne her uge, magter ikke at skulle flytte over i den anden, så længe der ikke er styr på skimmelsvampen.

Jeg har desuden fået min menstruation og har tænkt på om min Psykiater-Lærling mon onanere. Yep, det har jeg tænkt på 🤦🏼‍♀️ Jeg elsker at min krop er gået fra at være død (ved den første medicin) til at reagere på lyster (også selv om jeg ikke handler på dem) men det betyder at jeg måske ikke er helt tabt for fremtiden – for jeg har lyst til sex, jeg har lyst til at blive rørt ved og jeg har fantasier og mens jeg tænkte på at jeg havde lyst til at onanere, så tænkte jeg på om dét egentlig er en normal tanke i min situation?

Og hvem kan jeg spørge om sådan noget? Ingen.

Hvem kunne jeg spørge? Min Psykiater-Lærling.

Og sådan kom hun ind i mine onani tanker – og så kom jeg til at tænke på om hun mon onanere? Jeg ved ikke om hun er gift, men jeg ved (of course) at hun har en mand, dels fordi jeg er en fandens god Graver Journalist men også fordi hun engang spurgte mig om jeg “aldrig havde mødt en som jeg bare gerne ville vide alt om, fordi han var så dejlig” og måden hun sagde det på, gjorde at jeg med et vidste, at sådan en har hun mødt. Der var så meget varme og kærlighed i hendes stemme da hun sagde det, at jeg næsten blev misundelig. Så hun har jo en der kan ordne det for hende, men mon hun stadig onanere selv om hun har en mand?

Jeg tror stadig jeg onanerede da jeg var sammen med It Manden, måske ikke så tit, men jeg mindes eller tror jeg gjorde det – men igen jeg kan knap huske så langt tilbage.

Og nu skal jeg sove, for min bil holder her ved min udlejningslejlighed og kl. 08.00 skal den flyttes, og jeg skal nå og i bad og ha vasket hår og luftet min hund inden jeg kører den over til min egen lejlighed og parkere på mit beborlicens = lovligt og går i krig med badeværelset. Det skal bare være SÅ RENT. Uff tanken om ham under mine fødder gør mig slap!