Deirdre Ann Roberts

At Være Forvirret Anno det 21. Århundrede

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

You are here: Home / Archives for Følelser
1 2 3 4 5 … 29

Forældremøde

By: comment

I dag har mine forældre været til møde med min Psykiater-Lærling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Selv sidder jeg pt. og venter på at skulle have et skype møde med et firma fra København. Har jeg fortalt at jeg har fået 30.000 Kr til at arbejde med Google Adwords/Analytics i mit lille firma? Anyway, det har jeg og nu skal jeg have et status møde med det her firma som ordner det for mig – selv er jeg slet ikke dér hvor jeg forstår mig på det.

Jeg kan godt se vigtigtheden af at have tal på, hvorfra ens kunder kommer ind på hjemmesiden, hvordan booking flowet er, hvor kunderne falder fra på hjemmesiden osv. men min hjerne er bare ikke en flersporet motorvej i øjeblikket, så jeg kan slet ikke holde fokus på alle de forskellige ting.

Pt. kæmper jeg med at holde styr på mine egne bookninger, vasketøj og at sørge for at der bliver gjort rent der hvor der er booket til, på de korrekte tidspunkter, at kunderne får kvitteringer og at alle får deres løn til tiden. Det lyder måske som småting og who knows, måske det også er småting men i min verden, er ovenstående nok koordinering til at få låget på toppen af mit hoved til at pifte mere lystigt end Thomas the Train! 💨

Da jeg kørte hjem, her til middag, fra lejligheden jeg har taget ind, efter at have gjort rent og lukket et hold Gæster ind, sad jeg og kikket på uret som nærmede sig 13.00, jeg fik et helt sug i maven og alt min indvolde slog en koldbøtte mens jeg kørte. Jeg har SÅ ONDT I MAVEN i skrivende stund – klokken er 14.58 og jeg har kikket på uret tusind gange og tænkt at Kl. 14.03, så var de nok ved at være færdig, kl. 14.13, så var de nok på vej ud i bilen igen, mon den var varm? Kl. 14.28 så var de nok på vej hjem, hvilken vej mon de kørte? Var der meget traffik? Hvad talte de om? Og nu klokken 14.59 tænker jeg på om de begge sidder hjemme, er Far mon kørt på arbejde igen, er de kørt en tur, hvad laver de, hvad taler de om, tror de på min Psykiater-Lærling, tror de på mig, forstår de mig mere/bedre, syntes de jeg er uopdragen, syntes de jeg har sladret til min Psykiater-Lærling, føler de sig udstillet, føler de sig hængt ud……

Jeg har en milliard million spørgsmål og lige så mange tanke i mit hoved.
– tænk hvis jeg kunne gå ind i soveværelset og lægge mig på ryggen i sengen. Tænke et par sidste tanker og så lukke mine øjne og aldrig vågne igen.

Dét ville være rigtig rigtig dejligt. Og en god måde at dø på.

2. Sidste Tirsdag…

By: comment

I dag, d. 10. Juli 2018 Kl. 14.00 var det min 2. sidste behandlingssession hos min Psykiater-Lærling på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Jeg havde lyst til at tude hele timen igennem, men på magisk vis formået jeg ikke at græde – jeg fik fugtige øjne, men jeg græde ikke nogen tårer.

Vi talte om løst og fast, det er jo svært at tage fat på mere, når næste tirsdag (d. 17. Juli) er aller aller sidste gang vi taler fortroligt sammen. Forever.

Jeg har de rigtig rigtig dårligt i øjeblikket, både psykisk men også fysisk. Det er som om min krop modarbejder alt, mine tarme er så tomme for mad, at alt hvad jeg spiser ryger ubehandlet igennem. I går spiste jeg kogt kylling og hjemmelavede gourgamola. En time efter (max!) var jeg på toilet med mavekneb igen og alt hvad der væltede ud, var grønt vand og grønt kylling. Da jeg vågnede i morges, havde jeg mavesmerter men undgik at løbe på toilet.

I stedet købte jeg en total ikke-nærende bamsebolle fra Schweizerbageren på vej op til min frisør, hvor jeg brugte 1650 kr af de knap 2000 kr jeg har tjent på det sidste, til at få ordnet mit hår. Lyse striber og klip. For første gang nogensinde, tænker jeg at det måske ikke er så pænt men well, nu er det lavet og sådan er det. Måske det ser mere naturligt ud når jeg har vasket det et par gange.

Bagefter kørte jeg ned i en lejlighed jeg har taget ind for en kunde, og hentede vasketøj og fik sat det igang. Kunden flyttede ind i sin lejlighed i slut marts og fik pr. 1 april sit drømmejob i København – gode råd var dyre, så hun lejede en lejlighed i København frem til September. For ikke at skulle sige sin lejlighede i Århus op, før hun havde overstået prøveperioden, begyndte hun at leje den ud med hjælp fra en veninde via Airbnb. Nu er veninden imidlertidig kørt surt i det og i sidste uge skrev pigen her en lidt panisk mail til mig, at nu stod der nogle gæster ved lejligheden om et par timer og den var ikke gjort rent.

Mit hjerte forbarmet sig over hende og jeg gik i krig – men lejligheden er jo total ikke udlejningsklar hvis du spørger mig. Når man feks. lejer ud til 3 personer og der knap er 24 timer mellem hver skift af Gæster, så fungere det ikke optimalt at der kun er 4 sæt sengetøj i alt…. dvs. der SKAL vaskes mellem hver bookning…… og hvem skal vaske? Og hvem skal gøre rent? Og hvem skal lukke gæsterne ind? Og hvem skal købe wc papir, håndsæbe, skuresvampe, affaldsposer mv? Det skal jeg.

Og der er mange bookninger! Den 11, 13, 14, 15, 18, 21 og 28. Juli + de bookninger jeg har i andre lejligheder…..pt. er det ret overvældene.

Jeg har tænkt meget over hvad jeg fysisk skal gøre, fra jeg stopper hos min Psykiater-Lærling d. 17. Juli, til jeg skal til næste samtale med den nye behandler d. 29. August. Og jeg er desværre ikke kommet tættere på en konklusion. Det er simpelthen SÅ HÅRDT at være i mit liv lige nu, i min krop – at leve det liv jeg lever hver dag. Jeg forstår slet ikke at jeg kommer op og afsted og igang.

I går, mandag gjorde jeg rent hos min Kasofamilie. De er ude og rejse og har udlejet deres store lejlighed til en lige så stor amerikansk familie – som, om muligt roder lige så meget. Det drejet sig om 2,5 timers mellemrengøring – familien skal forsat være der, men trængte til at få gjort rent – og OMG der var rodet, du drømmer ikke om hvor meget shit der lå over alt. Normalt er jeg helt blind for sådan noget. I just do my thing, tænker det er lige som en Jordemoder der har set 200 tissekoner, hun lægger ikke længere mærke til om de er langhåret, glatte, stubbe etc. En tissekone er en tissekone. Og sådan er det også for mig når jeg gør rent. Et hjem er et hjem. Jeg gør rent og kan faktisk ikke skelne de forskellige hjem fra hinanden og nyder bare at gøre det jeg skal, at gøre rent – og at bagsiden af mit job er, at folk bliver glade for det jeg gør, får mere livsværdi, mere tid og mere kvalitet.

Men i går, der kæmpede jeg mig igennem de 2,5 timer! Jeg kunne næsten ikke overskue at jeg skulle starte med at tømme en total proppet opvaskemaskine, tømme det store køkkenbord for gl. opvask og madrester, tømme skraldespanden, finde rengøringsprodukter frem etc. før jeg overhoved kunne komme igang med at gøre rent. Der var bare så MEGA rodet og samtidig er jeg jo familien der er bortrejsts, øjne i deres eget hjem, så jeg skal også lægge mærke til om der er noget der mangler, er i stykker etc. Jeg var bare slet slet ikke på dubberne…..

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte i seng – jeg var SÅ SMADRET at mine øjne var helt blodskudte.

I nat drømte jeg om Norman. Det er 100 år siden jeg har drømt om ham, ja faktisk tænkt på ham endda – jeg mener, han strejfer mine tanker i ny og næ, men det er sådan “Gad vide hvad Norman laver?” eller “Gad vide hvor Norman er?” men ikke mere. Der er ikke (længere) 200 tanker bag “Gad vide hvad Norman laver” – og det er SÅ befriende, og svært. Men mest befriende, specielt fordi jeg ikke har skullet arbejde hårdt for at komme dertil. Det er bare som om der ikke er plads til Norman mere i mit liv.
– indtil i nat, hvor jeg drømte om ham. Jeg var inviteret med til noget, måske en fest, måske en konference. Vi skulle flyve i et meget super sonic agtigt fly og alle kendte hinanden, men jeg kendte ingen, udover Norman, og jeg ville jo gerne forsøge at gøre som jeg gør nu i virkeligheden, nemlig lade ham være. Jeg ved ikke hvorfor jeg var med og hvorfor han var med, men alle kendte hinanden og alt var super fancy og jeg følte mig udenfor, ikke pga. mit tøj som var upåklageligt men pga. mig som person, men samtidig var jeg fast besluttet på at jeg godt måtte være der, fordi jeg jo havde en grund til at være der (hvad den så end var)

På et tidspunkt i drømmen, kom en pæn fyr op til mig og talte med mig og viste mig interesse. Jeg nåede at tænke i drømmen at han faktisk var rigtig sød og virkede oprigtig. Så kom Norman og pludselig viste han mig interesse, forstået på den måde, at pludselig ville han tale med mig og lige før jeg vågnede, gav Norman mig et knus – som jeg ville have givet en arm for, for 2 måneder siden. Men i drømmen tænkte jeg at det var mærkeligt at han pludselig følte behov for at give mig en knus, når han end ikke kunne svare på en mail og da jeg vente mig om for at se efter den pæne fyr, forsvandt han, som en bunke støv der gik i ét med luften og tilbage stod jeg med Norman og følte mig skuffet og ked af det – og så vågned jeg, med mavekneb.

Det gode ved dén drøm var, at mens jeg drømte om Norman og den pæne fyr, var der ikke plads til den lille gamle mand med det udtagelige øje og de manglede fingerled på den ene hånd. Han er VIRKELIG uhyggelig!!!

I morgen klokken 13.00 har mine forældre et møde med min Psykiater-Lærling. Jeg har helt ondt i maven over det – Mor ringede for at hører hvornår hende og Far skulle hente mig, da jeg sagde at jeg ikke skulle med (hvilket jeg har sagt hele tiden) lød hun skuffet. Eller irriteret. Som om det ikke passede ind i hendes planer – men jeg har hele tiden sagt at jeg ikke skal med. Jeg kan slet ikke overskue at sidde i samme rum som min Psykiater-Lærling OG MINE FORÆLDRE!!! Tanken er total bizar for mig!!

Min Psykiater-Lærling ved ALT om mig, også de grimme sider, de sider hvor jeg er et dårligt menneske – hun ved hvad jeg har gjort af nedværdigende ting, hun ved hvad jeg har lagt krop til, hun ved ALLE DE UHUMSKE TING jeg har oplevet, hvordan jeg har været overfor andre mennesker og for mig er det SÅ ENORM STOR EN SKAM at jeg næsten ikke kan rumme det i mit hoved!!

99,9% af de ting hun ved, er ting jeg slet ikke havde planer om nogensinde at fortælle til nogen levende eller døde mennesker og 99% af tingene havde jeg slet ikke lyst til at fortælle i første omgang, men fordi jeg har et sådan “motto” om du vil, at jeg altid siger sandheden hvis jeg bliver spurgt direkte, så måtte jeg jo sige sandheden, for min Psykiater-Lærling var og er ualmindelig god til at stille direkte spørgsmål, som jeg ikke bare kan svare ja eller nej til.

Og denne her person (min Psykiater-Lærling) skal i morgen sidde i samme rum som mine forældre, som har frit lejde til at spørge om ALT – og jeg frygter at samtalen kommer til at handle om sex og min gudfar og jeg. 3 ting, 3 emner der aldrig nogensinde burde have været koblet sammen, men det er de og det føles som om nogen har skrællet min hud af, med en sløv skrællekniv, mens jeg stadig lever og ånder. Min krop og mit sind føles som en stor væskende svidene hudafskrabning, der pt. er ved at blive renset med en neglebørst.

Far og Mor bruger rigtig meget ordet “pædofil” og “pædofili” omkring min Gudfar og det som er sket – dét er helt afgjort et ord jeg IKKE kan lide!! Jeg har aldrig nogensinde tænkt det ord i mine egne tanker og jeg syntes det er så skamfuld at et sådan ord sættes på mig – det forsøgte jeg at forklare min Psykiater-Lærling i dag. Pædofili er noget som overgår børn – jeg var også et barn engang men så blev jeg teenager og så blev jeg voksen – hvis pædofili skal klistres på mig, så fortæller det (i min optik) at jeg er som et barn der ikke kan sige fra. Fordi jeg blev voksen.

Jeg har aldrig tænkt på det som pædofili, men som overgreb – første gang mine forældre bruge ordet, krympet jeg mig inden i. Det gør jeg stadig og det føles som om hårene i mine øre rejser sig. Jeg kan ikke rumme ordet i mine øre, det gør næsten fysisk ondt. Grusomt ord!!
– så er overgreb bedre.

Min Psykiater-Lærling siger at det ikke er nemt at vide om min Gudfar var pædofil, personligt tror hun at han var psykopat som tændte på at have en magt over mig og som tændte på at udøve magt, vold og sine psykopatiske handlinger på et uskyldigt menneske. Sex var bare en af de ting han nød, men der var jo lige så meget vold og ydmygelse med i det, så deraf de psykopatiske tendenser.

Vi talte også om, i dag, at jeg har ændret mig. Personligt kan jeg ikke hverken se eller føle det og dét sagde min Psykiater-Lærling også, altså at det ikke var sikkert jeg selv kunne mærke det, men hun kunne mærke det på mig. Da hun mødte mig første gang i August/September 2017 var jeg meget sådan “du skal ikke komme for tæt på mig” “hertil og ikke længere” Jeg havde en ualmindelig hård og stålfast facade som var svær at lirke op og komme ind bag. Det var først omkring Marts 2018 at hun følte at hun var ved at komme igennem og ind til mig, Deirdre-Ann.

Nu var jeg mere mild når vi talte sammen. Mere mig. Jeg er ikke sikker på at jeg har forandret mig, men hvis hun føler jeg har, så er det nok sådan det er. Ca.

Jeg har tænkt over om jeg skal give hende en gave nu når vi stopper? Der er sikkert mange regler om at offentlige ansatte ikke må tage imod gaver, da det kan tangere som bestikkelse. Men i og med at vi ER FÆRDIGE med vores forløb, er der jo ikke noge at bestikke hende med/til/for, så jeg tænker at det er sikkert nok at give hende noget – men for en sikkerhedsskyld har jeg sendt en mail til min Advokat for at hører – ønsker ikke at hun havner i problemer med loven. OM jeg havner i problemer med love er mig hip som hap, de kan jo ikke plukke håret af en skaldet og sætter de mig i fængsel, går jeg til pressen med ALT og så skal jeg nok få begravet både SKAT, et par lægehuse, en del politiker mv. og på den måde få vendt fokus væk fra mig (og gaven) og over på alle de ting der er galt med vores samfund, siden mit liv (og desværre også mange andre ukendte piger og drenges) kan blive så ødelagt uden at der er nogen former for hjælp at hente.

Men altså hvis jeg lige putter min hævntørst væk, så har jeg bedt advokaten om at tjekke om der er noget jeg skal være opmærksom på, i forbindelse med at jeg gerne vil give en gave til min behandler gennem knap ét år.

Jeg har nogle forskellige ting i tankerne, men intet konkret endnu. Skal nok fortælle når jeg har besluttet mig, hvilket skal være inden for én uge.

Jeg har forresten Diagnose F61.0 Blandet Type ↓

 

 

Sidste Onsdag i 2016

By: 2 Comments

I dag skulle jeg egentlig flyve til Spanien, her om ca. halvanden time, fra København med Norwegian. Men jeg fik en stor bookning på knap 2000€ og selv om valget var svært, så var det ikke SÅ svært – for jeg har brug for pengene, og igen måtte jeg skubbe mine egne drømme og ønsker i baggrunden.

Næste år ved denne tid, har jeg ikke længere lejligheden i Spanien og jeg har endnu til gode at opleve et Spansk Nytår og da udsigten til mit nytår, er at sidde alene, havde Spanien været langt at foretrække – dejlig mad hos min venindes restaurant, gå ture i lunt vejr, fremmed kultur, væk fra dagligdagens evenindelige ensomhed. Bare mig og mit velkendte flugtsted med alle de dejlige møbler og ting jeg har samlet i årenes løb….

Minusset ved Spanien var også, at Pigerne dernede, som jeg troede var mine veninder, skuffet mig ret meget da der blev holdt fødselsdag i sommer i Normans hus. Jeg ved ikke om jeg har fortalt om det, men hvis ikke så orker jeg altså ikke at genfortælle det, men jeg var i hvert fald ikke deres veninde, jeg var deres arbejdsgiver og sådan har jeg aldrig set på det før og dét gjorde mig rigtig ked af det. Som om jeg var et andet slags menneske end dem. Stemplet. Udenfor. Plus jeg havde aldrig set kulturforskellen som en barriere, men det gør jeg nu.

Så måske det er meget godt jeg ikke skal derned nu. Men tanken er nu dejlig ……

Jeg har netop i dag haft besøg af endnu en Stofa tekniker, Stofa er min TV og WiFi udbyder og nu ser det endelig ud til at skidtet virker – har fået en masse (3) gratis filmkoder, så jeg planlægger at jeg kan se film Nytårsaften og spise sushi og hygge mig her alene, hvis jeg forbereder mig, bliver det ikke SÅ trist som tanken er, for tanken om at sidde alene igen for gud ved hvilken gang er……….. ja trist.

I går blev Danmark ramt af stormen URD eller URT – jeg ved ikke hvordan den staves, men havde jeg haft en bil, så var jeg kørt til mit elsket Vesterhav og gået ture på stranden og nydt den nye verden som er kommet efter stormen. Men jeg har ingen bil 🙁

Jeg har noget dumt neglelak på mine fødder fra USA, tror det hedder Shellack men faktum er at det er pisse svært at få af og at det ødelægger mine negle. Damen der har lagt det på, har filet mine negle så tynde at de bøjer, altså mine fingernegle og jeg plejer at have hardcore stærke negle, som kan holde til alting. Generelt er jeg et ret stærkt menneske, stærke ben, stærk core muskel, stærke arme, stærke hænder, negle mv. Det eneste som ikke er stærkt sådan 100% er min mave og så måske mine arme hvis jeg skal tage armbøjninger, men dét skal ændres i 2017.

Det lyder som en kliche, en plat kliche men 2017 skal være MIT ÅR.

Jeg har givet mig selv en helt konkret dato deadline ud i fremtiden til hvornår jeg vil leve og hvornår jeg ikke vil leve – mange mennesker syntes måske det både er en sindssyg handling, barbarisk, barsk, dum og forkert – men for mig, for mig Deirdre-Ann Roberts giver det så uendelig meget mening og jeg har fået så uendelig meget ro på, til hvornår og hvortil mit liv går – og guleroden er jo, at går det godt når jeg når dér til (det bliver en hård og lang rejse, både mentalt men også fysisk) så kan jeg jo bare forsætte livet i samme dejlige bane. Men går det ikke godt, så har jeg også lovet mig selv at jeg vil have ryddet op i mit liv på en sådan måde, at der ikke bliver meget arbejde for andre at gøre når jeg er væk.

Jeg vil ikke være til en belasting i livet for andre, så hvorfor skulle jeg så blive det når jeg er død? Jeg er et pertentligt ordensmenneske og jeg skal herfra på en ordentlig måde, som jeg selv sørger for. Jo færrer mennesker der ved noget, jo færre kan blande sig, på godt og på ondt.

Det er en god plan. For mig. Og dét er det vigtiste.

I dag har jeg lavet en liste over advisore og investore som jeg vil kontakte Vs. har kontaktet og nu vil jeg gå slavisk til værks. Jeg er rasende god til research og til at finde ting og dét skal nok lykkes for mig at få founding til mit firma – spørgsmålet er bare om det er forsent.

Jeg har netop kradset bunden på min kassekredit på 75.000 kr, den er nu på 74.949,50 kr – i minus vel og mærke. Det passer lige nøjagtig med at hvis jeg ikke bruger flere penge i år på mit kort, så har jeg penge nok til at kunne betale min termin på fredag som er på 11.314,03 DKK, hvilket jo egentlig er sindssygt billigt for en lejlighed i centrum af Århus med udsigt til Rådhuset – det svare til en husleje på 3771,43 DKK pr. måned (el, vand, varme, wifi mv. kommer oven i) udfordringen ligger i, at jeg ikke har en fast indtægt hver måned, så jeg lever af de penge jeg tjener på udlejning – det vil sige at jeg bruger de penge som egentlig skulle gå til at betale af på lejligheden, til at leve for…… ergo bliver jeg aldrig rig på denne måde.

Rig er heller ikke en nødvendighed – men det ER en nødvendighed at jeg får penge nok til at kunne leve for og ikke som nu, feks. ikke må bruge én eneste krone resten af året, hvis jeg vil kunne betale terminen – og så skal der gerne komme en del penge ind i den anden ende, så jeg kan fylde noget på kassekreditten før jeg får rentesatsen lagt oven i, som er på knap 2000/3000 kr pr. kvartal……. sker det før der kommer penge på, går jeg i minus og SÅ falder der brande ned!!!

Jeg drømmer om en fast indtægt. Kære Hr. Gud, bed om!

Pt. sidder jeg og hører musik fra min Spotify på TV’et og er logget på Scor.dk i en anden browser – den binger og binger med breve der kommer ind – jeg har 74 nye breve bare i dag….. og de som er SÅ IRONISK er at den profil jeg har på Scor.dk er copy-paste til den profil jeg havde på dating.dk….. i Scor profilen er der så skrevet lidt mere ind, omkring at jeg ikke tænder på store pikke, at jeg ikke gider smerte sex samt lort (og børn naturligvis) alligevel får jeg sådanne beskeder som denne her

Hvad svare man når nogen spørger om jeg er normal? Jeg vil til enhver tid mene at jeg er mere normal end andre – andre mennesker er nemlig ikke altid 100% ærlige, ergo kommer jeg nemt til at se wack ud – men hvis ALLE var 100% ærlig, så var jeg 100% normal og stadig et af de bedste mennesker der findes, da jeg gør mere godt i livet end dårligt og hver dag bestræber mig på at være god mod andre, alting til trods. Min eneste “fejl” er at jeg kan have svært ved at smile hvis jeg er ked af det – så ligner jeg (ifølge andre) en omvandrende snigskytte……

Jeg svare ikke på nogle af mailsene, jeg kikker bare – men jeg har planer om at mit sex tal skal stige betragtelig i 2017 – jeg har lige været ved at regne ud, at jeg kun sådan helt konkret, kun har bollet cirka 6 mænd om året i de år jeg har været seksuel aktiv, hvis jeg deler dem ud på alle årene – det er jo himmelråbende få mænd!!! WTF! At jeg så har gået et par år her og dér uden sex og i andre år har drevet betalingsløst bodel med mit underliv er en anden sag – faktum er at jeg skal bolle noget mere i 2017. Basta.

Jeg har sovet til klokken har været næsten 08.00 hver dag efter Jul – og ligget i sengen i adskillige timer efter at jeg var vågen – men det føles bare så godt! I går aftes onaneret jeg da jeg gik i seng og igen her til morgen da jeg vågnede – jeg er kommet ind i en dårlig stime med ikke at onanere og når jeg endelig gør, så skal det være overstået på ca. 2 minutter – nu tager jeg mig længere tid og kæler for min krop, mås og mis. Det er dejligt og meget velkendt.

D. 26. December mødtes jeg med Anika og Barbara, på McDonalds. Jeg er altid græsk-katolsk når vi skal mødes, hvilket betyder at jeg er ligeglad eller holder mig neutral. Jeg vil SÅ GERNE ses med dem, at jeg ikke sætter krav til hvor og hvornår, jeg kommer uanset hvor de siger vi skal mødes og uanset klokkeslæt. Vi skulle mødes kl. 15.00 – det blev naturligvis til kl. 16.30 før vi mødtes i Skanderborg, hvor alting så var lukket (Google kunne have fortalt dem det…) men så stod vi dér midt i en storm og skulle finde et sted – jeg ville gerne have lagt lejlighed til men sidste gang jeg inviteret brokket de sig over parkering i Århus , så jeg gider ikke invitere mere, det førere bare brok med sig.

Hos Anika var Walter og børnene så det var ikke så spændene, hos Barbaras mor, hvor Barbara bor når hun er i DK, var både hendes mor, søster, niece og kæreste så vi kørte på McDonalds (hvor jeg måtte hørere for deres ret trælse gentagende kommentar om at der lugtede – jeg kan personligt ikke lugte noget)

Anika kom så først kl. ca. 17.30 og da klokken var 18.30 skulle Barbara gå, så det var et kort visit og Anika sluttede af med at sige, efter at vi havde fortalt hinanden om vores 2017 planer (hvor Anika som altid var hurtig til at glide af på hvad hun ville gøre bedre og jeg som altid var bundærlig)  at “så ser vi også gerne lige at du får et bedre humør i 2017…..” *SLASK* tag dén!! Bum!!!

Det var så her jeg kunne havde sagt at jeg så gerne så at hun gik fra sin voldelige ægtemand og tog sine børn med sig, at hun fik mere til til sig selv og begyndte at prioritere sine veninder igen – jeg har set hende i alt 10 gange i 2016 og dét er inkl. de 2 gange hvor jeg har mødtes med hende og stukket hoved ind gennem en bilrude for at tale med hende og 2 gange hvor hendes klamme mand har været med – men det er altid så nemt at fortælle andre hvad de skal gøre frem for at se på hvad du selv kan gøre, hvilket er hvad jeg gør.

I dag overvejet jeg om jeg skulle foreslå at Anika og jeg mødtes til én nytårsøl inden året er forbi og så ville jeg fortælle hende hvad jeg så, når jeg så på hende og hvad jeg hørte når jeg lyttede til hende – men jeg ved godt inderst inde, at der ikke vil komme noget konstruktivt ud af en sådan samtale. Anika ville blive ked af det og med 90% sikkerhed fortælle sin mand om den, eller måske ikke det hele, hun ville udelade den del hvor hendes mand bliver nævnt men for at fylde “mødet ud” i genfortællingen ville det gøre at hun ville lægge ekstra “krydderi” på den del som omhandler mig eller som kan vendes til at omhandle mig – ergo vil samtalen ikke falde heldig ud for mig, uanset hvor konstruktiv, konkret og fakta betegnet jeg er……. jeg selv ville være helt kølig og afklaret for det er jeg allerede.

Hvis jeg er veninder med Anika denne tid næste år, så er det ikke pga. hendes indsats i vores venskab og det er heller ikke pga. mig, for jeg gider ikke forslå mere. OMG jeg er SÅ færdig med at være den søde veninde der altid er klar på alting. Rummelig og tilstede. Jeg vil til at være veninden der kræver dét af sine veninder! *indsæt knytnæve emoji!*

I 2015 solgte jeg for 23.076,50 danske kroner i brugte ting via dba.dk og Facebook – jeg solgte alt muligt lige fra brugte kondisko, brugte børne cykler, bambus stole, bøjler, rullegardiner mv.

I 2016 til dato, har jeg solgt for 23.138 danske kroner……. folk griner af mig, mine søskende griner af mig – specielt når jeg gider kørere på posthuset for at sende et par af It mandens gl. Hugo Boss Jeans som jeg netop har solgt til 300 kr inkl. porto – når portoen er trukket fra, har jeg tjent 251 kr og er rigtig glad, pengene går til mad og shampoo og sæbe og luksus bodyolie og tandpasta og andre ting som jeg ellers ville blive nød til at købe den skrabede udgave af eller helt undvære.

Igen kan jeg kun tænke på, hvordan min økonomi ville se ud, hvis jeg nu feks. havde en fast indtægt – så ville jeg i 2016 havde tjent – UDOVER min fiktive faste indtægt, følgende:

23.138 kr i brugte ting

3896 kr i Juletræer og Pyntegrønt (via selvbetjening)

30.344,61 kr i overskud på udlejning af min egen private lejlighed (når alle udgifter er betalt)

48.641,32 kr i overskud på udlejning af min udlejnings lejlighed (når alle udgifter er betalt)

Hvilket i alt er 106,019,93 Danske Kroner…….. MANGE PENGE men…… da jeg jo ikke har en fast indtægt, er det her hvad jeg har levet af i 2016, med mad, bil, telefon, rejser, betaling til mit firma og alle de forbandet udforudset udgifter.

Deler jeg pengene op med 12 måneder, giver det mig 8834 kroner pr. måned, hvoraf min husleje her hvor jeg bor er på 5600 kr….. hver måned. My life is tighter than a re-constructional virgin!!!

Og næste år SKAL det ændre sig, jeg SKAL have flere penge, jeg hørere folk sige “åhhh jeg lever på en sten…..” – fuck Jer, jeg lever på et sandkorn så suck it up!!! Og jeg har ikke flere kræfter til at forsætte…..jeg er træt ind til knoglerne, træt af at kæmpe for hele tiden at lave penge – det er jo ikke sjovt at gå på markeder hele tiden, når det er af nød, det er heller ikke sjovt at vaske gammelt tøj, stryge det, tage 8 pæne billeder og lægge det til salg først på dba.dk og så på facebook og efterfølgende håbe på at nogen vil købe – hvis det ikke sælger, så vurdere om der skal nye billeder til, om prisen skal ændres osv. Jeg stormer på posthuset hele tiden og mit kælderrum ligner en pakkecentral af tape, papkasser og bobbelplast – jeg samler på papkasser og bobbeltkuverter, jeg samler på ting og sager og tænker hele tiden at dét er endnu en krone i kassen – jeg samler pr. refleks flasker op når jeg går ture – jeg kan få det helt skidt inden i, hvis jeg har gået en tur og ikke samlet flaskerne op, som jeg har set på min vej – når jeg så er hjemme igen, så kan jeg sparke mig selv i hoved over at jeg ikke samlet dem op, så jeg ER NØD TIL at samle dem op……. sidst afleveret jeg flasker for knap 170 kroner.

Jeg kan hele tiden hørere min Mor sige “mange bække små….” (gør stor å) og jeg tænker hele tiden på hvor forfærdeligt jeg havde det dengang med gården – dérhen vil jeg ALDRIG NOGENSINDE IGEN!! Om jeg så skal samle flasker hele livet – men jeg skal være ærlig at sige at jeg ikke orker det her liv mere, det er som om at jeg altid knokler, altid arbejder og aldrig holder fri fri – for selv når jeg holder fri, som feks. i morges, så ligger min hjerne og tænker på hvilken nye tiltag jeg kan gøre for at få flere penge…..

Til Maj har jeg en bod på et stort kræmmermarked og jeg tænker allerede nu i hvordan jeg kan gøre netop MIN bod mest indbydende, så jeg kan sælge mest og tjene mange penge….. og samtidig så frygter jeg at jeg ikke kommer til at sælge noget – at hende jeg skal stå sammen med, kommer til at tjene 20.000 kroner eller mere og så står jeg dér og sælger ingenting….. eller i hvert fald ikke nok til at det kan betale sig rent økonomisk og så ender jeg bare med at få øm ryg og masser af arbejde…..

Men jeg prøver at skubbe frygten fra mig og sige at Hr. Gud har valgt at 2017 skal være MIT ÅR!!

Lige nu bimler min telefon med alerts fra Norwegian, mit fly til Spanien er åbenbart slemt forsinket – godt jeg ikke er med på flyet, så ville jeg ikke have nået min bus i den anden ende og så havde det kostede mig 80€ i taxi…..

Før Jul solgte jeg denne ca. 11 år gamle seng som har tilhørt min storebror der bor i Sverige til 700 kr. Den var SÅ BESKIDT og tung, men jeg hev den først ud af opbevaringsrummet, fik samlet alle delene, sat dem pænt op, taget billeder og lagt til salg (i foråret) Men alle ville have billeder af den hvor den var samlet, så jeg lavede hardcore research af sengen som intet navn havde og fandt nogle billeder – og så kom der gang i salget. Så fik jeg den hentede i depotrummet, kørt hjem til mine forældre, vasket af og sat pænt på et tæppe og næste dag blev sengen afhentet og om aftnen sendte pigen dette billede – jeg ELSKER glade kunder! 🙂

Dette er min nye drømmebil men jeg har ikke råd til den og Far og Mor taler ikke så meget om at låne mig pengene igen efter Fiatten – og det på trods af at jeg betalte hver den første på mit afdrag og at jeg har betalt alle pengene retur.

Da jeg var i USA i hmmm 2010 købte jeg sådan en øjenbryn børste som så knækkede på vej hjem i kufferten, så jeg har brugt den sådan lige siden – nu købte jeg mig en ny med hjem og kan igen dække mit flækkede øjenbryn så fint 🙂

 

Jeg købte også sådan et spejl her, så jeg kan se mig selv (mit hår) bagfra – købte også et til min søster.

 

Da jeg var i USA fik jeg nogle ting fra Michelle, bla. fik jeg de her læder handsker….. jeg ELSKER dem og de dufter stadig lidt af hende *indsæt hjerte emoji x 1 mio*

 

Godnat.

Lina Rafn & Norman Bach

By: 1 Comment

I dag er det søndag, den første søndag i November 2016.

Jeg forsøgte at ringe til Norman i går, han tog den selvfølgelig ikke. Jeg så også et program på Kanal 4, det hedder “4-Listen, det vi siger” i programmet har de lavet undersøgelser blandt kvinder omkring forskellige emner. Så invitere de nogle kendte kvinder ind og fortæller dem hvad de forskellige prioriteter er (ud af de spørgsmål der er blevet stillet) og så giver kvinderne deres mening omkring de her spørgsmål.

En af dem som er med i panelet er Lina Rafn fra bandet Infernal. Hun fortalte – ud fra et spørgsmål som jeg har glemt hvad var – at (jeg citere) “….jeg havde muligheden for at lukke en del forhold ned, ikke nu men da jeg var yngre. Der var mange fyre i mit liv og jeg havde muligheden for at lukke ned for dem, for jeg vidste godt jeg ikke gad dem og ville noget med dem, så jeg kunne bare have lukket ned for dem. Men jeg gjorde det ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg gjorde det bare ikke. Dumme mig. Det var ikke særlig rart gjort…..”

kanal4

Det slog mig pludselig at det jo er Norman. Norman Bach i en kvindelig udgave. Jeg er også en tøjte og jeg har også knaldet ufattelig mange mænd men jeg har ALTID været ærlig overfor dem og jeg har altid meldt klart ud hvad jeg ville og specielt hvad jeg ikke ville. Tag bare Kunstmaleren, jeg har meldt klart ud til ham at jeg ikke vil ham. Og 2 eller var det 3 dage senere, ringede han. Jeg tog den naturligvis, jeg er jo ikke vred på ham, jeg gider ham bare ikke seksuelt og det er altid rart at tale med nogen.

Han fortalte mig så, at han faktisk var ved at falde for mig (karma!) men at min udmelding havde fået ham til at tænke, tænke på det liv han drømte om at leve men som han ikke levede, fordi han var i et forhold hvor det ikke var muligt. For mig lød det som om han havde besluttet sig for at blive skilt, men jeg ved også godt at fra man får tanken om at forlade et menneske første gang, til man faktisk gør det, kan gå lang tid. Der gik 1,5 år fra jeg fik tanken første gang til jeg gjorde det. 1,5 år er meget lang tid at være i tvivl.

Jeg tænker naturligvis på, hvorfor det er at Norman ikke lukker ned for mig? Hvorfor siger han ikke, på en pæn måde naturligvis, “Deirdre-Ann, du skal bare vide at jeg ikke har nogen planer om nogensinde ever at mødes med dig. Jeg taler kun i telefon med dig fordi jeg keder mig i ny og næ. Hvis jeg aldrig så dig igen, ville mit liv være lige så indholdsrigt som hvis jeg så dig.” – dét kan man godt tillade sig at sige til et andet menneske, på en pæn måde.

Og på den måde ville Norman jo nemt kunne lukke ned for mig. Give mig den afslutning jeg så inderligt gerne vil have  (også uden at mødes med mig) men som han af en eller anden mærkelig grund ikke vil give mig. Jeg forstår det ikke, for alle de gange jeg har kendt mennesker jeg ikke gad, så har jeg ikke talt med dem.

Jeg har hverken ringet til dem (hvilket Norman heller ikke gør) men jeg har heller ikke taget telefonen når de ringer – og inden tingene overhoved er kommet dértil, så har jeg altid sagt til dem, at jeg ikke er interesseret – og fordi jeg ved hvor svært det kan være eller er at forstå, når et menneske man gerne vil, ikke vil en – så siger jeg det gerne ofte. Jeg vil gerne være der og hjælpe den person videre – jeg er ikke bange for at gentage mig selv – og måske netop dérfor har jeg svært ved at forstå, at Norman er som han er. At han som et voksent menneske vil opfører sig sådan, overfor et andet menneske.

Han fortatle mig engang at hans ex-kæreste fik ham til at føle sig som en rockstjerne og at han havde forsøgt i halvandet år at komme tæt på hende, men at hun havde afvist ham blankt. Man kan vel nærmest sige at hun giver ham rigelige dosiser af hans egen medicin.

Norman får ikke mig til at føle mig som en rockstjerne, men han får mig til at føle mig som et bedre og stærkere menneske hvilket vel er cirka det samme – så den lorte behandling hans ex kæreste giver ham, den fører han videre til mig…… men jeg vil ikke være med til at fører den videre til et andet menneske. Ondskaben og ligegyldigheden for andre menneskers velbefindene stopper her, hos mig.

Og så håber jeg at Hr. Gud vil hjælpe mig til at blive stærkere, til at arbejde med mig selv, så jeg på sigt kan føle for Norman hvad jeg føler for Kunstmaleren. Ingenting.
– kun på den måde kan der blive plads til at en anden kan få mig til at føle mig som en rockstjerne.

Kærlig Hilsen og Godnat herfra.

 

P.S: Jeg har solgt et par af It mandens Hugo Boss jeans til 276 kr og dem konverteret jeg indtil en ny Hoie hovedpude til 350 kr (på udsalg) med Moskusandedunsfjer. Den er dog lidt for hård, så det er nu min nye gæstehovedpude og når jeg så har solgt noget mere, kan jeg købe en mindre hård til mig selv.

P.P.S: Jeg har klaget til Ankenævet for Bilklager over min Fiat500 (har jeg fortalt det??) Anyway, der er nyt i sagen, Terminalen har nu tilbudt forhandling – en forhandling som jeg lader min Far om at tage i morgen. Jeg vil 1. Have en ny bil som ikke larmer. og kan jeg ikke det vil jeg 2. Have alle mine penge igen. Punktum.

P.P.P.S: Jeg har gjort 90% klar til at sælge juletræer og pyntegrønt igen i år. I 2014 og 2015 har jeg sammenlagt tjent 21.915 Kr på at sælge Pyntegrønt og Juletræer. Så naturligvis giver jeg det hele en chance mere i år. Jeg har desuden tjent 23.076,50 kr på at sælge brugte ting i 2015 og pt. i 2016 er jeg oppe på 18.562 kr – hvilket i alt er 41.638,50 kr. Så ved at lette røven når andre ikke gider, har jeg på 2 år tjent 63.553 kr…… det er mange penge og det er så absolut IKKE altid at jeg syntes det er sjovt at kører ud på mine forældres gård og hente en ting til 100 kr, men de 100 kr er jo en de af de her indtægter. Det er bestemt heller IKKE hver søndag og lørdag i november og december at jeg har syntes det var pisse sjovt at stå i råddent lorte vejr og piv fryse for at tjene 100 kr på et juletræ og 5 kroner for en grandgren, men jeg har gjort det – fordi alternativet var at jeg spildte mine søndage på alt det samme som alle andre = ingen indtægter.

 

Når jeg en dag bliver gammel, og ikke kan ovenstående mere, hvem skal så tage sig af mig?

 

 

1 2 3 4 5 … 29

Gamle Blogindlæg

Læs med