Klokken er nu 08.52 d. 21. Juli og jeg er SÅ kamp træt at jeg kunne sove resten af dagen. Med glæde.

Faktisk irriterer det mig at Mor og Far har lavet brunch, og at vide at Mor i skrivende stund står på hoved for at gøre min dag hyggelig.

Det er sikkert hvad kærlighed er men jeg føler det ikke. For mig er det en reminder om hvor lidt fremskridt jeg har gjort, og hvor meget svigt og smerte der er i mit liv.

Jeg ønsker denne dag slut.

MANDAG D. 22. JULI 2019 KLOKKEN 00.22.

SÅ sluttede min Fødselsdag, og der er nu igen officielt 364 dage til den næste. Jeg vil ikke kun sates på ikke at leve til den tid. Jeg vil 100% love mig selv, at jeg er færdig med at sætte deadlines, skubbe dem væk når der kommer gode dage, for at sætte nye når de dårlige dage unævnelig kommer igen.

Det er som med Norman (og ufattelig mange andre ting i mit liv, for den sags skyld) Jeg prøver SÅ HÅRDT at lade være med at kontakte ham – ligesom jeg prøver SÅ HÅRDT at lade være med at sætte deadlines for hvornår jeg skal gøre selvmord.
Men som altid, alder jeg altid i, igen.

Jeg ender med at kontakte Norman og jeg ender med at udskyde deadlinen igen og igen. Begge dele er så forkert og så fucked og så drænenene. Og det selv om de to ting slet ikke kan sammenlignes.

Anyway, jeg har lovet mig selv i dag, at jeg vil stoppe med at sige til mig selv, med at skrive til mig selv at “nu gør jeg selvmord” eller “jeg gør det inden jul/næste fødselsdag/oktober” Det er som at råbe “ulven kommer ulven kommer” eller som at true med at gøre noget, for at få en anden reaktion fra mennesker.

Og her i det her tilfælde er “mennesker” mig selv – for jeg går ikke og fortæller folk og andre mennesker at jeg har lyst til at begå selvmord i morgen. Det er bare inde i mig selv. Men det er også rigeligt, mere end rigeligt!!

Jeg vil derfor stoppe med at skrive det herinde og i mine reminder apps. Jeg vil stoppe med at fortælle det steder som CSM og Psykiatrisk Hospital. Det skal slutte nu – ikke flere døde trusler (Ha! Ha!)

Når jeg næste gang nævner selvmord, er det fordi jeg er død. It’s time. Jeg kan ikke blive ved og ved og ved med at gøre det her mod mig selv. Det har stået på i måske 35 år – det er VIRKELIG MANGE ÅR at gå og ønske at dø og føle at livet ville være bedre hvis jeg var død.

Jeg er tyk, jeg er alene, jeg er single, jeg er arbejdsløs, jeg er psykisk syg, jeg er venneløs, jeg er barnløs og jeg er fremtidsløs.

Det er SÅ dejlig en beslutning at have truffet. En god beslutning.

I dag har jeg fået nogle notificationer inde på Facebook fra folk som har skrevet på min væg/tidslinje. Jeg har ikke læst dem, eller åbnet dem. Det er som om jeg er bange for at åbne og læse dem.

Jeg har også et par smser liggende, jeg kan end ikke huske hvem det er som har skrevet – men jeg har ikke åbnet dem eller læst dem.

Da Mor kom og gav mig en gave, vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre ved den. Så jeg endte med at lade den ligge og gik i stedet for igang med at børste Ellas tænder.

Og da vi spiste til aften, og de sang for mig, følte jeg mig helt forkert og kejtet, jeg anede ikke hvor jeg skulle kikke hen og ville faktisk helst at de stoppede, at jeg kunne sidde alene i drivhuset med Ella på skødet og spise is.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg har det sådan – men jeg kan næsten ikke rumme opmærksomheden omkring mig. Jeg ønsker ikke at få gaver. Jeg føler jeg skylder folk noget når jeg modtager noget. Logisk nok ved jeg godt at det ikke er sådan det fungere, men det er sådan det føles. Inden i mig.

Jeg ønsker ikke at være i centrum, jeg ønsker ikke at der er fokus på mig. Og jeg er faktisk decideret bange for hvad folk skriver om eller til mig. Jeg bliver jo på en måde nød til at skrive tilbage og takke for smser/FB beskeder, men jeg har vitterlig IKKE lyst. Jeg vil bare helst glemme dagen der nu er gået og jeg vil helst bytte alle mine gaver og glemme at jeg nogensinde har fået dem.

Det er som om jeg skammer mig, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er jeg skammer mig over – jeg er næsten 100% sikker på at jeg ikke har gjort noget forkert i dag…… men også kun næsten….?

Hvor er jeg fucked og sær i kraniet.