I dag var jeg igen hos min Psykiater-Lærling – og igen er jeg forundret over mig selv….
– jeg græd næsten ikke. Som i næsten ikke. Kan man mon løbe tør for gråd??
Det er SÅ mærkeligt at jeg ikke græd øjene ud af hoved, specielt fordi jeg havde sendt følgende til hende http://deirdreannroberts.dk/da-jeg-var-barn/ (som jeg desuden opdateret med mere information før jeg sendte den til hende, så indlæget er ændret efter at det blev lagt online)
Vi talte om mit indlæg, som min Psykiater-Lærling syntes var et langt brev – ikke på en negativ måde, det var bare en konstatering. Jeg var flad af grin inden i, for i min verden var det far from et langt brev/indlæg – seriøst, skrive-begrænsninger er det værste jeg ved og det bedste jeg ved er at jeg får skrevet A L T ud af mit hoved så jeg kan få ro og plads til nye tanker. Hvis jeg ikke får dét, så er min hjerne som en trykkoger…. og mit humør bliver derefter og så går min mave i stykker og min krop udvikler alt muligt, lige fra herpes, til kløe, knopper, min mund eksplodere i et smertehelvede og jeg kan ikke finde ro nogen steder, selv i søvne.
Jeg havde egentlig bestemt mig for ikke at skrive i dag, eller det næste stykke tid, da mit forrige indlæg 👆🏻 var HÅRDT at tænke på, HÅRDT at få igennem hjernene og ud gennem fingerne og endnu HÅRDERE at udgive her på bloggen for hele verden, anonyme mennesker der læser med – og bagefter sende ydmygelserne videre til min Psykiater-Lærling. Jeg har været helt vind og skæv i kroppen side – jeg har haft mit hverdagspanser på, så snart jeg gik uden for døren – og når jeg kom hjem igen og låste hoveddøren, så faldt jeg fuldstændig sammen.
Jeg har ligget så meget i fosterstilling at mine skuldre er helt ødelagt og at jeg ikke kan ligge på siden mere – min udvej i livet har altid altid altid været (så længe jeg kan huske tilbage) at dø. Selvmord. Fridøden. For mange mennesker er det den ultimative sindssyge tankegang og handling – for mig er det som at se på en blød seng og et blankt stykke papir. Det er duften af ren luft efter et rengskyl og følelsen af frihed. Jeg ELSKER tanken om at jeg selv kan bestemme hvornår jeg vil dø. At jeg har et frit valg.
Men, her på det sidste, er jeg begyndt at få en dødsfrygt – en frygt for at dø og dét er helt nyt for mig! Hvordan kan man være bange for at dø? Døden er jo friheden over dem alle, døden er slutningen på noget skidt og begyndelsen på noget fantastisk. Men pludselig har det hele vendt sig og jeg er hamrende angst for at dø – jeg har aldrig tvivlet på at Hr. Gud ville sende mig op i himlen til Mormor og sammen med hende vil mit forever aften være perfekt.
– nu frygter jeg pludselig at jeg vil havne samme sted som min Gudfar og HELT SIKKERT, han er ikke samme sted som Mormor!! Dvs. jeg vil forever after leve med den mand jeg frygter mest af alt, eller frygtede – og jeg har aldrig læst nogen steder, at man kan begå selvmord i helvede, dvs. mit fristed, mit frie valg, er pludselig blevet til tvivlen om et fængsel på livstid!
Tanken alene kan få mig til at gå i panik og tænke over hvor længe jeg kan holde mig selv i live. Total Elizabeth Taylor style – never get old!!
Men tilbage til i dag, jeg græd næsten ikke, selv om jeg var helt knust inden i. Min Psykiater-Lærling fortalte at hun havde valgt hendes job og uddannelse (til Psykiater) fordi det gav indhold i hendes liv, fordi hun gerne ville hjælpe og gerne ville gøre en forskel, for mig. (Og andre naturligvis)
– jeg har nemlig tænkt rigtig meget over at mine fortællinger, som feks. den sidste 👆🏻 kunne ødelægge hendes hverdag, dagligdag og fritid og tanken om at JEG ødelægger andre med mine tanker og ord, er næsten ubærlig.
Men hun sagde, ordret “at hun kunne rumme rigtig meget” og selv om jeg gerne vil hører hende sige det igen, just to be sure, så gav det mig en dejlig glat rund komplet følelse i maven. Og er der noget min mave har brug for, så er det ro!!
I dag alene, har jeg brugt en hel toiletrulle (4 lags) og fået lort på min hånd 2 gange. Lækkert at læse men ved du hvad? Det sker, for mange flere mennesker end du vil tro. Ingen skriver bare om det. Og ikke alle vasker hænderne grundigt bagefter!
Jeg skal altid på toilet før jeg skal ind til en session med min Psykiater-Lærling, men i dag da jeg kom, var døren ind til opgangen åben men døre ind til gangen på den etage hvor jeg hører til, låst. Så jeg ringede på dørklokken og en dame kom ud og låste mig ind – hun mente ikke at der var en Psykiater-Lærling ved dét navn på den gang, men da jeg forsøgte at forklare at min Psykiater-Lærling faktisk hørte til på hmmm måske Afdeling P (den store hovedsektion af Psykiatrisk Hospital i Risskov) og at vi altid mødtes her om tirsdagen, fik jeg 15 min. til at vente på at hun kom, for ellers var gangen låst af pga. Påskeferie.
Jeg strøg ind på toilet og ofrede alt den mad jeg ikke havde spist hele dagen – klokken var ca. 13.45 og jeg havde endnu ikke fået noget at spise udover en halv liter vand. Jeg vågnede med en smadret krop efter at min underbo, som normalt er single, var så heldig at hive en pik med hjem – ingen af dem kunne dog komme, så de knaldet med “klaske klaske klaske” lyde og “Åhhhhh” fra kl. 22.45 til 01.45, hvor jeg i ren frustration over manglende søvn, tog min jernstatstue (min camino statstue som jeg fik af It Manden) og hamrede den mod radiatoren ti gange, holdt 3 sek. pause og så bankede jeg igen, hvorefter jeg råbte højt og tydeligt “Og JA TAK – GODNAT!!!!” – Dér blev musestille og så døde de af grin, men i det mindst stoppede de, blot for at forsætte kl. 07.30……det er samme underbo som pludselig ikke stemmer for altaner mere, fordi hun har købt en kolonihave.
Ergo, er følgende ført til notat i min kartoteker hjerne og næste gang jeg møder hende på trappen, vil jeg helt klart anbefale hende at købe en omgang WD40 til sin seng og hun skal endelig ikke være nærrig med det! Og så evt. knalde i sin kolonihave, eller starte kl. 17.00 på hverdagsaftner, hvis de har så svært ved at komme, at de bliver nødt til at underholde naboerne i flere timer!!!!
Så ingen søvn til mig, og den jeg fik var ikke nok – jeg har en begyndende feber i min krop (fingeres crossede den går væk!!) og derfor vågnede jeg med en mund der var i fuld ildebrand og en krop der var smadret – og sådan tog jeg først ned og hjalp min lillebror med at ordne hans lejlighed, gøre rent, skrue hylder, wcholdere, frontlåger til opaskemaskinen osv. fast. Så hjem og skifte og så ud på Psykiatrisk Hospital, hvor min mave ofrede sig så meget, at jeg måtte tørrer mig i ét væk, hvilket resulteret i lort på hænderne….. jeg endte med at bruge masser af wcpapir og bagefter 4 vådservietter i rumpen, for at være sikker på at jeg var helt ren – så vaskede jeg hænder, grundigt og af flere omgange + sprit før jeg trak trusser og bukser på. Jeg skulle jo nødig have lorte bakterier på mit tøj….og så satte jeg mig ud i venteværelet og ventede på min Psykiater-Lærling og glædet mig over at der ikke var andre som skulle bruge badeværelset….. the smell….
Da jeg kom hjem, mens jeg har skrevet dette her, døde min mave igen – og mens jeg tørrede mig med ærmet smørget op til albuen, fik jeg lort på hånden igen – alting er så smattet og papiret glider rundt, selv om jeg er forsigtig. Da jeg var færdig, lod jeg natkjolen falde ned over min nøge krop, vaskede mine hænder, foldet natkjolen op omkring brysterne og vippede stoffet ind under, så natkjolen ligesom blev “låst” under mit bryst og så satte jeg mig på hug i bruseren og vaskede mit underliv og min numse – og nu ligger jeg her, med ren røv at trutte i (kunne ikke dy mgi for at bruge dét ordsprog, selv om jeg faktisk ikke kan lide det) og naturligvis rene hænder.
Jeg har forsøgt at spise lidt popcorn, en halv plade Marabou (med Swiss Nuts) og 6 Kinder Mælkesnitter men ellers har jeg ikke fået noget at spise, eller drikke i dag – udover yderlig en liter vand.
Min krop er smadret, jeg er træt og min hjerne er som en kogende frituregryde.
Jeg viste min Psykiater-Lærling et billede af min Gudar og jeg, det er taget til en fest for mange år siden, jeg kan ikke huske hvilket årstal, for der er ingen dato på billede, men jeg har været i starten af 20’erne og mens jeg stadig boede på gården. Jeg har altid hadet det billede, selv om jeg ser super glad ud på det. Min Gudmor sidder ved min højre side og smiler mens min Gudfar sidder på min venstre side. Jeg har haft det rammet ind og hængt op på vægen på gården – men ingen har nogensinde kommenteret på én detalje som jeg altid “ser” og tænker tilbage på, når jeg kikker på netop dét billede, undtaget min Psykiater-Lærling. Hun så det med det samme og kommenteret endda på det – INGEN ANDRE har nogensinde kommenteret eller set det. Tankevækkende.
På billede sidder min Gudfar på min venstre side, med sin højre arm rundt om mig. Hans højre hånd hviler på siden af mit bryst, lige nok til at jeg kunne mærke at han rørte ved mig, dominerede mig og lige lidt nok til at alle tænker at han bare holder kærligt omkring mig – men min Psykiater-Lærling så det som det første, da hun kikkede på billede. Jeg blev både overrasket og paf.
Vi talte også om at jeg har svært ved at finde ord for kønsdele og sex med min Gudfar og kønsdele og sex med alle andre. Det lyder måske basalt men jeg kan nemt sige Pik og Patter (ikke at jeg gør det) når jeg taler med feks. Jonas, men jeg kan ikke bruge de samme ord når jeg taler om min Gudfar og dengang.
Det er vigtigt for min hjerne at der er STOR forskel på det som skete dengang, som var ufrivilligt og det som sker ellers, som er frivilligt. Tissemand og Tissekone er for små børn. Penis er læge sprog. Skede er ukorrekt. Kusse er hvad min Gudfar brugte og sådan kan jeg blive ved. Jeg er derfor gået over til at kalde min egen, for en Twat. Det er amerikansk slang og føles godt i mit univers – så kan jeg bruge de andre ord, andre steder, så der ikke sker en kobling imellem de to forskellige ting: Dét jeg taler med min Psykiater-Lærling om og dét jeg taler med Jonas om.
Jeg mindes ikke jeg har haft det sådan før, nogensinde, men så igen, jeg har heller aldrig delt min historie med nogen, udover min dagbog i håndskrevet form, som ligger her på min computer og ALDRIG kommer online – den dag jeg dør, bliver den slettet og min harddisk bliver både slettet og smadret og efterfølgende sunket ned i saltvand.
Klokken er nu 23.47 og jeg er helt blank på hvad vi ellers tale om….? Vi gik over tiden, vi stoppede først kl. 15.10 og jeg kunne se at dét stressede min Psykiater-Lærling. Jeg må være bedre til at holde øje med tiden.
Da jeg om hjem, satte jeg mig i min sofa, med ryggen mod vinduet og arbejdet lidt, hvorefter jeg faldt i søvn – jeg vågnede da Jonas ringede for at fortælle mig at han var på vej til et booty call
Jeg var tiltandlæge med ham i går (mandag) da han har ekstrem tandlægeskræk. Om et par uger er hans tænder fine igen og alt er godt.
Godnat.
