Arv

1 2 Næste »

Er det mon mig der er noget galt med?

28/01/2015 By: DeirdreAnnRobertscomment

Nogle gange tænker jeg, at jeg har så meget selvindsigt i mig selv, at det så absolut ikke kan være MIG der er noget galt med, når ting går galt og andre mennesker er involveret.

Jeg mener, jeg har gået til psykolog for at forstå mig selv, jeg er blevet coachet i en uendelighed og jeg har uddannet mig selv til coach for bedre at forstå alting i livet – og det har hjulpet, rigtig meget endda. Jeg tror ikke jeg ville være her hvor jeg er i dag, hvis det ikke var fordi jeg havde kæmpet så hårdt med at forstå mig selv de sidste 20 år.

Og så alligevel undre et mig, at folk ikke mener jeg er særlig klar i mæglet, spyttet om du vil og tænker at følgende er OKAY med mig:

Feks. så skriver damen som ejer et af de huse i Spanien som jeg passer, følgende til mig:

Hej xxxxx . Hvad siger du til at jeg prøver at arbejde i mit netværk på at leje ud også ,så hvis du får 10%af det jeg lejer ud for jeg kan godt hjælpe med at tale og skrive jeg har pt nogen der gerne vil leje 1 mdr og vil selvfølgelig ikke betale fuld pris men det bliver ikke til den gamle pris . Det vil jeg gerne hvis du vil men det er ok for mig hvis du får den del vi har aftalt for det du lejer ud . Ved du hvornår du er der så kan jeg prøve at få den rengøring ud som muligvis vil . Vh XXXX

Udover at hun skriver som en brækket arm, hvilket gør det at læse hendes besked til en udfordring i sig selv, så kan jeg flippe HELT SKRÅT når hun tror at jeg vil lave samme stykke arbejde som jeg burde ha 35% for, men som jeg kun får 20% for (fordi jeg var for blødsød) for 10%…… hvad fuck i helvede lorte spasser idiot går der galt i folk hoveder?

Hvis du ikke kan se problemet så skal jeg forklare det her. Hende her krampen vil at jeg skal sørge for at deres hus i Spanien altid er i tip top stand, at der altid er indkøbt wcpapir, opvaskemiddel, at sengetøjet er strøget, at huset er gjort rent, at haven er passet, at fliserne er fejet, at alarmen fungere, at der ikke er rotter i kælderen – kort sagt, hun vil ha en husbestyreinde og hun vil ha at jeg skal gøre ALT i huset, mod at jeg får 10% af indtægterne – som hun jo så vil sætte yderlig ned, fordi hun tror at det er dét som hjælper dem til at leje mere ud. Altså hun tror at et brandudsalg vil hjælpe dem til at få flere lejere….. det vil det så ikke. Hvad der ville gavne dem var at opdatere husets sengetøj, så der feks. ikke er bæpletter på sengetøjet, mugmærker på dynerne osv. Dernæst skulle de tage og bruge de kanaler som rent faktisk virker, frem for dem som DE TROR virker – og så må de indstille sig på at deres hus ligger i et område hvor der er 20.000 andre huse til leje……og at det faktisk koster at ha et hus og få nogen til at passe det.

Jeg svarede hende ultra kortfattede – og har besluttet mig til at når jeg kommer til Spanien, så vil jeg sige ordne huset en sidste gang og fyre dem som mine kunder. Jeg gider ikke at blive underbetalt for et knokelarbejde.

Hej xxxx

Tak for din mail – jeg er desværre ikke interesseret i at arbejde for 10%. Der er alt for meget arbejde forbundet med det, selv om det ikke umiddelbart måske ser sådan ud og jeg syntes allerede jeg har arbejdet rigtig meget gratis.

Som jeg nævnte da vi talte sammen, så er jeg i Spanien fra 4. Februar og tager ud i huset enten søndag d. 8 Februar eller mandag d. 9. februar, så hvis rengøringsdamen kan en af de dage ville det være dejligt.

Alternativt kan du give mig hendes nummer, så ringer jeg til hende når jeg er tilbage.

Há en dejlig dag

Jeg gider ikke, med fed fed streg under IKKEEEEEE AT ARBEJDE FOR FOLK DER IKKE SÆTTER PRIS PÅ MIT ARBEJDE!!!

Jeg bliver simpelthen så rasende – hvem fanden er det som køre her og der og alle vegne og henter ting til deres hus? Handler ind? Vasker? Gør rent? Folk vil altid gerne ha gjort rent men de vil ikke betale – rengøring og vedligeholdelse er det laveste betalte i hele verden men det som folk oftest har brug for og faktisk altid har brug for – men værdien af det er så ultra lav at det er til at tude over!

Nå men når jeg har ordnede huset og scoret de 100€ som ligger til rengøringen så kan de tage deres hus og stoppe det op i røven og skide det ud! Basta. Men de 100€ vil jeg ha, så er min tur til Spanien næsten betalt.

Nå men anden ting som gør mig så mega rasende er at IT manden og jeg jo er startede i nyt job. Min gl. radioven har et firma hvor han laver lyde, reklamer osv. Vi har købt os ind med vores arbejdskraft. Dvs. IT manden arbejder gratis i 6 måneder og laver et system til dem, jeg får halvtidsløn dvs. 14.500 kr. pr. mdr.

I Oktober havde vi et møde med de her 2 fyre, hvoraf den ene er min gode radioven og bedste drengeven. Vi aftaler ud fra nogle punkter i et oplæg vi er blevet enig om, at det er dét vi vil arbejde hen mod. Herefter laver vi en hensigtserklæring og underskriver den (tror jeg det hedder) Det er altså et stykke papir hvor vi er enig om at de punkter som står i oplægget er det som vores fremtidige A/S firma skal bygges op omkring, når advokaterne har lavet papierne.

It manden og jeg vil jo bare gerne igang, da der er meget som skal laves i firmaet, så vi regner med at vi skal starte 2. januar i det nye år – men vi høre ikke fra dem så vi indkalder til et møde og bliver enig om at vi jo bare kan gå igang selv om papierne ikke er 100% underskrevet, fordi vi jo alle 4 er enig om at vi arbejder hen mod samme mål, nemlig det som står i oplægget og som vi har skrevet under på i hensigsterklæringen.

Nu har jeg så arbejdet i snart hele januar måned plus at jeg har brugt masser af tid på at køre i genbrugsbutikker og købe nye kopper og glas mv. (for at spare) og i Ikea for at købe håndklæder og alt muligt andet som bare ikke er opdateret i deres firma. Jeg har derudover brugt 8 timer lørdag og 9 timer søndag (eller var det omvendt) på at gøre rent i firmaet – der var SÅ beskidt!

Jeg har også ansat en rengøringsdame og sat hende ind i alarm mv. Jeg har opdateret deres hjemmeside og alt muligt andet – jeg har VIRKELIG KNOKLET og så da jeg beder om løn, eller nærmere da IT manden spørger til hvor fakturaen skal sendes til – da det er dumt at oprette mig i lønssystemet når firmaet skal laves om til et AS i løbet af den næste måned eller to.

Nå men så skriver de to gutter følgende…..

Jeg tror sgu vi har misforstået hinanden venner 🙂
Jonathan og jeg kom hver især fra mødet med opfattelsen af, I ville ind og starte med det samme, også selvom det nye selskab ikke var etableret og DA ikke fik honorar/løn. Det var derfor vi trykkede på knappen så hurtigt, fordi det så var økonomisk ansvarligt.
Det er noget rigtig pis vi ikke fik nedfældet noget på skrift, for vi har åbenbart to forskellige opfattelser.
Anyway. Det skal ikke skille os ad, og vi er så taknemmelige for alt jeres arbejde som er mere end pengene værd! Så send faktura. Og lad os hurtigst muligt komme videre med den ejeraftale!

Jeg kunne være DØD AF RASERI!!!!

DE TROEDE SIMPELTHEN AT JEG VILLE ARBEJDE GRATIS imens deres uduelige advokat fik brugt endnu 4-5 måneder på at få lavet en aftale som kunne skrives under?? Hvad fanden sker der i folks hoveder???

It manden svarede dem, da jeg simpelthen er opbrugt for diplomatiske og sober sprog og talemåder – resten af Januar kan jeg ikke være fair!

Træls med misforståelser. Vi var sikre på at vi alle arbejde ud fra hvad der ligger i den nye aftale, eneste detalje var at papirerne ikke er underskrevet. Derfor har vi lagt den tid og energi i som vi har…

Jeg fatter til dags dato ikke hvad det er som i deres hoved fik dem til at tro at jeg ville lægge SÅ MANGE TIMER i et arbejde som ikke betalte mig…..!!!?????

Vi var ALLE FIRE ENIG om at vi arbejdede ud fra en aftale vi lavede sammen i Oktober og så pludselig når der skal falde penge, så er det et problem.

Jeg blev så fucking arrig at jeg nægtede at tage på arbejde i dag – så jeg travede mig en lang tur ned til min Farfar som ligger på Kirkegården 6 km herfra og tilbage igen. Og så har jeg gjort badeværelset rent, støvsuget og nu sidder jeg her og tænker hvad det er som eksploder i andre menneskers hoved når et andet menneske har arbejdet røven ud af bukserne og de så sidder og tænker at: Øhhh venner…. det var jo gratis arbejdskraft…..

Jeg mener virkelig og oprigtig at det er super vigtigt at ha selvindsigt og indse og indrømme egne fejl og jeg siger ikke jeg er 100% god til det, men jeg kan finde ud af det og jeg gør det gerne, jeg er ikke bange for at indrømme mine fejl og mangler og jeg lyver virkelig sjældent – jeg prøver at være ærlig og oprigtig og hårdarbejdende men det er som om det bare ikke er nok her i livet….

Jeg kommer virkelig aldrig økonomisk på fode igen. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan det skal lykkes…

Jeg er begyndt at spise ovenstående piller, det er mælkesyrebakterier til maven. Jeg er mega skeptisk overfor helse og øko mennesker, men jeg har bare så mange problemer med min mave at jeg var parat til at prøve hvad som helst og så gav min veninde Anika mig dem her – og OMG det er jo ren medicin til min krop!

Jeg har ikke haft én eneste dø oplevelse hvor jeg har været ved at skide mine tarme ud i 2015!!!

Er det ikke fantastisk? Så jeg har lige bestilt en mega bunke af samme slags på nettet og nu forsætter jeg og ser om virkningen holder – måske min mave bare har trængt til balance rent tarmflora mæssigt!

Jeg måtte overføre penge fra lejlighedskontoen i Spanien for at få økonomien til at hænge sammen….. bilen skal ha et nyt udstødning…..åhhhh de penge…..

ARGHH og hvorfor bliver baggrunden hvid når jeg skriver??? Møg

Den Længste Weekend

25/01/2015 By: DeirdreAnnRobertscomment

Denne weekend har været den længste jeg har haft – længe!

I dag eller i går var det nøjagtig 8 uger siden min Gudfar døde og efter nogle lange snakke med mine forældre har jeg besluttet mig for at gøre noget ved arves situationen. Dog har jeg fundet ud af at proklamaen først udløber 1. marts.

Ikke sådan at jeg tror jeg kan få ændret testamentet, det har jeg opgivet. Jeg tror ikke jeg kan få nogle penge ud af hverken min Gudmors bo eller min Gudfars, men hvad jeg kan ændre, er at få de nye arvinger til at overtage gravstedet og betale for vedligeholdelsen.

Hvis de ikke gør det, så vil jeg om 20 år når min Gudmors grav har ligget i 30 år, blive bedt om at betale for yderlig 10 år for min Gudfar – hvilket jeg gerne gjorde, hvis jeg også havde arvet ham, men hvorfor skulle jeg betale for at en mand der har gjort mig så meget ond, skal blive til muld?

Mine forældres bekymringer går egentlig på at de ikke vil at jeg om 20 år skal mindes om alt det her igen – ret sødt tænk egentligt, men jeg er faktisk okay inden i (tror jeg) ved tanken om at jeg ikke arver og ved tanken om at jeg ejer gravstedet.

Jeg er – så vidt jeg ved – 100% okay inden i. Min Gudfar er død. Gården er solgt. Jeg arver ikke. Det er okay. Men tanken som faktisk giver mig mest glæde, er tanken om at han er ved at gå i forrådnelse, at han sikkert allerede nu er slimet og grønlig i huden, at dyrene – insekter, biller, larver, mikro organismer og alt muligt andet klamt er i gang med at fortære ham og gøre ham til et skelet. Nice. Den der ler sidst ler bedst.

Jeg håber denne ene gang i livet, det bliver mig.

Begravelsen Af Min Gudfar

07/12/2014 By: DeirdreAnnRoberts1 Comment

I fredags d. 5. December 2014 blev min Gudfar begravet kl. 13.00 og det blev nøjagtig som jeg havde forudset.

Aftnen før lagde jeg en fin postkasserød neglelak (fra Chanel som jeg har fået af IT manden) og fredag morgen stod jeg op, vaskede hår og gjorde mig i stand i mit eget tempo. Jeg tog et par sorte uldstrømpebukser på, en sort langærmet strik kjole, enkel og finstrikket i mønstret med lidt perler på skulderne.

Mit hår er efterhånden ret langt (igen) og jeg satte det op i en løs knold på toppen af hoved med et sort elastik (i tilfælde af at man kunne se det, så matchede det resten af outfittet. I Spanien købte jeg et par sko da IT manden inviteret mig på en Michelling Restaurant inden vi rejste men efter at vores container var sendt afsted, de er helt enkle og sorte med en lille lynlås på indersiden af foden.

Da jeg havde det på, var jeg helt i sort – og så gik jeg op i skabet hos Far og Mor og tog min postkasserøde uldjakke frem. Den er SÅ fin. Jeg fandt også et par sorte kørehandsker frem med en knap på oversiden af hånden – egentlig ville jeg ha vist mine negle men så fik jeg det helt ækelt inden i ved tanken om at skulle røre ved alle de klamme ækle mennesker og så tog jeg handsker på. Jeg lignede en million.

Jeg havde mine diamantørenringe på og sort mascara – det turde jeg godt da jeg vidste at jeg ikke ville græde mere. Jeg havde sagt farvel i kapellet. Dette her var bare et besøg for synets skyld, for at vise at jeg ikke viger – det var ikke for min Gudfars skyld men for min egen skyld, for at vise at mig kan de ikke skræmme.

Jeg kørte ind og hentede mit kors fra blomsterbutikken kl. 10.00, det så sådan her ud og skildte sig 200% ud fra alt andet i kirken. Der var 2 runde kranse med bånd på (traditionelt) og så en masse små og store buketter der var flade på den ene side, så de kunne ligge ned. Mit kors var den eneste af den slags og den eneste i de farver og den eneste uden gran på.

Min Gudfar er født. 30. Marts, så jeg tænkte at det var en slags vinter mod sommer farver. Samtidig var det tungt og massivt. Jeg var rigtig godt tilfreds med mit valg.

Min bårebuket.

Min mor insisteret på at tage med, så vi kørte i hendes Mercedes, det er sådan en AMG version som er hip og tunet og alt muligt så selv IT manden syntes den er sej. Jeg syntes det er en mega øse at køre i men skal man vise sig, så sidder en 100% i skabet. Som i nøjagtig i skabet. Den er så stor at den ragede udenfor parkeringspladsen hvor alle de andres pølle biler holdt! Ha!

Jeg tog en dyb indånding, satte min telefon på lydløs i jakkelommen og steg ud af bilen og tog korset fra baggagerummet. Allerede da vi parkeret så jeg at nogen vendte sig om og inden jeg var gået ind af lågen til kirken havde jeg spottet de første – og de mig.

Kirken har et lille hmmm en lille entre eller et lille våbenhus. Derinde stod, hold fast. Min Gudfar’s 2 halvsøster, og deres mænd, damen der ringede til mig og hendes mand, den ene af min Gudfar’s halvsøstres datter og en anden mand, dvs. 8 mennesker på 2 kvm (måske mindre) så det var næsten umuligt at komme ind i selve kirken.

Jeg gav pænt hånd til dem alle uden at fortrække én mine og uden at sige noget. Jeg bar mit kors i hænderne og havde med vilje ikke sat et kort på eller et bånd. Der er INGEN tilbage efter min Gudfar (hans 2 halvsøstre er børn af en mand hans mor giftede sig med) ergo er der ingen som skal eller kan læse en “sidste hilsen kortet” og jeg gider dæleme ikke skrive noget som dem i våbenhuset kan sidde og læse, røre ved og tale om.

De vidste godt hvad jeg havde med – og dem som ikke vidste det, det rager mig en høstblomst. JEG ved at jeg kom med en fin blomst og JEG ved at jeg købte den blomst som jeg gerne selv ville købe. JEG gjorde det for MIG. KUN for mig.

Graveren eller ja en eller anden kirkeansat dame spurgte mig “er du nærmeste familie?” Jeg kikkede på hende og sagde: Jeg er eneste familie” hvorpå hun rykkede ALLE buketter og kranse ned (!) og væk fra kisten, så mit kors lå øverst oppe – jeg slog en skraldlatter op inden i mig selv. Kirken var næsten halvfuld da jeg ankom og ALLE så hvordan ALLE de andre buketter inkl. dem fra “familien” blev rykket ned, nøjagtig som de burde. Jeg kunne mærke øjenene i nakken da jeg lagde mit kors ved kisten og satte mig ned. Jeg værdiget ikke ét eneste levende individ et blik. Jeg studerede i stedet for kalkmaleriet på vægen. Der er ingen alter, bare et gigantisk maleri. Dér kikkede jeg op.

Jeg satte mig på 3 bagerste række – grunden til at jeg ikke valgte bagerste var pga. en stolpe som stod på 2 bagerste, så det blev 3 bagerste. Min Mor og jeg kom til at sidde helt alene – kirken var fyldt men ingen ønskede at sidde ved siden af mig/os før til aller sidst hvor en dame der er halvblind og hedder Karen, kom og fik en plads inderst inde. Total komisk.

Jeg fortrak ikke én mine under gudstjenesten som iøvrigt var mega mærkelig og upersonlig. Det var tydeligt at præsten ikke kendte min Gudfar og det var tydeligt at dem som havde talt med præsten om ham, heller ikke kendte ham, for der var så meget mere at sige end det som blev sagt og det som blev sagt kunne ha matchede på de fleste gamle mænd på 86 år – ligesom en standard ansøgning hvor man bare skifter navnet ud.

Præsten sagde at han selv havde valgt sangene. Det håber jeg virkelig for de var vildt mærkelige og jeg kendte ingen af dem. Ikke sagt at jeg kan hele Den Danske Salmebog uden af, men jeg kan rigtig mange af dem – dels har jeg været spejder i 13 år (KFUK) og dels holder jeg af at synge selv om jeg sikkert synger mega dårligt, falsk og højt.

Da servicen var overstået blev han båret ud af kirken, alle gik forbi mig og kun én hilste på mig – hilste og hilste, hun kneb det ene øje sammen da hun gik forbi mig. Det var min Gudfars halvsøsters’s datter der til daglig bor i København og arbejder for folketinget – det sidste jeg har hørt er at hun skal til at arbejde for EU.

Da vi kom ud til graven stod jeg bagerst, jeg kom jo også ud til sidst. Jeg trådte halvt ind på en anden grav for at stå på fliserne dér så mine hæle ikke sank i jorden. Jeg stod så langt væk at jeg næsten ikke kunne høre præsten.

Inden vi gik ud af kirken sagde præsten: Jeg skulle sige at alle er velkommen til kaffe i xxxxx – det er Kirsten som laver kaffen (who gives a fuck hvem der laver kaffen? Det er jo ikke en kunst at trykke på en kaffemaskine vel!)

Da jordpåkastelsen var forbi, begyndte folk at gå. Jeg havde sagt til min Mor at jeg ikke deltog i noget efterfølgende og at hvis nogen spurgte skulle hun bare sige Nej. Ikke andet, bare Nej. Først kom én mand som jeg ikke kender hen og sage “Det er dig med Gården ikk, dig kender jeg godt. Jeg kondoler” og så gik han. Jeg anede ikke hvem han var.

Så kom damen der ringede og fortalte mig at min Gudfar var død og sagde: ja du er også velkommen til at komme med over i xxxx og få kaffe…” Jeg kikkede på hende med et “eat shit bitch and die blik” og sagde ordret: Pænt nej tak. Hendes øjne flakkede og så sagde min Mor: Vi har andre planer…..jeg kunne ha sparket hende. Nej jeg har ingen andre planer men det rager ikke dem. Jeg vil helst at de tror at jeg ikke vil med over at drikke fucking gravkaffe fordi jeg rent faktisk IKKE GIDER over og drikke fucking gravkaffe med sådan nogle backstabbing bonderøve.

Så kom min Forpagter over, han havde forsøgt at undgå at kikke for meget på mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at han er på min side, men han bor jo i samfundet og er forsigtig af natur, så jeg er helt ok med spillereglerne. Han gav mig hånd og sagde at han kondoleret. Jeg syntes måske jeg anede et grin/smil i hans kones mundvige – hun kan heller ikke fordrage min Gudfar. Jeg hold en stram mine som hele tiden.

Dæleme om manden til damen der ringede og sagde at min Gudfar var død så også kom over og spurgte om jeg ikke ville med til kaffe, mit svar var nøjagtig som før: Pænt nej tak – i et tonefald der ikke tålte modsigelser og min Mor holdt klogt nok mund.

Herefter gik jeg uden om både min Mor, Forpagter, Forpagter kone og manden til damen der ringede og gik hen til graven og kikkede ned. Der lå kisten, langt nede og jeg følte så absolut INGENTING inden i. Intet rørte sig. Der var intet inde i mig overhoved som sørgede. Jeg var fri. Jeg havde sagt farvel. Jeg har grædt nok over min Gudfar, både i Kapellet men også gennem de sidste 20 år af mit liv. Nu lå han dér i kisten nede i jorden, med et hoved på en krop ude uden hals og i et jakkesæt der var for stort og med en mærkelig næse og en slatten øreflip, forbinding på hånden og måske 3 liljer i hånden.

Jeg vendte mig om og gik med verdens rankeste ryg og velovervejede skridt ud til bilen, på vejen overhalede jeg nogle damer som gik så langsom at jeg troede de gik i stå. Jeg satte mig ind i bilen, tændte min mobiltelefon og dét var så det. Et kapitel blev lukket og slukket 100% Min Gudfar er død og han kan ALDRIG gøre mig noget igen, han kan ALDRIG såre mig igen – end ikke hvis han har gjort mig arveløs. Jeg er SÅ LIGEGLAD.

Jeg vil bare ha min arv efter min Gudmor, arver jeg min Gudfar er det fint men ingen jubelsejer for mig. Jeg har fundet ud af at han har foræret sin bil væk – who the fuck does that? Så jeg tænker at han nok også har foræret sine penge væk – og måske hvis jeg er heldig har han også foræret min arv væk, er sidstnævnte ske, så starter der en krig af dimentioner. I’m telling you.

I morgen mandag har jeg et tlf. møde med en arveretsadvokat fra Århus og så tager jeg den derfra. At få min Gudmors arv kunne virkelig virkelig VIRKELIG løfte mig ud af min armod og give mig det boost der skal til for at komme videre. Åhh jeg håber at den arv bare falder på plads sådan helt simpelt og enkelt – men jeg tvivler på det, sådan som tingene har udviklet sig den sidste uges tid.

Men utrolig nok er jeg helt rolig inden i, jeg er ikke nervøs, jeg er ikke bange, jeg er ikke ked af det. Jeg har bare RO i mit indre og uanset hvad der sker, så er det okay for min Gudfar er væk – som i helt helt væk 100% og han kommer ALDRIG IGEN. Som i virkelig aldrig aldrig igen.

Ingen kan nogensinde igen bringe mig så meget ud af min Comfortzone som min Gudfar gjorde – jeg vil simpelthen ikke tillade det, plus at jeg er blevet så meget ældre.

I’m at peace. Indeni.

Efter begravelsen kørte Mor og jeg som sagt hjem. Herefter tog jeg min bil (som faktisk tilhøre min Svigermor) og kørte på McDonalds og spiste gravburger og drak grav cola light. Bare mig i en varm bil, alene med mine tanker.

Farvel i Kapellet.

03/12/2014 By: DeirdreAnnRobertscomment

I dag har været en møg dag. Punktum.

It manden kørte til København kl. 06.00 i morges for at arbejde, han kommer hjem søndag. Han spurgte om han skulle blive hjemme, men til hvad nytte? Han kan jo ikke gøre noget og jeg har desuden glædet mig rigtig meget til at være alene og få styr på mine tanker efter at vi er flyttet til Danmark.

Jeg har sovet rocker dårligt i nat, dels er der koldt her i mine forældres Gæstehuse selv om der er varme på og dels har jeg tænkt på alt muligt og umuligt – faktisk nok mest de umulige ting.

Da jeg stod op omkring kl. 08.00 gik jeg i bad og fik vasket min menstruationsmis – ja for selvfølgelig har jeg menstruation når tingene går skævt! Jeg får altid dårlig mave når jeg har menstruation og jeg er mega træt – så læg det oven i at jeg ikke har sovet og du har den perfekte opskrift på en grådlabil irritabel kvinde på 36,5 år!!

Da klokken var 08.42 ringede jeg til min advokat som er en sindssyg dygtig mand med speciale i økonomisk kriminalitet – hvilket var grunden til at jeg brugte ham i forbindelsen med gården. Jeg tror nemlig at mine tidligere lejere gemmer penge i UK.

Vi blev enig om at håndhæve min dom i 2016, så er det 4 år siden jeg fik den og så kan det gøres inkl. renter og billigere. Så var det på plads og jeg har skrevet det i min kalender.

Herefter satte jeg ham ind i at min Gudfar er død og at jeg står med et uskiftet bo – hvilket jeg så faktisk IKKE gør, da man ikke (åbenbart) kan sidde i uskiftet bo når man ikke er i familien, altså når jeg ikke er et barn af min Gudmor eller et Adoptivbarn af min Gudmor. Nu er spørgsmålet så, hvad det var jeg i sin tid skrev under på…..???

Jeg var som sagt meget ung og set i bagklogskabets lys, midt i en fuldflors depression pga. alt for meget ansvar med alt for mange regler, forvirret og alene på en gård og ensom i livet.

Jeg har sendt alt hvad jeg har på arven til Advokaten som vil finde en kollega med speciale i Arveret til mig, samtidig har jeg skrevet til Skifteretten i Viborg, hvor Silkeborg høre ind under og bedt dem finde papierne fra dengang frem.

Så nu har jeg sat gang i tingene, så er der ikke rigtig mere jeg kan gøre, lige nu that is.

Herefter kørte jeg på McDonalds, købte 2 cheese burgers, 1 chili cheesetops og en stor cola light. Mens jeg spiste kørte jeg i Svigermors lille Nissan Micra ud til Moesgaard strand, gennem skoven med 20 km i timen mens jeg tænkte på alt og ingenting. Da jeg kom derud, kørte jeg rundt om træet på parkeringspladsen og tilbage samme vej.

Herefter stoppede jeg ved min søster og gav hende 3000Euro i kontanter, som er fra en udlejning jeg har fået igennem i hendes lejlighed mens hun flytter over til sin nye kæreste i København (ham med hjertestoppet som nu er i super galop bedring) Det er hårdt at give andre mennesker så mange penge, når man ikke har nogen selv…. men sådan er det nu engang. En dag bliver det forhåbentlig min tur til at tjene store penge på udlejning og ikke bare være hende der med mega succes hjælper andre til store penge på udlejning – fuck jeg er god til mit arbejde!
– så god at der faktisk mangler 2053€ til min søster ENDNU, før jeg har givet hende alle pengene! Bookningen er på 5053€ i alt for 2 måneder. I’m SO GOOD!

Nå men vi snakkede en times tid og guffede to flødeboller hver og en kop te. Herefter kørte jeg ud til min (og Mormor’s) yndlings blomsterbinder, Hasle Blomster. Her bestilte jeg et kors som begravelsesbuket til på Fredag og købte 3 små lillasortegrålige linjer som blev bundet sammen til en lille flad buket. Jeg bestilte også julebuketter til både min Mor og min Svigermor. Så er det gjort.

Herefter kørte jeg ned i Kapellet på Silkeborg Hospital for at sige farvel til min Gudfar. Både min Mor og min Søster syntes det var en dum idé men idet at der ikke er nogen efterladte, så gør jeg det for min egen skyld. Det var noget jeg 100% gjorde for mig selv. For mig. For Deirdre-Ann. Faktisk gjorde jeg det SÅ MEGET FOR MIG SELV, at jeg kom til at sidde og tænke på i bilen, hvornår jeg sidst havde gjort noget 100% KUN for mig selv….. jeg kom aldrig frem til et svar på dét spørgsmål….. hvilket er mega skræmmende og tankevækkende.

Damen der ringede og fortalte mig om at min Gudfar var død, sagde at han blev lagt i kisten kl. 12, da jeg ankom var klokken 15.22, så var jeg sikker på ikke at løbe ind i nogen. Troede jeg.

Mens jeg sidder og venter på at der kommer en person og føre mig over i Kapellet (der er bygningsarbejde igang over alt, så jeg skulle hentes og kunne ikke selv gå derover, åbenbart) nå men mens jeg sidder dér og faktisk smågræder lidt i et stort rum, kun mig, kommer selv samme dame gående, altså hende der havde ringede til mig og fortalt at min Gudfar var død.

Hun kommer gående med hendes mand og de går liiiiiige FORBI mig uden at fortrække en mine. Sådan. Jeg er 100% ikke velkommen og dét fik jeg så lige at mærke dér. Begravelsen på Fredag skal nok blive spændene….NOT. De gik seriøst forbi mig med 4 cm til bordkanten hvor jeg sad. Havde jeg stukket mit ben ud kunne jeg ha spændt ben for dem begge, nemt.

Herefter kom en ung mand i lidt for stramme hvide hospitals bukser og førte mig over til Kapellet. Jeg gik bag ham hele vejen og kæmpede med ikke at græde, af sorg, vrede, frustration og pga. min fortid.

Da jeg kom ind i kapellet fik jeg at vide at han ville vente ovenpå, herefter åbnede han en dør ind til et lille rum, hvor min Gudfar lå i en lidt for billig udseende kiste. Allerede da han åbnede døren inden jeg gik ind, kunne jeg se at han var meget forandret.

Så snart manden var gået brød jeg fuldstændig sammen i gråd – hvilket kom 100% bag på mig selv. Jeg tror jeg sad på en stol derinde og hulkede i måske 10-15 minutter højlydt mens jeg både savlede og havde snot der løb ud af næsen. Jeg var helt væk og hver gang jeg kikkede op i kisten, græd jeg endnu mere.

Da jeg endelig fik nogenlunde styr på mit hulkeri, rejste jeg mig op og stillede mig over kisten. Den stod på et lille rullebord og gik mig ca. til often. “Foret” i kisten skulle se vatteret ud, men det var bare billigt stof som var sat på med udvendige hæfteklammer. Ikke engang indvendige men udvendige hæfteklammer. Dét syntes måske selv jeg var lidt for billigt men jeg havde jo ingenting at skulle ha sagt…

Min Gudfar havde forbinding på sin højre hånd. Jeg går ud fra at han har haft et drop i hånden men det undre mig at de ikke havde taget det af. Hans hænder var foldet på brystet og han var iført sit fineste jakkesæt, som så ud til at være 3 numre for stort. Han havde slet ingen hals og det lignede at hoved var sat direkte på kroppen. Han havde også ca. 3-4 dage gamle skægstubbe og et lille sår på overlæben lige under højre næsebor, måske fra en barbering der gik galt.

Det som jeg lagde mest mærke til var, udover hans gullige hud, at hans næse så meget spids ud, den lignede ham den ondes fra tegnefilmen “Grusomme Mig” – næseborene vendte opaf og den var meget mindre fyldig end den plejede. Hans venstre øreflip så ud til at mangle, men da jeg kikkede nærmere efter, så det mere ud til at den var “faldet sammen” altså at blodet var forsvundet og det stykke hvor man normalt har ørenringen i, var trukket sammen og nu sad oppe ved selve øret. Det så lidt mærkeligt ud.

Jeg aet ham på kinderne og hans venstre øje så ud som om han lå og smugsov, det gjorde han naturligvis ikke men det så sådan ud for det var ikke 100% lukket. Jeg pakkede mine blomster ud og løftede hans hænder lidt, de var tung, iskolde og stenhårde men det lykkes mig at få blomsterne lagt ind i hænderne på ham, så de så fine ud. Jeg håber at de lader ham beholde dem med i kisten.

Der var 3 stk. En for mig, en for min Gudmor (som er død) og en for min Gudfar – det var os tre, treenigheden – dengang altid stadig var godt og før alting blev noget skrammel. Det fortalte jeg ham.

Jeg græd igen da jeg sagde til ham at jeg var ked af at det var endt på denne her måde, at jeg var ked af at vi ikke nåede at spise en sidste omgang McDonalds og få snakket ud. Jeg sagde også at jeg syntes det var hans skyld, at han havde været for hård og for forkert overfor mig. At han var den voksne og at han burde ha vidst bedre. Jeg sagde også at jeg godt vidste at jeg havde skuffet ham, men at jeg virkelig og faktisk havde prøvet mit bedste at gøre ham tilpas, glad og ikke mindst stolt af mig, men at det desværre aldrig var lykkes, fordi han var så hård. Her stortudet jeg igen med lyd på og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad ham den unge fyr i de stramme hvide hospitals bukser må ha tænkt?

En ung kvinde der stor hulker over en mand hun end ikke dele erfternavn med…..???!!!???!!!

Jeg føler at jeg fik sagt det jeg havde behov for og jeg følte en dejlig varm fornemmelse i maven, en fornemmelse af at vi fandt inner ro og tilgivelse i hinanden lige dér. Hans smugøje kikkede lidt på mig og jeg aede ham på kinden og sagde farvel og på gensyn på den anden side. Så tog jeg et billede af en sang der var indrammet på væggen, vendte mig om en sidste gang og kikkede på den, nu lille mand, der lå i kisten og tænkte på at det var mærkeligt at dét dér var manden jeg engang havde været rædselsslagende bange for og nu lå han dér, stiv, død, gullig og indsunket.

Herefter gik jeg ud i frosten. Det var næsten fuldmåne og jeg tog et par billeder af Kapellet udenfor og på vej tilbage til hovedindgangen så jeg at der var et hold operations læger igang inde bag et vindue – jeg heppede på patienten og håber at han eller hun klare sig 100%.

Herefter gik jeg ud i bilen, ringede og fortalte min Mor og It manden hvordan det var gået – selv om jeg egentlig ikke gad, men hvis jeg ikke ringede ville de bare ringe senere og jeg ville bare være alene.

På vej hjem kørte jeg forbi Brugsen og hentede en pakke til mig (hår snask fra min Shampoo Pusher ven fra da jeg gik på HHx) og så købte jeg sørge knas og cola og nu sidder jeg her i sofaen og skriver.

Mens jeg sad her, ringed min telefon, det var en bedemand der ville høre hvortil han skulle stile regningen for begravelsen….. øhhhh what?!!! Jeg står jo som gravstedsindehaver af gravstedet og derfor skal jeg også betale – men dét skal jeg så IKKE kan jeg fortælle dig!

Dels fordi jeg ikke må deltage og dels fordi jeg ikke er blevet spurgt og har haft medindflydelse. Dernæst så kan jeg efter lidt googlelign se, at jeg faktisk burde ha skrevet under på at en person må begraves på et gravsted ejet af mig – det er jeg ikke blevet. Så hvis jeg ville, så kan jeg i teorien – ifølge hvad der står på google – afvise at få min Gudfar begravet på mit Gravsted for ingen har spurgt mig og jeg har ikke skrevet under på noget.

I morgen må jeg vist ha fat i Århus Stift og høre hvad der nøjagtig står om Gravsted D 7-9 i XXXX Sogn!! Mens jeg søgte rundt på google, fandt jeg frem til at man kan få begravelses hjælp. Alle kan som minimum få 1050 kr, hvis personen er født før 1957. Uanset om jeg skal betale eller ej, så syntes jeg da at det ville være smart at få det tilskud man kan få – man behøver jo ikke være uvenner med sine egne penge.

I mandags, den dag min Gudfar døde, var jeg helt tilfældigvis i Silkeborg med min veninde. Vi spiste på Cafe Humlechock (mega fucking elendig service og mega fucking langsom betjening fra 3 fyre som så mere eller mindre blanke ud i hoved) Nå men lang historie kort. Vi betaler kl. 14.00 for vores mad.

Vi ankommer kl. ca. 12.00, kl. ca. 12.20 går jeg på Toilet og skvatter, som i virkelig skvatter midt på et trægulv uden at der ligger noget på gulvet. Overhoved. Jeg falder fuldstændig så lang (kort) som jeg er og er helt nede at ligge. Jeg slog mig 7-9-13 ikke men jeg fik et chock. Min hæl på min højre sko ryger op mellem mine ben og laver hul i mine uldstrømpebukser og laver et MEGA ØMT blåt mærke i min hud – det gjorde dog ikke ondt da det skete, det gjorde først ondt her til morgen.

Min Gudfar døde kl. 12.20 og da der vitterlig ingenting var på gulvet, tænker jeg om det var karma boomerangen som ramte mig lige dér?

Om det var min Gudfar der taklede mig? Det gjorde ikke ondt, men det satte et mærke. Ligesom tiden med ham og med gården ikke gør ondt mere (sådan da) men mere bare har sat et mærke?

Tankevækkende….

Sådan ser mit lår ud i dag…AV.

Hilsen til Dagens Timer – dette var sangen som hang på vægen i Kapellet. Min Gudfar ligger bag ved mig og er ikke mere farlig.

Kapellet set ude fra

Når jeg drejede mig en omgang, så jeg kapellet, når jeg drejet en halv omgang så jeg juletræet – mega kontraster syntes jeg. Jul = Glæde. Kapellet = Død men på den anden side, så fejre vi jo Jul fordi en anden person døde engang så måske det hænger meget godt sammen.

Det ses måske ikke rigtig på dette billede, men i vinduet hvor der var lys, stod der 3 operations klædte personer og kikkede ned mens skarpe lamper lyste. Det var tydeligt at en operation var igang – jeg krydser fingre!!

Vejen til Kapellet ( i baggrunden) men det jeg lagde mest mærke til, var at Silkeborg Hospitals fundament ser hundrede af år ud…og dét er en stor kontrast til det moderne og grimme kapel.

Da jeg kørte fra Hospitalet kørte jeg op og vente bilen på vejen hvor min Gudfar bor eller boede. Hans bil var væk og det undrede mig. Hvem mon har taget den? Jeg kunne sindssygt godt bruge en bil nu da jeg bor i Danmark og samtidig bor på landet…… jeg har lånt Svigermors bil men det er en stakket frist, for når det begynder at sne skal hun bruge den igen, så kan hun ikke cykle mere.

Jeg sælger Juletræer hver weekend frem til Jul og håber at jeg kan tjene ca. 10.000 kr (forhåbentlig mere) og dermed få råd til en lille brugt bil……men det ville da ha været lækkert hvis jeg kunne ha taget min Gudfars bil men den er pist væk. Mærkeligt ikke…..

1 2 Næste »

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

Er det mon mig der er noget galt med?

Den Længste Weekend

Begravelsen Af Min Gudfar

Farvel i Kapellet.

Gamle Blogindlæg

Læs med

Søg På Bloggen