I dag er det Mandag. Jeg er hverken sur, vred, glad eller noget helt fjerde. Jeg er bare her. Mig. Og jeg er ikke på arbejde.

IT manden er kørt ind til firmaet vi arbejder for, det sneer helt vildt og turen som normalt ville tage 20 min max. tog ham en time pga. sne.

Han har taget alle planterne med som jeg plantede om den anden dag i snevejr. Han skal tale med dem derinde omkring min løn, don’t get me wrong, jeg er utrolig glad for at han gider gøre det men jeg er faktisk 100% ligeglad.

Jeg har tænkt over situationen og jeg kan mærke at jeg inden i, har det på samme måde som med min Gudfar’s testamente og det faktum at han har snydt mig for knap 5 mio kroner (og så har jeg slet ikke indberegnet renter i 10 år, halvdelen af huset, møbler, indbo mv. med i den mistede arv.) Min følelse er sådan, at det er penge jeg aldrig har haft – det ville naturligvis være skønt at ha dem/få dem, ingen tvivl der men jeg har jo aldrig haft dem og dermed kun savnet noget fiktivt, noget “uvis” – det er på samme måde med min løn fra firmaet.

Jeg har aldrig haft pengene, jeg har bare drømt om at ha dem – og det ville være skønt at ha dem, specielt fordi jeg skal lægge nogle penge selv til den lejlighed som mine forældre har hjulpet mig med at købe og pt. kan jeg end ikke lægge 10.000 kr fordi jeg ikke har fået løn som planlagt. Men det er ikke sådan at det er penge jeg har haft og så *bang* var de væk, ligesom hele min opsparing og formue forsvandt dengang alt det med Gården skete.

Dengang havde jeg pengene, jeg kunne røre ved dem, jeg kunne se dem på mine kontier, jeg kunne dufte dem og drømme mig langt væk sammen med dem og så fra den ene dag til den anden, gik der hul i min pengetank og alt forsvandt som i et maridt hvorfra man ikke kan vågne igen. Dét var helt forfærdeligt og inde i min sjæl tror jeg aldrig jeg kommer mig helt over, at samfundet syntes dét er okay og belønner et menneske som har gjort sådan mod andre mennesker med kontanthjælp, ny bolig, indskud og hvad ved jeg – mens at jeg bare må sidde tilbage og se på ruinerne af mit liv.

Det som er rigtig træls ved denne situation er at jeg pt. ikke ved hvordan jeg skal få et andet job, hvordan jeg skal få en indtægt mere?

Jeg arbejder jo for et firma, som IT manden har en aftale med, derigennem får jeg en lille løn, som jeg  lige akkurat kan spise mig mæt for, betale telefonregning, benzin og forsikringer med, men ikke ret meget andet – og hvis jeg pludselig en dag ikke har det job mere, så er jeg for alvor fucked!

Det er slet ikke sikkert at IT manden kan blive ved med at betale mig løn for jobbet, nu da vi ikke er kærester mere – det er også fair nok, det var mig som slog op, jeg havde bare ikke set den del komme (igen, snot naive mig!!!) fordi jeg jo udføre mit job til UG, Kryds og Slange.

Så det kan være at jeg inden sommer, måske før, står helt uden job og så kan jeg da for alvor fortælle dig at mine drømme om at flytte hjemmefra for alvor smutter! Lige nu, skal jeg ha min nye lejlighed op og stå, fuld møbleret und alles før jeg kan starte med at tænke på selv at få et hjem igen – og jeg tvivler på, at når jeg får et hjem, at jeg nogensinde kan lokkes derfra igen!

Jeg er ikke vred på IT manden over at jeg ikke har min elskede Penthouselejlighed mere, slet ikke. Det er ikke hans skyld- men havde jeg ikke mødt ham, havde jeg haft den og på visse dage ville jeg faktisk ønske at jeg havde mit HJEM igen, frem for en nu ex-kæreste. Og det faktum at jeg forlod mig HJEM for at flytte sammen med ham, er mig stadig en gåde! I 3 år har jeg ikke haft et HJEM og før det har jeg i måske hvad, 11-12 år ikke haft et sted at kalde HJEM, sådan rigtig hjem hvor jeg kunne bo forever……..

Det er sådan et sted jeg leder efter igen, et forever sted. Jeg troede IT manden og jeg var forever, det var vi ikke og mit HJEM var heller ikke forever….og nu står det hele opbevaret i kasser i en kold garage og det sneer udenfor – og sandsynligheden for at tingene også står dér om ét år, er faktisk lige med 100%.

Det som måske er mest trist mht. at jeg ikke har fået løn, er at jeg nu er oprigtig ligeglad med om firmaaftalen bliver til noget eller ej. Jeg mener, hvordan kan man skrue tiden tilbage og starte forfra, når jeg helt åbenlyst er blevet snydt? De har snydt mig. 100%. Derom kan der overhoved ikke herske en tvivl – at de så ikke har mente det på den måde, som It manden så godtroende siger er noget andet, de har måske ikke villet snyde mig for løn bevist men det er sket. 100% det er sket og det er 200% ikke okay.

Jeg ved godt at de helst ville ha IT manden ind i firmaet, jeg var bare hende der fulgte med i købet selv om den ene af ejerne er min bedste radioven, men It manden har bare nogle ret cool navne på sit cv og han er en af de bedste til det han laver. Jeg derimod, jeg er nok en af de bedste og mest flittige til rengøring ever, jeg er super super arbejdssom og jeg har knoklet siden jeg fik mit første betalende job som 14 årig, men hvad har det bragt mig? Ingenting.

På mit cv står der en smadret gård, 3 fyringer fra 3 forskellige radiostationer (2 pga. finanskrisen men det er der jo aldrig nogen som siger eller tænker eller lægger mærke til, de ser bare på det faktum at jeg ikke var der så længe, ikke på hvorfor jeg ikke var der så længe) Jeg er også blevet fyret fra det job hvor jeg mødte It manden igennem – kort sagt er jeg faktisk altid blevet fyret – det gør det så ikke nemmere at blive fyret, bare fordi man har prøvet det før – tværtimod faktisk! Jeg lægger jo altid ALT i mine jobs, fordi jeg så gerne vil arbejde og så gerne vil tjene penge og når så lønningsdag kommer, så bliver jeg enten ikke betalt eller også bliver jeg fyret og ikke betalt …. jow jow, jeg har prøvet lidt af hvert og sjovt nok så hverken lyver eller stjæler jeg.

Jeg kender folk som har direktørstillinger som både lyver og stjæler og får en fed løn……. i mit næste liv vil jeg fødes som en nar med et fedt job og en fed løn, jeg vil være en af de der fiberlorte som altid flyder ovenpå uanset hvad der sker i livet. Tænk på alle de der byggematadore og spekulater som Thorsen, Bagger og alle de andre. Hvordan kan de gå konkurs, blive dømt for bedrageri og svindel og ALLIGEVEL komme vider i livet og få år efter igen sidde på den grønne gren?

I don’t get it.

Men som skrevet, jeg er helt rolig inden i mht. firmaet, om det bliver til noget eller ej. De vil helst ha It manden og det har de fået, jeg var bare sovsen som klistrede på. Jeg ved godt inderst inde at jeg nok skal klare mig, det gør jeg altid, men der er oprigtigt en forskel på at klare sig og klare sig godt – inden jeg klare mig igen, så ved jeg at der ligger mange tudetimer foran og en helvedsmasse arbejde med mig selv (igen) Jeg ved at jeg igen skal til at være min egen helt, støtte, shining armer – jeg skal være ALT for mig selv igen og det er hårdt indtil det er kørt ind i rutiner og selv da, er det stadig hårdt.

Men lad os nu sige at de mod alle ods beslutter sig til at betale mig løn, altså inde i firmaet. Hvad så? Så får jeg min løn og skal igen tage på arbejde og bare smile og nikke som om alting er godt og okay? Er det overhoved muligt?

Jeg kan vitterlig ikke se hvordan det er muligt – det er ligesom når man har pruttet højlydt foran kæresten for første gang, det kan ikke tages tilbage. Dét øjeblik hvor man går fra at være en lækker fræk kæreste til at være en småklam fisende kæreste, dét øjeblik kan ikke laves om. Never.

Min kærlighed til min bedste radioven og hans firma og radiobranchen har endnu engang lidt et knæk, et andet slags knæk end det plejer men stadig et knæk. Og jeg ved bare ikke om jeg har det i mig mere til at sige “Pyt” og forsætte……

 – de HAR jo såret mig. De HAR jo nægtet at udbetale mig løn. De HAR ramt mig på det værste og mest sårbare sted jeg kan blive ramt….. I just don’t get it. Hvorfor gjorde de det?

I morgen tirsdag skal bare gå – helst hurtigt. Onsdag morgen skal jeg med toget kl. 08.00 fra Århus Hovedbanegård og så skal jeg videre mod mit HØJT ELSKEDE OG MEGET SAVNEDE København!

Tina Dickow – Copenhagen

Jeg skal over og ha fjernet nogle modersmærker på kroppen og ét i ansigtet. Faktisk er det ikke modersmærker, det ligner det bare men min læge sagde at når man kan mærke dem ovenover huden, så er det noget andet som havde et farligt fint navn men på gammeldags dansk er det vorter jeg har! OMG VORTER! Nå men anyway, dem skal jeg ha fjernet – de fleste af dem er brune.

For et par år siden fik jeg fjernet en på siden af næsen som jeg har haft hele mit liv men så begyndte den at vokse og så anbefalede lægen at jeg fik den fjernet (da jeg var lille tegnede jeg den altid på alle mine billeder af mig selv, ret sjovt at se hihi)

Lægen som fjernede den, lavede det så fint at jeg har et mikro ar i dag. Her i Århus er der ca. 16-19 ugers ventetid på at komme til hos en hudlæge og ham jeg forsøgte at få kontakte igennem til med min henvisning, bad mig sende et brev……. et brev for at bestille tid. Ja du læste rigtigt. Et postbrev……øhhhh hvor fanden har du gået i skole??

Så jeg ringede til København og der kunne jeg komme til med det samme. Jeg fik det så flyttet sådan at jeg kunne tage til København onsdag, få fjernet mærkerne, hygge med min søster og så sove hos min bror i Sverige og se mine nevøer og så flyve til Spanien dagen efter.

Her skal jeg bla. op og gøre rent i Sierra Nevada og skrive på min bog og nyde et par dage alene uden IT manden – han kommer med men tager hjem før jeg gør og det bliver skønt, ikke fordi jeg ikke gider ham men bare fordi det bliver skønt at være alene, for en stund inden jeg bliver alene for altid.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til Spanien, det bliver lidt ligesom at komme hjem…. i Spanien har jeg et helt hjem der står og venter på mig. Det er 100% MIT HJEM. Jeg har købt og betalt hver en eneste ting i lejligheden og jeg betaler alle regninger selv, altid. Mig.

Jeg burde blive i Spanien hvis jeg alligevel ikke kan få et arbejde her i Danmark. Tænk engang at jeg er så uduelig at jeg end ikke kan få et job som kan holde mig kørende i en alder af 36 år…. dét er da lige til at græde helt vildt over.

Jeg er virkelig ikke misundelige på IT manden eller andre mennesker som har masser af penge og store indtægter hver måned. Det er jeg 100% ikke. Men jeg gad godt være i deres sko, bare lidt – ikke at jeg gad leve deres liv, jeg gad bare godt leve på en sådan måde at jeg ikke skulle kæmpe så hårdt, altid for at få tingene til at løbe rundt.

Hvordan får jeg nogensinde råd til at få et barn? Det gør jeg jo ikke, jeg kan jo knap brødføde mig selv og selv om mine forældre ville bakke mig op og hjælpe mig med mit barn (hvis jeg fik et) så er der jo ingen fidus i at sætte et menneske i verden hvis du ikke kan løfte opgaven selv vel…..

Fuck – nogle gange så ser fremtiden bare ikke særlig lys ud men det er der jo ikke så meget at gøre ved.

Første ting: Få lejligheden op og stå, så den kan generere nogle indtægter

Anden ting: Få et job mere, så jeg selv kan sikre mig flere indtægter

Tredje ting: Finde et HJEM til mig selv, så jeg kan få ro i mit liv igen.

Puha, livet har mange og lange udsigter!

Og det væreste af alt er, at jeg de sidste par dage før min menstruation og nu her efter at den er stoppet har haft den vildeste lyst til at knalde IT manden for hårdt! Simpelthen – jeg havde lyst til at tage hans pik i munden og slikke den hård og presse den op i mig så det sved, til at ride ham til han kom og med hans sperm som glidcrem ride ham hård igen……shit hvor jeg håber de følelser gemmer sig selv langt væk de næste par menstruationer mens vi bor sammen!!

Ex-sex er bare no go – jeg har aldrig haft det og jeg har ikke tænkt mig at starte nu! Sikke meget rod jeg kunne skrabe ind i mit liv ved at knalde min ex! OMG – never! Som om jeg har brug for mere rod i mit liv…..men I’m telling you, tanken var SÅ FRÆK og også ret livlig…..

Jeg fik endda lyst til at onanere – jeg gjorde det ikke, dels ved jeg ikke hvor mine dildoer er men samtidig så bor vi stadig sammen og skulle jeg så ligge dér i sengen og lege med min lystperle uden at han kunne være med men bare se på? Arghhh….

Desuden er jeg jo ikke startede på en ny NuvaRing efter min menstruation og kan du lige se det for dig: EX-sex føre til baby……???!!!!!

Jeg ser det LEVENDE foran mig og dérfor alene skal det ALDRIG SKE!

At få et barn nu ville være lige så dumt som at amputere mit ene ben med en motorsavn!