Afrika

1 2 3 4 5 Næste »

Farvel Kapsabet!

26/01/2013 By: DeirdreAnnRobertscomment

I morgen forlader jeg og ham den søde Kapsabet i Nandi County i Kenya. Vi skal først på en uges rundtur i Kenya, bla. skal vi ned til Nakuru og en nationalpark hvor vi skal hike og på teltovernatning – vi gider ikke det der turist noget med at blive stuvet ind i en bil med 10 amerikanere med store kameraer og betale 4000 dollars for at se en elefant på 600 meters afstand!

Så en telttur og en to personers guided tur i en lille national park er mere os 🙂

I går holdt vi afskedsmiddag for fødselsafdelingen hvor jeg har arbejdet, det var så hyggeligt – specielt taget i betragtning at jeg de sidste to dag nærmest ikke har sovet fordi jeg har frygtet at der ville dukke 100 mennesker op til en reservation på 30 personer!

Alle hernede skider åbenbart højt og flot på at der er private indbydelser med navn på, for de siger: I’m coming with my friends – eller I’ve invited all Ward 2 and Ward 8 (= 60 personer jeg ikke aner hvem er!) og så dan har det været hele ugen!

Total kujon agtigt blev jeg hjemme fra arbejde de sidste to dag, kunne ligesom ikke magte at tage flere kenyaner konfrontationer!

Jeg er også gået i gang med Kemi C på fjernundervisning så jeg kan søge ind på jordemoderstudiet til marts – det er RØV SYGT OG MEGA KEDELIGT men et must så jeg klør på.

Samtidig har jeg også fået et ret godt (tror jeg) job tilbud i Marbella i Spanien, så nu er jeg lidt i syv sind mht. hvad jeg skal gøre….

it manden har lavet mad så jeg vil smutte – skal nok snart blive bedre til at skrive 🙂

Afskedsmiddagen

15/01/2013 By: DeirdreAnnRobertscomment

I dag delte jeg semi-personlige invitationer ud på arbejde. Normalt hernede i Kenya hænger man ét A-4 ark op med at man holder fest og så kommer folk hvis de kan eller vil – og som regel skal man betale for at komme med.

Sådan noget går jeg slet ikke ind for og det har jeg aldrig gjort, uanset hvor få penge jeg har haft. Holder man fest så holder man fest, det der med at folk selv skal ha deres egne ting med er dybt latterligt – i min verden, men sådan er vi jo så forskellige.

Så jeg lavede nogle indbydelser på computeren som it manden fik printet ud på en cyyyyber cafe (uhhh!) med store gamle stationære computere og en prik-printer, altså en som sætter små prikker når den printer og når den er næsten løbet tør for blæk kan man tælle prikkerne.

Anyway, på hver indbydelse skrev jeg så navn med kuglepen, foldet dem og satte et dansk flag på der hvor papiret blev lukket. Ergo, semi personligt.

Anledningen er at vi eller jeg stopper på hospitalet d. 25. januar. Så holder vi en fest på det fineste hotel i byen som nok nærmere er et motel men for folk hernede er det über fint og mange vil aldrig ha råd til at spise der, feks. koster en ret ca. 500 schillings hvilket er ca. 32 dkr men når man kun tjener 2000 schillings pr. måned så er det jo mange mange penge og oven i det kommer så drikkevare. Vi bare valgt 4 retter som folk kan vælge imellem da jeg ikke ønsker at der skal være et menukort med priser på.

Folk kan få bøf, pasta, burger eller kyllingeret og så alt lige fra te, vand, øl, rød og hvidvin, sodavand osv.

Efter festen skal vi rejse i ca. en uges tid og så skal jeg til en naboby og arbejde i en uges tid hos en hvid jordemoder som kommer fra Holland, hun har bla. været med til at stoppe volden mod patienter på det hospital hun er på. Bla. er der blevet indført “patientrettigheder” hvilket er total uhørt hernede – det glæder jeg mig usigeligt meget til, tænk engang at jeg kan hejse mig et skridt op af sygehusstigen og se hvordan det er på et af de bedre hospitaler her i landet……

Og så rejser vi hjem – helt hjem til København d. 13. januar!!! FÅÅÅÅÅRK I HELVEDE HVOR JEG GLÆDER MIG!!!
Det bliver bare SÅ godt at komme hjem til et ordentligt hjem, med en god seng, gode dyner, rene håndklæder der ikke er vasket i brunligt vand og at få ALT vasket så det ikke stinker mystisk…..

Årsagen til at vi rejser hjem d. 13 frem for d. 28 som var planen helt fra starten, er to ting. Første er at it mandens gode ven som var og besøge os i sommer, ham med den trælse kone og øgleungerne, bliver 40 år og han vil rigtig gerne at vi kommer, mest it manden men stadig og da vi så samtidig er Afrikatrætte ja så var det egentlig ikke særlig svært at overbevise hinanden om at det var det vi skulle.

Det kostede ca. 2500 dkr. at ændre vores billetter og det syntes jeg er dyrt men på den anden side, vi ville ha brugt flere penge på at rejse rundt og bo på hotel indtil d. 28 da vi ikke har et sted at bo fra d. 1. februar.

Lige nu er it manden ved at vise vores husalf hvordan man laver med UDEN deres nasty cooking fat som bruges i kilovis hernede – jeg sværger, der er måske 20 meter hylder i supermarked og i alle boder med cooking fat og hylderne går fra gulv til loft. SÅ VAMMELT og OMG hvor får Kenya et kolesterolproblem og hjertekarsygdomsproblem om ca. 50 år når de er mere udviklet!! Pwadder!

It manden har med stor omhyggelighed købt den dyreste olivenolie han kunne finde – der var tre at vælge imellem og den dyreste kostede under 30 dkr men det er mange penge hernede og et sted fandt vi organo og nu laves der spagettie kødsovs – det er FØRSTE GANG i to måneder at jeg kan mærke duften af rigtig mad – I’m not lying når jeg siger at deres mad hernede er pis, som i virkelig virkelig fucking dårligt ligesom på Caminoen, måske endda værre – ja faktisk værre for selv it manden syntes maden er pwadder!!!

Nå, nu skal vi spise – caio!

Det Er Jo Helt Pinligt….

14/01/2013 By: DeirdreAnnRoberts1 Comment

SÅ dårlig jeg er blevet til at blogge!

Og det er bestemt ikke fordi jeg har mindre på hjertet (eller hjernen) jeg er bare total smadret hver evig eneste dag, og oven i det har jeg to andre blogs jeg også skal skrive, den om mit arbejde så jeg kan bevise jeg har været hernede når jeg kommer hjem og den som er it manden og min fælles dagbogsblog til familie og venner.

Jeg prøver at være påpasselig med at skrive hver dag på min arbejdsblog, jeg kan jo stadig huske hvordan visse folk betvivlede mine evner og strabasser på caminoen da jeg kom hjem og jeg kunne jo ikke så godt vise dem denne her blog for at få sandheden frem, som bevis så dét er jeg meget obs på ikke sker denne gang! ERgo skriver jeg under mit eget navn.

Men jeg savner stadig at være herinde, at være Deirdre-Ann og bare skrive som jeg tænker uden at lægge mere i det end som så…

Lige nu har jeg forskanset mig i vores soveværelse, hende den afrikanske trunte vi har lejet huset vi bor i af, har det med at komme “og besøge os” i et par dage afgangen. Dvs. hun syntes naturligvis det er herligt at få en husleje for et hus som hun så stadig kan bruge som det passer hende – hvilket hverken it manden eller jeg syntes! Det er da dybt uforskammet!!!

Tænk hvis jeg også lige kom og sov i min lejlighed mens jeg lejede den ud, eller på gården dengang jeg kunne leje den ud!!! WTF! Det kan man da bare ikke!

I fredags handlede it manden og jeg stort ind, bla. købte vi en hel pakke toastbrød. I dag da vi stod op og skulle ha morgenmad var alt brødet væk….

Og nu, ja nu er vores udlejer her i huset – tror hun er på vej til at køre hjem igen, men jeg orker hende bare ikke. Helt seriøst, jeg er SÅ smadret når jeg får fri at jeg bare gerne vil være alene – ikke at der er meget andet at lave omkring her, men det er faktisk hvad jeg gerne vil.
Bare mig og min dejlige kæreste – som stadig er dejlig!

Her de. 20 Januar er det ét år siden it manden skrev og spurgte om jeg tilfældigvis kunne lege hvis han var i København, det er den dag vi tæller os som kæreste fra – selv om vi eller jeg, faktisk først afkrævede ham et svar d. 5. marts på hvorvidt vi var kærester eller ej, fordi jeg ville være 100% sikker og ikke ende som dengang med Kunstmaleren der efter halvandet år ikke mente vi var kærester og det bare var noget jeg troede…..

Jeg har mange ting at fortælle men jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte – vidste du feks. godt at jordmødre hernede Kenya slår de fødende kvinder mens de er ved at føde? At de klipper deres mellemkød for et godt ord?
Det er HÅRDT at se, det kan jeg lige love dig for – derfor er jeg ualmindelig taknemmelig og glad for at jeg fra starten af fik sagt at jeg ikke arbejder i weekenderne – jeg har bare så meget brug for at ha min alenetid væk fra lugten af det æklige rengøringsmiddel de bruger til alt – og trust me der er ikke særlig rent det til trods!

Her er lidt billeder, kan mærke jeg sidder og er ved at falde i søvn på trods af at klokken kun er 17.55 Kenyansk tid – vi er to timer foran Danmark.

Her er hvad der svare til ca. 1100 dkr i Kenyanske schillings – det er helt vildt så mange penge der skal til ingenting og så er deres penge mega ækle, total brunlige og fedte fordi der er så stor infaltion i den kenyanske økonomi, som samtidig er en af de bedste i Afrika!

Vores oven ud lækre seng da vi tog på weekend for at fejre jul – OMG hvor var det bare det LÆKRESTE STED JEG NOGENSINDE HAR VÆRET! Jeg troede slet ikke der fandtes sådanne steder og slet slet SLET ikke i Kenya!

Her er vi på besøg i et dyrerefugie hvor dyr der er blevet forældreløse som små, udsat for mishandling eller krybskytteri bor og her er et billede af en flok kenyaner som åbenbart ikke aner hvordan man skal behandle dyr for de smed både sten og træstykker efter aberne – flere børn gjorde det endda mens forældrene stod og så smilende på…… Det skulle fandeme lige ha været mig der smed sten efter dyrene på gården da jeg var barn…. OMG hvor var Far blevet vred!

Et dårligt billede af en lille abeunge til højre i billede

En trillebøre med en død ko i – som løverne og geparden skal ha

Her bider geparden it manden – men heldigvis ikke alvorligt, tror nu nok han ville ha syntes det var sejt hvis han havde haft et gepard ar på hånden 🙂

Hvis du troede at de gammeldags strygejern som oldemor og mormor brugte, dem hvor man fylder varmt kul inden i er gået af mode, så tro om igen. De findes i bedste velgående i Kenya!

Der kan være meget på en cykel her er en dame med en mega sæk med løg på skødet og en mega sæk med mejs ovenpå

Vi har fået en rengøringsdame som har en lille pige på 1 år, da vi var i et supermarked købte vi de her fire sæt tøj til hende. To kjoler, et strikket sæt og et fleece sæt – kenyanerne syntes jo det er koldt hernede nu da det er vinter – her er nærmest 25-28 grader hver dag!

Her er jeg ved at ofre min undertrøje så it manden kan få et kaffefilter til sin kaffe (P.S: er vores sengetæppe ikke heftigt? Leopard prikker i syntetisk stof…..jow jow)

Klippe Klippe

Så hældes der kaffepulver ned i tragten med min afklippet undertrøje…

Og så kogt vand oveni – Det som er pudsigt er at It manden ikke har set kaffe lavet på den måde før, men både min mormor og min gudmor lavede kaffe på Madam Blå’s kaffekander med et stofkaffefilter i. Dem købte de i brugsen og jeg tror faktisk stadig du kan få dem den dag i dag.

Vi har også haft mus i huset og jeg ved det lyder kyllinge agtigt men efter at jeg har boet på gården og i flere år havde mus til at bo, leve og avle inde i væggen ved siden af min seng i soveværelset, så er jeg bare lige ved at DØ når jeg høre lyden af mus der fiser rundt – jeg kan SIMPELTHEN IKKE HOLDE DET UD!!! ARghh hvor er det en forfærdelig lyd med forfærdelige minder til følge, så en nat hvor hundene udenfor også gik amok og en myg buzzet rundt kravlede jeg ud fra myggenettet og jagede musen under gulvet og SÅ trampede jeg den helt fucking flad med it mandens nyindkøbte gedeskindssko – OMG hvor det føltes godt! ROOOOO!

Et billede fra hospitalet hvor vi har forsøgt at lægge drop i armen på en nyfødt dreng der ikke ville trække vejret selv. Hans blodåre kolapsede og vi måtte opgive – han døde ca. 10 min. efter at jeg stoppede med at give ham ilt. Jeg har oplevet mange nyfødte der dør men det væreste var da jeg stod og gave en nybagt mor til 6 børn i alderen nyfødt til 16 år hjertemassage i 20 minutter uden det ønskede resultat. Hun døde et par dage før jul.

Jeg ved jeg har lovet det før men jeg vil virkelig gerne være bedre til at skrive – men om ikke før så når vi kommer hjem i midten af februar, så skal jeg ikke skrive så meget på de andre blogs og så får jeg helt sikkert også mere tid og mere alene tid – det er svært at blogge hemmeligt når it manden er i nærheden, bryder mig ikke om at lyve og hvis han spørger hvad skal jeg så svare?

Forresten drømte jeg den anden nat at han slog op med mig da vi kom hjem fra Kenya, jeg drømte at han sagde: Nu har jeg forsøgt at få følelser for dig mens vi var i Kenya og når de ikke er kommet så er det fordi der ikke er nogen følelser” og så slog han op, i drømmen. Det var SÅ realistisk en drøm at jeg vågnede med våde øjne – og selv om han siger at det bare er en drøm så tænker jeg at han måske faktisk ikke rigtig elsker mig…… måske han bare syntes jeg er sød for now…..puha det vil jeg næsten helst ikke tænke på for jeg er faktisk virkelig virkelig glad for ham – og for hans venner og familie, minus den fede ko af en svigerinde.

Nå, øjene er ikke blevet mindre trætte….

Livet i Afrika

27/12/2012 By: DeirdreAnnRobertscomment

Sidder i vores Afrikanske hjem og slår mave – klokken er 13.57 Kenyansk tid, dvs. 11.57 dansk tid idet vi er to timer foran hernede.

I dag har jeg fået fri en time før tid. Normalt får jeg fri kl. 14 og møder kl. 8 – ikke en vild lang arbejdsdag men OMG hvor er det hårdt!

Men der er ikke så mange kvinder på afdelingen i øjeblikket så efter den sidste fødsel og en indlæggelse fik jeg og en anden lov til at gå hjem – mit tøj fra i morges er total drivvådt!
Når det regner i Kenya så regner det – du har aldrig oplevet regnvejr før du har oplevet regnvejr i Kenya!

Det er som om vandet springer op nedefra jorden og rammer dig samtidig med at dråberne kommer oppe fra og fra siden….! Jeg ringede til vores taxi chauffør i morges kl. lidt over 7, det var tydeligt at han sov men han sagde at han var “far away” så han kunne ikke hente mig – bullshit dit dovne æsel du sover bare! Nå, men jeg ringede videre til vores motorcykel taxi mand – guess what, han sov også.

Jeg forstår ikke Kenyanernes mentalitet. Da jeg gik på arbejde styrtet det ned og dem som var på gade forsøgte alle at få en taxi men hvor der normalt er hobetal af taxier og motorcykeltaxier der vælter over hinanden for at få en til at køre med dem så var der måske kun 2 motorcykeltaxier på hele turen ind til hospitalet (som er på 3, 5-3,9 km) og ikke én eneste taxi…..

Hvis jeg nu var Kenyaner og havde en motorcykel og tjente penge på at køre folk frem og tilbage, så stod jeg op kl. 6 og hoppede i regntøjet og klædte mig varmt på og så kørte jeg alle de ture jeg kunne nå uden at ha 50 konkurrenter… men sådan tænker de ikke. I don’t get it.

Nå, men jeg kom ind på arbejde, kun 8 minutter forsent. Jeg endte med at gå på vejen med de modkørende biler imod mig (de køre i den forkerte side hernede) på den måde slap jeg for det tonstunge røde mudder på mine fødder og jeg præsterede at gå turen på kun 28,7 minutter, det er hele 10 min hurtigere end jeg plejer 🙂
Hver dag bruger jeg Runkeeper appen til at holde styr på min tid og min motion. Jeg kan mærke at jeg taber mig ved at bo hernede – maden er elendig for at være storsindet i mit ordvalg!

Selv it manden syntes maden er klam – i weekenden da det var jul kørte vi ned til Kisumu og boede på Impala Ecolodge det MEST FANTASTISKE STED JEG NOGENSINDE HAR BOET!!!
Er du vild – sikke en luksus!! Tænk at der findes sådanne steder i verden og så af alle steder i Afrika!!! OMG!!!

Mande dernede er noget af det bedste jeg har fået i flere måneder og så absolut det bedste jeg har fået mens jeg har været i Kenya – en dag fik vi noget sammenkogt sovs og kød og da jeg tager en bid bider jeg direkte ned i en overhakket knogle fra en ko! OMFG hvor var jeg mikromillimeter fra at gakke indholdet af mine tarme op midt på bordet…. deres kød er bare så mega fucking klamt!!! For slet ikke at nævne deres fisk!

I weekenden har jeg måske taget to kilo på bare i mad – ikke usund mad men rigtig mad. Normalt går jeg halv sulten hele dagen. Til morgenmad får jeg yougurt og så ikke noget før aftensmad med mindre It manden og jeg spiser sammen på byens eneste “restaurant” The Sunshine Bar.

Desværre var julemaden, altså den mad vi fik juleaften mega øv, vi fik fisk i brun sovs med stegte bananer…… det var nøjagtig lige så klamt som havde vi spist her i byen, så det var lidt et hak i trynen når dagene før havde været så fantastiske! Men udover dét så var der simpelthen intet at sætte en finger på der hvor vi boede – det var som at komme i himmelen fra den værste elendighed. Faktisk var det først da mandag hvor vi var ankommet lørdag formiddag, at jeg egentlig selv fandt ud af hvor udkørt jeg havde været rent arbejdsmæssigt – jeg var helt helt flad og brugte faktisk det meste af dagene på at sove og slappe af.

Måske det lyder lidt skarnsagtigt at jeg ikke lavede noget fornuftigt når jeg nu endelig var på et hotel så lækkert som kun de mest glossery magasiner og de største drømme kan fremvise, men jeg var bare så ufattelig træt og udkørt. At træde ind af døren til vores hotelværelse som var en hel lille afrikaner hytte for os selv med ypperste ypperste luksus jeg nogensinde har set!! Sengen var en himmelseng i træ og hele hytten og de tilhørende fællesarealer med pool og bar ud i vandet var holdt i samme stil, rå træ og kun Kenyanske materialer, det var bare så så så så så så så så så SÅÅÅÅÅÅ fantastisk!!!

Hernede er alt der er made in China og af plastik ellers bare det hotteste hvilket jeg total afskyr, så oven i at alting var naturmaterialer, lækkert, rent og luksus så var det lige så stor en fornøjelse at være der, inde i naturparken hvor hotellet ligger, fordi vi slap for at være hoved attraktionen uanset hvor vi går hen. Vi slap for at folk råber Mzungu (hvid) efter os og tigger penge, mad og bare vil røre ved os. Der var ingen beskidte snavset gader og stræder og lorte mad.

Det var bare rent indenfor og udenfor var der en helt almindelig skovpark, som bedst kan forklares med at du går i en dansk skov og ser rådyrene stå og græsse, her var det så bare impalaer (gazeller) og andre fredlige dyr.

Det var helt vildt fantastisk at komme fra byen til naturen, renlighed og god mad. I 4 dage var vi ikke udenfor parken. Enten gik vi ture eller også sov vi (jeg) og sad og slappede af og kikkede ud over Lake Victoria.

Selv It manden havde trængt til at komme væk, hvilket bare gjorde at jeg nød det endnu mere, fordi jeg også vidste at det var godt for hans sjæl og tanker. Jeg havde det virkelig svært med at skulle tænke på at jeg skulle på arbejde næste dag, altså juleaften d. 24 var vores sidste dag, næste dag skulle jeg på arbejde…..arghhh…. jeg ville bare sove mere.

Men nu har jeg både i går og i dag arbejdet sammen med mine to favorit jordemødre og så er det skønt at arbejde – de er sådan nogle store og flagrende afrikanske kvinder der lever og ånder for deres job og for de kvinder de har med at gøre – alle får den bedste service de kan få med de materialer de har til rådighed, hvilket bestemt ikke er særlig meget.

Alt er så slidt og gammelt og beskidt – før jul var der end ikke håndsæbe til at vaske hænder i inde på fødselsstuen – hvilket der heller ikke er på toilettet, så jeg endte med at købe sæbe og lægge frem. Jeg har ikke sagt til nogen at det var mig der har købt det – for jeg gjorde det lige så meget for min egen skyld, fordi jeg syntes det er klamt ikke at vaske hænder når man har været på toilet og ikke mindst når du har stået i moderkage, fostervand, blod og afføring op til albueren – et stykke sæbe med antibakteriel i, koster under 50 danske øre……..

Her er indgangsbilletterne til Impala Wildlife Scanctuary hvor det skønne hotel lå – billetterne i sig selv var fantastiske med guld broderi og på tykt papir, men da hotellet betaler for vores adgang til parken skulle vi aflevere dem da de så ville refundere dem – men vi er ikke sikker på at vi faktisk fik dem refunderet. Men skidt, det var hele opholdet værd!

Vores terrasse ud mod Lake Victoria som i øjeblikket er dækket af Vand Lijler

Badeværelset….

Toilettet – juhuuuuuu der er bræt på!

En vand bøffel feder den i et kølig betonvandhul

En 200 år gammel skilpadde som har hul i skjoldet efter at en mand har brugt den som trækdyr til en stor balje med vand som den skulle trække op og ned af skranten til vandet for at hente vand til ham….. Alle dyrene i parken er her pga. at de er blevet udnyttet, mishandlet eller fordi deres forældre er døde da de var små

En sebra ganske tæt på – jeg må sige at Kenyanerne ikke er for kloge, de lader deres børn komme alt for tæt på dyrene som så bliver vrede og lægger ørene tilbage men dét ved de åbenbart ikke er almindeligt kendetegn for at en hest/zebra er sur så de bliver stående med deres unger! Jeg så også flere børn der, mens forældrene kikkede på, stod og kastede sten efter aber med små unger hængene på maven – WTF!

Aber!!!

Aber lige foran os! 🙂 En lille abeunge faldt ned på jorden under leg i træet og så noget forvirret ud i et par minutter indtil den strøg til tops igen og kastede sig ud i leg 🙂

Vores seng…..

Det hele er så genialt – der er hør på loftet og træ på gulvet, bænken var jeg lige ved at tage under armen! Der kan ikke komme myg ind under myggenettene og madrassen er super soft i forhold til den jernplade vi sover på nu!

Alt det grønne bag hækken er Lake Victoria som er dækket af vandliljer

Vores julekage lavet af restauranten fordi vi havde jul d. 24. december – toppen blev lidt smurt ud men det skal ligne en impala 🙂

Mere smuk og stille udsigt!

Smarte affaldspande som stod rundt omkring. Det er en tønde male i naturfarver – super smart!

Indgangen!

Jeg har lige snuppet mig en – lidt for lang lur – på to timer, arghhh nu kan jeg nok ikke sove i aften! Men anyway det var tiltrængt og it manden kom med ind og lå i ske med mig. Han er så dejlig 🙂

1 2 3 4 5 Næste »

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

Farvel Kapsabet!

Afskedsmiddagen

Det Er Jo Helt Pinligt….

Livet i Afrika

Gamle Blogindlæg

Læs med

Søg På Bloggen