I dag delte jeg semi-personlige invitationer ud på arbejde. Normalt hernede i Kenya hænger man ét A-4 ark op med at man holder fest og så kommer folk hvis de kan eller vil – og som regel skal man betale for at komme med.

Sådan noget går jeg slet ikke ind for og det har jeg aldrig gjort, uanset hvor få penge jeg har haft. Holder man fest så holder man fest, det der med at folk selv skal ha deres egne ting med er dybt latterligt – i min verden, men sådan er vi jo så forskellige.

Så jeg lavede nogle indbydelser på computeren som it manden fik printet ud på en cyyyyber cafe (uhhh!) med store gamle stationære computere og en prik-printer, altså en som sætter små prikker når den printer og når den er næsten løbet tør for blæk kan man tælle prikkerne.

Anyway, på hver indbydelse skrev jeg så navn med kuglepen, foldet dem og satte et dansk flag på der hvor papiret blev lukket. Ergo, semi personligt.

Anledningen er at vi eller jeg stopper på hospitalet d. 25. januar. Så holder vi en fest på det fineste hotel i byen som nok nærmere er et motel men for folk hernede er det über fint og mange vil aldrig ha råd til at spise der, feks. koster en ret ca. 500 schillings hvilket er ca. 32 dkr men når man kun tjener 2000 schillings pr. måned så er det jo mange mange penge og oven i det kommer så drikkevare. Vi bare valgt 4 retter som folk kan vælge imellem da jeg ikke ønsker at der skal være et menukort med priser på.

Folk kan få bøf, pasta, burger eller kyllingeret og så alt lige fra te, vand, øl, rød og hvidvin, sodavand osv.

Efter festen skal vi rejse i ca. en uges tid og så skal jeg til en naboby og arbejde i en uges tid hos en hvid jordemoder som kommer fra Holland, hun har bla. været med til at stoppe volden mod patienter på det hospital hun er på. Bla. er der blevet indført “patientrettigheder” hvilket er total uhørt hernede – det glæder jeg mig usigeligt meget til, tænk engang at jeg kan hejse mig et skridt op af sygehusstigen og se hvordan det er på et af de bedre hospitaler her i landet……

Og så rejser vi hjem – helt hjem til København d. 13. januar!!! FÅÅÅÅÅRK I HELVEDE HVOR JEG GLÆDER MIG!!!
Det bliver bare SÅ godt at komme hjem til et ordentligt hjem, med en god seng, gode dyner, rene håndklæder der ikke er vasket i brunligt vand og at få ALT vasket så det ikke stinker mystisk…..

Årsagen til at vi rejser hjem d. 13 frem for d. 28 som var planen helt fra starten, er to ting. Første er at it mandens gode ven som var og besøge os i sommer, ham med den trælse kone og øgleungerne, bliver 40 år og han vil rigtig gerne at vi kommer, mest it manden men stadig og da vi så samtidig er Afrikatrætte ja så var det egentlig ikke særlig svært at overbevise hinanden om at det var det vi skulle.

Det kostede ca. 2500 dkr. at ændre vores billetter og det syntes jeg er dyrt men på den anden side, vi ville ha brugt flere penge på at rejse rundt og bo på hotel indtil d. 28 da vi ikke har et sted at bo fra d. 1. februar.

Lige nu er it manden ved at vise vores husalf hvordan man laver med UDEN deres nasty cooking fat som bruges i kilovis hernede – jeg sværger, der er måske 20 meter hylder i supermarked og i alle boder med cooking fat og hylderne går fra gulv til loft. SÅ VAMMELT og OMG hvor får Kenya et kolesterolproblem og hjertekarsygdomsproblem om ca. 50 år når de er mere udviklet!! Pwadder!

It manden har med stor omhyggelighed købt den dyreste olivenolie han kunne finde – der var tre at vælge imellem og den dyreste kostede under 30 dkr men det er mange penge hernede og et sted fandt vi organo og nu laves der spagettie kødsovs – det er FØRSTE GANG i to måneder at jeg kan mærke duften af rigtig mad – I’m not lying når jeg siger at deres mad hernede er pis, som i virkelig virkelig fucking dårligt ligesom på Caminoen, måske endda værre – ja faktisk værre for selv it manden syntes maden er pwadder!!!

Nå, nu skal vi spise – caio!