Deirdre Ann Roberts

At Være Forvirret Anno det 21. Århundrede

Verdens mest Honest Blog!

Læs Med

  • Hjem
  • Deirdre-Ann Roberts – hvem er dét?
  • © Copyright
You are here: Home / Archives for 40 Års Fødselsdag

At Være Mig 40+

05/08/2018 By: DeirdreAnnRobertscomment

Først, hvis du har et NemID vil jeg rigtig gerne at du hjælper – ikke kun mig, men faktisk alle borger i Danmark (hvor tit får man lige mulighed for at hjælpe en hel nation med få klik???) med at få Psykiatrien på Finansloven, så det ikke kun er brækket ben og kræft som har behandlingsgaranti, men også alle de sygdomme man ikke kan se, men i aller højeste grad føle.

Du skal bruge dit NemID og gå ind og skrive under på Borgerforslaget om at få Psykiatrien på Finansloven. Det kræver blot få få klik – og der er desværre lang vej til de 50.000 Underskrifter som det kræver at få et Borgerforslag taget op i Folketinget…. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01460.

I skrivende stund er der kun 1293 personer som har skrevet under på at Psykiatrien skal have lovning på økonomisk støtte hvert år, frem for blot lidt penge her og der fra satspuljer – dvs. der er mere end 48.000 mennesker som skal se borgerforslaget og skrive under, inden Januar 2019 – ellers kommer det aldrig op til afstemning og debat i Folketinget. Det ser lige så mørkt ud som mit liv – men hvis du ser denne blog og har et Nem ID, så fisk det lige frem og gør en rigtig god gratis gerning 💛

Og så lidt om alting hvad der er sket siden sidst.

Jeg har postede to posts, men den ene om min Fødselsdag gik jeg total død i. Og den anden, “Glem ikke Hverdagen” er en blogpost jeg har tænkt mig at lave hver måned (ret optimistisk!!) fordi jeg ofte glemmer at fortælle om alle de små ting i hverdagen, men bare plapre løs omkring mine tanker, Psykiatrisk Hospital, min Psykiater-Lærling og mit liv og alt andet lige, så tænker jeg at det må være trættende at læse om, jeg syntes selv det er trættende at skrive om og leve sådan et liv og at have alle de samme tanker, men at skrive dem ned, er min måde at få “renset” hjernen på. Det er mega svært for mig at være alene med alt det her, så bloggen er og har altid været, min ventil, men jeg kan godt læse mig til, når jeg sniger mig til at skimte et par år bagud, at det er blevet en meget tungere, trist og træls blog.
– hvilket jo også betyder at mit liv er blevet tungere, tristere og mere træls…….og dét er det.

Det er som om nogen har pillet låget af et æg der har kogt i mange mange år og nu er det så eksploderet – hvis bare aldrig låget var blevet pillet af, så havde jeg ikke haft det sådan her. Så var jeg aldrig endt på Psykiatrisk Hospital i første omgang, jeg var aldrig started på medicin og jeg havde aldrig lært, først min Psykolog med den blide stemme og derefter min Psykiater-Lærling med de smukke øjne at kende – men truth be told, var låget ikke blevet pillet af, så havde jeg alligevel fået den fuldstændig altødelæggende depression som jeg har lige nu og havde jeg ikke fået medicin for den, og dermed blevet hevet lidt op fra det mørke deprimerrende dyb, så var jeg 200% død et sted mellem Broen i L.A. i 2016 og Ringgadebroen i Maj 2018.

Der har været SÅ MANGE GANGE indimellem dér, hvor jeg har tænkt på at give op i en sådan grad, at det var et spørgsmål om hvilken tanken der kom først, som afgjorde om jeg levede eller om jeg døde – og hvor rasende irriterende det end er, så har min Psykiater-Lærling ligesom ryddet mineskakte for småsten og skubbet til en masse andre store sten, så jeg (irriterende nok!!) kan se lys for enden af skakten. Lys er lig med håb – men der er stadig et gigantisk arbejde foran mig, før den mørke altopslugende mineskakt uden fremtidsmuligheder, er ryddet så jeg kan få et liv at leve, et liv med solskin, glæde og fremtid som andre normale mennesker.

På dage som i går aftes hvor jeg lå i min seng og græd og duttet et blogindlæg med min venstre tommelfinger, dér var min søde Psykiater-Lærling dæleme billig til salg!! Jeg var så ked af det og jeg forstår ikke hvorfor hun har givet mig håbet tilbage, hvorfor hun har tændt lys for enden af tunnlen, når hun ikke er der til at følge arbejdet til døren. Logisk nok kender jeg jo svaret og det er på ingen måder hendes skyld – men jeg har bare sådan en lyst til at bryde ind på Psykiatrisk Hospital, på det kontor hvor vi plejer at tale sammen, hvis jeg lægger mig op af radiatoren kan jeg ikke ses udefra og da ingen bruger rummet, kan jeg ligge dér i fred og ro og finde mig selv, men min Psykiater-Lærling kommer jo ikke ind på kontoret og taler med mig mere, så det er igen en utopisk tanke.

Næste gang jeg er på Psykiatrisk Hospital, vil være d. 29. August hvor jeg skal møde min nye behandler og derefter begynder det ekstremt-sindssyge-fuldstændig-fucking-hårde-LORTE–ARBEJDE med at få en helt ny personlighed!!!! Pice of fucking pie eller not…..

Jeg prøver ikke at tænke på min Gudfar, hver gang han kommer frem i mine tanker, prøver jeg at tænke på noget andet, anything, men det er som om det ikke helt lykkes.

Altså, jeg kan få hans “skikkelse” og hans ansigt til at forsvinde hvis jeg koncentrer mig nok, men hans handlinger, hans ord og ordbrug, hans lugt, hans smag og hans bevægelser (hvor mærkeligt det end lyder) bliver ved med at komme frem i næsten alt hvad jeg foretaget mig.

Feks. så lugtede han altid af sved. Altid. Året rundt. Jeg tænker at alle mennesker nok syntes lugten af gammel sved er ulækker men hvis du tænker dig om, så er der jo alligevel forholdsvis mange mennesker som lugter af gammel sved, og som åbenbart ikke har et problem med det!

Jeg vil SÅ gerne hjælpe hjemløse mennesker, og mennesker der generelt ikke har det godt, og at de er snavset og beskidte og fulde og usoigneret gør mig ikke noget – but the smell though…… hvis de lugter af gammel sved eller ulm hår – hvilket de gør, så kan jeg simpelthen ikke røre ved et andet menneske. Det er mit fysisk umuligt! Kvalmen stiger op i mig bare jeg tænker på det….

Og kaffe…… kaffe er simpelthen SÅ vammelt!! Jeg kan ikke snuppe folk som har kaffeånde, jeg syntes kaffe er meget mere populær nu end da jeg feks. gik i folkeskolen, men jeg syntes ikke jeg møder folk så ofte nu, som lugter af kaffe ud af munden, som jeg feks. gjorde i folkeskolen. Jeg bad så godt som ALDRIG om hjælp, for jeg kunne ikke udstå den der klamme nasty, nærmest obligatoriske dårlige-kaffe-ånde som alle lærerne havde 🤢

Smagen af kaffe og smagen af pilsner øl, minder om min Gudfar. Han havde kronisk dårlig ånd og smagte helt forfærdeligt og rodet rundt med tungen inde i min mund, på en helt uhæmningsløs måde. Jeg elsker at kysse, men det skal være stille og roligt og hmmm kontrolleret og god mundhygiejne er naturligvis et must – jeg kommer aldrig til at kysse en med dårlig ånde, dårlige tænder, som lige har drukket kaffe, som lige har drukket en pilsner, som ryger cigaretter, som snuser, som tygger skrå…. aldrig nogensinde ever!!

Det er bla. også derfor at jeg altid kun har hvid sengetøj på – for det første ses pletter tydeligt og det er vigtigt for mig at mit sengetøj er plet frit – så når jeg har et sådan uheld her, så ryger sengetøjet af hurtigere end du kan tælle til ti!

 

Jeg væmmes helt ved mig selv når det sker – heldigvis er det mega sjældent og her i det her tilfælde, vidste jeg slet ikke at jeg skulle have min menstruation og derfor vågnede jeg op til det her. Sengetøjet har jeg desuden fået af min Mor, 2 hvide sæt med noget guldbroderi på, som kompensation for at smide mit gamle ud.

Da jeg var yngre, og boede på gården, var min topmadrass altid brunplettet, fordi jeg så ofte blødte efter at min Gudfar havde været på besøg. Jeg er ret lille inden i og han var stor, hvor stor i cm ved jeg ikke man han var helt klart over gennemsnittet og så var han jo aldrig blid og stille, han var altid lige på og hårdt og så flækket jeg bagud, altid. Hver gang. Mit underliv var altid fugtigt og den dag i dag er mit mellemkød helt hvidt af arvæv. Vidste du at hvis man letter den ene balle når man tisser og “trækker” vulva op mod navlen, så kan man udngå at tisse bagud (hvilket kvinder jo gør) og dermed få urin ned i et sår på mellemkødet? Dét svider så de små nerver citre!!!

Men pga. ovenstående, har jeg det svært med menstraution – jeg har det svært med blod i toiletkummen – og derfor glemmer jeg at følge op på at min Monthly Cyclus OG min Clue App fortæller mig at jeg snart skal have menstruation og derfor glemmer jeg at tage bind på og *bum* så står deen på storvask og strygetøj.

Men lad os tale om noget andet – jeg endte faktisk med at give min Psykiater-Lærling et par små gaver. Jeg fik også svar fra min advokat ang §144 i Straffeloven, som siger følgende: “Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.”

De gaver jeg gav til min Psykiater-Lærling er hvad min advokat kalder “taknemmelighedsgaver” og kan på ingen måder, hverken i værdi eller på anden måde, skabe retsmæssige problemer (hvor hende eller for mig) – og blev der det mindste (hvilket han understreget i mailen med en fed linje) så skulle jeg bare kontakte ham. Bum.

Så her er hvad jeg gav hende.

 

3 Dinoer. Yep. 3 gamle hule dinosauer blev udhulet, spraymalet i tørstige farver og fik plantet en sukkulent i ryggen. Måtte dog købe mig en skalpet til papirklip for at kunne skære pænt. Så jeg endte med at lave mig selv et lille værksted, ude på mine forældres gård, ud af et gammel sybord der har været min søsters og som der allerede var maling på.

 

Min Gudfar ville flippe fuldstændig UD (!!) hvis han vidste at jeg klippede i hans gamle kornsække og brugte dem som bund til sukkulenterne – det var mig en FRYD at klippe i dem!!!!!!

 

 

Så efter at have vasket de gamle legetøjs dinosauers rene for fedt-fingre, maste rosiner og indtørret spyt, blev de grundet – og for at de også kunne være fine under fødderne, hang jeg dem til tørrer. Der gik lidt sport i at findee ting jeg kunne bruge, blandt alle de ting jeg har stående hos mine forældre – udfordringen er bare, at langt de fleste ting ikke er mine mere.

Alle tror alt “ragelset” er mit men i virkeligheden er det mine søskendes – de har bare lykkeligt glemt at de har ting derude.

 

Jeg ville lave én stor guldfarved dinosauer med små krystaløjne, men guldmalingen ville simpelthen ikke tørrer, de blev ved med at være fedte og jeg kan ikke huske hvilken maling jeg brugte for ca. 20 år siden, da jeg lavede noget ligende, så når jeg engang får tid igen (og RO!!) så bliver mit næste projekt at finde en god guldmaling til plastik, som faktisk vil tørrer.

 

Og sådan her så de 3 færdige dinosauer ud inkl. sukkulenter. Jeg tror hun blev rigtig glad for dem – og det var faktisk en virkelig stor fornøjelse at lave dem. Det er ÅR siden jeg har haft et “værksted” hvor jeg bare kunne lavet noget, og så gå fra det og komme tilbage et par dage senere (når jeg havde kørt 35 km ud til mine forældres gård that is) uden at nogen står og brøler mig lodret ind i hoved over at jeg roder og skaber uorden og piller ved ting der ikke er mit eller maler på gulvet, på bordet etc.

Jeg vil simpelthen have lov til at arbejde og forladet det og så komme tilbage UDEN at nogen skal diktere om det er korrekt eller ej. Fuck om jeg gider at nogen skal fortælle mig hvordan mit værksted (liv, lejlighed, bil etc.) skal set ud. Jeg ejede jo gården på papir men det var ca. også det eneste jeg ejede. Så fordi jeg aldrig måtte noget, har jeg ikke arbejdet med værktøj og kreativitet siden jeg havde kolonihaven.

Jeg må ikke have et værksted hjemme hos Far og Mor, selv om der er rigelig med plads og det er meget tættere på end deres gård, men skidt, jeg kører gladeligt ud på gården – for inkl. i gårdens primitive værksted, er roen og det faktum at jeg ikke bliver forstyrret. Minusset er at der ingen toilet er og at jeg ofte skal tisse og nogle gange lave bummelum. Men så tisser jeg i en blomsterkrukke fra IKEA og tømmer den udenfor når jeg går, tørrer mig med vådservietter og når jeg skal lave 💩 så gør jeg det oven på en pose, tørrer mig, vender vrangen ud på posen så jeg nærmest har en hunde-pøllepose og den tager jeg så med mig hjem og smider i skraldespanden.

Primitivt men det virker og det er det vigtigste for mig. Andres mening er underordnet.

 

Og sådan endte de med at se ud, her fotograferet på toppen af min bil, på mine forældres gård.

Og så besluttede jeg mig for at forstørrer nogle billeder jeg har taget, ude på Psykiatrisk-Hospital, når jeg har gemt mig i haven (parken) bagved, fordi livet gjorde (og gør) ondt. Min Psykiater-Lærling sagde til mig på et tidspunkt, at jeg skulle begynde at tage billeder igen, så det gjorde jeg (lidt) og nogle af dem blev ret gode (i min egen bias optik) og da jeg ikke vidste om hun ville syntes det var kamp mærkeligt at få gaver af en klient-patient og dermed ikke vidste om hun ville beholde billederne (eller dinoerne) sørgede jeg for at billederne var i en laminat ramme som ikke kan lave splintre og at glasset var lavet af plastik (pvs) så det ikke kan knuses og skærer nogen.

Det samme med dinosauerne – ingen af delene kan skade nogen – jeg tror at min Psykiater-Lærling beholder billederne og dinosauerne, det sagde hun men det kan jo godt være noget hun siger for ikke at gøre mig ked af det, men anyway, selv hvis hun ikke beholder dem, så kan de hænge et eller andet sted og minde folk om at der er smukke steder, selv når Psykiatrisk Hospital ser aller aller mørkest ud.

Det sidste billede ☝🏻 har jeg som screensaver på min computer. Det er taget den dag jeg fik min diagnose, en på mange måder rigtig dårlig og fremtidsknusende dag, men samtidig også en dag hvor mange ting gav mening eller begyndte at give mening. Og en ny slags fremtid (måske) kan blive en realitet.

En ting er i hvert fald sikker, havde jeg ikke startet på ny medicin og blevet så psykisk og fysisk påvirket af skiftet og havde jeg ikke samtidig fået en diagnose, så havde jeg ALDRIG fortalt Far og Mor om Psykiatrisk Hospital i det omfang de ved nu og min Gudfar var ALDRIG NOGENSINDE EVER EVER blevet nævnt!! Dét ved jeg helt sikkert inde i mit hjerte. Skammen og hemmeligheden lå alt for dyb i mig.

At de nu i dag ved besked ang. ham og jeg er super hårdt og flovt og skamfyldt og på dage som i dag kan jeg næsten ikke rumme det – men på mange andre punkter har det bragt gode ting med sig.

Feks. forlanger Far og Mor ikke så meget af mig mere. Det er svært nøjagtig at sætte en finger på det og sige at “dét” der er gået væk, forsådan er det ikke, de er stadig irriterende og Mor ringer rigtig meget, også selv om jeg smser klokken 05.00 om morgen og skriver at jeg tager en “Deirdre-Ann dag” men de punker mig ikke hele tiden for, hvad min plan med livet er, hvornår jeg skal have børn, hvorfor jeg ikke dater – og bedst af alt, de taler ikke økonomi med mig mere!! Det er SÅ befriende!!

En ting er at have dårlig økonomi, en anden ting er at blive mindet om det 24/7 af alle andre end dig selv – dét er ultra hårdt!! Lige nu har jeg alt for mange penge på min konto, som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med, men på Mandag tager jeg ud til Mor og Far og så skal vi lige have styr på det med de penge de har overført.

Min bror fra Østrig er kørt hjem i dag, så nu er der ro på i huset igen. Og så skal jeg lige vide hvad betingelserne er, hvad de forventer osv. og om det er noget jeg kan og vil acceptere. Jeg vil naturligvis gerne have en sund og god økonomi, men jeg har haft en dårlig økonomi i så mange år, at det faktisk ikke spiller den store rolle for mig mere, jeg er ligesom blevet imun – og hvis en god og sund økonomi, kommer på bekostning af “noget” som er udefinerbart, ligesom med min Gudfar, så ellers tak!! Så skal jeg overhoved ikke være med!!

Jeg vil heller samle flasker og sælge ting via dba.dk og overleve på den måde, end jeg vil fysisk sælge min krop og psykisk sælge min sjæl. Dét punkt er overhoved ikke åben til debat. Nu eller i fremtiden. PUNKTUM.

Anyway, det endte med at se sådan her ud aka to ruller bogbind senere. Og så kom vi til den sidste Tirsdag med min Psykiater-Lærling med de smukke smukke øjne. Jeg kan ikke rigtig huske hvad vi tale om, men jeg kan huske at jeg forsøgte ikke at græde – jeg kan faktisk heller ikke huske om det lykkes?

Vi talte lidt mere om mine forældre, som jo havde været til forældremøde hos hende d. 11. Juli, vores sidste samtale var Tirsdag d. 17. Juli – en dag jeg aldrig vil glemme. En skelsættende dag, med slut på noget hårdt og smertefuldt og start på noget udefinerbart nyt.

Min psykiater-lærling sagde bla. til mig, efter forældremødet, at min Mor og jeg var et “dårligt match” fordi min Mor var sådan en som havde svært ved at være i smerten, som var hurtigt videre, som mente at motion aka gåture var det som skulle til for at lægge dårlige ting bag sig. Min Mor er meget anderledes end jeg på mange punkter og min Psykiater-Lærling kunne godt se hvorfor vi ofte og specielt da jeg var teenager (!) havde ramlet ind i hinanden i gigantiske skænderier.
– selv om det lyder rigtig grimt når andre sidder og siger ovenstående om ens Mor, så var det på mange punkter også rigtig befriende at hører at vi “bare” er et dårligt match og at det dermed ikke er MIG som der altid er noget galt med!!

Hele mit liv, vitterligt hele mit liv har jeg tænkt at jeg gjorde noget forkert, at jeg var forkert osv. siden jeg ikke kunne få mig mor til at forstå, se mig, lytte til mig, hører mig. Det har nok været den største frustraion i mit liv. Ever. Jeg talte og talte og Mor  tysset på mig i ét væk, så talte jeg noget mere og noget højere og mor tysset igen og igen på mig, så råbte og skreg jeg, smækkede med dørene og græd og Mor og Far råbte af mig, tyssede på mig og rettede på mig.

Men nu ved jeg hvorfor – det er ikke pga. mig og det er ikke pga. min mor – vi er gode nok som vi er, hver for sig. Vi passer bare ikke rigtig sammen. Lidt ligesom olie og vand.

Min mave er gået fra at være en lind strøm af ildelugtende gylle der bare er løbet ud af mig flere gange om dagen, til at minde om en ged der står og skyder runde kugler ud i en lind lystig strøm – bortset fra at mine “gede lorte” er på størrelse med en hasselnød, helt glatte og ingen ende vil tage. På én og samme dag, præsteret jeg at gå på toilet 4 gange og fylde kummen så meget at vandet sank og mine gedelorten lå øverst – det er mig en GÅDE hvordan min krop kan producerer så meget lort!! Mine tarme er total ømme helt op under mine bryster, de strammer som om de er fyldte og når jeg så har været på toilet, så smerter min krop, mine tarme, og hele maveregionen, som om alt inden i, først er ved at falde på plads, falde ned hvor det hele hører til – og så går der et par timer, så skal jeg på toilet igen og det hele starter forfra igen.

Folk der har almindelig regelmæssig afføring, helt uden smerter, helt udeen problemer, ved slet ikke hvor heldige de er!!! Jeg glæder mig til min røv er helt almindelig igen……

Og appropo almindelig, i hmmm tirsdags eller onsdags eller en dag i ugen der er gået, gik jeg ned og byttede mine gaver – jeg satte alle pengene ind på en opsparings konto.

Jeg fik en masse kontanter af Far og Mor (!!) 2000 kr i cash af min Mors ene lillebror (min onkel) og af min anden onkel, min Mor’s yngste bror, fik jeg en gul George Jensen Damask dug. Jeg samler på mågestellet, og gul og blå er bare ikke et hit sammen + at jeg hellere vil have en mågedug. Så jeg søgte på nettet og fandt en gammel damask mågedug til 280 Kr, som er næsten 3 meter lang!!

Jeg fik pengene retur for dugen, selv om min Mor syntes jeg skulle købe George Jensen Damask sengetøj, men da jeg stod i butikken og så at et sæt kostede næsten 1000 kr og jeg med de 2 sæt jeg allerede har fået af min Mor, nu har 6 sæt i alt, så besluttede jeg mig for at sætte de knap 1000 kr dugen kostede, ind på min nye opssparingskonto, sammen med de 2000 kr.

Jeg byttede også de to sæt Marie Jo undertøj jeg fik af mine forældre – min krop er fed og slasket og selv om jeg ville ELSKE at gå i lækkert MarieJo undertøj, så er det ikke nu jeg skla købe eller prøve undertøj, så der kom lige 1000 kr mere ind på kontoen.

Jeg fik en fin lille skytsengel af min hvalp Ella i Fødselsdagsgave i rødguld. Jeg er kun til gul guld, så jeg gik ned for at få den byttet til en gul skytsengel men det havde de ikke – jeg lagde derfor 5 kr mere til og fik et par super fine guld ørenringe 💛

 

 

 

Og appropo ørenringe, jeg vil rigtig gerne have lavet en targus piericing mere. Jeg fik lavet denne her da jeg rejste til København for første gang, som et minde om at jeg tog et stort skridt og gjorde noget KUN for mig. Det var da jeg startede som Guldsmed. Da min Gudfar døde ville jeg egentlig have lavet en mere i det andet øre, eller det ville jeg allerede dengnag denne her blev lavet men jeg fik så massivt meget betændelse i øret og ned af kinden, at jeg simpelthen droppede at få i den anden side.

Så, da min Gudfar døde besluttede jeg mig for at få en mere i den anden side, som et symbol på at nu var jeg fri, men jeg følte mig ikke fri, og desuden, ham som piercede mig dengang, her i Århus, inviterede mig senere i en swinger-klub og når jeg den dag i dag møder ham på gaden, så spørger han altid, konstant, hvornår jeg kommer forbi for at blive piercet færdig og så blinker han så gustent…. mind you, det er næsten 20 år siden jeg fik ovenstående piercing, så jeg er blevet ældre og dét er han også – så hvis vi nu leger at han var voksen allerede dengang hvor jeg blot var i starten af 20’erne, hvor klam en gammel swinger stodder tror du så ham pierceren er nu??? 🤢

Ergo, skal jeg ikke pierces i Århus!!

Men altså, tilbage til min store bytte dag, jeg valgte at gøre noget for mig mig og jeg kunne næsten se min Psykiater-Lærling sidde som en semi-gennemsigtig udgave af Karin Nellemose der spiller den “Grå Dame” i Baronessen på Benzintanken og smile sit smil mens hendes hænder ligger i skødet, venstre tommelfinger puttet i håndfladen mens hun retter på sine ben. Hun ville være SÅ fornøjet over mig 🍺😉

 

 

For efter at have byttet de forskellige ting og hentede min nyindkøbte 50 år gamle George Jensen Damask mågedug i Magasin’s pakkepost OG købt gaver til min lille niece, gik jeg på pub. På en højhellig hverdag. Og jeg bestilte en STOR hvedeøl.

Og det føltes slet ikke forkert. Det følts faktisk så godt, at jeg gjorde det igen i går, Lørdag. Der tog jeg min computer med, bestilte en burger, og holdt en lille fest for mig selv med burger, øl og computer på en pub hvor jeg kunne være mig selv men samtidig se andre mennesker og livet som gik forbi udenfor. Det var en velsignelse OG deres toiletter er rene – rene på en måde som jeg kan acceptere!! Hvilket var ret heldigt, for jeg gjorde brug af dem ret mange gange….. 🐐

Og appropo Niece, d. 22. Juli lidt i 05.00 om natten, fik jeg en Niece 🍼 🇩🇰❤️👶🏻 Hun var lille bitte, lidt over 2 kg men noget så fin og perfekt. Min svigerinde mistede knap 1,8 liter blod og er virkelig bleg og træt men bortset fra dét (ikke at det er en bagatel men i forhold til alt hvad der kan gå glat) så er alting godt.

Og jeg købte bla. en lille trolly kuffert til hende med små dyrebørn på, fordi “Kronprinsesser rejser med stil, fra første dag” som jeg skrev på kortet. Så jeg har egentlig givet hende gaver men nu har jeg i alt 3 gaver herhjemme til hende….. og hun er kun lige blevet 2 uger og én dag.

Jeg købte denne lille pinke dådyrs vågelampe med et lille hvidt hjerte på rumpen (ses ikke så godt her på billede) og rystekuglen som også lyser og som også har et rådyr inden i. Sagen er den at min Mormor’s søster broderet et lille rådyrs billede til mig da jeg var lille – jeg har det et sted, ved bare ikke lige hvor – da alle trode jeg ville blive til drenge nr. 3 var sløjfen om halsen på rådyret blå. Det hang på mit værelse hele mit liv.

Og nu da min lillebror er blevet Far, til en pige som bor lige i nærheden af mig, har jeg besluttet mig for at kører temaet videre og det er jo ufatteligt hvad man kan få med små dådyr til børn!!! 💛 Det har jeg virkelig aldrig lagt mærke til før!!! Og jeg har aldrig selv ejet en rystekugle, OMG hvor jeg ønskede mig en som barn!!!

Det var forresten mega varmt på min Fødseldag. Jeg har taget sådanne billeder her de sidste par år, bare for at huske dagene fra hinanden

Jeg fik forresten også en fuld kropsmassage dagen før min fødselsdag, det var min mor der havde bestilt det. Virkelig sødt men jeg faldt i søvn under massagen – “pudsigt nok” var indgangen til massørens klinik, i samme opgang som CMS Århus….. dét tror jeg ikke nogen havde tænkt over, jeg fik et chock da jeg blev ført derhen – tænkte om alle nu vidste besked og hvad de nu havde i ærmet…

men jeg skulle i stedet for op til en massør min Mor havde fundet – jeg ved godt man ikke kan tillade sig at være kritisk eller brokke sig, når man ikke har ønsket sig noget – så det næste jeg skriver er ikke brok eller kritik, det er blot en observation: Jeg går jo hos en Krano Sakral dame, når jeg har råd. Faktisk havde jeg bestilt en tid Fredag d. 20. Juli som en gave til mig selv, før jeg vidste at jeg skulle være klar til noget hemmeligt Fredag d. 20. Juli.

Og når jeg nu er så glad for at gå hos hende, men ikke gør det så meget fordi jeg syntes 600 kr er mange penge, så tænker jeg lidt på, hvorfor der ikke er bestilt en tid hos hende til mig? Alle ved jeg elsker at gå der, jeg har endda givet mine brødre gavekort dertil – jeg er tryg og i min comfortzone når jeg er hos Kranio Sakral damen. At gå ind i en klinik, oven på CMS og tage tøjet af foran en fremmed dame……not so much min comfortzone.

Men igen, blot en observation. Og nej, jeg syntes ikke hun var speciel god eller speciel dårlig. Hun var bare en massør og jeg faldt i søvn fordi jeg var beruset efter at jeg havde fået én øl ved åen, hvilket faktisk var højdepunktet på dagen. Klaverspillet på Salling Rooftop og massøren var faktisk lavpunktet hvis jeg skal være ærlig – men dét kunne jeg ALDRIG drømme om at sige til min familie/mor!!

Dagen efter min Fødselsdag, altså d. 22. Juli, startede jeg med at gøre rent klokken 10.00, pt. bor den Olympiske Guldvinder i sejlsport fra USA i min lejlighed – hele Århus er i Hempel Kapsejllads humør og jeg ved personligt hvor langt de fleste hold bor, da jeg har gjort knap 8 lejligheder klar til deres indflytning, heraf 3 af vores egne. MEGA hårdt, for de kom jo alle sammen på ca. samme dage (d. 20-22. Juli) og de rejser alle sammen d. 12-13. August….. hvem sagde vasketøj??

Men det betød også at jeg fik sat mit super grimme porcelæn fra Gården ind i min udlejningslejlighed og dét som var så sjovt, altså ikke “Ha Ha Ha” sjovt men pudsigt sjovt er, at porcelænet er pakket ned, d. 22. Juli 2006….. og jeg pakkede det ud d. 22. Juli 2018….11 år senere.

Klokken er mange, det er søndag aften d. 5. August 2018 og klokken er 22.50. Jeg har en lang uge foran mig, med skype møde ang. månedsrapport på vores Google Analytics, Bryllup i København Onsdag (og køretur t/r) Arbejde på Skanderborg fredag og FORHÅBENTLIG en sjov dag på Skanderborg Lørdag.

Ellers skal jeg faktisk bare forsøge at finde en ro inden i. Juli har været sindssyg hektisk på den trælse måde, jeg har hadet den måned siden vi gik ind i 2018 og den blev nøjagtig så træls som jeg havde frygtet men pga. forældremøde og mine forældres viden om min Gudfar og mig, fik Juli måned lige et los mere og blev dét værer. Jeg håber ALDRIG jeg oplever en måned som Juli igen – ikke at jeg faktisk kan se at det kan blive fysisk værer. For jeg har ikke flere hemmeligheder, jeg er helt blottet.

Og træt og min mund gør ondt igen – den har ellers været “stille” et stykke tid, lang tid nok til at jeg tænkte “Hov! Jeg havde helt glemt at min mund gjorde ondt” da smerten kom igen, om det så er dage eller uger vi taler om, ved jeg ikke men nu har jeg ondt igen….

Jeg har tænkt på – men ikke besluttet endnu – om jeg skal forsøge at begynde at tabe mig lidt fra næste uge af (når Skanderborg er overstået) Er ikke så glad for min store mave…. men kan heller ikke overskue de store omvæltninger, regler og retningslinjer. Bare tænke lidt på hvad jeg spiser frem for – som i går – at spise 6 Mars is på 30 min….

40 År.

02/08/2018 By: DeirdreAnnRobertscomment

I grove træk har min 40 års fødselsdag forløbet sådan her:

Fredag havde jeg fået besked på at jeg skulle være klar klokken 09.00, så det var jeg. Dagen før, om torsdagen var min bror fra Sverige kommet hjem og jeg havde brugt flere timer på at gøre lejligheden ren – jeg nægter vitterlig at vågne op på min Fødselsdag og se at min lejlighed er beskidt.

Så opvasken var taget og køkkenet strålede, badeværelset var hermetisk rent (ELSKER badeværelser!) Jeg havde vasket gulvet på knæ, så der var virkelig ikke ét eneste forkert hår, nullerfnug eller død hudcelle nogen steder. Jeg havde også vasket både mit badeforhæng (og strøget det) og min badeværelsesmåtte (fra Bed, Bath and Beyond i San Antonio, Texas) Mit lille men funktionelle badeværelser var bare pefekt til den første morgentissetår som 40 årig!!

Hele lejligheden var ryddelig til UG – der var tørret støv af over alt, gulvet var støvsuget efter alle kunstens regler – og så tænker du måske, er det en kunst at støvsuge? Ohh yes, når dit gulv er knap 100 år gamle ubehandlede skibsplanker, hvor fugen er stivnet og falder af i flager og efterlader store hulrum der kan rumme alt fra hundehår til tabte indtørrede ærter, husstøvmider og andet klamt, så er det en kunst at støvsuge, så det ikke længre “klirrer” op igennem røret på støvsugeren. Jeg brugte endda det runde mundstykke med hårene på, som ligger i låget på langt de fleste støvsugere – ned i fugerne med hårene og så suge alt op.

Min lejlighed er max 40 kvm. på en god dag, måske endda mindre, men den tager knap 30 min. at støvsuge når alt skal trækkes ud fra vægen og alle fodlister skal tages. Og jeg fik det gjort, trods kronisk træthed og en mave der har besluttet sig for at hårdmave og stramme tarme ikke er noget vi gør i, så nu er vi ovre i en gullig ildelugtende suppe, der vælter ud af mig ca. 2 gange om dagen. Jeg er efterhånden så vant til at have kronisk dårlig mave, at jeg slet ikke tænker over hvad jeg mon kan have spist, for jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke har spist nogen forkert – det er mit hoved og min krop som ikke kan samarbejde og det resultere i at min mave eksplodere.

Mors seneste ide, hvor sød og velmende den end er, er at jeg skal have sprøjten et andet, sundt menneskes tarmflora (pænt ord for siet lort) op i røven for at få en bedre tarmflora selv – jeg ved at det er af bedste mening, men jeg ved også at min tarmflora vil få det bedre af sig selv, så snart jeg har det bedre.

Anyway, alt var rent! Rent sengetøj, nyvasket gulve, ryddelig stue, rent køkken, skønt badeværelset, rent måtte foran hoveddøren etc. Og sådan gik jeg i seng Torsdag aften og Fredag morgen var jeg klar klokken 09.00, selv om jeg utrolig gerne ville have sovet videre.

Ingen kom klokken 09.00 og klokken 09.09 gik jeg ned på gaden, hvor jeg mødte min Mor, Svigerinde fra Sverige og min lillesøster, de så helt forbavset ud – de kunne ikke finde ud af hvad dørkoden var – så det var lidt heldigt at jeg gik ned.

Oppe i lejligheden fik jeg en masse gaver, bla. tøj fra min søsters firma af mine forældre. Jeg orker faktisk ikke at få mere tøj, jeg elsker at være fin men savner selv at vælge mit tøj, også selvom jeg ikke havde givet dem nogen ønsker at gå efter. Jeg fik først prøvet tøjet d. 1. August pga. stress, menstruation og følelsen af uro i kroppen.

Jeg fik også 2 sæt undertøj fra Marie-Jo, som jeg også endte med at bytte. Igen, jeg kan simpelthen ikke overskue at købe og prøve undertøj, der er ca. 25-30 grader hver dag, min krop er størrer end jeg selv har lyst til at indrømme og jeg føler mig helt forkert på alle punkter. Undertøj er noget jeg elsker og jeg kan sagtens mærke forskel på H&M’s og så MarieJo, men jeg orker det ikke. Så jeg byttede det hele 1. August og fik knap 1000 Kr ind på min konto. Det var lækkert, også selv om jeg faktisk godt kunne have brugt nye trusser og specielt en ny sort bh. Den jeg har nu, fra H&M skaver og laver mærker under mine bryster og er bare træls, det er som om bøjlerne står på min krop og brysterne bare sidder, så bøjlerne gnaver og gør ingen gavn. HADER Bh’er!!

Hvad fik jeg ellers? Jeg er helt blank – det har iøvrigt taget mig over 12 dage at skrive ovenstående…….. I M P O N E R E N D E! not!

Jeg fik også en fin buket med solsikker, jeg har faktisk aldrig fået en solsikkebuket før – desværre holdt den ikke så længe, sikkert fordi den løb tør for vand og jeg kunne ikke overskue at skifte det, klippe nye friske snit på stilkene og alt det man bør gøre, så de røg ud efter et par dage. Jeg er bare flad. Og jeg glemte at tage et billede af den.

Så gik vi alle ned på Sallings Rooftop og spiste morgenmads brunch – det var virkelig hyggeligt og vejret var kanon. Senere kom der en mand og spillede klaver – det betød at der kom mellem 400 og 600 mennesker op på taget. Lad mig bare sige at klaverspilleri ikke lige er mig. Ikke den her slags i hvert fald. Heldigvis var det heller ikke Mor’s så vi gik. Jeg nåede dog at stå, som den eneste, og kikke udover Århus’ tage ude på udkiksafsatsen. Jeg tænkte flere gange på hvor langt der var ned og om jeg 100% ville død hvis jeg sprang. Jeg så også vigtigheden af at lave sit tag sikkert mod måger, for hvor var der godt nok mange tage som var overskidt af mågelort – virkelig en bakteribombe og sikkert også til mega stor irritation for beboerne.

Herefter gik vi en tur ned langs strøget og kikkede på vinduer og butikker – jeg var så kamp kamp træt at hele min krop gabte og snurrede i ét væk, så jeg proklameret at jeg bare måtte ned i 7/11 og have en cola light. Så snart jeg havde taget en slurk, eller 4 var det som om mine kæber slappede af – jeg elsker at jeg ved hvad der kan få følelsen til at gå væk, men jeg hader at det er noget så usundt (og dyrt) som coca cola light. Jeg er 72 kg og 159 cm høj. Ikke en god kombi.

 

 

 

Klokken er 18.57 torsdag d. 2. August 2018 og jeg opgiver simpelthen denne blogpost. Det er ikke sket før, men jeg orker ikke fortælle om min Fødselsdag. Jeg orker ikke fortælle om gamle ting der er passeret og som jeg i første omgang egentlig slet ikke havde lyst til. Fuck fødselsdage. Fuck Juli 2018.

Jeg kan ikke rumme mig selv

14/07/2018 By: DeirdreAnnRoberts1 Comment

– hvis du kender følelsen ved du hvor gangske forfærdeligt det er!!
Hvis du ikke kender følelsen, vil min overskrift enten bare være en overskrift på en blog eller intetsigende.

Jeg har lyst til at skrige af frustration, jeg har grædt i flere timer og jeg kan ikke finde ro. MIn lejlighed er et stort rodet kaos, så her kan jeg heller ikke finde ro, mit sengetøj trænger til at blive skiftet og min økonomi sejler.

Her er den rather desperate email jeg sendte til min Psykiater-Lærling kl. 19, hun læser den først mandag, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud af mit indre, til someone who gives a fuck…

“Kære XXX

Jeg er simpelthen SÅ ulykkelig, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke finde ro og er helt knust inden i

I torsdags skændtes mor og jeg over telefonen, hvor til hun siger “….er det egentlig ikke det XXX skulle ha lært dig” Det føltes som et knytnæveslag og jeg endte med at råbe af hende

I dag har jeg gjort en af mine forældres lejligheder rene efter en lejer er flyttet ud og mor insisteret på at komme og hjælpe. Af nøjagtig samme grund som jeg ikke ville have hende til at komme, må ha været nøjagtig den grund hun havde til at komme

Udover at 6 timer i en to værelses med min mor er hårdt på en god dag, så var det noget nærd et maridt i dag. 

Mor spørger flere gange “jammen hvad gjorde han” og til sidst stortuder jeg mens jeg fortæller hende nogle af de mest nederdrægtige og ydmygende ting. Mor fortrækker ikke en mine

Som hun siger så er det jo begrænset hvad han kan have gjort da jeg var lille da jeg jo var netop lille og da jeg flyttede fra gården var det jo også begrænset hvad han kunne have gjort, da jeg var voksen

Flere gange siger hun at “jammen nu er han jo død” som om det løse alt, hvilket jeg til sidst pointerer. Det er som mor ikke forstår at det her ikke bare er noget der går væk i morgen eller til Januar eller med 200.000 kr på kontoen og ikke forstår hvorfor jeg er så ulykkelig

Da vi er færdig og går ned til bilerne giver mor mig et knus og siger at jeg ikke skal tænke mere på min Gudfar, nu bliver alting bedre for han er død. 

Jeg har ikke stoppet med at græde siden og føler mig så fortvivlet og fyldt med uro og selv om du bliver vred, så er det eneste jeg tænker på at dø. 

Lorte lorte liv”

Og nu ligger jeg så i min seng og det hele snurrer, mine øjne kan næsten ikke holde sig åbne, min mund er ét stort flammehav, jeg har en hælrevner der ikke vil hele og som jager op i knæet ved hvert skridt jeg tager, min hage er fyldt med bumser, hudorme og talgknopper (jeg plejer ALDRIG at have urent hud, end ikke en lille bitte hudorm) min mave er gået fra at være en lind strøm af væskende stinkende vand til at være så hård at mine tarme strammer og gør ondt, men intet kommer ud. Mine hænder er ru, øjenlågene hævet og jeg tænker på, hvordan det vil være at dø, bare aldrig mere at føle noget. Igen. Nogensinde.

Jeg tænker også på Norman, som jeg sendte denne sms til i tirsdags, eller var det onsdag? Måske det var torsdag? Fuck do I know, han har læste den og ikke svaret. I so should have known better.

 

 

Jeg er det mest usle ynkelige menneske på Hr. Guds Jord. Og i dag om en uge bliver jeg 40 fucking år og jeg kan ikke finde én eneste grund, end ikke en lille bitte grund, til at leve. Ikke én.

Husbåd??

31/03/2018 By: DeirdreAnnRobertscomment

Her til aften, mens jeg lå prop mæt på sofaen i fosterstilling og så 9 episode (i træk) af “Say YES to the Dress” (mon man kan få en overdosis af brudekjoletv??) ringede min mor for at tale om min 40 års Fødselsdag.
– Fødselsdagen som jeg helst vil glemme overhoved findes.

Da jeg blev 30 år blev jeg fyret fra en radiostation (på dagen…) og nu bliver jeg 40 år og jeg har 0 veninder. Jeg kender ikke en eneste jeg kan invitere.

Jeg har Lita, Sofie og min Radio Journalist Veninde i København, men det er som skrevet, i København Desuden stopper jeg i mit forløb hos min Psykiater-Lærling 4 dage før. Så sikke en fest vi skal ha…..

Krydder dét med at jeg er single, barnløs, har en sygt dårlig økonomi, har et firma der lyder som en gl. Diesel traktor med beskidt oliefilter, jeg har så mange skrammel tanker i mit hoved at jeg aldrig har ro til at tænke kreative tanker – kort sagt, der er ikke ét eneste punkt i mit liv, hvor tingene bare kører eller hvor jeg kan se lys for enden af tunlen, se ændringerne inden for rækkevide.

Med andre ord: Jeg skal under ingen omstændigheder fejer noget – for der er intet at fejre og jeg orker ikke flere hule ting. Min Mor forsøgte at slå på at jeg jo havde min familie, hvilket er korrekt og jeg lyder sikkert som en utaknemmelig lort, men jeg savner ikke min familie, jeg savner mine veninder. Jeg savner at være social med andre end min familie – jeg savner at have noget som bare er mit. Mit alene. Feks. en veninde.

Men det har jeg ikke og jeg sluger så mange klumper når jeg tænker på det, at jeg vitterlig ikke orker flere opkald omhandlende en Fødselsdag jeg bare gerne vil glemme overhoved findes.

Samtalen resulteret i at min Mor bad mig finde en Psykolog så jeg kan få det bedre. Få noget hjælp. Udfordringen her er bare, at hun før har sagt det og at jeg faktisk nævnte det for min Psykiater-Lærling i tirsdags, for hvad siger jeg når min Mor siger sådan??

Jeg går jo allerede et sted og jeg tror ikke at en anden Psykolog vil være bedre for mig, eller vil kunne hjælpe mig mere. Jeg tror ikke der er nogen der kan hjælpe mig, jeg tror at enten så overlever jeg denne her storm i mit liv, dykker ned i bølgerne og svømmer igennem eller også drunker jeg. Det er de to eneste muligheder der er. Hele mit liv har jeg forsøgt at sejle henover havet, at styr min båd på toppen af bølgerne hvilket har været med et meget blandet udfald… og jeg orker ikke mere at navigere i et farvande jeg ikke kender horisonten af, så nu må jeg enten dykke ned og svømme igennem stormen, eller også må jeg drunke.

Pt. føler jeg at jeg er træt af at svømme, at jeg træder vande og muligvis drunker, men så tænker jeg på Michelle, på Synnøve og på Kasper og hvor tillokkende det end er at møde dem igen, så er jeg ikke sikker (mere) på at dét er den vej jeg skal – tænk nu hvis min Gudfar står og venter på mig på den anden side af døden…….. rædselsslagende tanke!!!

Min Psykiater-Lærling sagde at jeg havde to valg mht. min Mor og hendes Psykolog snak:

  1. Enten kunne jeg tage samtalen med hende, altså fortælle at jeg allerede går hos en Psykiater på Psykiatrisk Hospital. Men dét er jo ikke dét jeg kan nøjes med at sige, en sådan sætning vil jo afføde enormt mange spørgsmål – og svarene vil gå videre til min Far og muligvis min søster og så sive ud i ringene i træet. Hvorfor går jeg dér? Hos en Psykiater? Hvorfor får jeg medicin? Hvor længe har jeg gået der? Hvor længe skal jeg gå der? osv. osv. osv. Det hele vil bunde ned i at jeg sagtens kan fortælle dem de her ting, jeg kan måske endda også fortælle dem om min Gudfar – at tale er ikke et problem for mig.Problemer er; vil de tro på mig?? Vil de tænke at dét jeg siger er korrekt, eller vil de (igen) mene at jeg prøver at være et offer, at jeg skaber mig, at jeg skal tage mig sammen, at jeg er utaknemmelig…… og dén kan jeg simpelthen ikke tage lige nu. Og sikkert aldrig. Min erfaring med at fortælle om de her ting, om at bede om hjælp, er enorm negativ, faktisk er den KUN negativ. Ingen har nogensinde troet på mig, før jeg kom på Psykiatrisk Hospital.
  2. Alternativt kunne jeg sige til min Mor at jeg ikke ville tale mere om at gå til Psykolog og så lukke dén dér – hvilket er hvad jeg allerede har gjort flere gange. Resultat: Min Mor venter lidt og så spørger og foreslår hun igen. Og så sidder jeg hvor jeg sidder nu igen; Hvad skal jeg gøre for at få det til at holde op?Min Mor forsøger jo i teorien bare at hjælpe mig, men jeg skulle have haft hjælpen for 20-30 år siden hvis den skulle komme fra hende. Efter at jeg var ved at give op på livet, mødte jeg et psykiatrisk system, som alle steder står beskrevet som i bund, som presset og tæt på nedbrud, men alligevel har de fundet tid til at være søde, varme og hjertegode mod mig – faktisk så utrolig gode at jeg frygter den bratte opvågning jeg får en dag, lige pludselig om snart, når det hele slutter og jeg igen skal stå på egne ben. (Hvilket jeg jo har prøvet mange gange før, og så går det rigtig godt i en periode, hvorefter det hele vælter igen – og jeg kan ikke komme op alene mere)

Så det er mine muligheder – begge muligheder bider sig i røven og jeg kan ikke se en vej ud af dem…….

Efter vores samtalte, som endte med at jeg græd og fik dårlig mave – hvilket måske også kunne skyldes at jeg havde spist en rød peberfrugt, en pakke små mozarella, ris og to stykker laks……..og drukket en liter smoothie inden for en samlet tidsramme af 40 min. Hvorfor kan jeg aldrig begrænse mig?? Dét var dagens eneste måltid.

Men efter samtalen, fik jeg en sms som lød sådan her:

 

Jeg har jo luftet min ide med at få en Kolonihave, eller få et lånebevis på at jeg må låne penge til en Kolonihave – jeg havde dog ikke lige tænkt mig at blive Husbådsejer…… men måske? Jeg husker ikke mig selv som søstærk, men heller ikke som en svagpisser. Det er ÅR siden jeg har været ude og sejle og jeg kan faktisk ikke huske hvordan båden ser ud inden i……. som i overhoved ikke. Jeg er fuldstændig blank.

Men det kunne være en mulighed for at tjene penge på at leje min egen lejlighed ud. Er der toilet i båden?? Det er fint nok at der ikke er bad, det kan jeg leve med i en periode, jeg kan også leve uden tøjvask. Men drikkevand og toilet kan jeg ikke så godt leve uden. Og jeg tror min Fars båd er så stor at jeg skal have et bestemt kørekort for at navigere den, og dét har jeg ikke og jeg har ingen planer (eller lyst) til at tage et sådan. Jeg kan faktisk slet ikke huske hvordan både ser ud lige nu……

Jeg tænker lige over sms’en og vender den med min Psykiater-Lærling på tirsdag og i morgen eller mandag må jeg tage ned og kikke på båden og se hvordan de ser ud, om det er et sted jeg kunne bo de næste 5-8 måneder.

Velkommen til stedet der…

Med GARANTI leverer stavefejl, slåfejl, kommafejl, ord floskler, inhumane tanker, flabet sprogbrug, vulgær tankegang, nedladende omtale af navngivende mennesker og meget meget andet.

Men HUSK, tanker tænker vi alle, og tanker er uden beregning.
Forskellen er blot at jeg skriver mine ned, og at DU VÆLGER at læser med.

Dét skriver jeg om…

#metoo1. Maj2 År i Psykiatrien4. Maj40 Års Fødselsdag365 Dage20132015201620172018AarhusAarhus KommuneAbortAdoptionAdvisorAdvokatAfdeling for Selvmordsforbyggelse RisskovAfføringAfrikaAfsavnAfslagAfslutningAleneAlene HjemmeAlkoholAlzheimerAnalsexAnerkendelseAnikaAnonymAnsigtAppArArbejdearbejdsløArbejdsløsArvAt Elske Sig SelvAyalBabyBabyerBack-Up PlanBadBadeværelseBananerBangeBankBankerBarnedåbBedbugsBedrageriBedringBegravelseBehandlerBenBesøg på 5. SalBideskinneBilBilerBillederBlandet PersonlighedsforstyrrelseBlandingsdiagnoseBlodBloddonorBlogBlog om Senfølger af Seksuelle OvergrebBlog om Senfølger Efter Seksuelle OvergrebBlogsBlokhusBlomsterBlomstertyvBlowjobBlå MærkeBlå MærkerBlærebetændelseBMSBogBo HjemmeBoligløsBolleBom StærkBookningerBorderlineBorderline PersonlighedsforstyrrelseBorgerforslagBrandmandBrassoBraste DrømmeBrevBreveBristede DrømmeBryllupBrækBrændBrændene Mund SyndromBrændte BørnBudgetBumsBurning Mouth SyndromBusByggesagkyndigBækkenbundskuglerBænkBøgerBøjlerBønnebordBørnBørnebogCafeCaminoCaminoenCamino FranceCamino SanabréaCamino Via de la PlataCelleskrabChatChick FlicksChokoladeCoachingComfortZoneComputerConchCowboystøvlerCykelCysterDagbogDagligdag.DaithDanmar.DanmarkDannebrogDannelseDanskerDateDating.dkDaytonaDeadlineDecemberDefektDejavuDementDepositumDepressionDepressions TømmermændDetaljenørdDetaljerDet Lyserøde HospitalDiagnoseDildoDildoerDirndlDirreaDIYDo-it-yourselfDobbelt DiagnoseDollarsDonorkortDronningenDrukDrømmeDrømme. KnirkeDrømme FølelserDrømmer Livet VækDSBDubberDumme MenneskerDysforiDårlig DagDårlige MenneskerDårlig MaveDårlig ServiceDårlig SloganDårlig ÅndeDårlig ØkonomiDårlig ØkoomiDødDøde MenneskerDødenDødsstrafDø MaveEddikeElEllaEmpatiEnhed for Selvmordsforbyggelse RisskovEnnegrammetEnsomEnsomhedEnvirosaxEx-KæresteEx-KæresterEx-KærsterFacebookFagforeningFaktaFakturafamiFamilieFanevagtFantasierFarFarmorFattigFeberFeberfriFejlFejlmelding.FerieFestFesterFestivalFetishFiaskoFiat500Fiat 600Fiat ReservedeleFilmFingerringeFirmaFirmaetFitnessFitnessdamenFlashbackFlaskerFlisemanden i VivildFlugtFlystyrtFlytteFlytterFlyveFlyveturFodFordommeForedragForkølelsessårForsikringerForspist.ForsvundetFortidFortidenFortrydelsespilleForvirretForårForældreForældremødeForældresamtaleFrankrigFravalgtFredagfremtidFremtidenFremtidsdrømmeFridagFridødFrihedFrihedsbudskabetFrihedskæmperFriskFrisørFrk. SikkerhedFrustrationFrygtFryserFråseriFråspengeFrækFuckFucked UpFucking FredagFuldFulde MændFuldmåneFundamentFyretFyringFødselsdagFødselsdag.FølelserGamle BilerGamle DatesGaverGenbrugGenbrugsbutikGenerationsskifteGeocachingGevæksterGeværGlem Ikke HverdagenGlemmer Du Så Husker JegGlædeGod DagGodnatGodt VejrGR20 KorsikaGravidGraviditetstestGrillGrimGruppeterapiGrådGrænserGrønlandGrønlændereGudfarGudmorGuldGulvGårdenGåturGældGæsterGør Det SelvHadHappnHavearbejdeHelligdagHemmelighederHerpesHikeHjemHjertegodHjælpHolmenHovedpineHr. DingDingHr. GudHukommelseHukommelsessvigtHukommelsestabHumorHundeHusbådHvad er SenfølgerHvalerHvedeølHverdagHyggeHåbHårHænge udIdiotiIgnoreretIndbrudIndianerlægenIndlæggelseIngefærølIngen PlanerInkassoInkontinensInstagramIntegrationInternetInvestorInvitationeriphoneiphone 6SIsIt MandenIværksætterIværksætteriJanuarJeansJet LagJobsamtaleJokeJonasJordbærJordemoderJulJuleaftenJulefrokostJulegaverJulelysJulepyntJuletræJuletræerJuniJuta SækkeJyllandJægersoldaterKageKagerKapitalistKarel van ManderKarmaKasperKatKemiKim LarsenKina MadKindnessKirkeKirkegårdenKlamtKlargøringKloakKnivKnuste DrømmeKobberKoderKodereKoldtKolonihaveKommentarKommunikationsproblemerKondomKontanthjælpKorrekturKranio SakralKreativKrigKræmmerKræmmermarkedKuldeKunderKunstmalerenKupforsøgKussomatKvalmeKvinderKæresterKærlighedKøbenhavnKøkkenLang DagLejlighedLeverpostejLillebrorLille SøsterLina RafnLinkedinLisbeth ZornigLivetLivstidLondonLoppefundLoppemarkedLoppemarkederLopperLortLorte DagLos AngelesLuderLudwigsenLufthavnLugterLuksusLyserød BadeværelseLyserødt BadeværelseLysterLyverLånLægeLægevagtenLækkerLængselLøbLøbeskoLøgnLøkkenLønLørdagMacMacBookAirMadMadplanMads HolgerMailsMalagaMaleMalingMarbellaMarkedMcDonaldsMedicinMediehøjskolenMenneskehandelMennesker i SkiverMenstrauationMenstruationMentorMere SexMessingMiamiMichelleMidt Om NattenMin BogMin DødMin FødselsdagMin HundMin LejlighedMin SøsterMisbrugMisbrugtMisforståelserMistroMIT FirmaMit navnMit ÅrMobberiMomsMorMoraleMoralske TømmermændMorMorMortens AftenMotivationMr. DingDingMulberryMulighederMundMusikMyggestikMysteryshopperMågestelMågestelkMåsMændMærkeligMærkelige MenneskerMærkelige MændMøblerNarcassismeNarcissistisk PersonlighedsforstyrrelseNasty DamerNatNaturenNegleNejNeNeNervøsNetværkNGONissanNordeaNorges NationaldagNormalNormanNorman BachNorwegianNoteNote til mig selvNumseNutidNutidenNuvaRingNy BehandlerNye SkoNyhavnNyhedsstalkerenNykreditNytårNytårsaftenNær Død OplevelseNærigNødpræventionNørdOktoberfestOmbygningOnaniOndOndskabsfuldOndtOnlineOnline JournalOnsdagOperationOpgivelseOpkastOpsparingOpvaskOrgandonorOrgasmeOvergreb på Børn og VoksneOvertroiskP-bødeP-RingPakkePanodilPantParisParkeringsbødePengePenge MangelPengemangelPenthouselejlighedPersonlighedPersonlighedsforstyrrelsePhiliphinerPiercingPiercing mod DepressionPigesexPikPilgrimsvandringPilotPinjekernerPizzaPlaymobilPliPodcastPolitikPopcornPostkortPRProblemerProcessPrutPræstPsykiater-LærlingPsykiatrien på FinanslovenPsykiatrisk HospitalPsykiatrisk Hospital RisskovPsykiatrisk Hospital SkejbyPsykisk SygPsykisk SårbarPsykoedukationPsykologPsykopatPyntegrøntPåskePåskefrokostPædofiliRacistRadioRadioværtRealitetRealityprogramReglerRegningerRegnskabRegnvejrRejseRejserRengøringRengøringsdameRespektRestaurantRestepladserRetningslinjerRetroRevisorRinggadebroenRisskovRoRomantiskRoserRåberSalatSalgSamtaleterapiSandhedenSantiago de CompostelaSchmitt Riesling VinScor.dkScoringSeje KvinderSeksuelle OvergrebSeksuelle Overgreb KonsekvenserSelv-KærlighedSelvmordSelvmordstankerSelvomsorgSelvstændigSelvtillidSenfølgerSenfølger af Seksuelle OvergrebSenfølger efter Seksuelle OvergrebSengSengetøjSexSextankerSiden SidstSierra NevadaSingleSjuskSjælenSkagenSkamSkamlæberSkanderborgSkanderborg FestivalSKATSkoSkrammeltankerSkrammel TankerSkrivelystSkuffelseSkyldSkyldfølelseSKYPESkænderiSkænderierSkævt GulvSkøgeSlutningSmerteSms'erSmukSmykkerSneSnestormSnevejrSnotSnottetSnydSofaSolgtSolskinSomaly MamSommerSommerferieSommerhusSommerhusbyggeriSorgSoveSpanienSpaniolerSpanskSpeakSpeciallæge i PsykiatriSpejderSpiseproblemerSt. Jean Pied De PortStalkerStilhedStilladsarbejdeStoleStolthedStor FamilieStormStorskraldStressStrygerulleStærkSukkerSUPSupportSushiSvedSvigerfamilieSvigtSygSygdomSygedagpengeSygehusSymaskineprojektSynøveSømandenSøndagSøskendeSøsterSøvnSøvnløsSøvnløshedSøvnmangelTandlægeTandpastaTandpineTankemyllerTankerTanker FortidenTankespindTankevækkendeTarmeTeTeknikTelefonTelefonerTerrorTestamenteTexasThe Pennine WayTidTidsoptimistTilgivelseTillidTinderTine BryldTisTissekoneTissekonerTogToiletterTomhedsfølelseToppakningTordenvejrTraffickingTrafikkilderTransvesitTravltTristTroels BondeTræningTrætTvTvivlTvivlerTwatTykTynd MaveTyrkietTåTøjTømmermændUbehagUddannelseUdenforUdkørtUdlejningUdnytteUdseendeUdslætUffeUgen Der GikUheldUlækkertUncategorizedUndergraveUnderlivUndertøjUndskyldningerUpsUSAUsandhederUslingUsoigneredeUvishedVablerValgVandskadeVarmeVasketøjVejarbejdeVejretVelfærdVelfærds DanmarkVeninderVenlighedVennerVerdenVesterbrogadeVia de la PlataVinterVinterdækVoldVoldtægtVredeVåddragtVåde DrømmeVægtVækVærktøjWebcam SexWeekendWhats'AppWiltonsWordpress.comWordpress.orgYndlingsYogaYoutubeÅrhusÆrlighedØdelagtØdelæggelseØkonomiØLØnskeseddelØrepineØstrig

Seneste Kommentar

  • Jensmed til Første Blogindlæg i 2019
  • Hanne Thomassen til Glædelig Lille Juleaften 2018
  • Veronika til Frygten for Fejl
  • Veronika til Min Psykiater-Lærling
  • Veronika til Jeg kan ikke rumme mig selv
  • Julie til Du taler usandt….
  • Hanne til Du taler usandt….
  • Veronika til Du taler usandt….
  • Henrik til Du taler usandt….
  • DeirdreAnnRoberts til 168 Timer…

Nye Blogindlæg

  • Selvomsorg
  • (ingen titel)
  • Tænder og Inkasso
  • Alt det jeg ikke fik sagt…
  • Sove Søndag
  • Psykoedukation #1

Gamle Blogindlæg

Læs med

Søg På Bloggen

Copyright © 2019 · Modern Blogger Pro Theme By, Pretty Darn Cute Design