Først, hvis du har et NemID vil jeg rigtig gerne at du hjælper – ikke kun mig, men faktisk alle borger i Danmark (hvor tit får man lige mulighed for at hjælpe en hel nation med få klik???) med at få Psykiatrien på Finansloven, så det ikke kun er brækket ben og kræft som har behandlingsgaranti, men også alle de sygdomme man ikke kan se, men i aller højeste grad føle.

Du skal bruge dit NemID og gå ind og skrive under på Borgerforslaget om at få Psykiatrien på Finansloven. Det kræver blot få få klik – og der er desværre lang vej til de 50.000 Underskrifter som det kræver at få et Borgerforslag taget op i Folketinget…. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01460.

I skrivende stund er der kun 1293 personer som har skrevet under på at Psykiatrien skal have lovning på økonomisk støtte hvert år, frem for blot lidt penge her og der fra satspuljer – dvs. der er mere end 48.000 mennesker som skal se borgerforslaget og skrive under, inden Januar 2019 – ellers kommer det aldrig op til afstemning og debat i Folketinget. Det ser lige så mørkt ud som mit liv – men hvis du ser denne blog og har et Nem ID, så fisk det lige frem og gør en rigtig god gratis gerning 💛

Og så lidt om alting hvad der er sket siden sidst.

Jeg har postede to posts, men den ene om min Fødselsdag gik jeg total død i. Og den anden, “Glem ikke Hverdagen” er en blogpost jeg har tænkt mig at lave hver måned (ret optimistisk!!) fordi jeg ofte glemmer at fortælle om alle de små ting i hverdagen, men bare plapre løs omkring mine tanker, Psykiatrisk Hospital, min Psykiater-Lærling og mit liv og alt andet lige, så tænker jeg at det må være trættende at læse om, jeg syntes selv det er trættende at skrive om og leve sådan et liv og at have alle de samme tanker, men at skrive dem ned, er min måde at få “renset” hjernen på. Det er mega svært for mig at være alene med alt det her, så bloggen er og har altid været, min ventil, men jeg kan godt læse mig til, når jeg sniger mig til at skimte et par år bagud, at det er blevet en meget tungere, trist og træls blog.
– hvilket jo også betyder at mit liv er blevet tungere, tristere og mere træls…….og dét er det.

Det er som om nogen har pillet låget af et æg der har kogt i mange mange år og nu er det så eksploderet – hvis bare aldrig låget var blevet pillet af, så havde jeg ikke haft det sådan her. Så var jeg aldrig endt på Psykiatrisk Hospital i første omgang, jeg var aldrig started på medicin og jeg havde aldrig lært, først min Psykolog med den blide stemme og derefter min Psykiater-Lærling med de smukke øjne at kende – men truth be told, var låget ikke blevet pillet af, så havde jeg alligevel fået den fuldstændig altødelæggende depression som jeg har lige nu og havde jeg ikke fået medicin for den, og dermed blevet hevet lidt op fra det mørke deprimerrende dyb, så var jeg 200% død et sted mellem Broen i L.A. i 2016 og Ringgadebroen i Maj 2018.

Der har været SÅ MANGE GANGE indimellem dér, hvor jeg har tænkt på at give op i en sådan grad, at det var et spørgsmål om hvilken tanken der kom først, som afgjorde om jeg levede eller om jeg døde – og hvor rasende irriterende det end er, så har min Psykiater-Lærling ligesom ryddet mineskakte for småsten og skubbet til en masse andre store sten, så jeg (irriterende nok!!) kan se lys for enden af skakten. Lys er lig med håb – men der er stadig et gigantisk arbejde foran mig, før den mørke altopslugende mineskakt uden fremtidsmuligheder, er ryddet så jeg kan få et liv at leve, et liv med solskin, glæde og fremtid som andre normale mennesker.

På dage som i går aftes hvor jeg lå i min seng og græd og duttet et blogindlæg med min venstre tommelfinger, dér var min søde Psykiater-Lærling dæleme billig til salg!! Jeg var så ked af det og jeg forstår ikke hvorfor hun har givet mig håbet tilbage, hvorfor hun har tændt lys for enden af tunnlen, når hun ikke er der til at følge arbejdet til døren. Logisk nok kender jeg jo svaret og det er på ingen måder hendes skyld – men jeg har bare sådan en lyst til at bryde ind på Psykiatrisk Hospital, på det kontor hvor vi plejer at tale sammen, hvis jeg lægger mig op af radiatoren kan jeg ikke ses udefra og da ingen bruger rummet, kan jeg ligge dér i fred og ro og finde mig selv, men min Psykiater-Lærling kommer jo ikke ind på kontoret og taler med mig mere, så det er igen en utopisk tanke.

Næste gang jeg er på Psykiatrisk Hospital, vil være d. 29. August hvor jeg skal møde min nye behandler og derefter begynder det ekstremt-sindssyge-fuldstændig-fucking-hårde-LORTE–ARBEJDE med at få en helt ny personlighed!!!! Pice of fucking pie eller not…..

Jeg prøver ikke at tænke på min Gudfar, hver gang han kommer frem i mine tanker, prøver jeg at tænke på noget andet, anything, men det er som om det ikke helt lykkes.

Altså, jeg kan få hans “skikkelse” og hans ansigt til at forsvinde hvis jeg koncentrer mig nok, men hans handlinger, hans ord og ordbrug, hans lugt, hans smag og hans bevægelser (hvor mærkeligt det end lyder) bliver ved med at komme frem i næsten alt hvad jeg foretaget mig.

Feks. så lugtede han altid af sved. Altid. Året rundt. Jeg tænker at alle mennesker nok syntes lugten af gammel sved er ulækker men hvis du tænker dig om, så er der jo alligevel forholdsvis mange mennesker som lugter af gammel sved, og som åbenbart ikke har et problem med det!

Jeg vil SÅ gerne hjælpe hjemløse mennesker, og mennesker der generelt ikke har det godt, og at de er snavset og beskidte og fulde og usoigneret gør mig ikke noget – but the smell though…… hvis de lugter af gammel sved eller ulm hår – hvilket de gør, så kan jeg simpelthen ikke røre ved et andet menneske. Det er mit fysisk umuligt! Kvalmen stiger op i mig bare jeg tænker på det….

Og kaffe…… kaffe er simpelthen SÅ vammelt!! Jeg kan ikke snuppe folk som har kaffeånde, jeg syntes kaffe er meget mere populær nu end da jeg feks. gik i folkeskolen, men jeg syntes ikke jeg møder folk så ofte nu, som lugter af kaffe ud af munden, som jeg feks. gjorde i folkeskolen. Jeg bad så godt som ALDRIG om hjælp, for jeg kunne ikke udstå den der klamme nasty, nærmest obligatoriske dårlige-kaffe-ånde som alle lærerne havde 🤢

Smagen af kaffe og smagen af pilsner øl, minder om min Gudfar. Han havde kronisk dårlig ånd og smagte helt forfærdeligt og rodet rundt med tungen inde i min mund, på en helt uhæmningsløs måde. Jeg elsker at kysse, men det skal være stille og roligt og hmmm kontrolleret og god mundhygiejne er naturligvis et must – jeg kommer aldrig til at kysse en med dårlig ånde, dårlige tænder, som lige har drukket kaffe, som lige har drukket en pilsner, som ryger cigaretter, som snuser, som tygger skrå…. aldrig nogensinde ever!!

Det er bla. også derfor at jeg altid kun har hvid sengetøj på – for det første ses pletter tydeligt og det er vigtigt for mig at mit sengetøj er plet frit – så når jeg har et sådan uheld her, så ryger sengetøjet af hurtigere end du kan tælle til ti!

 

Jeg væmmes helt ved mig selv når det sker – heldigvis er det mega sjældent og her i det her tilfælde, vidste jeg slet ikke at jeg skulle have min menstruation og derfor vågnede jeg op til det her. Sengetøjet har jeg desuden fået af min Mor, 2 hvide sæt med noget guldbroderi på, som kompensation for at smide mit gamle ud.

Da jeg var yngre, og boede på gården, var min topmadrass altid brunplettet, fordi jeg så ofte blødte efter at min Gudfar havde været på besøg. Jeg er ret lille inden i og han var stor, hvor stor i cm ved jeg ikke man han var helt klart over gennemsnittet og så var han jo aldrig blid og stille, han var altid lige på og hårdt og så flækket jeg bagud, altid. Hver gang. Mit underliv var altid fugtigt og den dag i dag er mit mellemkød helt hvidt af arvæv. Vidste du at hvis man letter den ene balle når man tisser og “trækker” vulva op mod navlen, så kan man udngå at tisse bagud (hvilket kvinder jo gør) og dermed få urin ned i et sår på mellemkødet? Dét svider så de små nerver citre!!!

Men pga. ovenstående, har jeg det svært med menstraution – jeg har det svært med blod i toiletkummen – og derfor glemmer jeg at følge op på at min Monthly Cyclus OG min Clue App fortæller mig at jeg snart skal have menstruation og derfor glemmer jeg at tage bind på og *bum* så står deen på storvask og strygetøj.

Men lad os tale om noget andet – jeg endte faktisk med at give min Psykiater-Lærling et par små gaver. Jeg fik også svar fra min advokat ang §144 i Straffeloven, som siger følgende: “Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.”

De gaver jeg gav til min Psykiater-Lærling er hvad min advokat kalder “taknemmelighedsgaver” og kan på ingen måder, hverken i værdi eller på anden måde, skabe retsmæssige problemer (hvor hende eller for mig) – og blev der det mindste (hvilket han understreget i mailen med en fed linje) så skulle jeg bare kontakte ham. Bum.

Så her er hvad jeg gav hende.

 

3 Dinoer. Yep. 3 gamle hule dinosauer blev udhulet, spraymalet i tørstige farver og fik plantet en sukkulent i ryggen. Måtte dog købe mig en skalpet til papirklip for at kunne skære pænt. Så jeg endte med at lave mig selv et lille værksted, ude på mine forældres gård, ud af et gammel sybord der har været min søsters og som der allerede var maling på.

 

Min Gudfar ville flippe fuldstændig UD (!!) hvis han vidste at jeg klippede i hans gamle kornsække og brugte dem som bund til sukkulenterne – det var mig en FRYD at klippe i dem!!!!!!

 

 

Så efter at have vasket de gamle legetøjs dinosauers rene for fedt-fingre, maste rosiner og indtørret spyt, blev de grundet – og for at de også kunne være fine under fødderne, hang jeg dem til tørrer. Der gik lidt sport i at findee ting jeg kunne bruge, blandt alle de ting jeg har stående hos mine forældre – udfordringen er bare, at langt de fleste ting ikke er mine mere.

Alle tror alt “ragelset” er mit men i virkeligheden er det mine søskendes – de har bare lykkeligt glemt at de har ting derude.

 

Jeg ville lave én stor guldfarved dinosauer med små krystaløjne, men guldmalingen ville simpelthen ikke tørrer, de blev ved med at være fedte og jeg kan ikke huske hvilken maling jeg brugte for ca. 20 år siden, da jeg lavede noget ligende, så når jeg engang får tid igen (og RO!!) så bliver mit næste projekt at finde en god guldmaling til plastik, som faktisk vil tørrer.

 

Og sådan her så de 3 færdige dinosauer ud inkl. sukkulenter. Jeg tror hun blev rigtig glad for dem – og det var faktisk en virkelig stor fornøjelse at lave dem. Det er ÅR siden jeg har haft et “værksted” hvor jeg bare kunne lavet noget, og så gå fra det og komme tilbage et par dage senere (når jeg havde kørt 35 km ud til mine forældres gård that is) uden at nogen står og brøler mig lodret ind i hoved over at jeg roder og skaber uorden og piller ved ting der ikke er mit eller maler på gulvet, på bordet etc.

Jeg vil simpelthen have lov til at arbejde og forladet det og så komme tilbage UDEN at nogen skal diktere om det er korrekt eller ej. Fuck om jeg gider at nogen skal fortælle mig hvordan mit værksted (liv, lejlighed, bil etc.) skal set ud. Jeg ejede jo gården på papir men det var ca. også det eneste jeg ejede. Så fordi jeg aldrig måtte noget, har jeg ikke arbejdet med værktøj og kreativitet siden jeg havde kolonihaven.

Jeg må ikke have et værksted hjemme hos Far og Mor, selv om der er rigelig med plads og det er meget tættere på end deres gård, men skidt, jeg kører gladeligt ud på gården – for inkl. i gårdens primitive værksted, er roen og det faktum at jeg ikke bliver forstyrret. Minusset er at der ingen toilet er og at jeg ofte skal tisse og nogle gange lave bummelum. Men så tisser jeg i en blomsterkrukke fra IKEA og tømmer den udenfor når jeg går, tørrer mig med vådservietter og når jeg skal lave 💩 så gør jeg det oven på en pose, tørrer mig, vender vrangen ud på posen så jeg nærmest har en hunde-pøllepose og den tager jeg så med mig hjem og smider i skraldespanden.

Primitivt men det virker og det er det vigtigste for mig. Andres mening er underordnet.

 

Og sådan endte de med at se ud, her fotograferet på toppen af min bil, på mine forældres gård.

Og så besluttede jeg mig for at forstørrer nogle billeder jeg har taget, ude på Psykiatrisk-Hospital, når jeg har gemt mig i haven (parken) bagved, fordi livet gjorde (og gør) ondt. Min Psykiater-Lærling sagde til mig på et tidspunkt, at jeg skulle begynde at tage billeder igen, så det gjorde jeg (lidt) og nogle af dem blev ret gode (i min egen bias optik) og da jeg ikke vidste om hun ville syntes det var kamp mærkeligt at få gaver af en klient-patient og dermed ikke vidste om hun ville beholde billederne (eller dinoerne) sørgede jeg for at billederne var i en laminat ramme som ikke kan lave splintre og at glasset var lavet af plastik (pvs) så det ikke kan knuses og skærer nogen.

Det samme med dinosauerne – ingen af delene kan skade nogen – jeg tror at min Psykiater-Lærling beholder billederne og dinosauerne, det sagde hun men det kan jo godt være noget hun siger for ikke at gøre mig ked af det, men anyway, selv hvis hun ikke beholder dem, så kan de hænge et eller andet sted og minde folk om at der er smukke steder, selv når Psykiatrisk Hospital ser aller aller mørkest ud.

Det sidste billede ☝🏻 har jeg som screensaver på min computer. Det er taget den dag jeg fik min diagnose, en på mange måder rigtig dårlig og fremtidsknusende dag, men samtidig også en dag hvor mange ting gav mening eller begyndte at give mening. Og en ny slags fremtid (måske) kan blive en realitet.

En ting er i hvert fald sikker, havde jeg ikke startet på ny medicin og blevet så psykisk og fysisk påvirket af skiftet og havde jeg ikke samtidig fået en diagnose, så havde jeg ALDRIG fortalt Far og Mor om Psykiatrisk Hospital i det omfang de ved nu og min Gudfar var ALDRIG NOGENSINDE EVER EVER blevet nævnt!! Dét ved jeg helt sikkert inde i mit hjerte. Skammen og hemmeligheden lå alt for dyb i mig.

At de nu i dag ved besked ang. ham og jeg er super hårdt og flovt og skamfyldt og på dage som i dag kan jeg næsten ikke rumme det – men på mange andre punkter har det bragt gode ting med sig.

Feks. forlanger Far og Mor ikke så meget af mig mere. Det er svært nøjagtig at sætte en finger på det og sige at “dét” der er gået væk, forsådan er det ikke, de er stadig irriterende og Mor ringer rigtig meget, også selv om jeg smser klokken 05.00 om morgen og skriver at jeg tager en “Deirdre-Ann dag” men de punker mig ikke hele tiden for, hvad min plan med livet er, hvornår jeg skal have børn, hvorfor jeg ikke dater – og bedst af alt, de taler ikke økonomi med mig mere!! Det er SÅ befriende!!

En ting er at have dårlig økonomi, en anden ting er at blive mindet om det 24/7 af alle andre end dig selv – dét er ultra hårdt!! Lige nu har jeg alt for mange penge på min konto, som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med, men på Mandag tager jeg ud til Mor og Far og så skal vi lige have styr på det med de penge de har overført.

Min bror fra Østrig er kørt hjem i dag, så nu er der ro på i huset igen. Og så skal jeg lige vide hvad betingelserne er, hvad de forventer osv. og om det er noget jeg kan og vil acceptere. Jeg vil naturligvis gerne have en sund og god økonomi, men jeg har haft en dårlig økonomi i så mange år, at det faktisk ikke spiller den store rolle for mig mere, jeg er ligesom blevet imun – og hvis en god og sund økonomi, kommer på bekostning af “noget” som er udefinerbart, ligesom med min Gudfar, så ellers tak!! Så skal jeg overhoved ikke være med!!

Jeg vil heller samle flasker og sælge ting via dba.dk og overleve på den måde, end jeg vil fysisk sælge min krop og psykisk sælge min sjæl. Dét punkt er overhoved ikke åben til debat. Nu eller i fremtiden. PUNKTUM.

Anyway, det endte med at se sådan her ud aka to ruller bogbind senere. Og så kom vi til den sidste Tirsdag med min Psykiater-Lærling med de smukke smukke øjne. Jeg kan ikke rigtig huske hvad vi tale om, men jeg kan huske at jeg forsøgte ikke at græde – jeg kan faktisk heller ikke huske om det lykkes?

Vi talte lidt mere om mine forældre, som jo havde været til forældremøde hos hende d. 11. Juli, vores sidste samtale var Tirsdag d. 17. Juli – en dag jeg aldrig vil glemme. En skelsættende dag, med slut på noget hårdt og smertefuldt og start på noget udefinerbart nyt.

Min psykiater-lærling sagde bla. til mig, efter forældremødet, at min Mor og jeg var et “dårligt match” fordi min Mor var sådan en som havde svært ved at være i smerten, som var hurtigt videre, som mente at motion aka gåture var det som skulle til for at lægge dårlige ting bag sig. Min Mor er meget anderledes end jeg på mange punkter og min Psykiater-Lærling kunne godt se hvorfor vi ofte og specielt da jeg var teenager (!) havde ramlet ind i hinanden i gigantiske skænderier.
– selv om det lyder rigtig grimt når andre sidder og siger ovenstående om ens Mor, så var det på mange punkter også rigtig befriende at hører at vi “bare” er et dårligt match og at det dermed ikke er MIG som der altid er noget galt med!!

Hele mit liv, vitterligt hele mit liv har jeg tænkt at jeg gjorde noget forkert, at jeg var forkert osv. siden jeg ikke kunne få mig mor til at forstå, se mig, lytte til mig, hører mig. Det har nok været den største frustraion i mit liv. Ever. Jeg talte og talte og Mor  tysset på mig i ét væk, så talte jeg noget mere og noget højere og mor tysset igen og igen på mig, så råbte og skreg jeg, smækkede med dørene og græd og Mor og Far råbte af mig, tyssede på mig og rettede på mig.

Men nu ved jeg hvorfor – det er ikke pga. mig og det er ikke pga. min mor – vi er gode nok som vi er, hver for sig. Vi passer bare ikke rigtig sammen. Lidt ligesom olie og vand.

Min mave er gået fra at være en lind strøm af ildelugtende gylle der bare er løbet ud af mig flere gange om dagen, til at minde om en ged der står og skyder runde kugler ud i en lind lystig strøm – bortset fra at mine “gede lorte” er på størrelse med en hasselnød, helt glatte og ingen ende vil tage. På én og samme dag, præsteret jeg at gå på toilet 4 gange og fylde kummen så meget at vandet sank og mine gedelorten lå øverst – det er mig en GÅDE hvordan min krop kan producerer så meget lort!! Mine tarme er total ømme helt op under mine bryster, de strammer som om de er fyldte og når jeg så har været på toilet, så smerter min krop, mine tarme, og hele maveregionen, som om alt inden i, først er ved at falde på plads, falde ned hvor det hele hører til – og så går der et par timer, så skal jeg på toilet igen og det hele starter forfra igen.

Folk der har almindelig regelmæssig afføring, helt uden smerter, helt udeen problemer, ved slet ikke hvor heldige de er!!! Jeg glæder mig til min røv er helt almindelig igen……

Og appropo almindelig, i hmmm tirsdags eller onsdags eller en dag i ugen der er gået, gik jeg ned og byttede mine gaver – jeg satte alle pengene ind på en opsparings konto.

Jeg fik en masse kontanter af Far og Mor (!!) 2000 kr i cash af min Mors ene lillebror (min onkel) og af min anden onkel, min Mor’s yngste bror, fik jeg en gul George Jensen Damask dug. Jeg samler på mågestellet, og gul og blå er bare ikke et hit sammen + at jeg hellere vil have en mågedug. Så jeg søgte på nettet og fandt en gammel damask mågedug til 280 Kr, som er næsten 3 meter lang!!

Jeg fik pengene retur for dugen, selv om min Mor syntes jeg skulle købe George Jensen Damask sengetøj, men da jeg stod i butikken og så at et sæt kostede næsten 1000 kr og jeg med de 2 sæt jeg allerede har fået af min Mor, nu har 6 sæt i alt, så besluttede jeg mig for at sætte de knap 1000 kr dugen kostede, ind på min nye opssparingskonto, sammen med de 2000 kr.

Jeg byttede også de to sæt Marie Jo undertøj jeg fik af mine forældre – min krop er fed og slasket og selv om jeg ville ELSKE at gå i lækkert MarieJo undertøj, så er det ikke nu jeg skla købe eller prøve undertøj, så der kom lige 1000 kr mere ind på kontoen.

Jeg fik en fin lille skytsengel af min hvalp Ella i Fødselsdagsgave i rødguld. Jeg er kun til gul guld, så jeg gik ned for at få den byttet til en gul skytsengel men det havde de ikke – jeg lagde derfor 5 kr mere til og fik et par super fine guld ørenringe 💛

 

 

 

Og appropo ørenringe, jeg vil rigtig gerne have lavet en targus piericing mere. Jeg fik lavet denne her da jeg rejste til København for første gang, som et minde om at jeg tog et stort skridt og gjorde noget KUN for mig. Det var da jeg startede som Guldsmed. Da min Gudfar døde ville jeg egentlig have lavet en mere i det andet øre, eller det ville jeg allerede dengnag denne her blev lavet men jeg fik så massivt meget betændelse i øret og ned af kinden, at jeg simpelthen droppede at få i den anden side.

Så, da min Gudfar døde besluttede jeg mig for at få en mere i den anden side, som et symbol på at nu var jeg fri, men jeg følte mig ikke fri, og desuden, ham som piercede mig dengang, her i Århus, inviterede mig senere i en swinger-klub og når jeg den dag i dag møder ham på gaden, så spørger han altid, konstant, hvornår jeg kommer forbi for at blive piercet færdig og så blinker han så gustent…. mind you, det er næsten 20 år siden jeg fik ovenstående piercing, så jeg er blevet ældre og dét er han også – så hvis vi nu leger at han var voksen allerede dengang hvor jeg blot var i starten af 20’erne, hvor klam en gammel swinger stodder tror du så ham pierceren er nu??? 🤢

Ergo, skal jeg ikke pierces i Århus!!

Men altså, tilbage til min store bytte dag, jeg valgte at gøre noget for mig mig og jeg kunne næsten se min Psykiater-Lærling sidde som en semi-gennemsigtig udgave af Karin Nellemose der spiller den “Grå Dame” i Baronessen på Benzintanken og smile sit smil mens hendes hænder ligger i skødet, venstre tommelfinger puttet i håndfladen mens hun retter på sine ben. Hun ville være SÅ fornøjet over mig 🍺😉

 

 

For efter at have byttet de forskellige ting og hentede min nyindkøbte 50 år gamle George Jensen Damask mågedug i Magasin’s pakkepost OG købt gaver til min lille niece, gik jeg på pub. På en højhellig hverdag. Og jeg bestilte en STOR hvedeøl.

Og det føltes slet ikke forkert. Det følts faktisk så godt, at jeg gjorde det igen i går, Lørdag. Der tog jeg min computer med, bestilte en burger, og holdt en lille fest for mig selv med burger, øl og computer på en pub hvor jeg kunne være mig selv men samtidig se andre mennesker og livet som gik forbi udenfor. Det var en velsignelse OG deres toiletter er rene – rene på en måde som jeg kan acceptere!! Hvilket var ret heldigt, for jeg gjorde brug af dem ret mange gange….. 🐐

Og appropo Niece, d. 22. Juli lidt i 05.00 om natten, fik jeg en Niece 🍼 🇩🇰❤️👶🏻 Hun var lille bitte, lidt over 2 kg men noget så fin og perfekt. Min svigerinde mistede knap 1,8 liter blod og er virkelig bleg og træt men bortset fra dét (ikke at det er en bagatel men i forhold til alt hvad der kan gå glat) så er alting godt.

Og jeg købte bla. en lille trolly kuffert til hende med små dyrebørn på, fordi “Kronprinsesser rejser med stil, fra første dag” som jeg skrev på kortet. Så jeg har egentlig givet hende gaver men nu har jeg i alt 3 gaver herhjemme til hende….. og hun er kun lige blevet 2 uger og én dag.

Jeg købte denne lille pinke dådyrs vågelampe med et lille hvidt hjerte på rumpen (ses ikke så godt her på billede) og rystekuglen som også lyser og som også har et rådyr inden i. Sagen er den at min Mormor’s søster broderet et lille rådyrs billede til mig da jeg var lille – jeg har det et sted, ved bare ikke lige hvor – da alle trode jeg ville blive til drenge nr. 3 var sløjfen om halsen på rådyret blå. Det hang på mit værelse hele mit liv.

Og nu da min lillebror er blevet Far, til en pige som bor lige i nærheden af mig, har jeg besluttet mig for at kører temaet videre og det er jo ufatteligt hvad man kan få med små dådyr til børn!!! 💛 Det har jeg virkelig aldrig lagt mærke til før!!! Og jeg har aldrig selv ejet en rystekugle, OMG hvor jeg ønskede mig en som barn!!!

Det var forresten mega varmt på min Fødseldag. Jeg har taget sådanne billeder her de sidste par år, bare for at huske dagene fra hinanden

Jeg fik forresten også en fuld kropsmassage dagen før min fødselsdag, det var min mor der havde bestilt det. Virkelig sødt men jeg faldt i søvn under massagen – “pudsigt nok” var indgangen til massørens klinik, i samme opgang som CMS Århus….. dét tror jeg ikke nogen havde tænkt over, jeg fik et chock da jeg blev ført derhen – tænkte om alle nu vidste besked og hvad de nu havde i ærmet…

men jeg skulle i stedet for op til en massør min Mor havde fundet – jeg ved godt man ikke kan tillade sig at være kritisk eller brokke sig, når man ikke har ønsket sig noget – så det næste jeg skriver er ikke brok eller kritik, det er blot en observation: Jeg går jo hos en Krano Sakral dame, når jeg har råd. Faktisk havde jeg bestilt en tid Fredag d. 20. Juli som en gave til mig selv, før jeg vidste at jeg skulle være klar til noget hemmeligt Fredag d. 20. Juli.

Og når jeg nu er så glad for at gå hos hende, men ikke gør det så meget fordi jeg syntes 600 kr er mange penge, så tænker jeg lidt på, hvorfor der ikke er bestilt en tid hos hende til mig? Alle ved jeg elsker at gå der, jeg har endda givet mine brødre gavekort dertil – jeg er tryg og i min comfortzone når jeg er hos Kranio Sakral damen. At gå ind i en klinik, oven på CMS og tage tøjet af foran en fremmed dame……not so much min comfortzone.

Men igen, blot en observation. Og nej, jeg syntes ikke hun var speciel god eller speciel dårlig. Hun var bare en massør og jeg faldt i søvn fordi jeg var beruset efter at jeg havde fået én øl ved åen, hvilket faktisk var højdepunktet på dagen. Klaverspillet på Salling Rooftop og massøren var faktisk lavpunktet hvis jeg skal være ærlig – men dét kunne jeg ALDRIG drømme om at sige til min familie/mor!!

Dagen efter min Fødselsdag, altså d. 22. Juli, startede jeg med at gøre rent klokken 10.00, pt. bor den Olympiske Guldvinder i sejlsport fra USA i min lejlighed – hele Århus er i Hempel Kapsejllads humør og jeg ved personligt hvor langt de fleste hold bor, da jeg har gjort knap 8 lejligheder klar til deres indflytning, heraf 3 af vores egne. MEGA hårdt, for de kom jo alle sammen på ca. samme dage (d. 20-22. Juli) og de rejser alle sammen d. 12-13. August….. hvem sagde vasketøj??

Men det betød også at jeg fik sat mit super grimme porcelæn fra Gården ind i min udlejningslejlighed og dét som var så sjovt, altså ikke “Ha Ha Ha” sjovt men pudsigt sjovt er, at porcelænet er pakket ned, d. 22. Juli 2006….. og jeg pakkede det ud d. 22. Juli 2018….11 år senere.

Klokken er mange, det er søndag aften d. 5. August 2018 og klokken er 22.50. Jeg har en lang uge foran mig, med skype møde ang. månedsrapport på vores Google Analytics, Bryllup i København Onsdag (og køretur t/r) Arbejde på Skanderborg fredag og FORHÅBENTLIG en sjov dag på Skanderborg Lørdag.

Ellers skal jeg faktisk bare forsøge at finde en ro inden i. Juli har været sindssyg hektisk på den trælse måde, jeg har hadet den måned siden vi gik ind i 2018 og den blev nøjagtig så træls som jeg havde frygtet men pga. forældremøde og mine forældres viden om min Gudfar og mig, fik Juli måned lige et los mere og blev dét værer. Jeg håber ALDRIG jeg oplever en måned som Juli igen – ikke at jeg faktisk kan se at det kan blive fysisk værer. For jeg har ikke flere hemmeligheder, jeg er helt blottet.

Og træt og min mund gør ondt igen – den har ellers været “stille” et stykke tid, lang tid nok til at jeg tænkte “Hov! Jeg havde helt glemt at min mund gjorde ondt” da smerten kom igen, om det så er dage eller uger vi taler om, ved jeg ikke men nu har jeg ondt igen….

Jeg har tænkt på – men ikke besluttet endnu – om jeg skal forsøge at begynde at tabe mig lidt fra næste uge af (når Skanderborg er overstået) Er ikke så glad for min store mave…. men kan heller ikke overskue de store omvæltninger, regler og retningslinjer. Bare tænke lidt på hvad jeg spiser frem for – som i går – at spise 6 Mars is på 30 min….