I dag er det Onsdag igen, jeg kom hjem sent i går fra Spanien efter en for mig, virkelig hektisk tid dernede – med alt for lidt tid.
Mandag fik jeg hentede mit Spanske N.I.E. aka CPR. nummer, uden det kan jeg ikke blive godkendt til at udleje min lejlighed dernede og uden at udleje den, kan jeg ikke beholde den. Og jeg kan kun udleje hvis der er Aircondition i den…..det er der ikke.
Jeg plejer at svømme baglæns i penge i Spanien – som jeg naturligvis sender til Danmark og betaler SKAT her med rabat i forhold til hvad jeg betaler i Spanien – så ingen grund til at anmelde mig til SKAT for 4. gang.
Men, da jeg i August 2016 blev bedt om at lukke kalenderen, for bookninger, idet min lejekontrakt med min udlejer udløb i Marts 2017 og han ikke var sikker på om han ville forlænge, så kom der jo ingen bookninger i den periode. Da jeg kom til Spanien i Februar 2017 blev vi enig om at åbne op for den igen og at han godt ville forlænge( med 5 år) og at jeg godt måtte udleje, så frem jeg fik et udlejnings nummer. Så fra 1. Marts til 1. Juni 2017 var kalenderen igen åben.
Men da udlejningsloven trådte i kraft 1. Juni 2017 og jeg stadig ikke havde fået et udlejningsnummer (og Aircondition) måtte jeg lukke kalenderen igen. Du kan nemt tænkte dig til, hvilken indvirkning det har på min Spanske økonomi, at skulle betale ca. 1000€ pr. måned og nogle måneders mere, i Husleje, el, vand, internet og rengøring……men uden at der kommer en indtægt.
Det er næsten gården om igen. Udgifter udgifter udgifter og ingen indtægter (og næsten lige så slemt, ingen empati eller i det mindste bare forståelse for min svære situation hos andre) Så sent som i går sagde Mor til mig: “Jammen så må han jo bare tage den tilbage.” – hvilket bare så lysende klart fortæller at hun aldrig rigtig hører hvad jeg siger.
Ja, han kan nemt bare tage lejligheden tilbage og det vil han også gerne og det er slet slet ikke dér udfordringen ligger!! Udfordringen ligger i at JEG gerne vil beholde mit ene ben i Spanien. JEG vil gerne beholde min lejlighed. JEG vil gerne beholde mit fristed.
Men fordi jeg netop har måttet kæmpe så hårdt for at få det til at løbe rundt økonomisk det sidste halvtandet år, har jeg også måttet sige ja tak til ALLE de bookninger der kom, hvilket har betydet at jeg ikke har haft mulighed for at rejse derned selv, så meget som jeg gerne ville. Det har trukket FOR HÅRDT i mig for at komme afsted, at komme ned og puste ud et sted hvor jeg føler mig inden for i min komfortzone. Men ingen forstår det.
Jeg betaler lidt over 750€ pr. måned i Husleje, det er en “finanskrise husleje” og min udlejer kan nemt leje lejligheden ud til 1300-1500€ pr. måned på en alm. lejekontrakt hvor der ikke behøver at være Aircondition, så du kan godt se det fra hans side af ikk? Plus at lejligheden jo er møbleret fra A til Z med ALT hvad du behøver + det ypperste i Dansk Deirdre-Ann hygge. Hvordan får jeg lige det solgt? Og endnu værre, hvordan får jeg møblerne ud af Den Gamle By som jo er en bilfri-zone? Dvs. du kan end ikke kører derind med en flyttebil, parkere den udenfor og donere hele skidtet til kirkens korshær – for det hele, vitterlig det hele inkl. senge, madrasser, skabe, borde, stole, skænken, kommoder mv. skal køres ud på sækkevogne……på brosten……FØR restauranterne åbner og turisterne oversvømmer de smalle gyder.
Det er så absolut ikke så lige til – og min udlejer vil ikke købe møblerne. Så dér står jeg. Lige nu. Og jeg har ca. penge til 2 måneders husleje endnu, derefter skal der penge den modsatte vej, altså fra Danmark til Spanien…
– og dét kan helt fysisk ikke lade sig gøre.
I går skulle jeg havde været hos min Psykiater-Lærling men jeg var jo på vej hjem fra Spanien. Jeg skulle SÅ MEGET have blevet længere, jeg tog kun hjem fordi jeg ikke ville misse endnu en dag på Skrivekurset, som jo er hver Onsdag og det har kostede mig over 5000 kr at deltage. Men, som overskriften antyder, er jeg hjemme i min lejlighed, med min hvalp og ikke på kursus selv om klokken nu er 17.03 og det startede kl. 16.30.
Ser du, efter en mega hektisk Mandag, hvor jeg også fik genåbnet min spanske bankkonti efter at den var blevet blokeret (det gør de åbenbart hver 5 år i Spanien, for at få folk til at opdatere deres oplysninger) Det lykkes mig ikke at få åbnet mit nye kort tilknyttet kontoen eller at få de 60€ som de har hævet på min konto, retur.
Det er sådan i Spanien, at hvis man ikke bruger sit kort aktivt i en butik min. 2 x pr. mdr. til en transaktion, så hæver banken 20€ på din konto. Men da mit kort dels har været udløbet (og jeg kunne ikke få det nye udleveret i Maj da jeg var dernede, da det gl. først udløb i September 🙄) og min konto samtidig har været spærret, har jeg jo fysisk ikke kunnet bruge kortet 2 x pr. mdr. som jeg plejer – ergo har jeg betalt 60€ i gebyr til banken og dét vil jeg dæleme ikke, for de kunne have bedt om de her oplysninger i Maj måned da jeg var dernede, frem for at bede om dem mens jeg er i Danmark. Fuckers!!
Men alt det her kæmpede jeg med – og da klokken endelig slog ca. 14.00 kunne jeg sætte mig på en Cafe, spise en Quesadilla og en stor øl (yeahhhh) og få ordnet mails. Da klokken var ca. 17.00, skrev jeg ca. følgende på den famøse Facebook Gruppe som skrivekurset pludselig skulle bruge i stedet for mails – og dét her er et klassisk eksempel på hvorfor jeg faktisk afskyr sociale medier. Folk har overhoved intet filter, ingen “tænker mig lige om” følelse – de hamre bare løs.
Jeg skrev:
“Må jeg gå et resume af hvad det er vi helt nøjagtigt skal aflevere til næste gang?
- En Prolog
- En Synopsis
- Et kapitel på max 5 sider
Hilsen fra Spanien”
Og så lagde jeg et billede ind fra min frokostpause.
Det blev aftalt første gang at vores deadline var kl. 18.00 hver mandag, hvilket jo var fint, for klokken var kun 17.00. Grunden til at jeg skrev, var fordi jeg (igen) ligesom sidste gang, blev i tvivl om det jeg nu havde lavet var korrekt. De andre lægger alt muligt op og jeg kan slet ikke finde den røde tråd i alt det de skriver. Én lægger en Prolog op men det er ikke noget vi skal og jeg ved i øvrigt ikke hvad det er. En anden lægger 3 udgaver af samme historie op og en Synopsis ved siden af osv. osv.
Så når jeg sidder på Facebook gruppen og ser hvad de andre har lagt op Vs. hvad jeg har skrevet selv Vs. hvad jeg har taget noter til at vi skulle lave – så er der bare ingen = mellem tingene.
Så for ikke at gøre det forkert, som jeg gjorde sidste gang – tænkte jeg “Jeg spørger sku lige herinde på gruppen….”
Og dæleme om den pige som jeg ellers havde tænkt på som super smuk udvendig, viste sig at være en total dukserytter inden i (og så går hun oven i købet så meget ind for økologi og veganer livsstil, at hun skriver en bog, hvor mennesker har skiftet alt kød ud med menneskekød 🙄👈🏻) for hun skriver (noget i retningen af) “Nu ved jeg ikke om du ikke var der sidst da vi aftale det, men vi aftalte at deadlinen for at indsende vores materiale var hver mandag kl. 18.00, så alle har mulighed for at læse det, men nu ved du dét til en anden gang”
Ehmmmm…… søde kost, nu var dét jo ikke svaret på mit spørgsmål vel? Så fra en skala fra 1 til 10, hvor hjælpsomt tror du dit svar er?
Jeg har jo ikke skrevet noget om, at jeg har lavet opgaven, eller at jeg ikke har lavet opgaven. Men faktum var, at jeg havde lavet min opgave, jeg havde lavet et kapitel, en synopsis og en prolog – jeg ville bare være 100% sikker inden jeg uploaded noget i mit navn, på Facebook.
En anden skriver om Spanien er ferie eller arbejde, jeg skriver ca. følgende tilbage, efter kl. 18.00
“Jeg var der godt den dag vi aftalte at deadlinen var kl. 18.00, men jeg blev i tvivl og ville derfør hører hvad det helt præcist var, før jeg gik videre, men grundet deadlinen kommer der ingen tekst herfra. Spanien er arbejde. Billede er fra min frokostpause”
(Jeg ville ønske jeg kunne uploade den helt nøjagtige tekst her, men gruppen er hemmelig og jeg endte med at melde mig ud)
Duksekosten svare så “bla bla bla… måske du skulle skrive torsdag eller fredag næste gang i stedet for mandag, så vi kan nå at hjælpe dig bla bla bla”
På det her tidspunkt, sad jeg i min seng og kæmpede med at tårene over de her fuldstændig usympatiske svar, og skrev derfor tilbage “Ehmmmm lad mig se, hvad lavede jeg hele torsdag og fredag udover at arbejde 11 timer??”
– her efter meldte jeg mig ud gruppen. Uden at uploade min prolog, synopsis eller mit kapitel.
Og efter at have tænkt over det hele resten af mandag, hele tirsdag og hele dagen i dag, Onsdag mens jeg gjorde rent fra kl. 08.00 hos kollegiepigerne, kom jeg frem til at jeg ikke kunne tage til Skriveaften uden at konfrontere pigen med at jeg syntes det var en total ufin måde at svare på og ved en sådan konfrontation, vidste jeg at jeg ville begynde at græde, fordi hun faktisk såret mig rigtig meget, fordi historien gentager sig, igen antages det at jeg ikke har lavet det aftalte – og så naturligvis fordi jeg er lidt skrøbelig i omslaget i øjeblikket.
Så derfor holder jeg Skriveaften i min egen sofa – hvilket er fint nok, men om små 10 dage bor jeg hos Far og Mor og det havde været SKØNT at have en aktivitet hver Onsdag frem til Jul, som kunne få mig væk fra huset.
I går, da jeg landet i Billund, lå der følgende mail fra min lærer, som minder mig så mega meget om Annabel i hendes måde at tale på (Esbjergenser) men mailen viser også mig, at hun så absolut ingen rygrad har! Hvis man er lærer for nogen, uanset om det er i en skole, på et kursus, i et firma eller andet sted, så har man det overordnet ansvar. Både for indlæringen men også for at alle føler sig velkomme og at alle kan favnes, på det niveau de nu er på.
Hende her, hun favner nada! Intet. Hendes mail, da jeg skrev og spurgte om jeg måtte ringe til hende, var total afvisende, hvilket vitterligt var mit helhjertet forsøg på at holde fast i noget. Jeg havde bare brug for en hestesko til at komme ordentlig op på hesten og det ville have været så nemt for hende, hvis blot hun havde gidet. Hendes anden mail (i går) tog overhoved ikke stilling til, at jeg var blevet såret – hvilket en udmeldelse vist viser ganske fint – eller at kommentaren var helt unødvendig, forkert og ikke i orden – hvis nogen skal slå på at deadlines skal overholdes, skal det være læren. Ikke eleverne der jager andre elever (og for the record, så havde jeg jo lavet min opgave)
Det øjeblik jeg læste mailen, var det øjeblik jeg blev enig med mig selv om, at jeg (endnu engang) havde brugt alt for mange penge, på noget som jeg troede ville være godt for mig, men som viste sig at være det modsatte + et nederlag oven i.
Ergo, er jeg hvor jeg var før. Bare 5995 Kr fattigere. Og læreren? Hun er 7 x 5955 kr rigere og behøver kun undervise 6 elever og samtidig behøver hun ikke tage stilling til mine tekster, som jeg godt kunne se, gjorde stort set alle utilpasse. Men sådan er det når man skriver autobiografier og ikke fiktion, noveller eller opdigtet ærmefilosofi.
Nå men videre til andre ting jeg ikke har fået fortalt om, kun taget stikords noter til.
- Jeg har stadig ikke hørt tilbage fra tandlægen, som var så sød ved mig og lovede at tjekke op på de nyeste behandlinger for Bourning Mouth Syndrom. Hun skrev det ellers ind i sin kalender mens jeg så på. Jeg tror ikke der er nogen kur, jeg får det ikke bedre på dét punkt – min mund gør konstant ondt og jeg havde de vildeste smerte hele dagen i går. Men det gør mig stadig ked af det, at nogen, uanset hvad årsagen er, vælger at bryde en aftale, specielt når je ghar betalt hende for det. Tænk hvis jeg behandles min kunder sådan.
- På skrivekurset er der en som ligner Tine Bryld helt vildt meget – bortset fra at hun har lagt hår, men det er stadig fint tyndt fehår. Når jeg ser på hende, tænker jeg tilbage på den sommer hvor jeg mødtes med Tine Bryld. Det er så mærkeligt at tænke på, at jeg lå på gården, både den jeg boede på som barn og senere igen, da jeg selv blev gårdejer og lyttede til Tine Bryld på min røde transisterradio. Jeg har stadig radioen, men den er stoppet med at virker. Faktisk stoppede den med at virke nøjagtig den dag, It manden skulle komme på besøg for første gang. Tine Brylds program var grunden til at jeg ville være radiovært. Tænk at få penge for at tale og tænk at få penge for at tale, samtidig med at det du siger, hjælper tusindvis af unge mennesker. Den dag i dag er det stadig mit drømme job. Tænk hvis jeg kunne hjælpe andre, tænk hvis nogen fik det bare minimalt bedre, pga. noget jeg gjorde…… drømme job right there!
- For et stykke tid siden, så jeg en helt igennem forfærdelig film. Det er nok 20 år siden jeg har set den sidst – og alligevel kunne jeg huske den så detaljeret som var det i går!! Hvis du ikke har set filmen “Hells Kitchen” kan jeg kun anbefale dig IKKE at se den – med mindre du har en super overskudsagtig dag eller blot ikke er særlig letpåvirkelig. Da jeg så den del af filmen hvor drengene blev misbrugt, blev jeg helt ked af det inden i – men værst var det, da de kom til retssagen og de skulle beskrive hvad der var sket, nogle af 20 år senere. Detaljerne, minderne og tankerne som de her drenge havde, 20 år efter deres forfærdelige ophold, fik alt i mig til at slå knuder og jeg græd. Ikke bare sådan én tåre ned af kinden, jeg hulkede i ét væk, så store mængder snot i næsen at det løb bagud og ind munden, når jeg forsøgte at snøfte ind. Til sidst så jeg bare filmen uden lyd mens sårene bare løb. Værste-Film-Ever!
- Min hvalp, som åbenbart er blevet til en teenage hvalp, er gået i løbetid. Hendes tissekone er helt stor og opsvulmet og hænger ud fra kroppen og dingler, ligesom de der røde røve på aberne man ser i tv. SÅ ulækkert – her til aften prøvede hun at knalde min cardigan (som hun har fået for et stykke tid siden, da hun har bidt hul i den) Jeg er ikke meget for at skælde folk (eller dyr) ud for deres seksualitet, men jeg måtte simpelthen sige NEJ og skubbe hende ned på gulvet og tage cardiganen fra hende. Jeg får kvalme af at se på det – men derudover så tænker jeg stadig at det er bedre at have en hunhund end en hanhund. Jeg holder hende ren og skyller hendes twat hver anden aften, så hun ikke bliver en Stinke-Tinke. Jeg har ladet mig fortælle at jeg er heldig, fordi hun er så god til at holde sig selv ren og ikke går og drypper på gulvet og på sofaen.
- I dag var jeg ude på Psykiatrisk Hospital (igen) for at få taget blodprøver – jeg må indrømme at jeg faktisk har glemt mere eller mindre hvad det er de tester mig for, men det er noget med om in lever (elle er det nyrer?) kan holde til medicinen. Min Psykiater-Lærling sagde sidst, at prøverne så rigtig fine ud.
Nå må jeg vist stoppe for i dag, min hvalp ligner en der gerne vil ud og tisse og jeg ligner en der burde tage min mascara af, som blev lagt på tirsdag morgen i Spanien🤪
P.S: Opdaget lige at jeg d. 5. November er kommet til at lave et blogindlæg og udgivet det under “Sider” – ergo lå det øverst på bjælken i bloggen og ikke inde i selve bloggen. Det er nok det der med at min hjerne er blevet visket ud, som min Psykiater-Lærling taler om…… Du kan læse det her https://deirdreannroberts.dk/min-psykolog-er-forfatterspirer/
Hvad har DU på hjertet?