I dag er det lørdag og jeg er som altid bagud. Med alting. Det er virkelig stressende.
Lad mig prøve at gå lidt tilbage – min ide om at lave ét månedeligt indlæg, med det famøse navn “Glem ikke Hverdagen” er allerede død, fordi jeg som du kan se, allerede har postede August måneds indlæg…… ved en fejl naturligvis men dååååå!
Jeg er selv så så træt af mit liv, at jeg tænkte at ovenstående post skulle være hvor jeg huskede at skrive om de små, gode som dårlige ting, der sker i mit liv, men som er alt andet end tilknyttet Psykiatrisk Hospital, medicin, dårlig økonomi, familie, tankeskrammel osv. For at minde mig selv om, at mit liv OGSÅ er andet end bare psykisk sygdom og op af bakke liv.
I Tirsdags gjorde jeg rent hos min Kaosfamilie og smadrede deres TV. Yep. Fik jeg sagt at vi har lavet et samarbejde med Tryg forsikring? Yes true. Men, fordi min koder ikke har haft tid, er forsikringsbetingelserne/forsikringen ikke online endnu og derfor – korrekt gættet – er forsikringen ikke gældene endnu.
Jeg overvejede i 3 små sekunder at stikke af fra hele lortet da jeg så Tv’et ligge dér med brækket fod men det nemmeste er faktisk at sige undskyld og få den del overstået. Sådan er det i hvert fald for mig. Den sværeste del er at leve med det. Med skylden og skammen og sorgen og tankerne.
Så jeg tog billeder af det som var sket og sendte en sms til kunden. Bad han om at se på skaderne når han kom hjem og fortælle mig hvordan jeg bedst kunne gøre det godt igen. Jeg skrev at jeg naturligvis ville betale for en ny fod og hvis det ikke var muligt at skaffe, så ville jeg betale et nyt tv.
Jeg greb skærmen, som vippede i foden da jeg tørrede det af – og pga. dét flækkede foden.
Kunden skrev tilbage til mig, at skærmen vippede, fordi den ikke var skruet korrekt fast i foden (go figures….kaos familie!) og at han ville skrue den fast nu og så lime foden og at jeg ikke skulle tænke mere på dét. SÅ fint og pænt gjort af ham!!!!
Jeg var allerede igang med at tælle mønter….selv om Far og Mor har sat en forfærdelig masse penge ind på min konto og selv om jeg har en kassekredit i nul og 3000 kr på min konto til resten af måneden, så frygter 98,99% af mit indre, at det her bare er endnu en “midlertidig ting” og at jeg pludselig får smidt et krav om en eller anden form for tilbagebetaling i hoved, som jeg enten ikke kan betale eller som jeg ikke vil betale – og så må jeg tage min kassekredit i brug igen og ja, vi ved alle at det er tilbage til square one.
– et smadret hvidt fjernsyn oven i, ville lige været det som fik det hele til at vippe i August. Heldigvis gik det ikke sådan.
Onsdag kørte jeg rocker tidligt til København for at fejre min Journalist venindes bryllup til hendes mand, som hun mødte på Skanderborg Festival 8. Agust 2013, hvor hun brandte mig af, fordi hun mødte denne her søde fyr….. 2 børn og et hus senere blev de gift på samme dag. SÅ romantisk – og SÅ meget et anderledes bryllup på ALLE måder!!
Jeg vil også gerne giftes og holde festen i haven med telt men haven skal bare se mere……ryddelig ud? Mere pertentlig, mere pernippen, mere perfekt. Derudover ville jeg helt sikkert få de piger som var hyret ind til at ordne alt i køkkenet, til også at rydde bordene efter maden, i stedet for at få Gæsterne til det, ligesom jeg også – så frem der kun var ét badeværelse og ca. 20 ble børn, lave et puslebord og en blespand udenfor (vejret var jo kanon) så badeværelset ikke hele tiden lugtede af babylort!!
Jeg ville også få pigerne til at følge op på toilettet hver halve time, tørre vasken af, skifte håndklæde, skrubbe wc’et etc. Der var konstant vand der sejlede rundt om vasken, der var lortespor i toilettet i ét væk, håndklædet var mega vammelt efter blot et par timer med mange mange gæster der brugte det – jeg begyndte at bruge wcpapir, fordi mine hænder begyndte at lugte af klamt håndklæde. Jeg ville også få pigerne til at fjerne de tomme wc-ruller og generelt bare holde styr på at toiletfaciliteterne var 100% up to date. Dét betyder altså virkelig meget, ikke kun for mig fordi jeg er perfektionistisk og har en ting for badeværlser, men for alle – beskidte toiletter er bare ikke sagen!!!!
Jeg havde sovet til middag på mit lille hotelværelse på CabInn inden jeg tog til Brylluppet, jeg drak cola eller vand ind imellem hver slurk øl og jeg holdt ud frem til klokken 01.00 (ankomst kl. 16.00) hvorefter jeg tog en taxi tilbage til hotellet. Jeg var SÅ kvæsted da jeg lagde mig til at sove med åbent vindue. Jeg havde specifikt bedt om et værelse i 1. sals højde eller mere, så jeg kunne sove med åbent vindue – note til mig selv er, at jeg skal bede om det samme næste gang men et værelse som vender ind mod midten af hotellet og ikke ud mod gaden. Alt for meget larm til at jeg fik sovet ordentligt.
Da jeg ankom til festen, var noget at det første min radio journalistveninde sagde til mig; at der var fyre som tjekkede mig ud og som gerne ville bolle mig. Jeg blev total paf fordi mine tanker slet slet SLET IKKE var dér. Jeg var til bryllup, ikke til find-a-fuck-party!! Det var som at blive sat 8 år tilbage i tiden, til før jeg mødte It-manden og flyttede til Spanien, dengang både hun og jeg var single – men meget er jo sket siden og bare fordi jeg er single igen i dag, og hun nu er gift, betyder det jo ikke at jeg har lyst til at knalde den første og den bedste. Faktisk var mine tanker slet ikke dér. Overhoved.
Jeg tænkte lidt på det i dag, da jeg lå i min seng, med hoved i fodenden og solen bagte ind på mine nøgne ben og varmede min vulva på en dejlig aseksuel måde, som jeg er sikker på at mange ikke har oplevet eller oplever tit. Jeg mener, hvor mange har ligget uforstyrret med bar tissekone i en solstråle, inden for de sidste 3 måneder??
Men jeg tænkte på i dag, at jeg egentlig slet ikke tænker på sex særlig ofte. Men det er alligevel ikke på samme måde som det var da jeg var på de dårlige antidepressive piller, dér kunne jeg slet ikke føle min krop – nu kan jeg godt føle den, men det er som om sex og alt det deromrking, er blevet mindre vigtigt. Jeg ved ikke om det er et faresignal eller om det bare er sådan det er. Pt. er det ikke et problem for mig – men det er et problem at andre tror jeg stadig er en female version af en fuck-boy. Specielt fordi jeg aldrig selv har tænkt på mig selv som en “fuck-boy” – jeg har bare tænkt at jeg gjorde dét som var sjovt og nemmest og lettest.
Til brylluppet var der (alt for) mange kendte mennesker – jeg vidste ikke hvem halvdelen var. Når folk præsenteret sig for mig, svarede jeg bare igen med mit navn og smilede – specielt min journalist venindes søster var ved at sprutte af grin over at jeg ikke genkendte en ret kendt kvindelig politiker – men seriøst, det gjorde jeg ikke. Hun var jo bare en dame og jeg ser ikke ret meget tv og når jeg gør, er det trash tv som “Say Yes To The Dress” uden lyd.
Min veninde og hendes mand (og sikkert 90% af Gæsterne) er anti-royale. Jeg er SÅ royal at jeg kunne være Dronning uden problemer – jeg kender hele kongerækken og ELSKER at svælge i billeder og historier og udstillinger. Dvs. det gjorde jeg inden min hjerne blev svitset og nu er total tom – jeg kan knap huske Dronningens Fødselsdag…… 16. April men altså, årstal er væk, alder er væk, børnenes fødselsdage er væk, børnebørnenes fødselsdag og navne…..pist væk. Engnag kunne jeg ALT om Christian d. 4 som jeg syntes var rasende interessant og jeg havde læst så godt som ALT om ham……nu ved jeg…..not som much – men fordi de alle var og er så anti-royale og at deres begrundelse er at “man ikke skal tro at man er bedre end andre bare fordi man er kommet ud af en anden fisse (!)” gav jeg dem det mest Royale Bryllupskort jeg kunne finde. ❤️
I pakken var der, udover 6 timers rengøring, en fodderautomat og fodder og et medlemsskab til Dansk Orionitologisk Forening.
Jeg havde desuden min fine kjole fra Fray (købt i Kina) på, nyvasket og nystrøget efter alle kunstens regler.
Hårbåndet skal byttes, det er 32 kroner retur. Plus jeg købte nogle forskellige Bryllupskort i Magasin, dem jeg ikke fik brugt kostede hver 35 Kr. pr. stk. De skal også byttes. Jeg ved ikke hvornår jeg nogensinde igen kommer til Bryllup, så det er bedre at få pengene retur.
Torsdag brugte jeg på at kører hjem, tog færgen og sov i bilen, var HELT kvæsted, så hjem og direkte i seng. Fuldstændig smadret. Op og holde skypemøde ang. Google Analytics og den seneste måneds aktiviteter. Så sove videre.
Op klokken 06.00 Fredag, hente ting i min søsters lejlighed og så ud på Skanderborg Festival, hvor jeg bogstaveligtalt stod op i 17 timer. Jeg var hjemme klokken 03.00. Jeg burde SÅ meget begynde at ryge – det er som om rygere bare får lov til at holde alle de pauser de vil. Jeg derimod, ryger ikke og er super super pligtopfyldene og arbejdet hele hele hele dagen, fysisk arbejde. Da jeg endelig fik fri, var jeg så træt at jeg var ved at falde i søvn flere gange på vej hjem.
Da jeg endelig trådte ind af døren herhjemme, gik jeg dirkte ind i stuen, tog alt tøjet af hvor jeg stod, ind i soveværelset, på med natkjolen, spise mine piller, tisse af, vaske hænder (tiltrængt!!) og så direkte i seng. Jeg sover i fodenden, indtil jeg får sat rullegardiner op i stuen. Mine nye naboer kan kikke direkte ind i mit soveværelse og op i skrævet på mig, når jeg sover og det er varmt, dynen ryger af og natkjolen op. Dét giver mig dårlig afbrudt søvn, fordi jeg tænker på det hele tiden, underbevist når jeg sover.
Så jeg har sovet modsat et par dage – og omkring klokken 12.00 ringede min Mor for at hører hvad jeg lavede, fortælle at jeg kunne komme hjem og spise hos dem hvis jeg ikke tog ud på Skanderborg osv. Jeg fortalte Mor at jeg ikke rigtig kunne mærke mig selv mere, at jeg tænkte jeg måtte rydde kalenderen for alt i næste uge, altså ugen der kommer og forsøge at finde mig selv, arbejde lidt, lavet noget andet, arbejde lidt osv. i mit helt helt eget tempo.
Mor var straks fyr og flamme og mente jeg skulle lave en slags skoleskema, arbejde i 2 timer, holde frikvarter hvor jeg gik en rask tur rundt i Århus, tilbage, arbejde 2 timer osv. Jeg forsøgte at forklare hende at jeg slet ikke kunne overskue at kører efter et skema, det er jo netop det som stresser mig lige pt. at min kalender er så booket.
Jeg vil bare have ro. Ingen forpligtelser. Ingneting jeg skal forholde mig til. Sove til jeg ikke kan sove mere – men for Mor er stilstand roden til alt ondt. Jeg er sikker på at hun ikke forstår mig – hvilket jo egentlig også er okay og forståelig nok, for jeg forstår heller ikke mig selv – jeg er total smadret og kan intet finde ud af, udover at jeg ved jeg bare vil have ro.
Derfor endte jeg også med at ligge i sengen og sove, frem til klokken ca. 21.00. Jeg stod kun op én gang for at tisse af og fjerne mascaraen som sad dybt i mine øjne (og øre, klamt nok!) Så gik jeg i netto, købte en pakke Cheez Dippers og 6 Mælkesnitter og satte mig her for at se TV uden lyd på Kanal 4 (og deres lame ass Hallmark sæbesødemetv) og blogge – klokken er nu 00.49 og jeg er kun kommet hertil.
Jeg forsøgte i starten af ugen at lave en aftale med Norman på Skanderborg; han skrev at “det kan vi lige tale om derude” så jeg tænkte faktisk at han så mente at vi kunne tale om at mødes når vi begge var på Festivalen. Jeg gav ham space og kontaktede ham først i dag, hvor han – vanen tro – gjorde det han er bedst til. Han ignorert mig. Og såret mig dermed.
En stor del af mig var træt og smadret efter en lang hård uge og den anden halvdel var såret (igen) og på den baggrund valgte jeg ikke at tage på Skanderborg. At tage derud, med mit fine nye armbånd som jeg havde konklet ret hårdt for, ville bare gøre mig ulykkelig og endnu mere såret og ked af det.
Det pudsige eller mærkelige om du vil, er at jeg faktisk spurgte Norman, direkte uden omsvøb, for noget tid siden, om han helst ville at jeg aldrig igen kontaktede ham. Jeg gav ham 100% en udvej på skrift. Han skulle bare skrive ja tak. Men i stedet for kom han med en lang forklaring – og alligevel vil han ikke mødes. Jeg forstår ikke noget.
Og det sidste jeg har brug for i mit liv lige nu, er flere tårer og flere nederlag. Så jeg vendte mig om og sov videre og håber på, i mit indre, at jeg glemmer Normans telefonnummer, at han dør i en bilulykke, at alle minder om ham, er noget at det næste min depressionsramte demente hjerne vil glemme. Alle tre muligheder er lige appelearende og jeg skulle da være et skarn hvis jeg ikke heppede lige equal på alle tre options.
Og nu vil jeg sove. I morgen er det søndag og jeg vil sove læææænge og så prøve at forstå dagen og dens indhold. Og undgå at tænke på min højt højt HØJT savnet Psykiater-Lærling. Bare at tænke på hende mens jeg skriver dette, giver mig tryggen for ørene og tårer i øjenene.
Livet er virkelig noget lort.
Hvad har DU på hjertet?