Af mange forskellige årsager sidder jeg nu, natten til mandag d. 11. November, vågen i min seng kl. 03.15.
Jeg har tænkt meget på mit online journal siden Maj, hvor “Google-Gaten” startede. Jeg har dog altid haft en mening (som jeg stadig har, jeg opretholder den blot ikke) at det ikke er sundt at vide hvad andre mener, skriver eller tænker om mig. Det svare lidt til, at sidde og kikke på Normans Facebook og Instagram, uden at få lov til at være en del af det han uploader eller det han laver. Dét er ikke sundt.
På samme måde er det ikke sundt eller positivt at sidde og læse sit eget online journal, for jeg har ingen indflydelse på hvad der skrives og hvad der arkiveres omkring mig. At jeg syntes dét er forkert er en helt anden snak, for naturligvis burde vildt fremmede mennesker ikke have ene-klausul på hvad der offentligt kommer til at stå omkring mig og min person, fremadrettet, i et program hvor intet, end ikke et komma, kan slettes, når først det er uploaded.
Jeg syntes det er voldssomt forkert, at andre kan skrive din livshistorie uden at du har noget at skulle have sagt. Det er SÅ forkert på SÅ mange niveauer at jeg end ikke kan samle mig til at remse dem op – men SELVFØLGELIG er det ikke okay at andre fremmede mennesker kan skrive deres professionelle mening om dig, ind i et journal som for altid, til den da du dør (og hvad sker der så egentlig med ens journal når man er død?) vil følge dig uanset hvor du henvender dig!
– og slet ikke når de her professionelle mennesker går ind og bliver personlige, i deres meningsdannelse (kamufleret som professionel) og i deres væremåde – det svare igen til at skolens største mobber får adgang til at arkivere hendes personlige holdninger om dig, i skolens arkiver – pakket ind som sagligt stof, fordi mobberen tilfældigvis også sidder i Elevrådet og deraf har et respektabelt rygte.
Skrevet på en anden måde – i 9,5 måneder har min tidligere psykolog ikke lavet én eneste linje (!) af noter om mig, min måde at forholde mig til terapien, mit fremmøde, mit manglende fremmøde, mine følelser, mine samtaleemner, hendes egne observationer, hendes egne professionelle meninger – INTET ER SKREVET NED omkring mig, i næsten 10 måneder (minus 5 dage) Vitterlig ikke én linje.
⬆️ Et par random screendumps fra min tid hos min tidligere psykolog – hun har ALDRIG SKREVET NOGET OM MIG. Aldrig. Ever. Never. Lige med undtagelse af dén ene dag jeg sov over mig. Ikke ét ord om at vi, behandler og klient, har svært ved at nærme os hinanden, ikke ét ord om at jeg ofte ikke siger noget når jeg kommer ind, fordi jeg vitterlig ikke ved hvad jeg skal sige, hvad hun vil hører og hvad der er okay at tale om. Ikke ét eneste ord, ikke én eneste linje.
Men BUM så skal jeg lige love for at Fede Dorit kom til tasterne og blev it-kyndig! Og fandt ud af at der er noget som hedder en “arkiv post” i online journalerne (som jeg som patient åbenbart ikke har adgang til….)
Pludselig kan Dorit her, skrive spalte op og spalte ned omkring mig (pt) og hende selv (ut) og om hvor lidt jeg forholder mig til de ting som de professionelle sidder og siger, mens de sidder i en hestesko, sammen, med fælles front mod mig – som naturligvis er blevet informeret via brev og sms…..WTFF!!!!!
Your such a goddamn bitchtwat!!
Hvordan INGEN andre – udover jeg naturligvis – IKKE kan se det forkerte i det her, er mig en forever-gåde!! Pludselig skriver hun om hvordan jeg ikke vil forholde mig til at jeg har søgt “professionelle og personlige oplysninger om ut” Den fejlbefængte udfordring er bare her, at jeg ALDRIG har søgt personlige oplysninger om hende. Jeg ved godt hvordan hun har fået ideen men at hun får tanken er jo ikke det samme som det virkelig ER sket – men ingen stiller åbenbart spørgsmålstegn ved disse “mindre detaljer” som nu er behæftet mit cpr. nummer. For eternaty.
Sagen er den, ikke blot for min tidligere psykolog, men for rigtig mange kvinder, at de har ét navn før de gifter sig og et andet efter. Har de to efternavne er det endnu mere åbenlyst, for så ses ændringerne endnu mere. Feks. kan man hedde Christiane Schauenburg-Muller før man bliver gift og så kan man hedde Christiane Schauenburg-Pedersen når man er blevet gift.
Det samme gør sig gældende i min tidligere psykologs tilfælde. Jeg søgte på hendes proffession (psykolog) + hendes fulde navn som jeg kender det fra hendes navneskilt. En masse artikler kom op, men kun ca. frem til årsskiftet 2018. Det gør jo automatisk at man kan tænke én af to ting:
1. Er hun under et vidnesbeskyttelsesprogram og netop “født” pr. Januar 2018
2. Har hun mon fået nyt navn?
Jeg fjernet det sidste efternavn i søgningen og pludselig kom der alt muligt andet – og for mig brugbart – information op (inkl. hendes frøken efternavn, som er mig ufattelig ligegyldigt) bla. hendes speciale som hun har skrevet omkring Borderline Personlighedsforstyrrelse. Og dét fortæller mig at hun ikke er så nyudklækket og blank som jeg havde hende noteret til at være.
Da jeg ærligt og up front fortæller hende at jeg 1. har googled hende 2. læst hendes speciale, kan jeg se hun ligesom skifter farve og nej det var ikke til den positive farve, hun blev nærmest som en mellemting mellem Isdronningen og Cruella de Vil, mens hendes mund mest af alt mindede om en forfrossen hønserøv. For at mildne hendes ansigtsudtryk, fortalte jeg hende at jeg gik ud fra at hun var blevet gift (epic mistake!) i januar, ja eller fået nyt navn, for der var næsten ingen informationer om hende før jeg fjernet hendes sidste efternavn.
Det så umiddelbart ud som om, for mig i det mindste, at tiøren ikke rigtig faldt på plads i den ellers ret tomme automat indeholdende hendes hjerne, så jeg sendte hende en mail, hvor i jeg viste hende hvordan jeg havde googlede, altså skridt-for-skridt-hvordan-jeg-havde-gjort-hvad-jeg-havde-fortalt-jeg-havde-gjort
– dén mail var som en BZ’ers nybygget benzinbombe (og er iøvrigt arkiveret i mit online journal, under den sektion som jeg ikke har adgang til) og ikke som intentieret, at skabe en forståelse for hvad jeg havde gjort og dermed dulme hendes uro, frygt eller vrede (eller whatever følelser hun havde) over mine ret harmløse og rimelig meget 2019 handlinger.
Herefter har Fede Dorit skrevet side op og spalte ned omkring mig – hun har også liiige husket at smide et par oplysninger ind om at “pt. bliver informeret pr. brev” men ups hun glemt at følge op på det dér brev, som pt (jeg) skulle have, aldrig blev sendt afsted og dermed aldrig modtaget (dét arkiveres naturligvis ikke) ligesom hun også har husket at oplyse at “sessionen er aflyst i dag pga. sygehusårsag” (hendes, ikke min) meeen hun glemmer liiige at skrive at pt (jeg) aldrig bliver oplyst om at sessionen er aflyst (og derfor sad og ventede i venteværelset) Hun skriver også kækt nok omkring 8. Juni, at der har været et møde omkring mig (lige til en forandring, virker som om de har haft mig oppe og vende på forholdsvis mange møder qua min meget interessante persona) meeen hun glemmer at skrive at de, alle de her ualmindelig lærte mennesker som har brugt ualmindeligt lang tid på at læse ufattelig mange bøget uden billeder – alle sammen, hver og en glemte at informere MIG (!!) om at mødet har været afholdt og at de på dét møde vælger at suspendere ALLE mine sessioner i mere end 100 dage……
Nu sidder jeg ikke og siger at det er fatale fodfejl for det er det ikke. DET ER FUCKING GRAVERENDE OG DYBT UPROFESSIONELLE FEJL som bare IKKE må laves når man arbejder med psykisksårbare mennesker!!!! Også selv om jeg hader at kalde mig selv for “psykisksårbar” for jeg vil ikke være sårbar.
Læg dertil, at jeg ALDRIG bruger ordet “krænket” omkring mig selv. Jeg tænker aldrig på at min Gudfar “krænkede mig” – jeg foragter ordet “krænke” og jeg syntes at hele den her “krænkelseskultur” skal stoppe NU. Men da jeg sad og læste de her indlæg der er lavet af Fede Dorit i mit livstidsjournal, da følte jeg mig for FØRSTE GANG NOGENSINDE krænket!!
– og det kommer altså fra et menneske der har gået på omgang i en stald og suttet skaft-behåret uvasket pikkemænd på tandløse mænd, som har fået proppet ugegamle sure sokker ind i munden mens hun blev voldtaget så blodet løb ned af benet i en blandingsbane af fedtet sæd og varmt rødt blod.
Jeg har ALDRIG følt mig krænket. Jeg har ALDRIG følt mig udnyttet af pædofile. Det er simpelthen ord jeg aldrig bruger og aldrig har tænkt – før jeg blev præsenteret for dem.
Mit billed af krænkelser og mit billed af pædofile, er meget meget anderledes end det billed jeg har i hoved af mit eget liv. Indtil jeg læste mit online journal. Dér følte jeg mig krænket, og svigtet. Virkelig virkelig svigtet og virkelig virkelig krænket.
Ikke kun af min tidligere psykolog, men også af de andre psykologer, psykiatre og overlægere som har været inde over, men det er kun naturligt at min krænkelse er målrettet min tidligere psykolog, da det er hende der fører “pennen” når journalet skrives. Men det undre mig at andre, som har deltaget i et møde, hvis navn er nævnt som mødedeltager, ikke følger op på hvad der står, i referencer er omhandler dem selv.
Ja ja de har naturligvis ikke tid til at læse op på alt og må blindt stole på at deres kollegaer opfylder deres rolle og lever op til de pligter de har, meeen når det nu drejer sig om en så forholdsvis stor konflikt som dette (åbenbart) er og har været, så undre det mig virkelig oprigtigt at ingen har fulgt op på, om det der skrives er korrekt, om om det som skrives også bliver fulgt til døren.
Der er simpelthen så mange fejl i det her forløb, at jeg undre mig over hvordan psykiatrien overhoved kan eksistere, når så mange mennesker laver så mange fejl. Jeg mener, det er jo ikke bare ét brodent kar, som man kunne fjerne, nej, det er jo flere der laver fejl og flere der opfører sig virkelig upassende og decideret etisk forkert.
Jeg læste naturligvis up to date på mit journal dvs. op til den sidste tid jeg havde hos min nu nye psykolog og selv her var der fejl. Feks. skriver hun at “pt har aflyst de sidste 4 gange pga. ferie og arrangement i Kbh, sidste gang var aflyst af ut”
– meeen søde, du glemmer………
1. At mine to aflysninger skyldes ferie som jeg havde planlagt mens jeg gik hos min tidligere psykolog og som bevist var planlagt til at ligge her, fordi jeg skulle gå hos hende hele sommeren og på det her tidspunkt, skifte til Gruppeterapi. Så for ikke at miste nogle sessioner henover den lange sommer (som jeg vidste ville blive svær) valgte jeg bevist at lægge min ferie her.
2. At min Aflysning d. 22. Oktober ikke bare skyldtes en “tur til Kbh” men som jeg faktisk sagde til omstillingsdamen, at jeg skulle deltage i #VærdigPsykiatriForAlle demonstrationen, som jeg selv har været med til at stable på benene.
3. At du aflyste 2 sessioner i træk og ikke bare én.
Jeg mener, normalt går jeg ikke i små sko og vi kan sagtens overse at min nye psykolog aflyste 2 sessioner i træk, og ikke fører det ind i mit journal men når I nu selv vælger at være så penibbengryn mht. alle detaljer, så syntes jeg vitterlig vi skal tage ALLE DETALJER MED og en detalje er, at min nye psykolog aflyste sessionen d. 29. Oktober og d. 31. Oktober og desuden ikke tilbød mig en ny tid – trods 14 dage varsling (!) til at finde en ny dato – på min aflysning af sessionen d. 22. Oktober OG at hun var et knivspids fra at aflyse min session d. 5. November, fordi hende og hendes kollegaer havde fucket så meget rundt derude – men hun valgte at fastholde sessionen OG flytte sin Kl. 15.00 aftale, af samme grund, netop fordi de havde fucket så meget rundt derude, at hun vitterlig ikke kunne forklare overfor sig selv (nok mest) og overfor mig, hvorfor jeg for 4 gang i TRÆK skulle aflyses.
– men alt det her, dét arkiveres IKKE. Naturligvis ikke.
Beslutninger tages henover mit hoved, der skrives grimt om mig online i mit livs-journal og ingen tager åbenbart det jeg siger (og skriver for den sags skyld) seriøst.
Så igen kan jeg kun spørger mig selv, universet og Hr. Gud (The Prick!) om at resicere for mig igen, hvorfor det er jeg skal leve?
PS: No need to have high hopes for min nye psykolog, det her får snart en ende, det kan jeg mærke. Hun er den dimentrale udseensmæssige version af Fede Dorit men inden i, er hun ude på nøjagtig samme mission, og den inkluderer ikke at hører eller se mig. Så i teorien spilder vi bare hinandens tid og det offentliges penge.
P.P.S: Blot lige lidt faktabefængt data – møder er hvad de holder mest af at gøre, når det kommer til mig, funny fact: Jeg, hende mødet omhandler, informeres ikke – og ingen tænker (åbenbart) på at der er voldssom mange aflysninger fra deres side ⬇️
Møder ⬆️ Aflysninger (blot i juni og juli 2019) ⬇️
Hvad har DU på hjertet?